HJEM KÆRE HJEM? Forfattere: Heidi Falk Busk Malene Bjerggaard Laustsen Tine C. Rosenberg Isaksen E10V Bachelor projekt University College Nordjylland - UCN Ergoterapeutuddannelsen Vejleder: Marie Bangsgaard Bang Dato for aflevering: 4. juni 2013 Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af 27.02.2010.
Indledning Alle gruppemedlemmer er ansvarlige for tilrettelæggelsen, udarbejdelsen og gennemførelsen af dette bachelorprojekt. Under udarbejdelsen af projektets skriftlige materiale har alle gruppens medlemmer bidraget aktivt indenfor samtlige afsnit. Det fremgår af individualiseringen, hvem der er overordnet ansvarlig for de forskellige afsnit. (Bilag 14) Vi vil gerne rette en tak til alle, som har hjulpet os med at gøre dette projekt muligt. Vores kontaktpersoner på de forskellige væresteder og bofællesskaber, som har afset tid til at have os på besøg, samt de tidligere hjemløse, som har været så fantastiske at invitere os ind i deres hjem og fortælle os åbent om deres liv. En stor tak til vores informanter for deres tid og engagement. Projektet er udarbejdet af: Malene Bjerggaard Laustsen Heidi Falk Busk Tine C. Rosenberg Isaksen
Resume Hjem kære hjem? er et kvalitativt studie, hvormed vi ønsker at undersøge oplevelsen af problemstillingen hos de tidligere hjemløse set fra de faglige kontakt personers synsvinkel og sammenholdt med udtalelser fra de tidligere hjemløse selv. I opgaven forholder vi os til SFI s definition af hjemløse; "Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen(ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos slægtninge, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat" Tidligere hjemløse hører ofte til de socialt udsatte i samfundet, og for mange af dem gælder det, at de mister boligen pga. flere problematikker, som der ikke bliver taget hånd om. Formålet med projektet er at undersøge ud fra et ergoterapeutisk perspektiv, hvilke betydningsfulde aktiviteter denne gruppe mennesker foretager sig i deres hverdag set fra de faglige kontaktpersoners side, og sammenligne med udtalelser fra nogle tidligere hjemløse. Derudover har projektet yderligere til formål at belyse. hvordan ergoterapeutisk klientcentreret muliggørelse af hverdagsaktiviteter kan have indflydelse på deres hverdag, idet vi har en formodning om, at ergoterapeuter har noget at tilbyde ift. de tidligere hjemløses dagligdagsproblemer. Problemformulering Hvordan oplever de faglige kontakt personer, der arbejder med tidligere hjemløse, de tidligere hjemløses aktivitetsudøvelse, aktivitetsengagement og tilhørsforhold når de er flyttet i egen bolig, og stemmer dette overens med de tidligere hjemløses egen oplevelse? Hvordan kan ergoterapeutisk klientcentreret muliggørelse tænkes at fremme tidligere hjemløses aktivitetsudøvelse, aktivitetsengagement og tilhørsforhold?
Metode Projektet er et case-studie, hvor vi har anvendt en overvejende hermeneutiskfænomenologisk videnskabsteoretisk tilgang. Empirien er indsamlet gennem semistrukturerede interviews med fagpersoner og tidligere hjemløse. Bearbejdningen af empirien er foretaget med udgangspunkt i Malteruds 4 analysetrin, inspireret af Georgi fænomenologiske analyse, herunder meningskodning, meningskondensering og meningsfortolkning. Konklusion Ud fra analysen konkluderer vi at de faglige kontaktpersoner oplever nogle problematikker af forskellig grad hos de tidligere hjemløse. De oplever at flere af de tidligere hjemløse ikke ved, hvordan de skal bo i egen bolig, at der er mangel på struktur i hverdagen, og at dette påvirker aktivitetsudøvelsen hos mange. De faglige kontaktpersoner oplever desuden, at de tidligere hjemløses netværk af venner i nogle tilfælde er med til at holde dem i deres misbrug, og at det er misbruget, der holder dem sammen. Ud fra de faglige kontaktpersoners udtalelser samt de tidligere hjemløses egne udsagn, kan vi også konkludere, at misbrug er en vigtig faktor i de tidligere hjemløses liv og hverdag. De tidligere hjemløse selv giver ikke udtryk for, at der er problemer med aktivitetsudøvelse og klarer hverdagens aktiviteter uden hjælp. De har et betydningsfuldt tilhørsforhold til deres venner og familie, og især familien konkluderer vi er en motivationsfaktor ift. at udøve sociale aktiviteter og holde hjemmet pænt. Vi konkluderer, at mange tidligere hjemløse har brug for støtte i hverdagen ift. at passe deres bolig samt at strukturere aktiviteter, og vi mener, at ergoterapeuter har den rette tilgang ift. at prioritere klientens ønsker og behov og få sat deres kompetencer i spil. Perspektivering En opfølgning på dette projekt kunne være et effektstudie, hvor der med ergoterapeutiske redskaber måles på effekten af ergoterapeutisk intervention til tidligere hjemløse. Dette projekt belyser hvordan, og hvorfor vi finder det relevant for ergoterapeuter at arbejde med tidligere hjemløse, og kan måske inspirere til, at flere ergoterapeuter bliver beskæftiget i arbejdet med denne udsatte gruppe, da dette område ikke er typisk arbejdsområde for ergoterapeuter. Søgeord Ergoterapi, tidligere hjemløs, aktivitetsudøvelse, tilhørsforhold, klientcentreret muliggørelse Ord: 570
Abstract Background "Hjem kære hjem?" is a qualitative study, in which we wish to examine the experience of the problem with the former homeless, seen from the professional contacts point of view and in conjunction with statements from the former homeless themselves. In the study we relate to the definition of homeless by SFI; "Homeless people who do not predispose of (owned or rented) homes or rooms, but are referred to the temporary accommodation situated or living temporarily without contract with relatives, friends or acquaintances. Homeless also counts people without a residence for the coming night" Former homeless is often the socially vulnerable in society, and for many of them it applies, that they lose property due to several issues that are not being taken care of. The project aims to examine, from an occupational therapy perspective, the important things this group of people are doing in their everyday lives, from the professional contacts point of view, and compare with the statements of some former homeless. In addition, the project further aims to highlight how occupational therapy client-centered enabling of everyday activities can have an impact on their daily lives, as we suspect that occupational therapists have something to offer in relation to former homeless everyday problems. Problem statement "How do the professional contact persons working with former homeless, experience the former homeless occupational performance, activity involvement/engagement and belonging when they have moved into their own homes, and can this be reconciled with the former homeless own experience? How can occupational therapy client-centered enabling encourage/promote former homeless occupational performance, activity involvement/engagement and belonging" Method The project is a case study in which we have used a predominantly hermeneuticphenomenological theoretical approach. Data are collected through semi-structured interviews with professionals and former homeless. The processing of empirical data has
been based on Malteruds 4 analysis step, inspired by Georgis phenomenological analysis, including the meaning coding/view coding, meaning condensation and meaning interpretation Conclusion From the analysis we conclude that the professional contacts are experiencing some problems of varying degrees, with the former homeless. They find that several of the former homeless people do not know how to live in their own homes, there is a lack of structure in their everyday life, and that this affects occupational performance for many of the former homeless. The professional contacts also express that the former homeless network of friends in some cases is a part of keeping them in their abuse and the abuse is what holds them together. From the professional contacts' statements and the former homeless own statements, we can also conclude that abuse is a significant factor in the former homeless everyday lives. The former homeless themselves do not express that there are problems with occupational performance and they manage everyday activities without help. They have a significant sense of belonging to their friends and family, and especially the family, we conclude is a motivating factor in relation to exercise social activities and keep the home nicely. We conclude that many former homeless people need support in everyday life, in relation to maintain their home and to organize activities and we believe that occupational therapists have the right approach in relation to prioritize the client's wants and needs and put their skills into play. Perspective A follow-up on this project could be an efficacy study in which the effect of occupational therapy intervention for former homeless people is measured with occupational therapy tools. This project illustrates how and why we find it relevant for occupational therapists to work with former homeless, and may inspire employment of more occupational therapists to work with this vulnerable group, since this area is not typically work for occupational therapists. Mesh terms Occupational therapy, former homeless, occupational performance, belonging, clientcentered enabling Words: 624
Indholdsfortegnelse 1.0 Problembaggrund 1 1.1 Sundhed 1 1.2 Dagligdag 2 1.3 Ergoterapeutisk relevans 2 2.0 Problemformulering 4 2.1 Operationalisering 5 3.0 Metode 6 3.1 Videnskabsteoretisk tilgang 6 3.2 Indsamling af empiri 7 3.2.1 Interviewtype 7 3.2.2 Interviewmetode 7 3.2.3 Rammerne for interviewet 8 3.3 Inklusions- og eksklusionskriterier for informanter 9 3.3.1 Præsentation af informanter 10 3.4 Bearbejdning af empiri 11 3.4.1 Transskription 11 3.4.2 Analysemetode 11 3.5 Forskningsetiske aspekter 12 3.5.1 Etiske overvejelser om analyse 12 3.5.2 Litteratursøgning 13 4.0 Teori 14 4.1 CMOP-E 14 4.1.1 Omgivelserne 15 4.1.2 Betydningsfulde aktiviteter og engagement 16 4.1.3 Personen 16 4.2 Wilcock 17 5.0 Analyse af empiri 18 6.0 Diskussion 27
6.1 Resultater 27 6.2 Metode 28 6.2.3 Behandling af empiri 29 6.2.4 Videnskabsteoretisk tilgang 29 6.3 Teori 29 6.3.1 CMOP-E og Wilcock 29 6.4 Reliabilitet og validitet 30 7.0 Konklusion 31 8.0 Perspektivering 33 9.0 References 36 10.0 Bilagsliste 39 Antal tegn: 74.284
1.0 Problembaggrund Gennem de sidste 10 år er uligheden vokset i Danmark, og den nuværende regeringen lægger vægt på at begrænse uligheden og sikre bedre vilkår for de mest udsatte. (1) Det kan således formodes, at der er politisk velvilje for at tænke på indsatser, der adresserer problematikkerne med alkohol og stofmisbrug med social ulighed og sundhedsfremme. 1.1 Sundhed Det Nationale Forskningscenter for Velfærds (SFI) definition af hjemløshed tager udgangspunkt i European Typologi on Homelessness and Housing Exclusion (ETHOS)- klassifikation, men er dog tilpasset danske forhold. ETHOS-klassifikationen består af fire begrebslige kategorier: personer uden opholdssted, hjemløshed, usikker bolig og utilstrækkelig bolig. (2, p. 17-18) Definitionen fra SFI lyder; "Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen(ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos slægtninge, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat" (2, p. 19) Det er denne definition vi vil forholde os til gennem resten af projektet. Ifl. rapporten "Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet" bruger de socialt udsatte i højere grad sundhedsvæsenet ift. resten af befolkningen. Det resulterer i en årlig merudgift på knap 17.000 pr. mand i kategorien og lidt mindre for kvinder. (3, p. 10) Statens Institut for Folkesundhed har blandt andet, sammen med Syddansk Universitet, lavet en undersøgelse, Dødelighed blandt socialt udsatte i Danmark 2007-2012, for Rådet for Socialt udsatte. Undersøgelsen viser, at de socialt udsatte befolkningsgrupper i Danmark, der inkluderer grupper med alkohol- og stofmisbrug, hjemløse, sindslidende samt fattige, dør tidligere end resten af befolkningen. Rapportens viser, at grupperne i gennemsnit dør 22 år før resten af befolkningen, hvilket vil sige, at deres dødelighed er 7,4 gange højere end den gennemsnitlige befolkning. Den gennemsnitlige levealder for den normale del af befolkningen er 79 år sammenlignet med 57 år for de socialt udsatte grupper i samfundet. (4, p. 9-12) 1
Ud over den gennemsnitlige tidligere død hos socialt udsatte, ses det ofte også, at disse personer har et misbrug af enten alkohol eller narkotika. Tal fra Sundhedsstyrelsens Statistik 2003: Alkohol, narkotika og tobak viser, at der ca. var 200.000-250.000 personer med et helbredsskadeligt alkoholforbrug, og at ca. 27.000 havde et stofmisbrug. (5, p. 8, 21) Udover den sociale uretfærdighed i, at socialt udsatte lever kortere end andre, kan det tænkes, at disse mennesker koster sundhedssystemet mange penge, og bidrager meget lidt til samfundsøkonomien, da de ikke er arbejdsduelige. Det kan således være et samfundsøkonomisk incitament for at øge disse menneskers sundhed. 1.2 Dagligdag Undersøgelsen "Hjemløs i egen bolig hverdagen for tidligere hjemløse" viser, at de tidligere hjemløse ofte ikke kan få deres hverdag til at fungere i egen bolig, da boligen pga. rod, affald og generel misvedligeholdelse, bliver til en barriere for dem i stedet for et sted, hvor de finder tryghed og velvære. (6, p. 33-4) De daglige gøremål bliver uoverskuelige, og disse personer har ikke de nødvendige ressourcer, til at kunne fungere i egen bolig, da dette er en ny og uvant situation. De mangler grundlæggende kompetencer til at kunne fungere i deres hverdag og deltage i hverdagsaktiviteter. (6, p. 33-7) De manglende kompetencer kan ifølge undersøgelsen skyldes, at de har glemt, hvordan det er at have sit eget hjem efter at have været hjemløs i mange år, eller at de simpelthen ikke har lært, hvordan de skal vedligeholde et hjem, planlægge rengøring, tøjvask mm., og at det derfor først kommer til udtryk den dag, hvor de flytter i egen bolig, og skal begå sig selvstændigt i denne. (6, p. 33-5) 1.3 Ergoterapeutisk relevans Kernekompetencen i ergoterapi er klientcentreret muliggørelse af aktivitet gennem samarbejde mellem klient og ergoterapeut. (7, p. 169) Dette kan ergoterapeuter bl.a. gøre ved at advokere for udsatte grupper, og forfægte sundhedsfremmende foranstaltninger. Canadian Model of Client-Centered Enablement (CMCE) illustrerer 10 punkter over de typiske ergoterapeutiske tilgange til at arbejde med klientcentreret muliggørelse af betydningsfulde aktiviteter, og er en vision om sundhed, trivsel og retfærdighed muliggjort gennem de betydningsfulde aktiviteter. (7, p. 172-73) Modellen beskriver ergoterapeutens rolle over for fx gruppen af udsatte mennesker. Et eksempel på forsøg på integration i samfundet, kan ses i artiklen "Homeless adults engagement in art: First steps towards identity, recovery and social inclusion", hvor 2
ergoterapeuter iværksatte et kunst-program for hjemløse. Effekten af dette kunne ses i de hjemløses måde at håndtere deres hverdag på, bl.a. ved at deres misbrug blev mindre, samt den accept de mødte fra hinanden men også fra samfundet i forbindelse med programmet. Artiklen konkluderer, at der er en sammenhæng mellem engagement og deltagelse aktivitet, samt at dette har en positiv effekt på deres fysiske, mentale og sociale sundhed. (8) Et andet område hvor vi ser, at ergoterapeuter kan bidrage til at integrere dem i eget liv og egen bolig, er som bostøtte. Mange af disse mennesker har svært ved at opfylde de basale behov for personlig pleje, spisning og søvn, idet de er vant til at leve fra dag til dag, og derfor skal den nye hverdag sammensættes, sådan at der skabes indhold, mening og betydning for den enkelte. I artiklen "The role of occupational therapy in working with the homeless population: An assertive outreachapproach" har ergoterapeuter været en del af et team, der fungerer som støtte, efter en hjemløs er flyttet i egen bolig. Ergoterapeuterne har bl.a. støttet flere personer i at organisere sin hverdag, (gen)lære aktiviteter ift. hvordan man passer en bolig, samt undervist i hvordan man kan opnå sundere livsstil gennem kost og motion. Effekten af denne indsats har været en mere holistisk tilgang til arbejdet med de tidligere hjemløse, hvilket har gavnet dem. (9) Viden omkring de tidligere hjemløses levevis, når de bor i egen bolig og levevilkår generelt, er derfor vigtig i forhold til at definere, hvor vores indsats skal lægges. Måden hvorpå de har levet før, kan forhindre dem i at påbegynde en normal hverdag, da mange af dem ikke knytter sig til deres bolig, og for nogle gælder det, at de har en hverdag, der er magen til den, som de levede, da de boede på gaden. (6, p. 35-8) Formålet med det klient-ergoterapeutiske forhold er at muliggøre individuel og social forandring gennem betydningsfulde aktiviteter, gennem aktivitetsengagement samt de sociale strukturer, der påvirker engagementet i hverdagslivet. (7, p. 170) Vi finder det relevant at samarbejde med de tidligere hjemløse om deres problematikker, da vi ud fra den læste litteratur finder det ergoterapeutisk relevant. Vi finder det rigtigt i tråd med CMCE-modellen, at det hører til ergoterapeutens opgave at arbejde for social og sundhedsmæssig retfærdighed og lighed samt advokere for svage i samfundet, såsom tidligere hjemløse. 3
2.0 Problemformulering Vores problemformulering/undersøgelsesspørgsmål lyder derfor som følger: Hvordan oplever de faglige kontaktpersoner, der arbejder med tidligere hjemløse, at de tidligere hjemløses aktivitetsudøvelse, aktivitetsengagement og tilhørsforhold er, når de er flyttet i egen bolig, og stemmer dette overens med de tidligere hjemløses egen oplevelse? Hvordan kan ergoterapeutisk klientcentreret muliggørelse tænkes at fremme tidligere hjemløses aktivitetsudøvelse, aktivitetsengagement og tilhørsforhold? 4
2.1 Operationalisering Faglige kontaktpersoner: De faglige kontaktpersoner er de personer, som vi har haft kontakt til på de forskellige væresteder/bofællesskaber, og som har været en del af vores empiri-indsamling i form af interviews. De fungerer til dagligt som personlige kontaktpersoner for de tidligere hjemløse, hvor de bl.a. er med på kommunen som bisiddere, samt har en funktion som bostøtte i et begrænset omfang mm. Tidligere hjemløse: Vi vil forholde os til SFI s definition af tidligere hjemløse. (Se problembaggrund) Aktivitetsudøvelse: Begrebet kommer fra det canadiske materiale og Canadian Model of Performance and Engagement (CMOP-E). Vi forholder os til definitionen af begrebet, der er beskrevet i Menneskelig aktivitet 2. (7, p. 489) I projektet sættes der fokus på dagligdagsaktiviteter som værende fx rengøring, madlavning, samt struktur i hverdagen mm. Desuden medtænkes forskellige aktiviteter udøvet alene, sammen med familie eller øvrigt netværk. Aktivitetsengagement: Aktivitetsengagement er ligeledes defineret ud fra "Menneskelig aktivitet 2". (7, p. 492) Med aktivitetsengagement menes der hvilket engagement og betydning, som de tidligere hjemløse ligger i udøvelsen af deres hverdagsaktiviteter og socialt samvær. Tilhørsforhold: Vi forholder os til Ann Wilcocks definition af tilhørsforhold. (10, p. 323-26) Med tilhørsforhold menes der det forhold, som de tidligere hjemløse har til enten deres bolig, familie eller det øvrige netværk samt betydningen af dette. Klientcentreret muliggørelse: Klientcentreret muliggørelse er muliggørelse af aktiviteter, som er prioriteret af klienten. Klienten kan både være enkeltpersoner, grupper m.fl. (7, p. 494) 5
3.0 Metode I afsnittet vil vi belyse, hvilken videnskabsteoretisk tilgang vi har valgt at arbejde ud fra. Vi vil desuden beskrive hvilken metode, vi vil anvende til indsamling af empiri, samt hvordan vi derefter vil analysere den indsamlede empiri. Til sidst vil vi beskrive vores etiske tanker ift. projektet og de etiske retningslinjer, vi arbejder ud fra. 3.1 Videnskabsteoretisk tilgang Da vi ønsker at få de faglige kontaktpersoners subjektive oplevelser af de tidligere hjemløses hverdag i egen bolig, har vi valgt den kvalitative metode. Vores undersøgelse har en overvejende hermeneutisk tilgang, da vi er teoristyrede, og dermed har en forforståelse i form af teorier om menneskelig aktivitet. (11, p. 68-9) Den hermeneutiske tilgang kommer bl.a. til udtryk i vores problemformulering, da denne er bygget på læste tekster og en teori/forforståelse om, at flere tidligere hjemløse oplever nogle problemstillinger, når de flytter i egen bolig. Hermeneutik handler om tekstfortolkning, og formålet er at nå frem til en gyldig forståelse af betydningen af teksten. Vores interviews med alle informanterne producerer en tekst, som omhandler oplevelsen af de tidligere hjemløses livsverden. Disse tekster vil vi efterfølgende analysere med udgangspunkt i vores valgte teorier, for på den måde at finde en dybereliggende mening med besvarelserne. (11, p. 203, 233-36) Det er en proces at finde frem til meningen med en tekst, og processen bevæger sig frem og tilbage mellem enkeltdele og helheder, og kan gentages flere gange, før man finder den endelige betydning. Dette betegnes som den hermeneutiske cirkel. (11, p. 233) Den hermeneutiske tænkning indebærer muligheden for mere end én fortolkning af teksten, og tolkningen afhænger af forskerens forudsætninger for de stillede spørgsmål og formålet med undersøgelsen. (11, p. 233-35) Vi er bevidste om, at den hermeneutiske tænkning indebærer muligheden for forskellige tolkninger af de samme udsagn, og at konklusionen således ikke er en ontologisk sandhed men et udtryk for vores arbejde med en relevant ergoterapeutisk problemstilling. (11, p. 234-35) I meningskodningen er vi overvejende hermeneutiske, da vi har fokus på de valgte teorier og komponenterne i disse. 6
3.2 Indsamling af empiri I afsnittet vil vi beskrive metoden til indsamling af empiri. Vi vil desuden begrunde anvendelsen af pilotinterview samt baggrunden for vores interviewguide, og dernæst begrunde valget af spørgsmålstyper samt rammerne for interviewet. Til sidst specificerer vi de kriterier, som vi har valgt til udvælgelsen af de tidligere hjemløse, samt de faglige kontaktpersoner. 3.2.1 Interviewtype Vi vælger at anvende et semistruktureret teoristyret interview til indsamling af empiri. Dette vælger vi, da vi arbejder ud fra den kvalitative metode med en overvejende hermeneutisk tilgang, idet vi ønsker at få indblik i alle informanternes subjektive synspunkt på emneområderne, der udgør vores problemformulering. Det semistrukturerede interview er et godt udgangspunkt, når vi ønsker at hente viden om, hvordan informanterne oplever og reflekterer over en situation. (12, p. 87) I et semistruktureret interview, er det informanternes udsagn, der er med til at lede samtalen sammen med intervieweren, mens det åbne interview overvejende styres af informanten. 3.2.2 Interviewmetode Da vores interviewguide er teoristyret af (CMOP-E) og Wilcock, finder vi det nødvendigt at have et overblik over de forskellige komponenter, der indgår i de valgte teorier. Ud fra komponenterne vil vi udarbejde en interviewguide bestående af forskningsspørgsmål, der danner grundlag for udarbejdelse af interviewspørgsmål til både tidligere hjemløse (Bilag 1) og til de faglige kontaktpersoner (Bilag 2) Det er anvendeligt at udarbejde en interviewguide, som indeholder forskningsspørgsmål, der i et teoretisk sprog afdækker de komponenter, vi ønsker belyst. Herefter udformes interviewspørgsmålene på baggrund af forskningsspørgsmålene skrevet i et letforståeligt og dagligt talesprog. Interviewspørgsmålene skal være korte, præcise og ikke indeholde fagsprog. (11, p. 152) Spørgsmålene tager udgangspunkt i problemformuleringen for at sikre bedst mulig besvarelse af den. Da vi desuden vil forsøge at være åbne for andre begreber og temaer i informanternes udsagn, som ikke nødvendigvis er en del af teorierne, vil vi i interviewsituationen have en overvejende fænomenologisk tilgang. Det kvalitative forskningsinterview kan betragtes som udgangspunkt for den primære oplevelse af verden, og en fænomenologisk tilgang beskriver verden, som interviewpersonerne oplever den, virkeligheden er, hvad de opfatter den som. (11, p. 41) Her 7
skal vi beskrive og ikke forklare eller analysere. Vi skal så vidt muligt undgå egen forståelse og fordomme. (11, p. 63-4) Ifl. Torsten Thurén kan vi ikke forstå noget uden vores forforståelse. (13, p. 68) Den tyske filosof Hans-Georg Gadamer mener, at vores forforståelse er en nødvendighed for at kunne forstå, og at forforståelsen altid er til stede. Derfor er det bedste vi kan gøre i en interviewsituation at være bevidste om vores forforståelse og forsøge at se bort fra den. Desuden vil vi i selve interviewsituationen forholde os åbne for informanternes udtalelser, og ikke i øjeblikket være farvet af vores forhåndsviden og teorier. (11, p. 45, 143-44) Vi vælger at lave pilotinterviews, så vi kan få afprøvet vores interview på testpersoner og få indblik i, hvor og om der skal laves evt. rettelser, tilføjelser eller omformuleringer. Dette giver os mulighed for at tilpasse interviewguiden, så den er brugbar og anvendelig for os og spørgsmålene forståelige for informanten, når vi skal i gang med de endelige interviews. (11, p. 138) Vi valgte at bruge de faglige kontaktpersoner til pilotinterviews for at teste spørgsmålene til de tidligere hjemløse. Dette valgte vi, fordi vi mener, at de kunne komme med relevant feedback, da de kender, og kan forholde sig til de tidligere hjemløses situation, da de har et dagligt tæt samarbejde med denne gruppe mennesker. Efter disse pilotinterviews blev vi opmærksom på, at vi brugte et meget fagligt sprog på trods af vores intentioner om at undgå dette. Vi prøvede herefter yderligere at tilpasse sproget i interviewspørgsmålene til den valgte målgruppe og gøre det til et mere dagligdagssprog. Vi har desuden valgt at lave så mange åbne interviewspørgsmål som muligt, da åbne spørgsmål giver informanten mulighed for at kunne tale ud fra egne oplevelser, følelser og tanker. (14, p. 205) Åbne spørgsmål har til formål at motivere informanten til at fortælle og reflektere over bestemte situationer. Fordelen ved åbne spørgsmål, set fra et forskningsmæssigt perspektiv, er at svarene på disse spørgsmål, giver mulighed for at udforske og analysere de forklaringer og beskrivelser informanten fremlægger. (14, p. 206) Ulemperne ved de åbne spørgsmål kan være, at informanterne bevæger sig væk fra det egentlige emne, og kan være svære at få tilbage på sporet, hvis ikke vi formår at sætte rammerne for interviewet. 3.2.3 Rammerne for interviewet Vi har valgt, at de tidligere hjemløse skal bestemme, hvor interviewet skal foregå, så de kan føle sig mest muligt trygge og afslappede i situationen. Vi ved, at det kan være overskridende for mange af de tidligere hjemløse at have fremmede i deres bolig. Derfor er vi 8
indstillede på, at interviewet kan foregå på væresteder, eller andre steder hvor de føler sig trygge. Vi har valgt, at vi max er 2 personer til interviewet, da vi mener, at 3 personer kan virke overvældende for informanten. Her tænker vi først og fremmest på de tidligere hjemløse. Den ene person er styrende i interviewet, mens den anden forholder sig i baggrunden, og observerer ansigtsudtryk samt kropssprog. Samtidig vil den observerende også have rollen som sparringspartner, følge interviewets gang og være opmærksom på, at alle spørgsmål bliver stillet. Vi har tænkt os, at interviewet skal optages på diktafon, og vi vil bestræbe os på, at interviewet max må vare 30 minutter af hensyn til, at fastholde de tidligere hjemløses koncentration. Vi er desuden opmærksomme på, at interviewene med de faglige kontaktpersoner vil komme til at foregå i deres arbejdstid, og derfor finder vi det mest hensynsfuldt at begrænse interviewet til ca. 30 min. 3.3 Inklusions- og eksklusionskriterier for informanter For at sikre os, at vi får de mest relevante informanter, og opnår en vis form for ensartethed blandt vores informanter, har vi opstillet nogle inklusions- og eksklusionskriterier. Kriterierne er som følger: Inklusionskriterier for tidligere hjemløse o Skal minimum have boet i egen bolig i 2-3 måneder o Skal have haft en usikker boligsituation over en periode o Skal være på førtidspension, overførselsindkomst eller arbejdsløs De tidligere hjemløse skal min. have boet i egen bolig i 2-3 måneder, da vi forestiller os, at de derved har et billede af, hvilke udfordringer de kan stå med i hverdagen. De skal være på førtidspension, overførselsindkomst eller være arbejdsløs. Hermed tænker vi, at de ikke har et job at stå op til, og derfor til dels mangler struktur og indhold i hverdagen, som et arbejde kan give. 9
Eksklusionskriterier for tidligere hjemløse o Påvirkede af rusmidler i en sådan grad at vores faglige kontaktperson vurderer, at de er uegnede til at deltage i interview Vi tænker, at personen ikke må være påvirket, da det dermed kan påvirke troværdigheden i dennes udsagn. Inklusionskriterier for de faglige kontaktpersoner o Minimum fem års erfaring med arbejdet med socialt udsatte o Daglig personlig kontakt med de tidligere hjemløse og kende til deres rutiner og aktiviteter Vi tænker at de med nogle års erfaring samt daglig personlig kontakt, har en solid faglig viden og kendskab til denne gruppe. 3.3.1 Præsentation af informanter Louise: 46 år, har 2 børn og et barnebarn, bor sammen med sin kæreste. Har været uden bolig af flere omgange, har boet i nuværende bolig i 3 år. Pernille: alder 45 år, har 3 børn, har en kæreste men de bor hver for sig. Har boet i nuværende bolig i 3 år. Hun har aldrig stået uden bolig, men før hun fik sin nuværende lejlighed, var hun meget usikker på boligsituationen, da hun var blevet opsagt i sin daværende lejlighed, og hun var bange for at hun endte på gaden. Tommy: Social vicevært, 10 års erfaring med socialt udsatte, herunder misbrugere og hjemløse/boligløse. Uddannet bibliotekar. Hans: Social vicevært, mere end 15 års erfaring med socialt udsatte, herunder misbrugere og hjemløse/boligløse. Uddannet pædagog. Kirstine: Socialrådgiver, mere end 15 års erfaring med personligt samarbejde med socialt udsatte, herunder særligt grønlændere. Har tidligere erfaring som bl.a. misbrugskonsulent. 10
3.4 Bearbejdning af empiri Følgende afsnit beskriver, hvordan vi vil behandle den indsamlede empiri. Vi vil belyse hvilke trin, vi vil gennemgå frem til og i analysen, samt hvordan vi vil organisere empirien og gøre denne overskuelig. Desuden vil vi kort beskrive nogle etiske tanker, vi har gjort os ift. den valgte metode. 3.4.1 Transskription Interviewene bliver optaget på diktafon, og herefter transskriberet. Da vi er flere om transskriberingen, har vi udarbejdet nogle retningslinjer, for hvad der skal, og ikke skal medtages, og hvordan den mundtlige samtale bliver overført til skrift, og bliver så ensrettet som muligt. Der er stor forskel på det talte og det skrevne sprog, og hvad der giver mening når det siges, kan se helt forkert ud på skrift, og give et forkert billede af vedkommende, som udtaler sig. (11, p. 200) Fx kan en samtale, der ses på skrift, virke usammenhængende, svær at læse og finde mening i, og det kan få personen, som udtaler sig, til at virke dårligt formuleret og endda mindre intelligent. (11, p. 209-10) Vi vælger at transskribere i skriftsprog, og det gør vi for at gøre teksten mere læsevenlig. Dog vælger vi ikke at medtage "øh" i teksten, da vi har en formodning om, at ordet vil fremgå hyppigt, og at vi ved at udelukke "øh", ikke mener, at vi påvirker forståelsen og fortolkningen af teksten. Samtidig undlader vi at rette på gentagelsesord som fx og og og. Dette vælger vi for at holde transskriptionerne mest mulig autentiske og for at mindske fortolkninger mest muligt. Der findes ingen regler for, hvordan transskribering skal gøres, og vi har derfor opsat nogle kriterier ift. nogle etiske overvejelser samt ift. anvendeligheden/formålet med den indsamlede empiri. (Bilag 3) 3.4.2 Analysemetode Ved at anvende Kirsti Malteruds fortolkning af Georgis fænomenologiske analysestrategi, bevæger vi os fra først at læse og forstå interviewteksten som en helhed, for derefter at se på enkelte dele og temaer og til slut lave en sammenfatning af den betydning, vi finder frem til. Denne analysemetode består af fire trin; 1) læsning af hele interviewet og dannelse af helhedsindtryk, 2) identificering af meningsbærende enheder, 3) meningskondensering af de bærende enheder, 4) sammenfatning af betydningen af empirien (meningsfortolkning). (15, p. 100) 11
Den valgte analysemetode er som udgangspunkt fænomenologisk, men da vi er overvejende teoristyrede, opfylder vi ikke fuldstændig kriterierne for at være fænomenologiske. Vi vælger at anvende matricer til organisering af den kodede empiri, som så skrives i kondenseret form i matricen. Matricer er et nyttigt redskab i udarbejdelse af en kvalitativ analyse, da de giver et godt overblik over empirien, samt gør det muligt at lave sammenligninger ud fra de forskellige udsagn om de komponenter, vi sætter fokus på. (12, p. 160) Matricerne opstilles som tabeller, der indeholder informanternes navne og komponenterne fra de valgte teorier. Vi vælger, at empirien fra de faglige kontaktpersoner samles i én matrice (Bilag 4), og empirien fra de tidligere hjemløse i en anden (Bilag 5). Derved kan vi bevare et overblik over hvilken gruppe, der mener hvad og på den måde sammenholde besvarelserne. 3.5 Forskningsetiske aspekter I det følgende vil vi beskrive hvilke forskningsetiske aspekter, som vi har overvejet i forbindelse med at lave en kvalitativ undersøgelse. Vi er særligt opmærksomme på, at al information omkring informanterne vil blive opbevaret særskilt fra interviewene for at opretholde anonymiteten. (16, 17) Til at starte med vil vi indhente et samtykke fra vores faglige kontaktperson, som så er ansvarlig for at hjælpe os med at vurdere, om de tidligere hjemløse er egnede til at medvirke i et interview. Vi vil præsentere samtlige informanter om vores formål med projektet, og hvordan vi tænker de informationer, de giver os, skal bruges i vores analyse. (18) Dette vil vi gøre både skriftligt og mundtligt. For hver informant vil vi bede dem underskrive en samtykkeerklæring (Bilag 6), hvor de sammen med et informationsbrev (Bilag 7) bliver oplyst om formål og vilkår for deltagelse. Herunder oplyses de om, at alt lydmateriale samt dokumenter med deres underskrift bliver slettet, efter projektet er slut. Vi er desuden underlagt den almene tavshedspligt, som gælder for både studerende og uddannede ergoterapeuter. (19) 3.5.1 Etiske overvejelser om analyse Vi vælger at skrive transskriptionerne i skriftsprog og grammatisk korrekt, så vi sikrer os en mere autentisk og læsevenlig tekst. Vi vælger at bearbejde transskriptionerne på denne 12
måde, da vi ikke ønsker, at få vores informanter til at fremstå som værende mindre intelligente. Vi er klar over, at dette kan påvirke læserens billede af de interviewede, da den sproglige forskel mellem fagpersoner og tidligere hjemløse ensartes, og en evt. ulighed i sproglige formuleringer fjernes eller mindskes. Vi vælger også at transskribere til skriftsprog, da vi mener, at dette vil sikre os en mere ensartet interviewtekst. Vi er klar over, at denne proces vil blive farvet af, at vi er tre forskellige personer, der tolker udsagn forskelligt. (11, p. 69, 203) Der kan ligge en risiko i, at vi ubevidst fortolker på informanternes udsagn, så de passer på komponenterne fra vores teori, fordi vi er teoristyrede. Dette vil vi være opmærksomme på og så vidt muligt undgå. 3.5.2 Litteratursøgning I afsnittet beskriver vi vores litteratursøgningsproces, samt hvilke søgedatabaser vi har anvendt for at finde relevant litteratur. Vi beskriver desuden nogle kriterier for anvendelse af funden litteratur. Søgning af litteratur har fundet sted gennem hele forløbet, da vi hele tiden har søgt at finde det nyeste og mest relevante materiale ift. vores problemstilling. Af samme grund har vi valgt, at frasortere litteratur ældre end år 2003 for at sikre opdateret viden. Dette er dog med undtagelse af artiklen "Reflections on doing, being and becoming", som vi har valgt at medtage, da vi mener, den stadig er relevant. For at sikre det bedst mulige sammenligningsgrundlag, har vi været opmærksomme på, hvilket land litteraturen kommer fra for at kunne sammenligne med den danske kultur, og vi har desuden udelukkende valgt engelske og nordiske tekster af hensyn til sproget. Vi har søgt forskningsartikler på Cinahl Plus with Full Text, PubMED og OTseeker. Da det har været sparsomt med videnskabelige artikler om netop vores emne, har vi valgt desuden at anvende Google for at søge bredt og finde yderligere litteratur. Vi har ad denne vej søgt og fundet relevant litteratur på hjemmesider som bl.a. www.si-folkesundhed.dk, www.hjemlos.dk. Vi har været kritiske ift. udvælgelsen af hjemmesider, og kun anvendt litteratur fra de mest pålidelige sider. DOSIS-guiden er en oversigt over vores søgeord og fund af artikler samt en oversigt over i hvilke databaser, vi har lokaliseret artiklerne. DOSIS-guiden er vedlagt som bilag. (Bilag 8) 13
4.0 Teori I projektet har vi valgt at bruge begrebsmodellen CMOP-E, som hovedreferenceramme, til at analysere vores empiri ud fra. CMOP-E vil blive benyttet til at forstå informantens bagvedliggende komponenter for dennes aktivitetsudøvelse, når de er kommet i egen bolig. Derudover vil vi anvende Wilcock som teoretiker og hendes begreber doing, being, becoming og belonging, da vi finder disse relevante sammen med begreberne i CMOP-E. Vi har valgt især at have fokus på begrebet tilhørsforhold (belonging) og betydningen af dette, nu hvor de har fået egen bolig. 4.1 CMOP-E CMOP-E er en ergoterapeutisk model for menneskelig aktivitet med personen i fokus. (Se fig. 2) Modellen er udviklet for at skabe en struktur, hvor formålet er at beskrive de afgørende karakteristika ved de betydningsfulde aktiviteter. Fig. 2 CMOP-E (7, p. 61 ) Modellen lægger vægt på menneskers aktivitetsudøvelse, som er en vigtig del af vores betydningsfulde aktiviteter, da udøvelsen af aktivitet og aktivitetsengagement beskrives som et samspil mellem de forskellige udførelseskomponenter; omgivelser, betydningsfulde aktiviteter og personen. (7, p. 61-7) 14
Som den eneste ergoterapeutiske model, arbejder CMOP-E med begrebet spiritualitet, som er essensen af mennesket, vores vilje og motivation for at udføre aktiviteter, og den vi er som person. (7, p. 118-20) CMOP-E er en dynamisk model, der sætter fokus på, hvordan udøvelseskomponenterne omgivelser, betydningsfulde aktiviteter og personen har indflydelse på hinanden ift. menneskets aktivitetsudøvelse. Det at modellen er dynamisk, vil sige, at lige meget hvilken komponent, der bliver ændret på af personen, omgivelser eller betydningsfulde aktiviteter, vil de to andre også ændre sig. (7, p. 490) Vi finder det relevant at bruge CMOP-E grundet modellens holistiske menneskesyn, hvilket vil sige, at mennesket bliver set som en helhed. (7, p. 34-37) Begrebsmodellen indeholder vigtige komponenter, som vi ser som relevante ift. de tidligere hjemløse. Her tænker vi især på det kognitive, affektive og fysiske aspekt, der kan have indflydelse på, hvordan informanterne oplever hverdagen. 4.1.1 Omgivelserne De omgivelsesmæssige faktorer påvirker de betydningsfulde aktiviteter, da omgivelserne både kan have en muliggørende og en begrænsende effekt på menneskets aktivitetsengagement. (7, p. 88-9) Et eksempel på, hvordan omgivelserne kan have en begrænsende effekt på en persons aktivitetsudøvelse, kunne fx være de fysiske rammer på et herberg, som forhindrer en person i at udøve forskellige hverdagsaktiviteter, da man fx hverken har eget køkken eller bad. Aktiviteter finder sted i fysiske, institutionelle, kulturelle og/eller sociale omgivelser. (7, p. 93-4) De fysiske omgivelser er beskrevet som naturlige og menneskeskabte omgivelser. (7, p. 94-5) Menneskeskabte omgivelser kan være huse og legepladser, og de naturlige omgivelser kan være årstidsforandringer og bakker. Institutionelle omgivelser omfatter bl.a. skoler og hospitaler, og er med til at forme samfundet socialt, økonomisk, politisk og juridisk. De institutionelle omgivelser påvirker i stort omfang de betydningsfulde aktiviteter, og kan have indflydelse på den oplevede følelse af medborgerskab og integration i samfundet, idet de afspejler samfundets idealer, fordeling af magt og ressourcer, samt værdier. Dette kan ses ift. en persons valg af indkøb af økologiske varer, da dette valg kan rumme både en personlig, økonomisk og politisk værdi og overvejelse. (7, p. 99-100) 15
De kulturelle omgivelser dækker over de værdier og normer, der er i omgivelserne. (7, p. 98-9) De sociale omgivelser afdækkes i hvilke mennesker, som personen er i samspil med. Det gælder fx, hvem personen bruger sin tid sammen med. (7, p. 96-7) 4.1.2 Betydningsfulde aktiviteter og engagement De betydningsfulde aktiviteter bliver beskrevet som alle de aktiviteter, som mennesket udfører i sin hverdag. Det gælder egenomsorg, fritidsaktiviteter og produktivitet. Der er derfor mange aktiviteter, som mennesker kan aktivere sig i. (7, p. 85-7) Egenomsorg indebærer fx at tage et bad eller børste tænder. Fritidsaktiviteter involverer alt i vores fritid, fx fodbold eller en hobby. Produktivitet er fx både lønnet og ulønnet arbejde. (7, p. 85) De betydningsfulde forekommer på tre niveauer; mikro -, meso - og makroniveau. (7, p. 102) Vi er opmærksomme på, at der er disse tre niveauer, men vi har valgt kun at beskrive mesoniveau, da det kun er dette niveau, der er relevant ift. vores projekt. På meso-niveau udføres de meningsfulde aktiviteter på gruppeniveau. Aktiviteterne påvirkes af fælles meninger og holdninger på gruppeplan. Som et eksempel på meso-niveau kan nævnes det sociale fællesskab mellem en gruppe af misbrugere, som er fælles om dette misbrug, og for hvem det har en stor betydning både at være i fællesskabet men også selve aktiviteten. (7, p. 128) Som ergoterapeuter beskæftiger vi os med udøvelse i aktivitet men også i engagement i aktivitet. (7, p. 65) Engagement i aktivitet omfatter alt, hvad personen gør for at involvere sig eller at være beskæftiget i aktivitet. Personer kan engagere sig i aktiviteter uden at udøve dem, fx som tilskuer til en fodboldkamp. Omvendt kan en person udføre aktiviteter uden nødvendigvis at engagere sig i dem, fx deltage i undervisning eller vaske tøj. (7, p. 61-4) 4.1.3 Personen En persons sundhed og trivsel påvirkes af de aktiviteter, som man foretager sig, og om aktiviteterne har meningsfuld betydning. Tabet af de betydningsfulde aktiviteter kan have en negativ indflydelse på omgivelserne og ens trivsel. (7, p. 83) Fx kan tabet af arbejdsevne føre til et liv på førtidspension, hvilket kan medføre tab af identitet, sociale relationer, aktivitetsudøvelse og på den måde føre til nedsat sundhed og trivsel. 16
De personlige faktorer indeholder de affektive, fysiske og kognitive komponenter. (7, p. 70) De fysiske komponenter er det sensoriske og de motoriske funktioner, altså det der foregår på kropsniveau. Fx bevægelse og kontrol af bevægeapparatet, og evnen til at mærke varme/kulde. Kognitive komponenter omhandler mentale og intellektuelle funktioner, fx hukommelse, at forstå, opfattelse og koncentration. Det affektive defineres som det følelsesmæssige, det sociale intra/interpersonelle i en person og mellem personer indbyrdes. Samtidig rummer personen spiritualitet, der er kernen og drivkraften i personen. Spiritualiteten defineres som essensen af personen, og er et udtryk for menneskets vilje, energi og motivation, der giver personen en følelse af mening og værdi i den kontekst, som personen oplever i sine omgivelser. (7, p. 118-20) 4.2 Wilcock Ifølge Wilcock er mennesker aktivitetsbaserede væsener, og det er centralt for et menneskes liv at foretage sig noget. (10, p. 78) Hun har fokus på vigtigheden af den deltagelse, der er knyttet til deltagelse i sociale fællesskaber og samfundet. (20, p. 209-10) Wilcock bruger begreberne doing, being, becoming, og belonging. Begreberne bruger hun til at beskrive den dynamiske balance mellem disse begreber, og hvordan denne balance kan skabe sundhed. (21, p. 2) Nedenfor vil vi beskrive begreberne nærmere. Doing kan beskrives som personlige handlinger, og er en forudsætning for mental og fysisk sundhed. Doing, som er rettet mod at skabe sundhed kan være personlige handlinger som fx arbejde, spise sundt, skabe et hjem, lave aktiviteter med familien og deltage i arbejde/undervisning. Mangel på personlige handlinger eller uhensigtsmæssige handlinger, kan derimod føre til mistrivsel, eksempler herpå kan være at droppe ud af uddannelse og arbejde, overspisning eller have et misbrug (10, p. 78-9,103) En persons handlinger kan have både negativ og positiv indflydelse på personens being, idet being handler om, de indre behov en person har, og dét at opleve balance samt mening og kvalitet med det man gør (doing). Being kan sammenlignes med begrebet spiritualitet i CMOP-E, da begge er indbegrebet og essensen, af det en person er inderst inde. (10, p. 114) Fx kan misbrugere opleve en indre konflikt eller ubalance, da de måske inderst inde har et ønske om at stoppe deres misbrug og få en "normal" hverdag, men alligevel fortsætter de uhensigtsmæssige handlinger, som deres misbrug er. Becoming har et fremadrettet perspektiv, og handler om en persons stræben mod at blive den, han/hun ønsker at være. Gennem handlinger kan personen forsøge at/fortsætte med at 17
arbejde hen imod, det han/hun gerne vil være nu, og i fremtiden. (10, p. 147-49) For nogle hjemløse, som får deres egen bolig og måske dermed en mulighed for at fremme deres betydningsfulde aktiviteter, kan det måske betyde, at de oplever at blive noget/nogen, som de længe har ønsket at blive; selvstændig i eget hjem. For misbrugere kan deres handlinger måske føre hen imod at blive stoffri, og dette føre dem tættere på den person de inderst inde føler, at de er, og har lyst til at være/blive. Begrebet belonging relaterer sig til omgivelserne, og er afgørende for udviklingen af de øvrige begreber. Tilknytning til omgivelser, både sociale og fysiske, har betydning for, hvordan en person trives i sine aktiviteter (doing), og på den måde udvikler sig (being/becoming). (10, p. 325-26) Man kan forestille sig, at tidligere hjemløse oplever, at deres lejlighed bliver en bolig fremfor et hjem. Derfor er det vigtigt, at tilhørsforholdet (belonging) fremmer positiv og meningsfuld aktivitet (doing), men også at doing forstærker tilhørsforholdet. Man kan sige, at belonging har indflydelse på personens doing, men også omvendt at doing påvirker tilhørsforholdet. (10, p. 323-26) 5.0 Analyse af empiri Da vi i dette projekt havde interesse i informanternes oplevelse af aktivitetsudøvelse, - engagement og tilhørsforhold, valgte vi at analysere interviewet som en helhed ud fra gruppens og ikke de enkelte informanters udsagn. Ud over de på forhånd valgte komponenter fra teorierne, har vi gennem arbejdet med empirien fundet nogle begreber, som vi finder det relevant også at inddrage i analysen. Aktivitetsudøvelse Fagpersonerne oplever i deres arbejde med de tidligere hjemløse, at stort set alle har udfordringer ift. deres aktivitetsudøvelse. Her er der fx tale om manglende struktur, rutiner og overblik over udøvelsen af hverdagens gøremål, som hører med til dét at have og holde et hjem, i form af rengøring, tøjvask, indkøb, madlavning, opvask osv. Hans fortæller: De kan ikke overskue det Når der står to tallerkner i køkkenet, så er det nemt at vaske op, men når der står fyrre tallerkner i køkkenet, så er det uoverskueligt. Og så hober det sig jo op. Sådan ser det ud for rigtig mange (Bilag 9. p.4 l.122-123, p.4 l.123-125) Det at komme i en bolig er svært for de tidligere hjemløse, da de ikke har prøvet at have egen bolig over en længere periode. De ved ikke, hvordan de skal fungere i egen bolig, og 18
de kan have svært ved at udføre de aktiviteter, der følger med det at have en egen bolig igen. Kirstine udtaler: " når de så har fået det har de så ikke lige vidst hvad de så skulle med dét åben postkassen har været noget som slet slet ikke gør, altså, så det alt struktur, stabilitet, hvad et hjem, hvordan bruger jeg det? Hvordan indtager jeg det? Hvad skal jeg med det? (Bilag 10. p.2 l.58-59, p.2 l.64-66) De helt basale ting som dét at vide, hvad de skal med en bolig, hvordan de skal fungere i egen bolig og vide hvilke forpligtelser, der ligger i det fra samfundets side, er dele, der kan have en begrænsende effekt på deres aktivitetsudøvelse, da de ikke er klar over, hvordan de skal agere i de nye omgivelser. Nogle af de tidligere hjemløse har simpelthen glemt, hvordan de skal udføre gængse aktiviteter, da de ikke har udført dem over en længere periode i deres tid som hjemløs. De personer der aldrig har haft egen bolig, har ikke lært at udføre de basale aktiviteter, der hører med dét at have en bolig. Tommy fortæller om en oplevelse med en tidligere hjemløs på 38 år, hvor den tidligere hjemløse siger til Tommy: Jamen der er så en kaffemaskine, og der er en pakke kaffe og nogle filtre, men du er nød til og lave det, for jeg ved ikke, hvordan man gør (Bilag 11. p.6 l.210-211) Ud over at indflytning i egen bolig sætter nogle nye krav til deres aktivitetsformåen, kan det også have en effekt på deres oplevede identitet, at de pludselig kommer i en bolig. De nye opgaver og forpligtelser kan være med til at ændre deres opfattelse af, hvem de er nu (being), og hvem de måske ønsker at blive (becoming). Ift. de tidligere hjemløse, så oplever fagpersonerne, at denne mangel på struktur, rutiner og overblik kan være en hæmmende faktor i forhold til deres aktivitetsudøvelse og samtidig har en negativ effekt på personens aktivitetsmønster. Det kommer til udtryk ved, at de tidligere hjemløses misbrug oftest eskalerer pga. indre kaos og manglende evne til at organisere hverdagsaktiviteterne. Ifl. CMOP-E og Wilcock er aktivitetsudøvelse en forudsætning for menneskers trivsel, og mangel på betydningsfuld aktivitetsudøvelse kan føre til mistrivsel og forringet livskvalitet. Ud fra disse to teorier tolker vi, at nogle af disse personer har en forringet livskvalitet, da mange af dem oplever en ubalance i deres aktivitetsudøvelse og aktivitetsmønster. Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at det dynamiske samspil mellem personen, de omgivelser som personen færdes i og de betydningsfulde aktiviteter, ikke harmonerer. 19