FREMTIDENS SUNDHEDSPLEJE



Relaterede dokumenter
BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL

Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Kvalitetsrapporteringfor Børn og Unge 2013 Forberedelse af hovedrapport og byrådsindstilling

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler

Skole. Politik for Herning Kommune

Indsatser der virker Faglige anbefalinger til den kommunale indsats til fremme af børns sundhed

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau

Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet

x Skole(r)/kommune, der tidligere har arbejdet med evidensbaserede trivselsindsatser

Generelle tværgående sundhedsindsatser

kommune Anne Kjærgaard Svendsen Folkesundhed København (FSK) 1. December 2010 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

Socialøkonomisk virksomhed

Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

af inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012

Skovsgård Tranum Skole

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide

Tidlig indsats og forebyggelse 0-18 år

Forebyggelse af ulighed i sundhed

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Høringsskema Kommunerne. Forebyggelsespakke j.nr /9

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Til BUU. Sagsnr Dokumentnr

Lunden. De enkelte aftaler beskriver konkret hvilke målsætninger aftaleholderen har i forhold til:

Inspiration til bedre seksualundervisning i din kommune - Et modelkommuneprojekt

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Folkeskolereform 2014

Udviklingsplan Haderup Skole Målsætninger

Status på handlekatalog til realisering af sundhedspolitikken

Ydelseskatalog Sundhedsplejen i Rebild Kommune

2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Evaluering af Aarhus Kommunes forsøgsordning. Morgenmad, frugt og vand til alle elever på Skovvangskolen og Vorrevangskolen

Formål med ressourceteam

Ansøgningerne skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest 28. april 2016 kl

Byrådsservice Rådhusgade Odder Tlf Notat. Børn, Unge og Kulturudvalget. Styregruppen Fremtidens Dagtilbud.

Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Revideret kommissorium

Evaluering af inklusion

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

TOPI -Tidlig opsporing og indsats i Viborg Kommune. Fokus på tværprofessionelt samspil

Sundhedstjenesten på skolerne i Egedal Kommune

Aftale mellem Varde Byråd og Børn, Unge og Familie 2015

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug

Sammenhængskraft mellem sundhedsplejen og dagtilbud

Del din viden. Skolelederseminar marts 2015

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune

LEDELSENS PARLØB OM STRATEGISK SAMMENHÆNG MELLEM KLAR INSTITUTIONSPROFIL OG PÆDAGOGISKE MÅL. Konference for offentlige bestyrelser, 2. okt.

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

I Assens Kommune lykkes alle børn

SBH ledermøde den 1. november 2014

Den røde tråd i børn og unges liv

Vejen frem mod Skolestrategi 2021

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse

Læring og Samarbejde

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE. Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 JOB- OG KRAVPROFIL

Politik for udviklende fællesskaber

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen

Notat. Projekt: I Assens Kommune lykkes alle børn

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

FMKs fire ledelseværdier

Undervisnings- og Børneudvalget Plan for opfølgning på politikker i 2016

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forslag til initiativer, som følger af gentænkning af tilbuddene til børnene og de unge i Gellerup, Toveshøj og Ellekær

Stofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Generelle oplysninger

Driftsaftale Socialområdet

Handleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan.

Projektbeskrivelsesskema

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag

Integrationspolitik Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt

Resultataftale for Skolen på Fjorden

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres

Fælleskommunale midler på området for erhvervet hjerneskade

Indholdet af LTU s virksomhedsplan 2011 har været drøftet både i bestyrelsen og MEDudvalget i løbet af december 2010.

KVALITETS- STANDARD JUNIORKLUBBERNE UNGNORDDJURS

Det kan være borgere med misbrugsproblemer, kriminalitet og hjemløshed. Og det handler om unge, der har problemer med at gennemføre en uddannelse.

1. Baggrund Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet skal følge op på den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen.

Notat. Status om implementering af partnerskabsprojektet Børn og Unge i Bevægelse

ROLLEBESKRIVELSER I FORBINDELSE MED RISIKOVURDERINGER

Job og Aktiv Jobcenter Kolding

Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af. Organisation: Udsatterådet. pfs43

Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen

Generelle oplysninger. Projektoplysninger

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Principper om: Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi

Bilag til Ungestrategien

Transkript:

FREMTIDENS SUNDHEDSPLEJE

Generelle udfordringer ift. børn/unges sundhed Unge, der mistrives (faldende trivsel fra indskolingen over resten af skoleforløbet betydeligt fald hos piger i 6.-9. klasse) Børn og unge, der er inaktive (kun ca. halvdelen af skoleeleverne i Aarhus dyrker sport/motion i fire timer eller mere om ugen udenfor skoletid) Børn og unge med usunde mad- og måltidsvaner (kun halvdelen af skoleleverne følger Sundhedsstyrelsens ti kostråd) Overvægtige børn og unge (15-17 % af eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen er overvægtige) Ulighed i sundhed Manglende viden om effekt (mål og tegn) Forældresamarbejde

Udviklingsproces i Sundhed og Trivsel Udgangspunkt: Statusrapport om Sundhedsplejen (efteråret 2013) Rapporten identificerede fire fokuspunkter: 1. Sundhedsplejens kobling til dagtilbudsområdet 2. Forenklet budgettildelingsmodel 3. Effekt af faglige indsatser 4. Organisation / sammenhængskraft i Sundhed og Trivsel

Proces Fremtidens Sundhedspleje Efterår 2013 2014 2015 Statusrapport Udviklingsfase Vision & Strategi Implementering 1. Kobling til dagtilbud 2. Budgetmodel 3. Effekt 4. Organisering 1. Kick-off seminar 2. Fire arbejdsgrupper 3. Bred repræsentation fra både forvaltningssektion, ledelse og sundhedsplejens fire områder 4. Løbende inddragelse af samtlige medarbejdere i ST via LokalMED 1. 20 anbefalinger 2. Vision & strategi udarbejdet på fælles seminar Implementeringsplan udarbejdes og iværksættes

Sundhedsplejens kobling til dagtilbud Anbefaling Beskrivelse 1 Indarbejdelse af SUS-materiale ved 9 måneders besøget i sundhedsplejen 2 Opprioritering af overgangsmøder mellem sundhedsplejen og dagtilbud, herunder udvikling af kriterier for overgangsmøder (jf. temadrøftelserne i udvalget i foråret) 3 Formaliserede møder mellem den lokale sundhedsplejerske og de enkelte dagtilbud / afdelinger 4 Korps af specialiserede sundhedsplejersker med sigte på en differentieret indsats ift. relationsdannelse, sprog, motorik og forældresamarbejde i dagtilbuddene (jf. budgetforligsteksten) 5 Kompetenceudvikling af sundhedsplejen, som del af samlet kompetenceudvikling af professionelle på 0-6 årsområdet (jf. budgetforligsteksten)

Sundhedsplejens kobling til dagtilbud Fokus på: Formaliseret tværfagligt samarbejde Bedre tværfaglig opsporing ift. udsatte børn Udvikling af fælles fagligt sprog på tværs af Børn og Unge med henblik på udvikling af fællesfaglige handlekompetencer

Forenklet budgettildelingsmodel Anbefaling Beskrivelse 1 Forenklet budgettildelingsmodel på hovedpostniveau med overgang fra seks til fire hovedposter 2 Fuldt ud standardiseret budgettildelingsmodel til fordeling af lønbudget mellem sundhedsplejeområderne med udgangspunkt i relative børnetal og sociale kriterier, hvor førstnævnte vægter 85% og sidstnævnte vægter 15% 3 Forenkling af lokal fordeling af ressourcer på team- og distriktsniveau ved blandt andet at overgå fra Kategorimodellen til Forebyggelsestrekanten som udgangspunkt for tilbud og den lokale ressourcefordeling (se næste slides)

Forenklet budgettildelingsmodel Fokus på: At basere budgettildelingen på objektive sociale kriterier, frem for subjektive vurderinger At målrette ressourcerne til de udsatte børn (jf. udvalgets temadrøftelser i foråret)

Effekten af indsatser i Sundhedsplejen Anbefaling Beskrivelse 1 At der igangsættes tiltag, som sikrer, at effektmåling bliver en naturlig tilgang ved nyopstartede og eksisterende ydelser og metoder i sundhedsplejen (jf. temadrøftelserne i udvalget i foråret) 2 At data fra trivselsundersøgelsen benyttes mere aktivt i sundhedsplejens arbejde på skoleområdet (herunder effektstudie af unge pigers mistrivsel, jf. temadrøftelserne i udvalget i foråret) 3 At Triple Aim tilgangen benyttes ved effektmålinger 4 At effekten af mad- og måltidsundervisningen i Åbent Hus undersøges 5 At der på hjemmebesøg effektmåles på metoder som kan fremme amning og ammelængde 6 At sundhedsplejen bliver en del af forældretilfredshedsundersøgelsen 7 At mulighed for at samarbejde med databasen Børns Sundhed genvurderes

Effekten af indsatser i Sundhedsplejen Fokus på: Bedre viden 0-6 år Bedre tegn på kvalitet Bedre tegn på mistrivsel Mere sammenhængende data 0-18 år Effektbaseret ydelsesudvikling fremadrettet

Organisation / sammenhængskraft Anbefaling Beskrivelse 1 At der udvikles og operationaliseres et informationsmateriale til at øge sammenhængskraften internt i ST bl.a. via billedpræsentation og fælles overblik over opgaver og funktioner i hele organisationen 2 At der udvikles og implementeres en fast mødestruktur på tværs af forvaltningssektionen og sundhedsplejeområderne 3 At der afholdes to årlige fælles personalemøder for hele ST 4 At samarbejdsmodellen afprøves på strategiseminaret i november og at der herefter udarbejdes implementeringsplan for samarbejdsmodellen 5 At samarbejdsmodellen anvendes ved idéudvikling, afdækning, beskrivelse, og iværksættelse af relevante opgaver i ST

Organisation / sammenhængskraft MBU Pæd. Afd. Sundhed og Trivsel

IMPLEMENTERING OG VIDERE FORLØB

Implementeringsfasen Strategiseminar 18.-19. november for hele Sundhed og Trivsel. Seminaret markerer afslutningen på udviklingsfasen og overgangen til implementerings-fasen i projekt Fremtidens Sundhedspleje Implementeringsfasen skal faseinddeles og skaleres nogle indsatser er næsten i mål, mens andre vil have en implementeringsperiode på 1-2 år. Der udarbejdes tids- og procesplaner for den videre implementering. Der tilknyttes projektledelse fra Fællessekretariatet, ligesom styregruppen består gennem hele implementeringsfasen.

Implementeringsfasen I implementeringsfasen vil der være fokus på høring og inddragelse af en bred kreds af interessenter, herunder skoler og dagtilbud, lederforeningerne og/eller repræsentanter for decentrale ledere. HovedMED vil modtage status på udviklingsarbejdet Fortsat bred og løbende inddragelse internt i Sundhed og Trivsel, bl.a. gennem LokalMED