Handleplan 2007 2011 for pædagogiske og undervisningsmæssige aktiviteter for tosprogede børn i Høje-Taastrup Kommune i daginstitution og skole.



Relaterede dokumenter
Læseplan for sprog og læsning

Integrationspolitik Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

INTEGRATIONSPOLITIK. Lundergårdskolen

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Skole. Politik for Herning Kommune

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Kvalitetsrapport 2011

Overgang fra hjem til dagpleje/vuggestue/børnehave

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

Odense Kommunes Integrationspolitik

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Integrationspolitik

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling

Holbæk Kommunes integrationsstrategi, spor 2 ALLE KAN BIDRAGE

Bilag til styrelsesvedtægten

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf Epost DSA@aarhus.dk

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Forord. Læsevejledning

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

Strategi for Sprog og Læsning

Skole og Klub. Handleplan for pædagogiske og undervisningsmæssige aktiviteter for tosprogede børn i Roskilde Kommunes Folkeskoler

De gode overgange. Børnehave - skole. Samtaler med alle kommende skolebørns forældre afvikles i børnehaven i løbet af efteråret inden skolestart.

Politik for udviklende fællesskaber

Skoler. Overordnede mål. Børne- og Ungdomsudvalget. Børne- og Ungepolitikken. Ny Ungdomspolitik. Mål:

Lær det er din fremtid

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Vorup Børne- og Ungdomshus

Brobygning. Handleplan

Kvalitetsrapport Solvangskole

Visionen for strategien er, at den skal:

Horsens Kommunes integrationspolitik En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang

De Gode Overgange. Børnehave Skole. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD.

KL Nysyn på folkeskolen. økonomi

Norddjurs Kommune Integrationspolitik

Sådan arbejder vi med læring i dagtilbud og skoler. Helt i mål. Prioriteringer i perioden feb feb. 2017

Integrationspolitik. Marts Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:

Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune

Børne- og Ungepolitik

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Flygtninge i Helsingør Kommune orientering marts 2016

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

velkommen i skole 2015

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Strategi for Integration. Lemvig Kommune

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik

Fællesmøde mellem Socialudvalget og Skoleudvalget den 9. januar om høringssvar på forslag til Udviklingsplan for integration af børn og unge.

Fritidsvejledning og fritidspas

Den røde tråd i børn og unges liv

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og driftsindtægter som Kommunalbestyrelsen

Partnerskab om ungestrategier

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)

Integrationspolitik for Fanø Kommune

De gode overgange Dagpleje/vuggestue - børnehave

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier

Velkommen i skole 2011

Furesø Kommunes Integrationspolitik

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013

Praktikstedsbeskrivelse. Herningvej Aalborg SØ Tlf: Hjemmeside:

Pædagogiske læreplaner isfo

Lokal samarbejdsaftale. Rådmandsgades Skoles distrikt. Denne lokale samarbejdsaftale er indgået af: Rådmandsgades Skole Cismofytten

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

Greve Kommunes integrationspolitik

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus

SKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE

Inklusion en fortsat proces

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s Mål og værdier i Familien i Centrum s Forløbet i Familien i Centrum s.

Integrationspolitik Furesø Kommune. Oktober 2014

Integrationspolitik

2018 UDDANNELSES POLITIK

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

Børne- og Ungepolitik

Daginst. Dagnæs handleplan for sprog og skriftsprog

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Resultataftale for Skolen på Fjorden

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE

Nordvestskolens værdigrundlag

At 1) byrådet tiltræder den fremsendte plan for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune.

Transkript:

FORORD Handleplan 2007 2011 for pædagogiske og undervisningsmæssige aktiviteter for tosprogede børn i Høje-Taastrup Kommune i daginstitution og skole. Med udgangen af skoleåret 05/06 udløber nuværende handleplan for området, som dog kun er gældende for skoler og dermed undervisningen af tosprogede elever. Med den ændrede kommunale administrationsstruktur skal en fornyet handleplan være gældende for hele området under ISC (Institutions- og Skolecenteret). Status på området: Se Integrationsindsatsen i Høje-Taastrup Kommune siden 1999 hvordan kommer vi videre? Centeret for Fritid og Kultur samt PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) er meget vigtige samarbejdspartnere for ISC med henblik på børnegruppen 0-18 år, hvorfor der i handleplanen er anbefalinger for begge områder. Mål og anbefalinger bygger på erfaringer fra, videreførelse af og udvikling af allerede eksisterende praksis i kommunen samt anbefalinger fra diverse nationale undersøgelser. Med handleplanen lægges der op til en prioritering og kvalificering af: Sprogtilegnelse af dansk sker blandt andet via faget i Folkeskolen: Dansk som andetsprog (fremover Dk2) - denne indsats beskrives i handleplanen Afsluttende skolekompetencer, ungdomsuddannelse og arbejdsmarked Omverdenforståelse/fritidsliv Forældresamarbejde Uddannelse og efteruddannelse af det pædagogiske personale Forebyggende indsats Anbefalingerne fra handleplanen vil for langt de fleste områder kunne indarbejdes indenfor nuværende ressourceramme, dog vil uddannelse og efteruddannelse af det pædagogiske personale medføre en prioriteret og en eventuel forøget ressourceramme. Handleplanen vil blive gennemgået for de pædagogiske ledere, områdeledere, sprogvejledere, ressourcepersoner og relevante samarbejdspartnere i foråret 2007. Senest med udgangen af 2011 opfylder alle skoler og institutioner handleplanens mål afhængig af kommunens økonomiske situation. Tosprogsudvalget Konsulent for tosprogede elever Mette Stribolt Fmd. Dok. Nr. 1212017 1

HANDLEPLAN 2007 2011 for pædagogiske og undervisningsmæssige aktiviteter for tosprogede børn i Høje-Taastrup Kommune i daginstitution og skole. Målsætningen for Høje-Taastrup Kommunes integrationsindsats er, at alle flygtninge og indvandrere: taler og forstår dansk er selvhjulpne og selvforsørgende indgår i samfundslivet på lige fod med den øvrige befolkning Målsætningen for Høje-Taastrups kommunes Børne- og Ungepolitik på Daginstitutionsområdet er: Børn, der vokser op i en familie med anden sproglig baggrund end dansk, skal være i stand til at indgå i et almindeligt skoleforløb med andre børn, der taler dansk Børnenes dansk- og begrebskundskaber skal være så velfunderede inden skolestart i børnehaveklasse, at de kan følge undervisningen på normal vis. Målsætningen for Høje-Taastrup Kommunes Børne- og Ungepolitik på Folkeskoleområdet er: at den enkelte skole i undervisningen arbejder mod en målbevidst integration af tosprogede elever, hvilket skal ske i gensidig respekt. Målsætningen for pædagogiske og undervisningsmæssige aktiviteter for tosprogede børn i Høje-Taastrup Kommune: skal medvirke til at børnene bliver sprogligt, fagligt, socialt og kulturelt kompetente til at indgå aktivt og ligeværdigt i daginstitution, skole, fritid, uddannelse og samfund. Dok. Nr. 1212017 2

Der skal foretages en midtvejs- og slutevaluering af handleplanen, som forelægges til orientering for Byrådet. Handleplanen vil efter vedtagelse indgå i Høje-Taastrup kommunes samlede integrationspolitik Handleplanen har beskrevet handlemuligheder, der vil kræve en ekstra tilførsel af ressourcer. Såfremt området ikke selv kan finde midlerne inden for egen ramme, kræver det, at der rejses en særskilt sag for Byrådet. Generelle mål: At sikre helhed og kontinuitet i barnets institutions- og skoleliv At forældre oplever deres distriktsinstitution og skole som et godt sted og at de vælger den frem for andre institutioner eller skoler, således at børnesammensætningen afspejler befolkningssammensætningen i skoledistriktet. At sikre et højt fagligt pædagogisk- og undervisningsmæssigt niveau i kommunens institutioner og skoler At børn i Høje-Taastrup Kommune sikres kendskab til hinanden på tværs af skoledistrikt, etnicitet og kultur Samarbejdet ved overgang fra institution til skole, ved skoleskift og skift til ungdomsuddannelserne udbygges og opkvalificeres Det tilstræbes, at forældrene tilbydes plads til deres barn på en daginstitution i det skoledistrikt, som barnet hører til. Institutioner med tosprogede børn sikres efter behovsvurdering ressourcer til målrettet forældresamarbejde Institutioner, skoler og klubber etablerer venskabsgrupper/venskabsklasser Kommunen rekrutterer personale med kompetencer indenfor arbejdet med tosprogede børn; ligeledes tilbydes uddannelse af personale indenfor området.. Dok. Nr. 1212017 3

Små børn daginstitution At tosprogede børn sikres en god dansktilegnelse inden skolestart At det opsøgende netværksarbejde sikres og opkvalificeres At samarbejdet mellem daginstitution og skole sikres, udbygges og opkvalificeres Områdelederen sikrer fastholdelse af arbejdet med de tosprogede småbørn i den enkelte institution gennem styrkelse af institutionens ressourceperson/ tovholderfunktion og inddragelse af de pædagogiske ledere Sprogstimulering og sprogtilegnelse foregår systematisk i alle aktiviteter Viden om Dk2 læreplaner er kendte Tilrettelæggelse af sunde, udviklende sprogmiljøer Der udarbejdes en fælles kulturkanon for daginstitution og skole i skoledistriktet af skoledistriktsnetværksgruppen Det opsøgende netværksarbejde videreudvikles og præciseres Områdelederen fastholder den røde tråd i integrationsarbejdet gennem samarbejdsmøder med distriktets institutioner, skole og ressourcepersoner (netværksmedarbejder, sundhedspleje, talepædagog, psykolog, klub, fritids- og foreningsorganisationer) Distriktsnetværket udbygger og formaliserer samarbejdet med klubberne Samarbejdet mellem daginstitution og skole sikres gennem målrettede ressourcer til besøg og arbejde med og hos hinanden Indskoling At tosprogede børn bygger videre på deres kompetencer At tosprogede børn til styrkelse af det danske sprog modtager målrettet undervisning i Dk2 At dimensionen i folkeskolens fag dansk som andetsprog styrkes og udvikles i skolens fag/aktiviteter At samarbejdet mellem daginstitution og skole sikres, udbygges og kvalificeres Hverdagen i skolen er præget af tryghed og sammenhæng mellem det kendte og det nye Tilrettelæggelse af sunde og udviklende sprogmiljøer Dk2 er en synlig aktivitet med mål, handleplan og evaluering Der arbejdes målrettet med læsning Der udarbejdes en fælles kulturkanon for daginstitution og skole i skoledistriktet af skoledistriktsnetværksgruppen Identitet, selvværd og konfliktløsning er en naturlig del af skolens aktiviteter. Skolen tager initiativ til et samarbejde med klub og fritids/foreningsliv Skolelederen sikrer integrationskoordineringen i skoledistriktet Dok. Nr. 1212017 4

Samarbejdet mellem daginstitution og skole sikres gennem målrettede ressourcer til besøg og arbejde med og hos hinanden Der etableres lektiecafé/klub Der uddannes en SFO-pædagog som integrationsvejleder på hver skole Mellemtrin At tosprogede børn sikres fortsat udvikling af faglige og sociale kompetencer At samarbejdet mellem skole og klub sikres, udbygges og opkvalificeres At der i kommunen etableres en gruppe af forældre og børn, som skal fungere som rollemodeller Skolens sprogcenter er det faglige kraftcenter, der er rådgivende og initiativtagende i forhold til undervisning af skolens tosprogede elever Dk2 indgår som en naturlig og kontinuerlig dimension i alle fag Dk2 styrker faglig forforståelse, herunder at være behjælpelig i forhold til ungdoms- og uddannelsesvejledning for unge tosprogede. Skolens sprogcenter giver målrettede og evaluerbare kursusforløb til eleverne Der arbejdes målrettet med læsning Skole og klub arbejder bevidst med udvikling af børnenes sproglige kompetencer Skole og klub arbejder bevidst med udvikling af sociale kompetencer gennem børnenes aktive deltagelse i fritidslivet Skole og klub opbygger et rollemodelkorps af børn og forældre Skolelederen sikrer koordineringen af integrationsindsatsen i skoledistriktsnetværket Der etableres lektiecafé/lektieklub Der uddannes en klubpædagog som integrationsvejleder i hver klub For tosprogede børn med store forståelsesproblemer på mellemtrinnet, men som er normaltbegavede uden specifikke indlæringsvanskeligheder, etableres en sprogkursusklasse i kommunen Dok. Nr. 1212017 5

Udskoling At sociale kompetencer samt praktiske og teoretiske færdigheder udvikles At sikre viden om og indsigt i den internationale omverden og globalisering At der etableres et ungdomsstudiemiljø på EUC et formaliseret samarbejde mellem Linie 10, Sprogskolen og Arbejdsmarkedscenteret At overgang fra folkeskole til Linie 10 formaliseres og skriftliggøres Der arbejdes målrettet med Dk2 således, at det indgår i alle fag Der arbejdes målrettet med faglig forforståelse Der arbejdes målrettet med prøveforberedende kursusforløb med henblik på Folkeskolen afgangsprøve Dk2 skal styrke viden og begrebsafklaringen for ungdoms- og uddannelsesvejledning Der etableres samarbejdsfora med det omgivende samfund, for at sikre udvikling af sociale kompetencer (forenings- og fritidsliv, Arbejdsmarkedscenteret, Sprogskolen mv.) Internationalisering/globalisering indgår som en naturlig del af de didaktiske overvejelser for folkeskolens fag Der etableres samarbejdsfora med det omgivende samfund for at sikre udvikling af sociale kompetencer Der etableres samarbejde med børn fra andre lande gennem IT, projekter og udveksling (omkostningsfrie EU-programmer (Commenius, My Europe mv.)) Linie 10, Taastrup Ungdomsskole, Sprogskolen og fritids- ungdomsklub samarbejder om kompetenceudvikling for elever/kursister med sproglige, faglige og sociale opkvalificeringsbehov Der udarbejdes procedure for overgang fra 9. klasse til 10. klasse på LINIE 10 Der etableres et rollemodelkorps af unge Der etableres lektiecafé/klub Der etableres en central, periodisk brush-up-klasse i kommunen, som arbejder med sprogforståelse og kommunikation Der etableres samfundsundersøgende praktikperioder i samarbejde med UU-Vestegnen Dok. Nr. 1212017 6

Pædagogisk personale At kommunens pædagogiske personale har viden om og indsigt i arbejdet med tosprogethed og interkulturalitet Alle nyansatte pædagoger, lærere og relevant pædagogisk personale får et introduktionskursus om kommunens pædagogiske arbejde med tosprogede børn Alle lærere og pædagogisk personale får en grundlæggende indføring i forældresamarbejde, kulturmøde- og integrationsproblemstillinger Alle lærere og pædagogisk personale får en grundlæggende indsigt i at kunne tilrettelægge aktiviteter og faglig undervisning for tosprogede børn gennem kurser i DK2 og sikres ligeledes løbende faglig ajourføring Faglige ressourcepersoner med specifik fokus på tosprogethed og integration får løbende tilbudt efter/videreuddannelse Forældresamarbejde At tosprogede forældre er involveret på alle planer af forældresamarbejdet At brugerbestyrelser i respekt for vores demokratiske spilleregler afspejler institutionernes/skolernes børnesammensætning At tosprogede forældre indgår i samarbejdsfora om integration Institutioner og skoler opstiller samarbejdskriterier for forældresamarbejde Daginstitutioner, skole og klub i skoledistriktsnetværket samarbejder om forældreinformationsmøder og dialogmøder om gensidige krav og forventninger herunder den forebyggende indsats i samarbejde med sundhedsplejen Der etableres et forældreforum i samarbejde med Integrationsrådet Der etableres et kommunalt rollemodelkorps Der etableres bestyrelseskursus for minoritetsforældre Dok. Nr. 1212017 7

PPR At tosprogede elever der henvises til PPR sikres en målrettet specialundervisning, gennem afdækning af det enkelte barns forudsætninger, kompetencer og potentialer. Der opstilles kvalitetskriterier for samarbejdet med forældre Der etableres formaliserede samarbejdsfora mellem specialundervisning og dansk som andetsprog Der udvikles vurderingsredskaber og procedurer, der tager højde for og udgangspunkt i de tosprogede elevers særlige forudsætninger og behov Der arbejdes med tosprogethed og læsning Der uddannes talepædagoger med speciale indenfor tosprogethed Der sættes fokus på elever fra traumatiserede familier Der arbejdes konkret med elevernes skolegang og forældrenes forståelse af denne ud fra principperne omkring familieklasser Dok. Nr. 1212017 8