TILSYNSENHEDEN Tilsynsenhedens Årsrapport 2013 Center for børn og forebyggelse Plejefamilier Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Else Hansen Tilsynsførende Dorthe Noesgaard Tilsynsførende Joan Dahl Nørgaard
Indledning Tilsynsenheden har på vegne af kommunalbestyrelsen ført tilsyn med plejefamilierne inden for Center for Børn og forebyggelse. Årsrapportering retter sig derfor mod Børn og familie udvalget i Herning kommune. Afrapporteringen indeholder en overordnet gennemgang af tilsynets vurderinger på de områder, der er omfattet af tilsynsforpligtigelsen. Der er ført tilsyn med 109 plejefamilier hvoraf 99 har været tilsynsmøder og 10 har været tilsynsbesøg. Årsrapporten tager primært udgangspunkt i de børn, som er anbragt af Herning Kommune. På baggrund af den kommende oprettelse af Det Sociale tilsyn og at alle tilsyn skulle være gennemført inden, besluttede Tilsynsenheden i samarbejde med forvaltningen at alle tilsyn skulle gennemføres inden sommerferien 2013. På den baggrund er der familier, der har haft tilsyn i 2012 og 2013 med meget få måneders interval og der kan være problemstillinger som ikke er blevet rettet op. Tilsynet føres på baggrund af følgende lovgivninger Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, 15 og 16 (kommunens pligt til, at føre tilsyn med egne tilbud) Servicelovens kapitel 26, godkendelse, opfølgning og tilsyn Beskrivelse af metode Tilsynet har haft til formål at belyse om familierne fortsat lever op til godkendelsen og at forholdene i familien fortsat er med til at sikre at plejebørnene får det rette tilbud. Tilsyn af plejefamilierne blevet foretaget på 2 forskellige måder. De plejefamilier, som er blevet godkendt i 2012 og hvor der ikke blev lavet tilsyn har alle haft et tilsynsbesøg i deres hjem af ca. 2 timers varighed. De plejefamilier, som havde et tilsynsbesøg i 2012 har som udgangspunkt været til en tilsynssamtale på Rådhuset, af en times varighed. Alle plejefamilierne har inden tilsynssamtalen eller tilsynsbesøget udfyldt et skema, som har været grundlag for dialogen. Konklusion Det vurderes, at der er sammenhæng mellem det, de enkelte plejefamilier kan varetage og opgaverne de er stillede overfor. Der er stor forskel på plejefamiliernes kompetencer, faglighed og professionelle tilgang til barnet, opgaven og samarbejde m.v. Hos de kommunale plejefamilier og MTFC er der generelt en høj faglighed og tilgang, samt der er en stor vilje til kompetence udvikling. Her ses det at plejefamilierne benytter sig af eks. handleplanerne og supervision til at understøtte opgaven. Ligeledes skrives der udtalelser og der er en gensidig forventningsafstemning omkring opgavens indhold og karakter med sagsbehandlerne og konsulenterne. Hos de plejefamilier som har en socialfaglig uddannelse, opleves det ligeledes at de faglige kompetencer er høje og der kan stilles større faglige krav til opgaveløsningen. Den Professionelle opgave Det vurderes, at plejefamiliernes kompetencer, faglige og professionelle niveau svarer til de opgaver de har. Dog må det bemærkes, at der fortsat kan være tilfælde, hvor opgaven ændrer sig gennem tid eller plejefamiliernes kontekst ændres, således at nogle plejefamilier kan have svært ved at løfte den. Her skal plejefamilierne fagligt understøttes og vejledes således, at anbringelsen som udgangspunkt kan bibeholdes. I flere tilfælde har plejefamilierne selv sagt kontrakten op eller konsulenterne har været opmærksomme på at finde et andet anbringelsessted. Det vurderes, at der er stor forskel i forhold til plejefamiliernes kompetencer og faglige niveau og hvilke krav der kan stilles til dem. Det er tilfredsstillende, at konsulenterne er bevidste omkring dette i forhold til matchning af børnene. 1
Plejefamilierne har en tilfredsstillende opmærksomhed på børnenes/de unges behov, således at miljøet, mulighed for medbestemmelse og udviklingen af barnet/den unge stemmer overens med de beslutninger, der er truffet af sagsbehandleren. I enkelte tilfælde kan der være uoverensstemmelse mellem det som plejefamilierne ser som den væsentligste opgave og det der er truffet beslutning om, hvilket formodentlig sker fordi, der ikke er klare retningslinjer omkring plejefamiliernes opgave. Aktuelle plejeopgaver Serviceloven 140 handleplan (myndigheds handleplanen) Halvdelen af de plejefamilierne der har børn/unge fra Herning Kommune oplyser, at de ikke skriftligt har fået udleveret barnets handleplan. Heraf er det ca. ligeligt fordelt på døgnopgaverne og aflastningsopgaverne. Flere af plejefamilierne har efterspurgt planen og fået oplyst, at den snart bliver udleveret, mens andre har fået en handleplan dog kan den være flere år gammel. I alle plejefamilier er man bekendt med formålet med foranstaltningen og hvad der arbejdes hen i mod. Det vurderes, at kommunale plejefamilier og de plejefamilier, som har en socialfaglig baggrund, benytter handleplanen målrettet. Oplysninger i forbindelse med opgavevaretagelsen Flere plejefamilier oplever fortsat, at de mangler oplysninger omkring barnet. Dette ses især hvis der sker ændringer omkring barnet eks. barnet får en ny aflastningsfamilie. Her får døgnplejefamilien ikke besked. Det kan også være manglende oplysninger som er nødvendig hvis en aflastningsopgave i en periode bliver til en døgnanbringelse. Flere plejefamilier efterspørger løbende information om hvad der sker og hvad der skal ske med børnene, således man er rustet til at give eks. barnet et kvalificeret svar og man kan arbejde med en helhedsorienteret indsats og ikke kun enkelt dele. Under dialogmødet mellem forvaltningen og Tilsynsenheden oplyser forvaltningen, at referaterne fra statusmøderne er tillæg til handleplanerne. Det vil sige, at plejefamilierne godt kan have en handleplan som er gammel, men at de fleste bør have et tillæg som udgør seneste handleplan. Dette skal ses i sammenhæng med at næsten alle døgnplejefamilierne har været inviteret med til statusmøderne og dermed burde have fået et referat eller opfølgende handleplan. Der kan ikke blive anbragt et barn i pleje uden handleplan, da afgørelsen finder sted på et visitationsmøde, hvor beslutningen beror på en børnefaglig undersøgelse og en handleplan. Sagen kan ikke gå gennem visitationen uden en handleplan. Så det ser underligt ud hvis ikke man skulle udlevere den til plejefamilierne. Ved efterfølgende forespørgsel, viser det sig at enkelte af plejefamilierne har modtaget en handleplan, men at den ligger i skabet sammen med barnets øvrige papirer, da de ikke var bekendt med at det var handleplanen. Dokumentation i forbindelse med opgaven Plejefamiliernes egen dokumentation Det vurderes, at plejefamilierne er opmærksomme på, at de har skærpet underretningspligt. Dette både i forhold til hvordan det går med barnet og i forhold til dennes familierelationer. I de tilfælde hvor der sker noget særligt omkring barnet laver mange af plejefamilierne notater som de samlet sender af sted til sagsbehandlerne eller snakker med konsulenten om under deres besøg. Andre orienterer sagsbehandlerne via mail eller telefon, når der er særlige hændelser. De plejefamilier som ikke ser de store udfordringer i opgaven, nedskriver og orienterer sjældent sagsbehandlerne. Her har enkelte plejefamilier oplyst, at man ikke nedskriver, da der ikke er noget krav om det. 2
Myndighedens/sagsbehandlerens krav om dokumentation Flere sagsbehandlere end sidste år har fokus på, at plejefamilierne får udarbejdet en statusbeskrivelse i forhold til barnet. Ofte er dette i forbindelse med opfølgningsmøderne. Dog ses der ikke en ens holdning til det. Flere plejefamilier oplyser, at det kan være vanskeligt at lave de statusbeskrivelser som sagsbehandlerne beder om, da flere af dem ikke ser sig i stand til at formulere det skriftlig. Under dialogmødet mellem forvaltningen og Tilsynsenheden oplyser forvaltningen, at der fra 1-1- 2014 er sket en omrokering således, at plejefamilierne bliver tilknyttet døgntilbuddene. Herved kan der komme en anderledes tilgang til at understøtte plejefamilierne i deres opgave og give plejefamilierne en anden kompetenceudvikling. Samt være sparring ift. statusbeskrivelserne. Samarbejde og mødeaktivitet med forskellige samarbejdspartnere Det vurderes, at plejefamilierne til tider kan have svært ved at skelne mellem de forskellige myndighedspersoners roller og funktioner, når de kommer på besøg. Dette kan være fordi at rammerne og konteksten ikke er synliggjort før og under besøget. Der ses et behov for, at sagsbehandler og konsulenter laver synlige rammer for besøget og sætter ord på det de kommer for. Samarbejdet med sagsbehandlerne Ca. ¼ af plejefamilierne med opgaver fra Herning Kommune oplever, at der gennem det sidste år eller siden sidste tilsyn har været skiftende sagsbehandlere. De oplyser, at sagsbehandlerne eks. har fået andre opgaver eller er gået på barsel. Plejefamilierne har eks. oplevet at der var 2 forskellige sagsbehandlere på 2 måneder og gennem anbringelsen på 7 måneder var der 3 forskellige. Mens en anden plejefamilie har oplevet 4 sagsbehandlere på 1 år. Nogle af de konsekvenser der er forbundet med at sagsbehandlerne skifter, er ofte at afgørelser og sagsbehandlingen trækkes i langdrag, da en ny skal sætte sig ind i sagen og til tider vurderes sagen anderledes, at sagsbehandlerne ikke kender barnet og sagsakterne grundig nok, at plejefamilierne og biologisk netværk ikke ved hvem der er sagsbehandler. Flere plejefamilier oplever, at det er dem som skal være vedholdende og holde den røde tråd ved sagsbehandler skift. Ligeledes oplever plejefamilierne at, sagsbehandlerne kan være svære at få fat på og at der går lang tid før der kommer svar. Sagsbehandlerne er blevet mere opmærksomme på at få afholdt børnesamtaler og statusmøder. Plejefamilier til ca.7/8 (5 børn af 59) med døgnanbragte børn fra Herning Kommune oplever at sagsbehandlerne afholder børnesamtaler, mens plejefamilier der har aflastningsbørn er det kun enkelte der har kendskab til om der afholdes børnesamtaler. I enkelte tilfælde bevirker skiftende sagsbehandlere, at børnesamtalerne ikke bliver gennemført. Flere plejefamilier er i tvivl om det er børnesamtaler eller bare et besøg som foretages og under tilsynsmødet konstateres det, at det må have været en børnesamtale. Derfor bør sagsbehandlerne have mere fokus på deres rolle og synliggøre den, før og under mødet. Ca. 7/8 (5 af 59) af plejefamilier med døgnanbragte børn fra Herning Kommune deltager i opfølgningsmøderne, mens det er færre plejefamilier med aflastningsbørn. I forbindelse med opfølgningsmøderne er det svingende om plejefamilierne får udleveret referatet fra mødet eller om de eks. modtager en revideret handleplan. Det vurderes, at der bør være mere gennemskuelig tilgang til afholdelse af børnesamtaler og statusmøder og om der udleveres dokumentation, da rammer, retninger og aftaler i forbindelse med opgaven er synliggjort heri. Samarbejdet med konsulenterne Ifølge plejefamilierne er der et godt samarbejde med konsulenterne. Der har været en fin opfølgning på eventuelle problematikker i forbindelse med de ting, der var ved sidste tilsyn. 3
I de plejefamilier som har døgnopgaver er der et kontinuerligt samarbejde med konsulenterne, mens plejefamilier med aflastningsopgaver sjælden er i kontakt med konsulenterne. Det vurderes, at flere af de plejefamilier som sjældent få besøg er opmærksom på at konsulenterne kan kontaktes ved behov. Dog efterspørges det at der er en mere kontinuerlig kontakt og ligeledes er der under flere af tilsynsmøderne vurderet, at plejefamilierne bør kontakte konsulenterne for at få en afklaring på forskellige spørgsmål og problematikker. Samarbejdet med andre grupper Plejefamilierne er opmærksomme på at samarbejde med barnets omgivelser, eks. skole og dagtilbud. I de tilfælde hvor det er nødvendigt deltager plejefamilierne i forskellige møder. Flere af plejefamilierne deltager i et netværk eller de kender andre som har plejebørn. Enkelte familier har ikke et plejefamilienetværk og udtrykker et ønske derom. Under dialogmødet mellem forvaltningen og Tilsynsenheden blev det bl.a. konkluderet, at grunden til nogle af de uenigheder der kan være omkring samarbejdet mellem forvaltningen og plejefamilierne beror på kommunikationen. Det er vigtigt med en klar ramme for opgaven og at kommunikationen er klar, således at det ikke giver anledning til misforståelser. Under dialogmødet mellem forvaltningen og Tilsynsenheden oplyser, forvaltningen at man ikke kan undgå sagsbehandler skift, men at der skal arbejdes henimod at plejefamilierne ikke oplever skiftet som problematisk. Samarbejde med barnets netværk Plejefamilierne inddrager barnets pårørende og netværk i henhold til lovgivningen og beslutninger der er truffet. Der er som udgangspunkt et godt samarbejde med de pårørende. I de tilfælde hvor der kan være et besværet eller manglende samarbejde med forældremyndighedsindehaveren er de fagligt dygtige familieplejere meget opmærksomme på at sagsbehandleren er myndigheden og at det er denne som kan træffe div. beslutninger. I andre tilfælde kan plejefamilierne være mere usikker på hvilke kompetencer de har i forhold til at træffe beslutninger. Det vurderes, at i de tilfælde kan det være pga. manglende oplysninger, rammer, handleplan m.v. Enkelte plejefamilier er blevet rådet til at kontakte sagsbehandlerne, for at få en afklaring. Sikkerhed for barnet Plejefamilierne er opmærksomme på sikkerheden. Det kan være en balancegang, da plejebarnet er en opgave stillet af en myndighed kontra familiens biologiske børn. Eks. et plejebarn vil gerne hjælpe med en opgave i familiens stald. Her kommer barnet til skade med en stikgreb. Diskussionen kan da være må barnet det, da der er risiko for at komme til skade? Hvis det havde været biologiske børn, var det ikke et diskussionsspørgsmål og samtidig er plejebarnet anbragt i plejefamilien i forhold til det omgivelserne/aktiviteterne i plejefamilien kan tilbyde. Flere af plejefamilierne oplever, at der kan være udfordringer i forhold til barnets seksualitet og misbrug af alkohol/hash. Disse udfordringer ses typisk hos de unge, hvor flere kan være eksperimenterende sammen med andre børn/unge. I disse tilfælde benytter plejefamilierne sig ofte af supervisionen og det vurderes, at de har fokus på det og ønsker at håndterer udfordringerne. I de fleste plejefamilier, hvor der er børn med seksualiserende adfærd er der sat nogle rammer der kan være med til at beskytte barnet og plejeforældrene og man er meget bevidst om tilgangen til barnet. 4
Plejefamilierne er opmærksomme på at magtanvendelser i plejefamilier ikke er tilladt. Supervision, efteruddannelse og kurser Efteruddannelse og kurser Flere plejefamilier har fået henstillinger og vejledninger i forbindelse med de 2 lovpligtige kursusdage om året. Henstillingerne er givet til de plejefamilier som har døgnanbragte børn, mens vejledningerne er givet til plejefamilier med aflastningsbørn. Vejledningerne er givet ud fra en holdningsændring i Herning Kommune om at aflastningsfamilier også bør deltage, hvor det før ikke var et krav. Holdningsændringen er kommet på baggrund af at aflastningsfamilier med en generel godkendelse pr. 1-1-2014 overgår til Socialtilsyn Midt. Flere af plejefamilierne oplyser, at det kan være svært at finde egnede kurser eller at det kan være vanskeligt at begge plejeforældre deltager. Familieplejeteamet har undersøgt rammerne for deltagelse i kurser gennem KL, og kravet er, at den af plejeforældrene som har kontrakten i forhold til det enkelte barn skal deltage på kursus. Har plejefamilien ikke plejebørn, stilles der ligeledes krav om kurser. Flere plejeforældre er blevet vejledt til selv at være opsøgende i forhold til at finde egnede kurser, således at de også overholder lovgivningen og samtidig finder relevante kurser. 1/10 (8 familie af 107) af plejefamilierne har ikke deltaget på grundkursus, primært på grund af at de har haft en godkendelse lang tid før at grundkurset blev lovpligtigt. Plejefamilier er blevet rådet til at afvente de krav som kommer i fra Det Sociale tilsyn. Supervision Plejefamilier med døgnopgaver modtager supervision, enten af konsulenterne eller af eksterne. I de opgaver hvor der er en komplekssag er supervisor ofte ekstern. Ved aflastningsopgaver ses der ikke en kontinuerlig supervision. Flere af plejefamilierne med aflastningsopgaver, mener ikke at det er nødvendigt eller de kontakter selv konsulenterne hvis de oplever et behov. Det vurderes, at der bør være mere opmærksomhed på om plejefamilier med aflastningsopgaver har behov for kontinuerlig supervision. Det kan for plejefamilierne være vanskeligt selv at vurderer, hvornår der behøves hjælp til opgaven, da de ofte ikke selv kan se at der eks. sker en ændring i opgaven med barnet eller der er særlige udfordringer i en konkret situation. Ligeledes bør man være opmærksom på de familier som eks. går fra en aflastningsopgave til en midlertidig døgnanbringelse på samme barn, da opgaven her kan blive væsentligt ændret. De plejefamilier som er tilknyttet Hedebocentret eller Nordlys, ses der et meget tæt samarbejde omkring opgaven. Her oplever plejefamilierne sig fagligt godt understøttet og hjulpet. Andet Flere plejefamilier har fået henstillinger eller vejledninger i forbindelse med, at de ikke har indsendt tilsynsskemaet. Henstillingerne er givet med baggrund i at det handler om en bunden opgave som er med til at kvalificere dem til den opgave de har påtaget sig og at det er et led i den kontrol som tilsynet fører. Nogle af plejefamilierne er gjort opmærksomme på at de skal huske, at orientere Familieplejeteamet, hvis der sker ændringer i plejefamilien eller situationer som kan have en påvirkning. Langt de fleste plejefamilier er opmærksom på dette og tror, hvis man har orienteret sagsbehandleren sker der er automatisk orientering til konsulenterne. Der er ikke klare opgave beskrivelser og rolle fordeling mellem konsulenter og sagsbehandler. Det får betydning for den information som gives til plejeforældrene og plejeforældrenes mulighed for at aflevere information de rette steder. Der er behov for en mere simpel indgang for plejeforældrene 5
6