Denne opgave, eller dele deraf, må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse, jf. lov om ophavsret.

Denne opgave er udarbejdet af studerende ved Ergoterapeutuddannelsen, VIA University College, på 14.modul, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger rettet og ukommenteret fra skolens side og er således udtryk for de studerendes egne synspunkter. Denne opgave, eller dele deraf, må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse, jf. lov om ophavsret.

Bachelorprojekt: VIA University College Ergoterapeutuddannelsen, Holstebro Januar 2015 Udarbejdet af: Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen EH79 Vejleder: Tove Reese Ptak Ergoterapeut, Adjunkt Master i Rehabilitering MR. Metode vejleder: Conny Geisler Rosenkilde Lektor Cand. mag. i filosofi og kommunikation Anslag: 78.758 Side 1 af 93

I forbindelse med udarbejdelse af denne Bachelor opgave, vil vi gerne rette en stor tak for godt samarbejde, tålmodighed og opmuntring undervejs, til vores vejleder Tove Reese Ptak. Yderligere skal lyde en stor tak til vores metodevejleder Conny Geisler Rosenkilde. Til sidst skal der lyde en stor tak til vores respondenter, for venlig deltagelse i vores interviews. Side 2 af 93

Abstract: This project is based on a qualitative study, with interviews as a tool, and a literature review of existing research. The studies are based upon occupational therapists, their clients and the experiences in using the Kawa model and how the model might be used in Danish psychiatric occupational therapy. Purpose: The purpose of the project is to illustrate the following issues; "How does an occupational therapist and her client with a mental disorder, experience the use of the Kawa model in cooperation on mapping the clients living conditions? What impact can the use of the Kawa model have for the occupational therapy intervention in the future welfare society? " Methods: The studies are: -Based on a human scientific constructivist approach and the interviews are inspired by phenomenology. -Qualitative and based on semi-structured interviews of three occupational therapists. All of the interviewed individuals, in the research, all work in the Region psychiatry or Social psychiatry. -Also contains a systematic literature review about occupational therapists and clients experience of using the Kawa model. The analysis is carried out based on the hermeneutic approach. Conclusion: The Kawa model: -Is a new and different way to map the client's conditions of life and involving them into the work, with a client centered approach. There is an increased commitment and energy level in using the model. -Allows the "hidden" information about the client to appear, and increases occupational therapist to reflect on their own practice. -Is time-consuming and free of structure, and to be used it requires an abstract thought. -Is best suited for Social psychiatry rather than Region Psychiatry in a society like seen in Denmark, where there is a strong focus on efficiency and documentation. The model can be used as part of Everyday Rehabilitation. Keywords: Kawa, The Kawa model, river metaphor, occupational therapy, psychiatry, client centeredness, welfare society, Michael Iwama. Side 3 af 93

Resumé: Denne opgave bygger på en kvalitativ undersøgelse med interview som redskab, samt en litteraturgennemgang af allerede eksisterende forskning. Vi har undersøgt ergoterapeuter og klienters erfaringer med brugen af Kawa-modellen, og om/hvordan modellen kan anvendes i dansk psykiatrisk ergoterapi. Formål: Formålet med opgaven er, at illustrerer følgende problematikker; Hvordan oplever Ergoterapeuten og hendes klient med en psykisk lidelse at anvende Kawa-modellen i samarbejde omkring kortlægning af klientens livsvilkår? Hvilken betydning kan anvendelsen af Kawa-modellen have for den ergoterapeutiske intervention i det fremtidige velfærdssamfund? Metode: Opgaven bygger på: -Den humanvidenskabelige konstruktivistiske tilgang og interviewene er inspireret af fænomenologien. -Den kvalitative tilgang og er baseret på semistrukturerede interviews af tre ergoterapeuter, som arbejder i henholdsvis Regionspsykiatrien og Socialpsykiatrien. -En systematiseret litteraturgennemgang omkring ergoterapeuter samt klienters erfaringer ved brugen af Kawa-modellen. Analysen er udført på baggrund af den hermeneutiske tilgang. Konklusion: Kawa-modellen: -Er en ny og anerledes måde, at kortlægge klientens livsvilkår og arbejde klientcentreret på. Der ses et øget engagement og energiniveau ved brugen af modellen. -Giver mulighed for at gemte informationer omkring klienten fremkommer, samt øger ergoterapeutens refleksion over egen praksis. -Er løs af struktur og tidskrævende, samt kræver en abstrakt tænkning for at kunne anvendes. -Egner sig bedst til Socialpsykiatrien fremfor Regionspsykiatrien i et samfund som det danske, hvor der er stor fokus på effektivitet og dokumentation. Modellen kan anvendes som et led i Hverdagsrehabilitering. Emneord: Kawa, Kawa-modellen, flodmetafor, ergoterapi, psykiatri, klientcentrering, velfærdssamfund, Michael Iwama. Side 4 af 93

Indhold Indledning (Camilla)... 7 Problembaggrund (Fælles)... 8 Problemformulering (Fælles)...14 Begrebsdefinition i forhold til problemformulering (Fælles)...15 Formål (Camilla)...16 Målgruppe (Camilla)...16 Metode (Dorthe)...17 Videnskabsteoretisk grundlag (Camilla)...17 Kvalitativ forskningsmetode (Karina...18 Udvælgelse af respondenter (Dorthe)...20 Præsentation af respondenter (Dorthe)...20 Interview design (Camilla)...21 Interviewsituation (Camilla)...22 Transskription (Dorthe)...22 Transskriptionens reliabilitet, validitet og etik (Dorthe)...23 Litteratursøgning (Camilla)...24 Litteraturens reliabilitet og validitet (Karina)...28 Metodekritik (Dorthe)...29 Meningskondensering (Camilla)...32 Første farvekodning og temaer (Camilla)...32 Temaer til analyse og tolkning (Camilla)...33 Teori (Karina og Dorthe)...35 Kawa-modellen (Dorthe)...35 Anthony Giddens (Karina)...38 Analyse og tolkning (Camilla, Dorthe og Karina)...39 Side 5 af 93

Ergoterapeutens indsamling af information omkring klientens livsvilkår (Camilla)....39 Styrker og svagheder ved brugen af Kawa-modellen i et vestligt samfund (Karina).... 41 Klientens roller og Ergoterapeutens opgaver og spidskompetencer i det fremtidige velfærdssamfund (Dorthe).... 50 Diskussion (Camilla, Dorthe og Karina)... 54 Konklusion (Fælles)... 59 Perspektivering (Fælles)... 61 Referenceliste... 63 Bilag 1... 69 Interview 1... 69 Interview 2... 72 Bilag 2... 74 CAT skabelon (Kawa Modellen )... 74 Bilag 3... 80 Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier... 80 Bilag 4... 87 Meningskondensering... 87 Bilag 5... 93 The Kawa model... 93 Side 6 af 93

Indledning (Camilla) Vi vil i dette projekt fokusere på ergoterapeuternes erfaring med anvendelse af Kawa-modellen i arbejdet med mennesker, som har en psykisk lidelse. Vi vil undersøge hvilke muligheder og begrænsninger der er ved anvendelsen af modellen i vesten, når den bygger på østlig samfundskultur og mentalitet. Vi finder det relevant, at kigge på hvordan ergoterapeuter arbejder med modellen, hvad den kan bidrage med og hvordan klienters reaktion er på modellen. Vores erfaring er at ergoterapi i psykiatrien stræber efter, at klienterne oplever at de kan mestre deres hverdag, og de aktiviteter der knytter sig hertil. Det er hverdagen og deltagelse i dennes aktiviteter, der definere hvem vi er og danner baggrund for vores psykiske sundhed. Definitionen af psykisk sundhed er ifølge sundhedsstyrelsen: En tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, samt indgå i fællesskabet med andre mennesker. (Psykiatrifonden, 2012) Side 7 af 93

Problembaggrund (Fælles) Andelen af personer med psykiske lidelser i Danmark, er gennem de seneste 7 år steget fra 15.911 personer i 2006 til 17.172 personer i 2013. (Danmarks statistik, 2013) Man kan overveje om denne stigning, er medvirkende til et større fokus på at forbedre psykiatrien. I juni 2014 vedtog partierne bag satspuljeaftalen på psykiatriområdet, at afsætte 2.2 mia. kroner i aftaleperioden fra 2015 til og med 2018. Formålet med denne beslutning er at løfte psykiatrien. Dette løft skal ske gennem ændringer på forskellige områder, som kapacitetsudbygning og modernisering af den regionale psykiatri, for at øge behandlingskvaliteten, så der således sikres en ligeværdig indsats for mennesker med psykiske lidelser. For at opnå kapacitetsudbygningen kræves det, at der ansættes flere medarbejdere, hvilket satspuljeaftalen giver mulighed for. Generelt ønskes en kulturændring for psykiatrien, således at mennesker med psykiske lidelser mødes med samme vilkår som mennesker med somatiske sygdomme. (Regeringen, Venstre, Dansk folkeparti, Socialistisk folkeparti, Liberal Aliance, Det Konservative folkeparti, 2014) Ved indlæggelsestiden for psykiatriske patienter ses et fald fra 59.361 sengedage i 2006 til 44.355 sengedage i 2013. (Danmarks statistik, 2013) Hvilket kan virke overaskende, da antallet af mennesker med psykiske lidelser er stigende. Faldet i sengedage kan dog skyldes, at kommunerne efter kommunalreformen i 2007 har overtaget mange opgaver fra regionerne. Efter kommunalreformen har kommunerne overtaget 90 pct. af de tidligere amtslige tilbud til borgere med sindslidelser, som undervisnings-, bo-, og samværstilbud på både børne-, og voksenområdet. Hvilket har betydet, at der på nogle områder er sket ændringer som ses ved, at tilbuddene er blevet moderniseret, kapaciteten er udbygget og det faglige indhold er blevet videreudviklet til de kommunale forhold. En anden faktor, der må siges at spille ind er, at psykiatrisk afdeling i kølvandet på Side 8 af 93

kommunalreformen har afkortet behandlingsforløbene. Som følge af dette har kommunerne fået et større ansvar for borgere med større psykiske udfordringer og mere komplekse forløb. (Psykiatri udvalg fra Regeringen, 2013) Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om kommunerne har de ressourcer der skal til, for at varetage netop disse opgaver og forløb. Den kortere indlæggelsesperiode kan, for den enkelte borger, på den ene side betyde, at de kommer hurtigere tilbage til deres hverdag, hvilket kan være både positivt og negativt, alt efter hvor trygge de er i deres dagligliv og nærmiljø. På den anden side kan det betyde, at de ikke får de rette tilbud i forbindelse med udskrivelsen, fordi der opstår flaskehalseproblematikker. (Poulsen., 2012) Der skal derfor ske en oprustning i den kommunale del af sundhedsvæsenet. (Christiansen, 2014) Fra september 2014, er der indført en ændret udrednings- og behandlingsret med en udredningsfrist på to måneder, og fra 2015 er denne frist en måned, som i det resterende syghusvæsen. Dette skal netop sikre en hurtigere indsats på det psykiatriske område. (Winkel, 2013) I disse år finder der en udvikling sted i det danske samfund, en udvikling der afspejler den omstrukturering der finder sted, ikke blot i vores grundstruktur, men i hele vores samfundsopfattelse. Vi går fra at være den passive forbruger der kræver at velfærdsstaten tager vare på os og vores pårørende, til at være den aktive medborger i et velfærdssamfund hvor vi forventer at blive medinddraget. Dette kræver et kulturskifte af dimensioner, hvor det er borgerne der får den dominerende rolle. (Andersen, 2013) Denne udvikling i samfundet spreder sig som ringe i vandet og rammer også sundhedssystemet, hvor der forekommer et paradigmeskifte. (Riddersholm, 2013, s. 32) Dette hænger sammen med det politiske fokus på sundhedsfremme og forebyggelse, som bl.a. ses ved at flere kommuner arbejder målrettet med begrebet hverdagsrehabilitering. (Regeringen, Venstre, Dansk folkeparti, Socialistisk folkeparti, Liberal Aliance, Det Konservative folkeparti, 2014) Side 9 af 93

Næsten 87 % af kommunerne i Danmark arbejder med hverdagsrehabilitering med henblik på at opnå økonomiske aspekter. (Stabel, 2013, s. 46) Hidtil har begrebet hverdagsrehabilitering været målrettet ældreområdet, men som koncept kan det med fordel anvendes til en bredere målgruppe, som bl.a. indeholder mennesker med psykiske lidelser. (Ergoterapeutforeningen, 2013) Begrebet hverdagsrehabilitering indeholder en forventning om, at klienten bliver opmærksom på hvilke ressourcer denne indeholder, og hvordan de styrkes. (Legarth, 2013, s. 368) Hverdagsrehabilitering er i god tråd med det ergoterapeutiske aktivitetsparadigme, der netop har fokus på klienten som aktiv medspiller i dennes deltagelse i meningsfulde hverdagsaktiviteter og eget liv. (Riddersholm, 2013, s. 32) Formanden for Ergoterapeutforeningen Gunnar Gamborg udtaler, at han ser en tendens i samfundet hvor der er fokus på ressourcer frem for begrænsninger. Han mener, at man med denne tendens går mod at være længst muligt i hinandens liv, fremfor at være længst muligt i eget liv. (Gamborg, Etterord - At flytte fokus fra individet til hverdagen som samlende genstand i rehabilitering, 2014, s. 187) Hvilket vil betyde at de ergoterapeutiske ydelser vil være oplagte i kommunal regi, både nu og i fremtiden, herunder fx socialpsykiatrien. (Riddersholm, 2013, s. 32) Sundhedsuddannelserne, heriblandt ergoterapeut uddannelsen, skal ifølge Kommunernes Landsforening bidrage til udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Et væsentligt overordnet punkt i Kommunernes Landforenings anbefalinger er, at de sundhedsfaglige uddannelser skal afspejle behovet for en styrket rehabiliterende indsats. Kommunerne har en forventning om, at der kommer flere og flere opgaver der skal løses i primærsektoren tæt på borgeren (Kommunernes Landsforening, 2014), hvilket formodentlig vil komme til at stemme overens med, at begrebet hverdagsrehabilitering har fået større fokus i kommunerne. I forhold til ergoterapeutuddannelsen, ligges der stor vægt på at borgeren er ekspert på eget liv, og anvendelse af netværksanalyse må derfor ses som essentiel for Side 10 af 93

at understøtte og aktivere borgerens ressourcer. (Kommunernes Landsforening, 2014) Når man har en psykisk lidelse, kan det være meget indgribende på ens liv. Man kan opleve, at man i perioder ikke kan opnå det der forventes - både af sig selv og andre. Det kan give problemer i forhold til aktiviteter og kan gøre det svært at se hvilke ressourcer man har. Formålet med ergoterapi i psykiatrien, er bl.a. at hjælpe borgeren til at opnå en tilfredsstillende tilværelse og social interaktion. ( Region Hovedestaden psykiatrien) At være i stand til at deltage i de sammenhænge og med de personer, man ønsker i forhold til hverdagens aktiviteter, er helt centralt for oplevelsen af livskvalitet. Det overordnede mål med at hjælpe borgere til at være deltagende i aktivitet, er at forhøje muligheden for et aktivt og selvstændigt medborgerskab. (Åse Brandt, 2013) Ifølge regeringens psykiatriudvalg, skal indsatsen for mennesker med psykiske lidelser så vidt muligt finde sted i nærmiljøet og med mindst mulig indgriben i den enkeltes liv. (Regeringen, Venstre, Dansk folkeparti, Socialistisk folkeparti, Liberal Aliance, Det Konservative folkeparti, 2014) Efter kommunalreformen i 2007 finder den sociale indsats for mennesker med psykiske lidelser ofte sted i integrerede kommunale løsninger, hvorved der i højere grad end tidligere er mulighed for inklusion i nærmiljøet. (Psykiatri udvalg fra Regeringen, 2013)Den indsats der ydes, skal tilrettelægges mere ensartet og være af en høj faglig kvalitet. Man kan dog stille spørgsmålstegn ved, hvad denne ensartethed vil gøre ved behandlingen mere konkret ergoterapi behandlingen. Vil det betyde, at der bliver mere fokus på pakkeløsninger og dermed en risiko for at bevæge sig væk fra klientcentrering? Med udviklingen i psykiatrien følger også en forventning om en effektiv og opfølgende ambulant behandling af god kvalitet der formodentlig vil reducerer risikoen for genindlæggelse, selvmord, misbrug og kriminalitet. Side 11 af 93

For at opnå den ønskede kvalitet, forudsætter det kompetenceudvikling hos både ledelse og personale. Medarbejderne er psykiatriens vigtigste ressource og deres faglige, personlige og etiske kompetencer er afgørende for at opnå den ønskede kvalitet. (Regeringen, Venstre, Dansk folkeparti, Socialistisk folkeparti, Liberal Aliance, Det Konservative folkeparti, 2014) Udviklingen i psykiatrien medfører et øget behov for større tværfaglig samarbejde samt kompetence flytning til andre faggrupper. Centralt for arbejdet med en sammenhængende indsats og et bredt behandlingsperspektiv, er fysiske faciliteter og rammer, som fx fokus på motion, kreative og dagligdags aktiviteter. (Regeringen, Venstre, Dansk folkeparti, Socialistisk folkeparti, Liberal Aliance, Det Konservative folkeparti, 2014) For at denne udvikling og et sådan løft kan finde sted, skal der være gensidig tillid på arbejdspladsen. De 7 principper i Tillidsreformen giver grobund for bedre arbejdsmiljø, hvor medarbejderne får tid til fordybelse i faglige vurdering, hvilket i sidste ende skal sikre en bedre kvalitet i opgaveløsningen. (Regeringen, Danske Regioner, KL, FTF, OAO og Akademikerne, 2013) Varme fortalere for ergoterapeuter i psykiatrien er Dansk Folkepartis Liselott Blixt og SF s Özlem Cekic, som bl.a. udtaler at satspuljeaftalen helt klart forudsætter at der skal ansættes flere ergoterapeuter i den behandlende psykiatri. Özlem Cekic udtaler også, at satspuljeaftale bygger på at reducere brugen af tvang og i stedet skal patienterne tilbydes meningsfulde aktiviteter, der kan hjælpe dem tilbage til hverdagen. (Bruun, 2014) I og med at denne indsats, som tidligere nævnt, så vidt mulig skal finde sted i klientens nærmiljø, kan der formodentlig opstå et behov for øget viden omkring klientens livsvilkår, social og fysiske kontekst, personlige fortrin og ressourcer. Med et sådan formodet behov, kan man stille spørgsmålstegn ved om allerede eksisterende og anderkende teorier som fx den canadiske, Canadian model of Occupational Performance(CMOP), kan levere denne form for viden. Michael Iwama har allerede sat Side 12 af 93

spørgsmålstegn ved brugen af vestlige teorier i den østlige del af verden, da disse teorier ifølge Iwama bygger på en vestlig kultur og samfundssyn. Baggrunden for Iwamas kritik af disse teorier går på, at han finder dem uegnede til kollektivistiske og polyteistiske kultur, som fx den japanske, idet de bygger på de vestlige værdier som monoteisme, individualisme og rationalitet. (Varding-Nielsen, 2009) Som et modstykke til den vestlige opfattelse af ergoterapi og dertil tilknyttede teorier, udviklede Iwama i år 2000, i samarbejde med ni praktikere, Kawa-modellen flod metaforen. (Iwama, En ny begrebsmodel med et kulturelt perspektiv, som kan bruges til ergoterapeutiens teori og praksis, 2009) Kawa-modellen gør det muligt at anskue en funktionsnedsættelse fra et kollektivistisk synspunkt og som en kollektiv oplevelse. (Iwama, Oversigt over Kawa modellen, 2009) Dette betyder, at man som ergoterapeut skal se klienters problematikker i en bredere sammenhæng frem for at se dem som isolerede problemer, der kun rammer individet. (Iwama, Oversigt over Kawa modellen, 2009) Kawamodellen ligger således op til at se ergoterapi fra et andet kulturelt perspektiv. Man kan overveje hvorvidt dette hænger sammen med det tidligere nævnte paradigmeskifte og samfundsudvikling generelt der har fokus på netværk og relationer i og med at man skal være en aktiv del af eget og andres liv. Vi finder det derfor, set i lyset af den igangværende samfundsudvikling og som følge deraf paradigme skift, interessant at belyse anvendelsen af Kawa-modellen i vestlig kultur, samt hvilke refleksioner brugen af denne afstedkommer. Kan teorien med dens brede kulturelle perspektiv, fokus på konteksten, samt alt tings forbundenhed, være med til at kompetence udvikle og løfte dansk ergoterapeutisk psykiatrisk praksis? Et løft og en udvikling som netop de 2,2 mia. kroner fra satspuljen ligger op til. Der kan sås tvivl ved, om en teori der er baseret på østlig kultur og samfundssyn, overhovedet kan forenes med den vestlige samfundsopfattelse. På den anden side kan man gisne om, om den bevægelse væk fra velfærdsstaten hen mod velfærdssamfundet nærmer sig Side 13 af 93

den østlige verdens kulturnormer og værdier, om et udslag af manglende ressourcer og økonomi til at opretholde en velfærdsstat. Vi ønsker, igennem en kvalitativ undersøgelse og litteraturgennemgang, at undersøge og vurdere muligheden og relevansen af Kawa-modellen i dansk psykiatrisk ergoterapi set fra både terapeuten og klientens synspunkt. På den måde kan det muligvis tilføje vores profession ny viden på et område, der igennem vores brede baggrundssøgning, er blevet klar for os er svagt belyst. Derudover kan man formode, at anvendelsen af Kawa-modellen muliggør at ergoterapeuter kan gavne velfærdssamfundet yderligere, da benyttelsen af Kawa-modellen bidrager til viden om klientens livsvilkår og netværk, således at ergoterapeuten kan hjælpe til at muliggøre betydningsfulde aktiviteter i klientens hverdag. (Gamborg, Professionsgrundlag for ergoterapi - en dokument samling om Mission, Visioner, Værdier, Faglig etik og Samarbejde, 2008) Ydermere kan ergoterapeuter yde hjælp til selvhjælp, så klienterne kan blive så selvhjulpne og aktive medborgere som muligt. Derfor kan de ergoterapeutiske ydelser blive særdeles eftertragtet i bevægelsen fra velfærdsstat hen mod et velfærdssamfund. Problemformulering (Fælles) Hvordan oplever Ergoterapeuten og hendes klient med en psykisk lidelse at anvende Kawa-modellen i samarbejdet, omkring kortlægning af klientens livsvilkår? Hvilken betydning kan anvendelsen af Kawa modellen have for den ergoterapeutiske intervention i det fremtidige velfærdssamfund? Side 14 af 93

Begrebsdefinition i forhold til problemformulering (Fælles) Psykisk: vedr. sjælelivet, især med hensyn til dets (mangel på) trivsel og sundhed. (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, 2014) Lidelse: det at gennemgå fysisk eller psykisk smerte. (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, 2014) Anvende/anvendelse: drage nytte af for at opfylde et bestemt formål; gøre brug af fx som materiale eller hjælpemiddel. (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, 2014) Kawa-modellen: Østlig teori med fokus på at se klienten i sammenhæng med omgivelserne og fra et kollektivt samfundssyn. Teori med flodmetafor for klientens livskraft som redskab. (Iwama, Kawa-modellen, Ergoterapi i et kulturelt perspektiv, 2009) Samarbejde: udfører i fællesskab også om det at indgå i et sådant arbejde. (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, 2014) Kortlægning: systematisk og grundig undersøgelse og beskrivelse. (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, 2014) Livsvilkår: samfunds- eller miljømæssigt forhold der medvirker til at fastlægge rammerne for hvordan nogen lever. (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, 2014) Ergoterapeutisk intervention: Ergoterapi: at muliggøre et retfærdigt og inklusivt samfund, således at folk kan deltage med deres fulde potentiale i livets daglige betydningsfulde aktiviteter. (Polatajko, 2008, s. 492) Side 15 af 93

Intervention: indgriben i en situation for at forhindre et bestemt udfald eller for at ændre en udvikling. (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, 2014) Fremtidig: vedr. fremtiden; som vil ske eller eksistere i fremtiden. (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, 2014) Velfærdssamfund: samfund der bygger på idéen om generel velfærd for alle borgere i samfundet. (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, 2014) Formål (Camilla) Formålet med dette bachelorprojekt, er at undersøge relevansen af brugen af Kawa-modellen i dansk ergoterapeutisk psykiatrisk praksis. Vi ønsker med dette projekt at sætte fokus på at der eksisterer en ergoterapeutisk model der adskiller sig væsentligt fra allerede anerkendte og benyttede teorier. Vi ønsker at belyse, hvad Kawa-modellen kan tilbyde dansk ergoterapeutisk praksis, i psykiatrien. Målgruppe (Camilla) Vores primære målgruppe er ergoterapeuter der arbejder inden for psykiatrien, både i den Regionale og i Sociale psykiatrien. Derudover vurderer vi at Kawa-modellen er interessant for ergoterapeuter generelt, da det er en anderledes måde at indsamle informationer omkring klientens livshistorie, ressourcer og begrænsninger på, end allerede anvendte teorier. Samtidig bidrager det formodentlig til, at ergoterapeuter bliver mere nysgerrige omkring ny viden og skaber større fokus på et område, som er svagt belyst. Side 16 af 93

Metode (Dorthe) Denne opgave bygger på en kvalitativ undersøgelse med interview som redskab. Igennem den kvalitative undersøgelse vil det være muligt for os, at indhente beskrivelser af, hvordan mennesker oplever deres livsverden. (Brinkmann S. K., 2009, s. 65) Ud over de kvalitative interviews, indeholder opgaven også en systematisk litteraturgennemgang. Ud fra det indsamlede data vil vi analysere og tolke med inddragelse af Michael Iwamas teori - Kawa-modellen, Anthony Giddens syn på det senmoderne samfund, samt begrebet hverdagsrehabilitering. Derefter vil vi diskutere vores fund, for at samle trådene i forhold til de problematikker der er baggrunden for vores opgave, samt konkluderer i henhold til problemformuleringen. I perspektiveringen vil vi, med udgangspunkt i vores konklusion, kigge på det videre perspektiv i forhold til inddragelse af Kawa-modellen i fremtidens ergoterapeutiske praksis. Videnskabsteoretisk grundlag (Camilla) Inden for videnskabsteorien findes 3 hovedområder- Naturvidenskab, samfundsvidenskab og humanvidenskab. (Birkler, 2010, s. 47) Når man arbejder med naturvidenskab, har man ofte en positivistisk tilgang, som bygger på, at der kun findes en objektiv sandhed, hvor et teoretisk udsagn skal kunne efterprøves empirisk. Positivisterne mener således, at der kun findes én sandhed, der ikke lader sig påvirke af værdier. (Birkler, 2010, s. 53) Samfundsvidenskaben beskæftiger sig med samfundet som genstandsfelt for statistiske årsagssammenhænge. (Birkler, 2010, s. 45-47) Rammerne for denne opgave vil bygge på den humanvidenskabelige konstruktivistiske tilgang, da verdenen med denne tilgang afhænger af øjnene der ser. Begrebet dækker subjektive fakta og kræver altid en Side 17 af 93

fortolkning. Der er således ikke kun en gyldig sandhed, men mange, alt efter hvilken kontekst disse ses i. (Holm, 2014, s. 137) Vi finder netop denne tilgang relevant, fordi vi ønsker at tegne et nuanceret billede af terapeuternes og klienternes oplevelser og holdninger, da vi heller ikke vurderer at der kun eksisterer en sandhed i forhold til brugen af Kawamodellen i ergoterapeutiske intervention. Det nuancerede billede kan give mulighed for at vurdere brugen af Kawa-modellen på forskellige områder, og derved måske gavne de ergoterapeutiske ydelser i fremtidens velfærdssamfundet. De to filosofiske retninger, fænomenologien og hermeneutikken, danner baggrund for nogle af de metoder der benyttes inden for det konstruktivistiske paradigme. (Birkler, 2010, s. 47) Fænomenologien beskriver hvordan mennesker oplever fænomener i deres livsverden, hvorimod hermeneutikken behandler fortolkningen af mening. (Brinkmann S. K., 2009, s. 30) Vi er inspireret af fænomenologien i forhold til interviews af ergoterapeuter inden for psykiatriområdet. Vi ønsker opnå kendskab til deres meninger, holdninger og oplevelser, samt hvilke reaktioner de har mødt fra klienter, omkring brugen af Kawa-modellen i praksis, og hvilke teorier og redskaber der anvendes i psykiatrien. Vi vil således have ergoterapeuternes helt klarer mening og oplevelse uden fortolkning og bearbejdning. Til analyse af vores indsamlede empiri, benytter vi os af den hermeneutiske metode, da vi ved brug af vores ergoterapi faglige kompetencer vil tolke på det indsamlede data i henhold til vores problemformulering. Kvalitativ forskningsmetode (Karina) Vi har valgt at benytte den kvalitative forskningsmetode, da vi er interesseret i at få hvordan og hvorfor oplysninger omkring ergoterapeuters og klienters oplevelser og fortolkninger af hvordan Kawa- Side 18 af 93

modellen virker i praksis. Disse oplysninger ville være svære at få igennem en kvantitativ forskningsmetode, da denne giver svar på hvad og hvor meget. (Brinkmann S., 2012, s. 37-39) Som en del af denne opgave ønsker vi, at lave 2 semistrukturerede interviews, da disse giver os respondenternes subjektive meninger og holdninger. (Brinkmann S. K., 2009, s. 45) Den viden der fremkommer her, foregår i et socialt sammenspil mellem interviewer og respondenter, den interaktion der her finder sted, rækker således ud over en mekanisk overholdelse af regler. (Brinkmann S. K., 2009, s. 100) Udover at give os respondenternes subjektive meninger og holdninger, kan vi igennem semistrukturerede interviews styre de overordnede temaer for interviewene, således at de svar vi søger er i henhold til vores problemformulering. (Glasdam, 2013, s. 97-99) I og med vi snakker med to respondenter på samme tid i interview 1, vil interviewet her bære præg af et fokusgruppeinterview. Dette understøttes yderligere af at interviewet forløber som en diskuterende samtale ud fra en interviewguide(se bilag 1). I og med at vi har forholdsvis åbne spørgsmål i vores interviewguide, kan vi opnå en variation af meninger fra de to respondenter, i forhold til vores problemformulering, hvilket også er karakteriseret ved et fokusgruppeinterview. (Brinkmann S. K., 2009, s. 170-171) Dog er vi opmærksom på, at der oftest deltager flere personer, for at opnå et optimalt fokusgruppeinterview (Brinkmann S. K., 2009, s. 170-171), hvor der fremkommer et nuanceret billede af respondenternes meninger og holdninger. Interview 2 forløber som et alment semistruktureret interview, hvor vi interviewer en respondent ud fra vores interviewguide(se bilag 1). Herigennem får vi, som tidligere nævnt, respondentens subjektive meninger og holdninger. Som anden del, bygger opgaven på en struktureret litteraturgennemgang, som har til formål at samle og belyse den allerede eksisterende Side 19 af 93

internationale viden om brugen af Kawa-modellen i praksis, som er relevant i forhold til vores problemformulering. Problemformuleringen er udgangspunktet for vores strukturerede litteratursøgning, samt vores interviews og søges således afklaret i opgaven. Udvælgelse af respondenter (Dorthe) Vi har valgt at anonymisere vores respondenter på baggrund af etiske overvejelser samt hensyn til tavshedspligten. Interview 1 Vi vil omtale de to respondenter i interview 1, som Ergo 1 og Ergo 2. Vi tog telefonisk kontakt til lektor og studiekoordinator, Jette Andersen på VIA UC Nord, der tilbage i 2007 har været med til at oversætte bogen; The Kawa model Culturally Relevant Occupational Therapy. Hun henviste os derefter til Ergo 1, som selv foreslog deltagelse fra hendes kollega Ergo 2. Interview 2 Vi har valgt at omtale vores respondent i interview 2, som Ergo 3. Vi snakkede med nogle medstuderende og blev derigennem gjort opmærksomme på, at der kunne være en mulighed for kontakt med en ergoterapeut i socialpsykiatrien. Vi tog kontakt til lederen af stedet, som formidlede kontakten til Ergo 3, hvorefter vi lavede en aftale om interview. Præsentation af respondenter (Dorthe) Interview 1 Side 20 af 93

Ergo 1 er ergoterapeut og klinisk vejleder på et psykiatriske sygehus, og har medvirket i arbejdsgruppen for implementering af Kawa-modellen i dansk ergoterapeutisk praksis. Ergo 2 er ergoterapeut på et psykiatriske sygehus og har ligeledes været medlem i arbejdsgruppen for implementering af Kawa-modellen i dansk ergoterapeutisk praksis. Ydermere har Ergo 2 bidraget med to cases til den danske oversættelse af bogen; Kawa-modellen ergoterapi i et kulturelt perspektiv. Arbejdsgruppen omkring Kawa-modellen eksisterede fra 2006 til 2009. Interview 2 Ergo 3 er ergoterapeut, kognitiv terapeut og klinisk vejleder i socialpsykiatrien. Han har altid arbejdet i psykiatrien. Interview design (Camilla) Vi har i designet på vores interviewguide(se bilag 1) prøvet at være så åbne så mulige i vores udformning af spørgsmål, for at finde frem til informanternes egne perspektiver, holdninger og meninger. Interviewguiden er lavet på baggrund af vores problemformulering. Vi har udarbejdet forskningsspørgsmål og ud fra disse udformet åbne interviewspørgsmål, da vi på den måde sikrer, at vi kommer omkring de relevante områder i forhold til vores problemformulering. I interview 1 i forhold til deres erfaringer med brug af Kawa-modellen i praksis, og ved interview 2 i forhold til anvendte teorier og modeller i psykiatrisk praksis. Derudover undersøger vi, hvordan vores respondenter ser udviklingen, af psykiatrien i det fremtidige velfærdsamfund. Der er udført semistrukturerede interviews på baggrund af udarbejdede interviewguides. Via respondenternes svar og beskrivelser af deres faglige erfaring, ønsker vi at frembringe data, der gør os i stand til, Side 21 af 93

ud fra en hermeneutisk tilgang, at analyser og fortolke i forhold til vores problemformulering. (Brinkmann S. K., 2009, s. 44-46) Interviewsituation (Camilla) Interview 1 Vi kommer til arbejdspladsen for vores respondenter, og de viser os frem til det eneste lokale, som ikke er i brug af andre. Der er til interviewet afsat to timer. Vi er enige om, at alle stiller spørgsmål ud fra interviewguiden og at alle tager deres egne noter. Derudover er der en som tager ansvaret for diktafonen og at tiden ikke vil løbe fra os. Vi starter med en small talk for at skabe en relation, herefter begynder vi interviewet med en kort præsentation af os selv og vores formål med at lave dette interview. Interview 2 Vi ankommer til stedet og bliver vist frem til et lokale, hvor vi kan udføre interviewet. Vi starter endnu engang en small talk for at skabe en relation. Derefter udfører vi interviewet og optager det med diktafon, så vi kan analysere det på et senere tidpunkt. Aftalen denne gang er at der kun er en der leder interviewet og resten tager noter. Interviewet tager ca. 30 min. Transskription (Dorthe) Der findes ikke mange standardregler for transskription, men transskriberingen bygger på nogle valg man tager og nedskriver i forhold til dette. (Brinkmann S. K., 2009, s. 202-203) Side 22 af 93

Begge interviews er optaget på diktafon og er transskriberet ordret, men tænkeord som fx øh, hmm og mmh, er undladt hvor de ikke har betydning for forståelsen. Hvis der er ord som er uforståelige, er de tilkendegivet med. Hver gang samtalen skifter mellem respondent og interviewer fremkommer det ved linjeskift, samt at der for hver linje er angivet linje nummer. På den måde opnår vi overskuelighed i transskriptionen, og det bliver nemmere at navigere rundt i denne i forhold til den videre bearbejdelse og analyse. For at anonymisere respondenterne benævnes de, som tidligere nævnt, Ergo 1, Ergo 2 og Ergo 3, samt yderlige personfølsomme oplysninger markeres med xxx. De transskriberede interviews skal bruges til analyse, og anvendes kun af gruppens medlemmer, hvilket ikke gør tegnsætningen i transskriberingen så betydningsfuld, som hvis det fx skal behandles af andre. (Brinkmann S. K., 2009, s. 202-203) Transskriptionens reliabilitet, validitet og etik (Dorthe) I forhold til transskriberingens reliabilitet, kan der stilles spørgsmålstegn ved i hvilken grad dette opnås, da vi internt i gruppen har været 3 personer om at transskriberer. Vi har, for at øge reliabiliteten, foretaget kontrol af transskriptionerne for at sikre ensartethed. (Brinkmann S. K., 2009, s. 206) Kontrollerne forløb ved gennemlytning af et stykke af interviewene, hvorefter gruppemedlemmerne transskriberede det hørte. Disse transskriptioner blev vurderet forholdsvis ens, derved mener vi godt at kunne forsvare, at transskriptionen er foretaget af 3 personer. (Brinkmann S. K., 2009, s. 206-207) Ydermere har alle gruppemedlemmer været tilstedeværende ved interviewene, hvilket understøtter ensartetheden og forståelsen yderlig i transskriptionen og interviewene. I forhold til at opnå validitet i vores transskription, har vi valgt at transskribere interviewene ordret, da vi på den måde sikre at der ikke går Side 23 af 93

noget tabt, når vi i den videre analyse skal arbejde med besvarelsen af vores problemformulering. Derudover har vi valgt at skrive vores besvarelser i transskriptionen som prosatekst, dog med tidligere nævnte kriterier, da det øger læsevenligheden og forståelse af sammenhæng. (Brinkmann S. K., 2009, s. 208-209) På baggrund af etiske overvejelser, har vi opbevareret lydoptagelser og dertilhørende dokumenter utilgængeligt for andre end gruppens medlemmer. Respondenterne i de foretaget interviews, ønsker ikke interviewene udleveret efter transskribering, hvis dette havde været tilfældet skulle vi have tage højde for det i vores transskriberingsproces, med henblik på at materialet ikke må virke stødende. Da det, for respondenterne, kan virke forvirrende og usammenhængende, at læse et ordret transskriberet interview. (Brinkmann S. K., 2009, s. 210) Litteratursøgning (Camilla) Vi har i forbindelse med afklaring af problemområdet lavet en bred søgning, som er blevet fundamentet til vores problembaggrund. I denne forbindelse er det blevet klart, at der ikke findes meget forskning omkring brugen af Kawa-modellen i ergoterapeutisk praksis. For at skabe struktur i vores systematiske søgeproces, har vi valgt at tage udgangspunkt i de 4 hv-ord; Hvad skal vi finde, Hvor skal vi finde det, Hvordan vil vi finde det og Hvilke resultater ønsker vi? (Bønløkke, 2011, s. 156) I den systematiske søgning ønsker vi at finde litteratur der kan være med til at svare på vores problemformulering. Derfor laver vi en tværsøgning, hvor vi vælger alle databaser i EBSCO, da vi fra den brede søgning har erfaret at der er begrænset materiale og derfor vil være sikre på at vi får alt hvad der Side 24 af 93

er at finde med. Desuden benytter vi kædesøgning ud fra de aktuelle artikler og gennemgår referencerne, for at blive inspireret og øge vores søgefelt. (Hørmann, 2013, s. 37) Ved denne slags søgning benytter vi os også af muligheden for at kunne finde andet materiale/artikler, der citere det materiale som vi tager udgangspunkt i. Dette er for os en mulighed for yderlig at sprede vores søgning ud, og sikre at vi kommer omkring alt det gældende materiale for omdrejningspunktet for vores problemformulering. I forhold til det sparsomme materiale vi finder, kan vi ikke tillade os at stille for mange krav til hvilken slags litteratur det er, så det både er tidsskrifter, casestudier også videre. Dertil skal det siges, at vigtigheden i studiedesignet på det fundne materiale er minimeret, da vi ikke har råd til at være kritiske i den henseende. Dog har vi erfaret at det fundne materiale er kvalitative studier. Derudover kan vi ikke lade os begrænse af inklusion og eksklusions kriterier som f.eks. alder, køn og tidsperiode, da vi dermed kan risikere at udelukke relevante materiale (Winding, 2013, s. 431-432) I den systematiske søgning har vi valgt fritekst søgning, da der på denne måde er mulighed for at kombinere søgeord med de booleske operatorer, som Og, Eller og Ikke (And, or og not). (Bønløkke, 2011, s. 150-151) Ved at kombinere søgeord, kan vi gøre søgningen bredere, opfange forskellige variationer af søgeordet, samt finde materiale hvor søgeordet forekommer hvor som helst i teksten. For at komme nærmere hvilke søgeord vi med fordel kan bruge i vores søgning, og for at finde frem til relevant materiale, har vi igennem vores systematiske søgning fundet inspiration fra de søgeord der allerede står angivet i artikler der er relevante for opgaven. Disse søgeord, samt forfatterens egne, hvis de er opgivet, kan være behjælpelig til at vi bruger de termer som anvendes i databaserne. Netop dette er en væsentlig ting at være opmærksom på i alle søgninger, men vi finder det især væsentlig i vores opgave, da vi som tidligere nævnt, vil undgå at udelukke eventuelt relevant materiale. Ydermere har vi undersøgt hvor materialet er publiceret, så vi har mulighed for at afsøge hvor vidt der er mere materiale i tidsskrifterne omkring vores område, som ikke er at finde i databaserne, ud fra vores søgestrategi. Side 25 af 93

Vi har valgt, at anvende nedenstående skema til at systematisere vores søgning og for at gøre det muligt at gentage søgningen. Skema til dokumentation af informationssøgning Dato for Søgeord Database Antal Udvalgte fund søgning hits 21/11 2014 Kawa Alle Ebsco 1.838 0 databaserne 21/11 2014 Kawa model Alle Ebsco databaserne 17 2: The Kawa Model: Therapists experiences in Mental Health Practice. 21/11 2014 Kawa river model 21/11 2014 Kawa river model or kawa model 21/11 2014 Kawa river model or kawa model and occupational therapy 21/11 2014 Kawa model and occupational Alle Ebsco databaserne Alle Ebsco databaserne Alle Ebsco databaserne Alle Ebsco databaserne Using the Kawa model: a practice report 4 0 17 0 17 0 17 0 Side 26 af 93

therapy 21/11 2014 Kawa model and occupational therapy and patient centered care 21/11 2014 Kawa model and occupational therapy and quality of life 21/11 2014 Kawa model and welfare system 21/11 2014 Kawa model and welfare state (Bønløkke, 2011, s. 152) Alle Ebsco databaserne Alle Ebsco databaserne Alle Ebsco databaserne Alle Ebsco databaserne 6 1: The potential of Dementia Care Mapping as a practice development tool for occupational therapists in South Africa. 1 0 0 0 0 0 Vi har vurderet artiklerne ud fra abstracts. Nogle af fundene bygger meget på hvad Kawa-modellen indeholder og hvordan man bruger den, hvilket vi ikke finder relevant i forhold til vores problemformulering, da vi allerede har disse oplysninger i Michael Iwamas bog om Kawa-modellen. Vi er således mere interesseret i at finde oplysninger omkring erfaringer med brugen af Kawa-modellen. Vi har udvalgt 3 artikler, som vi finder relevante i forhold til vores problemformulering, da de beskriver den praktiske anvendelse af Kawamodellen gennem ergoterapeuternes erfaring med modellen. Efter kritisk gennemlæsning af artiklen; The potential of Dementia Care Mapping as a practice development tool for occupational therapists in South Side 27 af 93

Africa, kan vi konkludere, at denne artikel ikke er relevant i forhold til vores problemformulering. Artiklen er alligevel ikke relevant, fordi den bygger på brugen af Kawa-modellen som redskab til at vurdere graden af klientcentrering og personalets ageren med klienterne. Ydermere har artiklen meget fokus på redskabet DCM(Dementia Care Mapping) som redskab til at vurdere klienter med demens. Herudover bygger artiklen heller ikke på ergoterapeuters erfaringer, men plejepersonalets. Litteraturens reliabilitet og validitet (Karina) På baggrund af den udarbejdede CAT-skabelon (Critical Appraisal Topic) (se bilag 2), samt kritisk vurdering(se bilag 3) af fundne artikler, har vi vurderet artiklernes reliabilitet og validitet. The Kawa Model: Therapists Experiences in Mental Health Practice. Occupational Therapy in Mental Health Published 28 October 2012. Undersøgelsen der ligger til baggrund for artiklen, er amerikansk og består af et pilot studie, der bygger på kvalitativ metode og ustruktureret interviews som bygger på den fænomenologiske tilgang. Inden undersøgelsen gik i gang, var der syv udvalgte ergoterapeuter, som gennemgik en introduktion af Kawa-modellen, med henblik på at skulle være en del af undersøgelsen. Dog er der kun to ergoterapeuter, der efterfølgende har ønsket at deltage. Derved bygger undersøgelsen på deres erfaringer med brugen af Kawa-modellen. Det er tydeligt i metodeafsnittet, hvordan undersøgelsen er opbygget og udført over en seks ugers periode, så det er muligt at gentage undersøgelsen, hvilket styrker reliabiliteten. (Petersen, 2013, s. 170) I forhold til validiteten i undersøgelsen, er det hensigtsmæssigt, at der benyttes ustrukturerede interviews af ergoterapeuter, da det netop er deres oplevelser med brugen af Kawa-modellen der ønskes at belyst. (Petersen, Side 28 af 93

2013, s. 171) Men man kan vurdere, hvorvidt resultaterne er valide eller om de er mere positivt ladet end fundene reelt set er, da Michael Iwama figurer som medforfatter til artiklen. Der er høj intern validitet, da ergoterapeuterne i undersøgelsen er udvalgt på baggrund af deres arbejdsplads. Der er lavet et dybdegående forløb, hvor ergoterapeuterne er blevet forberedt på anvendelse af modellen, og der er sket opfølgning igennem forløbet for at afværge evt. misforståelser og spørgsmål. Der er lav ekstern validitet, da det er svært blot ud fra to ergoterapeuters erfaringer med arbejdet med Kawa-modellen og hver deres klient, at generaliserer resultatet og konkluderer at det virker i psykiatrien. Using the Kawa model: a practice report. Mental Health Occupational Therapy volume 15 issue 3 November 2010 Artiklen bygger på en rapport fra praksis, som omhandler 3 ergoterapeuters erfaringer med brugen af Kawa-modellen. Der er ingen oplysninger om metode eller undersøgelsesdesign i rapporten, hvilket ikke gør det muligt at gentage undersøgelsen, dette gør reliabiliteten i undersøgelsen meget svag. (Petersen, 2013, s. 170) Det eneste der er oplyst er, at undersøgelsen bygger på 3 ergoterapeuters erfaringer med arbejdet med Kawa-modellen i kommunal psykiatri, men der er ikke oplyst hvor mange klienter redskabet er afprøvet på. Vi kan ikke bedømme validiteten af undersøgelsen, da der er meget begrænset oplysninger om dataindsamlingsmetoden, formål og antallet af klient/deltagere i undersøgelsen. (Petersen, 2013, s. 171) Metodekritik (Dorthe) Side 29 af 93

Vi har valgt den konstruktivistiske tilgang, som baggrund for vores opgave, da vi ønsker respondenternes oplevelser, holdninger og meninger. Set fra et positivistisk syn ligger vores undersøgelse nederst i evidenshierarkiet, da den bygger på kvalitative studier og ekspertvurderinger. Havde vi valgt en positivistiske tilgang skulle vi have lagt mere vægt på det målbare, hvilket ville have løftet opgaven længere op i evidenshierarkiet, alt efter valg af undersøgelsesmetode. Men ud fra vores problemformulering vil dette være vanskeligt at opnå. Vores problemformulering ligger således til grund for valg af den kvalitative metode. I forhold til vores interviewguide kunne vi have valgt at bygge den op som teoristyret, hvilket vil gøre vores spørgsmål mere styrende af vores forforståelse til emnet, med risiko at påvirke spørgsmålene i den retning vi gerne vil have svarene. (Brinkmann L. T., 2010, s. 38) I forbindelse med vores interview er vi opmærksomme på hvor vidt pleaser effekten er i spil. I og med at alle gruppens medlemmer har været til stede ved interviewene, kan respondenterne måske føle sig forpligtet til at give os de svar vi efterspørger. (Brinkmann L. T., 2010, s. 36) Vi har vurderet at pleaser effekten ikke har været i spil, da det er fagpersoner vi har snakket med, vi har stillet åbne ikke-ledende spørgsmål, så respondenterne har haft mulighed for at komme med lige netop det de fandt relevant. Med henblik på interviewene, har vi valgt at benytte to forskellige interviewguides, bevidste om at det kan have påvirkning på vores resultater. Men da respondenterne har forskellige erfaringer og de to af respondenter er ansat i Regionspsykiatrien og en respondent i Socialpsykiatrien, samt at sidste nævnte ikke har benyttet Kawa-modellen, ville det ikke være hensigtsmæssigt at benytte samme interviewguide. For at opnå højere validitet i vores interviews, kunne vi have udført pilotinterview, inden vi interviewede respondenterne, for på den måde at afprøve om vi fik den ønskede information. Dette har desværre ikke været muligt for os, da det har været meget svært at få kontakt til ergoterapeuter, der har kendskab til, arbejder eller har arbejdet med Kawa- Side 30 af 93

modellen. Vores spørgsmål ville derfor ikke have givet mening, for de ergoterapeuter vi kunne have afprøvet vores interviews på. På baggrund af den erfaring vi har fået fra interview 1, gjorde vi interview 2 mere struktureret. Det viste sig ved, at vi var mere skarpe i vores spørgsmål, samt der var en klar aftale om at kun et gruppemedlem styrede interviewet med spørgsmål, og de 2 resterende gruppemedlemmer var observatører. Dette var ikke tilfældet ved interview 1, hvilket fik interviewet til at fremstå meget ustruktureret, samt gjorde transskriptionen vanskelig og med mulighed for flere misforståelser, da svarende ikke fremstår enkeltvis og klare. I forhold til transskriberingen af interviewene, har vi været tre til at transskribere, hvorved man kan sætte spørgsmålstegn ved hvor høj reliabilitet der er i vores transskription. En måde vi kunne have forhøjet reliabiliteten af vores transskription, var at lade respondenterne gennemlæse det transskriberede materiale, men dette har respondenterne ikke været interesseret i. I den systematiske litteratursøgning kunne vi have valgt at søge i databaserne enkeltvis, men vi brugte i stedet tværsøgning, da dette er en god måde at få et overblik over relevant data, som vi har erfaret ud fra vore brede søgning er begrænset. Ved en videre søgning brugte vi kædesøgning, for at få inspiration fra aktuelle artikler, men faren ved kædesøgning er, at søgningen kan gå i ring da det er de samme referencer der dukker op igen og igen, men samtidig kan der også være en vis kvalitetskontrol i at bruge noget andre har anvendt. (Hørmann, 2013, s. 37) I og med vi ikke stiller os kritiske over for hvilken slags litteratur vi finder, har vi risiko for at få meget støj i vores søgning, som kan mindske validiteten i søgningen. Vi har også begrænset vores inklusion og eksklusionskriterier, hvilket vil betyde at der er en vis risiko for gammelt materiale, dog er dette på et minimum da bogen om Kawa-modellen blev udgivet i 2006 og der derfor ikke findes undersøgelser fra tidligere. Side 31 af 93

Meningskondensering (Camilla) Efter transskriptionen af interviewene og gennemgang af relevant litteratur, benytter vi Giorgis metode i forhold til meningskondensering, som er udviklet på baggrund af fænomenologisk filosofi. (Brinkmann S. K., 2009, s. 227-229) Vi arbejder med vores data med henblik på, at danne overblik i hver af vores dataindsamlinger og lave overordnede temaer, hvor vi derefter analyserer og tilkobler teori. Ud fra den induktive metode, er de indsamlede data tematiseret via farvekodning(se bilag 4). Vi tager hver enkelt af vores dataindsamlinger og sammenfatter udsagn i teksten, hvor meningen er enslydende. Disse sammenfatninger farvekodes og får hver et tema. Når dette er gjort ved hver enkelt af vores dataindsamlinger, sammenfatter vi disse temaer i nye farvekoder på tværs af dataindsamlingerne. Vi er endt på tre temaer, som vil være temaerne vi analysere og tolker ud fra i analyse afsnittet. Vores meningskondensering og videre tolkning er præget af vores forforståelse. Selvom vi tilstræber objektivitet, vil det ikke være muligt at opnå fuldstændig neutralitet, da opgaven vil bære præg af vores faglighed og af at vi søger et svar på vores problemformulering. Den viden vi opnår, vil således være perspektivistisk, da vi er kommende ergoterapeuter. Første farvekodning og temaer (Camilla) Nedenstående er første individuelle tematisering for fundene ved vores dataindsamling. Interview 1 1. Ergoterapeutens arbejdsopgaver i det fremtidige velfærdssamfund. 2. Kawa-modellens plads og udvikling i det danske velfærdssamfund. Side 32 af 93