Tidlig opsporing af sygdomstegn



Relaterede dokumenter
Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Guide værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb. Teamleder

Hvordan ser Esbjerg Kommune og. på brugen af AMU?

LÆRING I VIRKELIGHEDEN TRANSFER

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

Medarbejdere evaluering

Dagens mål Individuel læringsaftale Kobling til praksis

MEDARBEJDERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT UDVIKLINGSFORLØB. Anvendelse i praksis = effektiv læring

Mit indlæg omkring transfer

LEDERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT UDVIKLINGSFORLØB. Anvendelse i praksis = effektiv læring for MEDARBEJDEREN

UNDERVISERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

Et kompetenceudviklingsforløb der leve. vendegør viden til handling. Medarbejder

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Bilag 2 Accept af kravspecifikation

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Jette Blands Enhed for forebyggelse og borgernære sundhedstilbud

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Læring med effekt. effekt af kompetenceudvikling i SKAT. Inspirationsseminar om kompetenceudvikling i praksis. NCE-Metropol 19.

Nyt indhold i LUP for trin 1

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

VIRKER HVERDAGEN PIXIUDGAVE AF EVALUERINGEN. Læs mere på

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent.

KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a

Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Grundlæggende undervisningsmateriale

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Ny Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017

Sammen om fremtidens velfærdskompetencer

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedshjælperuddannelsen

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

Kompetenceudviklings aktiviter og evaluering

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsuddannelsen trin 1

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner

Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri

AMU Kursus Fag og læringskonsulent: Dag 3

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

M U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide

Fremtidens velfærdsmedarbejder. - når viden bliver til handling

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske

Opgavebeskrivelse for samarbejdet

Kan vi sikre mere ensartet kvalitet i rådgivning og støtte til personer med demens og deres pårørende ved brug af fælles værktøjer?

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester. Botilbuddet Harebakken Favrskov Kommune

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

Inspirationsmateriale til undervisning

UDKAST Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

Hvem er vi og hvor kommer vi fra?

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

Ernæringsprojekt Anne Fischer, sygeplejerske og faglig vejleder

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1

Energi-tjek til din virksomhed

Projektbeskrivelse light

Praktikkatalog. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Temadage i praktik 1 & 2

Ansøgning om godkendelse som praktiksted for social- og sundhedshjælperelever

Vejledende praktikerklæring i elevens første praktikperiode for trin 1 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedshjælper

Ekspert og avanceret niveau Samt talentspor

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den Revision foregår mindst hvert andet år.

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a

Praktiksteds- beskrivelse

7. Syg eller døende i eget hjem

TILSYNSRAPPORT MIDDELFART KOMMUNE ÆLDRE OG PLEJECENTRE PLEJEHJEMMET EGEBO

Generelle oplysninger

Kompetenceudviklingsplan

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Lokalt bilag til praktikerklæring Social og sundhedshjælperuddannelsen. Midtvejsevaluering Slutevaluering d. d.

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt

UDDANNELSESBOGEN - min røde tråd i SSH - uddannelsen

Indlæggelsesforløb for børn og unge med funktionelle lidelser

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011

Salutogenese & Mindfulness

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Uddannelsesordning 2017 Uddannelsesstart efter januar 2017 Lokal uddannelsesplan for Sosu hjælper uddannelsen Skoleperiode 1 De resterende

7. Sygeplejerske Sygeplejerskens arbejdsområder

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Tilsynsrapport Viborg Kommune. Ældre- og Plejecentre Plejecenter Møllehuset

I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene?

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Samarbejde om og koordinering af VEU indsatsen på social- og sundhedsområdet. RAR Sydjylland

Transkript:

Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn

Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme tilbage på arbejdspladsen og anvende det lærte? Har du også oplevet, at det har været svært at komme i gang med at tage det nye i brug, fordi daglige rutiner hurtigt tager over, eller fordi dine kolleger ikke er med på det nye? Ny viden og værktøjer, som vi lærer i en undervisningssituation, som umiddelbart kan virke indlysende og brugbare, kan ofte vise sig at være svære at bringe i spil tilbage på arbejdspladsen. Dette kompetenceudviklingsforløb planlægges på en anderledes måde end tidligere, så vi opnår, at det lærte i højere grad anvendes i hverdagen på arbejdspladsen. Målgruppen er social- og sundhedshjælpere samt social- og sundhedsassistenter. Teamleden understøtter kompetenceudviklingsforløbet og sygeplejersker, ergo-og fysioterapeuter bliver inddraget i forhold til den tværfaglige indsats. Tidlig opsporing af sygdomstegn er vigtigt for at kunne forebygge udvikling af sygdom, og dermed forhindre indlæggelse og funktionstab hos de borgere, vi kommer hos. Det har stor betydning for borgernes livsvilkår og livskvalitet. Baggrund Esbjerg kommune, Sundhed & Omsorg samt Social- og Sundhedsskolen Esbjerg er gået sammen om dette kompetenceudviklingsforløb, hvor der er fokus på tidlig opsporing af sygdomstegn og at sikre at det lærte bliver anvendt på arbejdspladsen. Forløbet tager udgangspunkt i, at læring er en løbende proces, som allerede starter før undervisningen og fortsætter ude i teamet på arbejdspladsen.

Mål med kompetenceudviklingsforløbet Afvikle et kompetenceudviklingsforløb, hvor viden bliver til handling på arbejdspladsen. Øge medarbejdernes kompetencer til tidlig opsporing af sygdomstegn, for der igennem at bedre borgernes trivsel og forebygge sygdomme samt indlæggelser. Fokus på teamlederens rolle i forhold til at understøtte teamets lærerprocesser. Efter kurset forventes det, at du som medarbejder har opnået følgende mål At kunne anvende grundlæggende anatomisk og fysiologisk viden til tidlig opsporing af sygdomstegn ved at identificere samt dokumentere en ændret sundhedstilstand hos borgeren. At have kendskab til betydningen af borgerens funktionsevne og ernæringstilstand. At kunne observere, begrunde observationer og handle hensigtsmæssigt i forhold til dem. At kunne videregive informationer til f.eks. læge og sygeplejerske. At kunne indgå i det tværfaglige samarbejde og medvirke til en målrettet tidlig forebyggende og sundhedsfremmende indsats både ved akut sygdomsudbrud og ved forværring af kroniske sygdomme hos f.eks. den ældre medicinske patient.

Forløbets omfang 6 udeteams deltager i forløbet. I alt ca. 160 medarbejdere. Forløbet er fra sommeren 2015 til foråret 2016. Praktiske oplysninger Forløbet er tilrettelagt med 37 timers undervisning. På alle kursusdagene er der fuld forplejning. Arbejder du i Ribe eller Gørding arrangeres der samkørsel og kørselsgodtgørelse udbetales. Der er tilknyttet to projektledere, Herdis P. Nielsen - ansat i Esbjerg Kommune, Sundhed & Omsorg samt Helle Holm - ansat på Socialog Sundhedsskolen Esbjerg. Der er nedsat en arbejdsgruppe til at planlægge forløbet. Arbejdsgruppen består af afdelingschefen for omsorg, en distriktschef, en fællestillidsrepræsentant for FOA-gruppen, en teamleder, en underviser og de to projektledere.

Planlægning i forløbet Kompetenceudviklingen er planlagt ud fra en tankegang om at fremme transfer (overførsel) af den viden, du opnår, til at anvende det i en anden situation. - At den nye viden du får, kan skabe udvikling og forandring i hverdagen. Transfermetoden er understøttet af forskning, som viser, at der i kompetenceudviklingsforløbet skal være fokus på både før-, underog efter, at undervisningen finder sted. Se forklaring i figuren herunder Forberedelse og refleksion Undervisningsforløb Anvendelse i praksis og refleksion Før Læringen begynder med at finde ud af, hvad man ønsker at ændre i praksis, og at man finder udviklingsbehovet Under Læringen kobles til praksis og egne arbejdsudfordringer Efter Læringen bringes i anvendelse

Før-fasen Læring begynder i før-fasen, dvs. inden undervisningen. For af få et godt og udbytterigt kompetenceudviklingsforløb, er det vigtigt at der allerede i før-fasen er fokus på motivation, kompetencer og muligheder for at gøre noget anderledes. Dit team vil bl.a. få besøg af en underviser som vil observere praksis. Formålet med besøget er, at underviseren opnår kendskab til praksis og kan anvende det i undervisningen. Dermed kan undervisningsforløbet tilrettelægges så læringssituationer ligner praksis og den teoretiske viden bliver oversat til praksisanvendelser. Under-fasen Undervisning foregår dels på skolen og dels på arbejdspladsen. I undervisningen arbejdes med dine og kollegers læringsmål. Der er dage imellem undervisningsseancerne, hvilket giver mulighed for at afprøve elementer fra undervisningen ude hos borgerne. Efter-fasen Den nye læring skal nu ud i virkeligheden og anvendes i det daglige arbejde hos borgerne. Der skal i hvert team udarbejdes en handleplan med det formål, at skabe betingelser for, at at viden bliver til handling. Der vil være fokus på tre faktorer som har betydning for det: Organisering af arbejdssituationer så der bliver mulighed for at anvende det, der er lært på forløbet. At der sker en systematisk opfølgning på anvendelse af det lærte. At der er et understøttende miljø så det støttes op om at anvende det lærte og fastholde motivationen for at det lærte anvendes. Hvert team vil i et tværfagligt samarbejde være med til at sikre, at der sker de ønskede forandringer. Der planlægges evt. fagligsparring, supervision eller andet med underviserne. Dette for at fremme aktiviteterne i efterfasen.

Kontaktoplysninger Helle Holm, hho@sosuesbjerg.dk, mobil 5140 9653 Herdis P. Nielsen, hpn@esbjergkommune.dk, mobil 2179 3773 Maj 2015