Kort fortælling om Hem Børnehave og Skole en forandringsproces Fra hver for sig til Helhed og sammenhæng i de 3-13 åriges børneliv i Hem Med fokus på Læring i bevægelse
Hem Børnehave og Skole Har 45 børnehavebørn og 80 skolebørn fra 0. 6. klasse, alle fra lokalområdet Hem, Hindborg og Dølby. Hem er et Lokalsamfund beliggende 5 km fra Skive. I 2008 blev børnehave og skole lagt sammen med fælles skolebestyrelse og fælles ledelse. Hem Børnehave og Skole Rudemøllevej 3 7800 Skive Telefon: 99153600 E-mail: hems@skivekommune.dk Hjemmeside: www.hembs.dk Skoleleder: Helle Kappel Nielsen Tilbageblik Skolen blev bygget i 1959 som en fælles centralskole for 3 små sogne. Børnehaven kom til langt senere. Der er tradition for et stærkt lokalt engagement, ligesom skolen gennem mange år har haft en stærk og central rolle i lokalsamfundets kulturelle møder. Skolen har været særdeles udviklingsorienteret både omkring pædagogisk udvikling og i særdeleshed omkring kulturelle projekter. Skolen var blandt de første der skabte Helhedsskolen, Leg og Læring, både hvad angår rammer og indhold. Skolen modtog gennem en
årrække besøgende lærere og pædagoger fra andre skoler rundt omkring i landet. Lærere og pædagoger rejste ud og holdt foredrag andre steder, hvor de gerne ville i gang. Erfaringer som fortsat er værdier i vores helhedsskole og som vi kan videreføre i Folkeskolereformen. Det er erfaringer som har udgangspunkt i elevernes engagement og medleven. Skolen var med i ministeriets 4 by samarbejde et 4 årigt projekt om evaluering sammen med Vejle København Herning og Skive. Skolen har ligeledes haft tradition for et tæt forældresamarbejde og i det hele taget involvering af forældrene i skolens liv. Skolen har gennem mange år fokuseret på den musiske dimension i undervisningen. Det er sket gennem tværstimer, der tilgodeser de praktisk musiske fag på tværs af årgange og med elevplanlægning. Musik sang/morgensamling har været en del af hverdagen, ligesom vi har haft en afdeling af Skive Musikskole hos os. Vi har haft store kulturprojekter med inddragelse af kunstnere, med faglige læringsmål, samarbejde med kulturinstitutioner. Afsluttende præsentation af elevernes udtryk har været et attraktivt særkende for skolen. I 2007 skete var der tilløb til strukturforandringer. Bestyrelserne, forældre og medarbejderne for børnehave og skole besluttede at være på forkant med udviklingen. De præsenterede mulighederne for at skabe helhed, sammenhængende børneliv for de 3 13 årige i Hem på en bæredygtig og innovativ måde i Lokalsamfundet. En enig ansøgning blev sendt af sted før strukturdebatten havde taget sin begyndelse. Den gamle centralskole er blevet gennemrenoveret og moderniseret, så den i dag står som et tidssvarende tilbud for 3-13-årige. Med samlingssal, moderne køkkenfaciliteter og sportshal er skolen tillige lokalsamfundets naturlige samlingssted.
Et nyt kapitel i børnehavens og skolens historie Vi tog fat på at udvikle en ny fælles kultur med, hvor etablering af teams som fælles rygrad blev grundlæggende, som ramme omkring alle børns trivsel, udvikling og læring. Teamsamarbejdet blev udviklet på baggrund af Kjeld Fredens bog: Innovation og Ledelse, Gyldendal 2009. Teamsamarbejdet har vi kvalificeret ud fra følgende: En gruppe af personer med forskellige kompetencer, der arbejder sammen om en fælles målsætning for vores team for at sikre 1) Den bedst tænkelige udvikling af barnet 2) At sikre en dynamisk organisation Teamet kan øge børnenes trivsel, udviklings- og læreprocesser Teamet kan fremme kvaliteten i arbejdet Teamet kan fremme organisatorisk læring og videndeling Teamet kan sikre en optimal ressourcestyring med hensyn til tidsforbrug og økonomi Teamet kan fremme kreativitet og innovation i organisationen, hvis man udnytter forskellighedens styrke. Kompetencen i teamsamarbejdet er senere optimeret gennem coaching og mindfullnes for alle medarbejdere. I øjeblikket er alle pædagogiske medarbejdere i gang med
Landsbyen Hem omdannet til friluftsteater. Billedkunstneren Steffan Herrik, gode dramalærere og motiverede elever laver projekt med kunstneriske arbejdsformer. RARRT uddannelse. Forløbet foregår i teams. Formålet er at skabe en fælles vi kultur, hvor hver enkelt barn støttes i udviklingen af det bedste potentiale og sikring af høj grad af inklusion. Dette arbejde sker på baggrund af et længere arbejde ud fra Jan Tønnesvangs: Barnets 4 retteheder. Igen har vi fokus på udviklingen af barnets potentialer frem mod det hele menneske Lærerne har på eget initiativ gennem flere år haft flere teammøder om ugen på grund af, at det giver gode resultater og dermed god mening. Sideløbende kom vi i gang med at skabe fælles rammer, vilkår og forståelse omkring et udvidet samarbejde mellem pædagoger i børnehave og skole og lærere omkring børnene. Vi tog fat på videreførelsen af vores kulturelle projekter i vores nye rammer. Det betød, at vi ville skabe fælles kulturelle projekter, der tager udgangspunkt i at store og små arbejder sammen, store lærer små, planlægning af læringsmiljøer, der tilgodeser flere aldersgrupper i perioder, men fortsat med høj prioritering af fagligheden. Her kom børnehavens læreplaner for alvor i spil. Det skabte spændende fællesskabende og sammenhængsskabende projekter, hvor vi gennem læring fra vores første erfaringer optimerede planlægningsprocessen. Fundamentet er at barnets udvikling i fællesskabet bygger på relationer: Vis mig hvem jeg er, Vis mig hvem jeg kan blive Lad mig vise, hvad jeg kan Lad mig blive dygtigere Undervejs har skolens leder været med til at skrive en fælles kommunal læseplan for børnekultur i skolen, som er politisk vedtaget. Billedkunstneren Anna Marie Holm udstyrer børnehavebørnen med store ører, så de kan lytte og ulvekløer, så de kan lave kradsebillæeder i naturen ved Flyndersø. Videodokument 2013.
Et nyt kapitel i børnehavens og skolens historie Med læseplanen i hånden har vi i børnehaven skolen arbejdet med At møde kunsten og kulturen. At være skabende og udtrykke sig i fællesskab med andre. alle børn i Skive Kommune skal i deres skoletid møde kunsten og kulturen. alle kulturinstitutioner skal bidrage til dette møde med børn. alle kunstarter skal gøres tilgængelige for børn. Alle børn i Kommunens skoler skal være medlevende og medskabende i en æstetisk kultur gennem: Skives Børnekultuba (børnekulturlæseplan) skaber rammer for en del af skolernes arbejde med børne- og ungdomskultur, hvor der lægges op til arbejde med kultur for, med og af børn. Arbejdet foreslås organiseret i klassen, på tværs af klasser og med fælles projekter for hele skolevæsenet. Hele fagrækken i skolen kan inddrages i arbejdet. Indholdet lægger sig tæt op ad ovenstående vision. At alle børn skal møde den professionellse kunst At alle børn skal udtrykke sig Indtryk - udtryk og aftryk Det er vigtigt at barnet, fællesskabet, sætter sig spor og skaber sine egne fortællinger i samspil med omgivelserne.
Det er betydningsfuldt, at have mange sprog til rådighed. Det betyder, at de musiske dimensioner er en naturlig del af børnenes/elevernes børnehave og skoleliv. Det betyder også, at værdier som videbegærlighed, nysgerrighed, initiativ, deltagelse, evnen til at fordybe sig, evnen til at koncentrere sig, evnen til at gøre noget, er værdier, som fremmes. Undervejs er fagligheden gennemgribende og fokuseret. En uomgængelig del af den faglighed er, at vores relation til naturen indtager en væsentlig rolle. For at komme omkring alt dette har vi inddraget ganske mange ressourcemennesker med vidt forskellige kompetencer. Dannelse og læring Vores fælles udvikling er en fortsat dynamisk proces, hvor de innovative spørgsmål omkring sammenhængen mellem dannelse, læring og identitet bliver afgørende. Det handler om, at skabe rammer der udvikler kompetente og livsduelige børn. Først skal ægget udruges og klækkes. Siden kan man flyve frit som fuglen. Læring i bevægelse med kunstneriske arbejdsformer.
Træet og vandreren... Et træ i egentlig forstand er det vel ikke, vi møder, men sammenligningen er nyttig. Rodfæstet er gestalten som træet i tradition og kulturarv og rødderne opsuger, hvad der er brugbart af næringsstoffer og livgivende væske. Det er et tålsomt træ, men i længden lever det ikke uden næring fra grunden. Det suger ikke blot til sig. Træet udviser en vis grad af mådehold og ikke mindst kritisk evne i forhold til omgivelserne. Semipermeable hinder kalder biologerne det fænomen, der gør selv det trægeste træ i stand til at suge til sig med omtanke og vælge kvalitativt i vekselvirkningen med omgivelserne. Kantet er det blevet af vejrlig og egensindig begrænsning, men hvem lægger mærke til det, når det står der, træet, imødekommende, med vårgrøn bladdragt og bristefærdigt bloster. Hvad enten den forbipasserende er et træagtigt insekt med hang til nektar eller en vandrer som os, med forårsåbent sind, står det klart, at træet besidder kommunikativ kompetence. Hvorfor spilde tiden med at stå der og blomstre, spørger vandreren utålmodigt. Skal vi ikke bare se, at komme videre? Uddrag fra Janne Brønnem Skovbjerg og Søren Kappel Schmidt Træet og vandreren i Skolebiblioteks årbog 2014. Illustration Søren Kappel Schmidt 2013 til Vandringer på fortællingens hovedvej, 2013. Med inspiration fra Bernt Gustavssons moderne dannelsesbegreb som beskrevet i Bernt Gustavsson: Dannelse i vor tid, Klim 1998.
Vandringer på fortællingens hovedvej Med erfaringer og viden fra vores arbejde med kulturelle læreprocesser, udvikling gennem teamsamarbejdet og med inddragelse af børnene/eleverne indgik vi i 2012 i fællesprojektet Vandringer på fortællingens hovedvej sammen med M C Holm Skole. Vandringen på fortællingens hovedvej er led i en langsigtet proces de kommende 3-5 år. Formål: at alle børn får gode betingelser for at danne identitet og fremme livsduelighed, der hvor de bor. Et tværfagligt samarbejde om at udvikle uformelle og kreative læringsmiljøer, der appellerer til både videnskabsmanden og kunstneren i ethvert menneske. Kunstner, lærer og pædagog byder ind med hver deres faglighed og kvalitetsopfattelse. I en styret proces bidrager alle ligeværdigt til udviklingsarbejdet. Målene med en given fortælleekspedition defineres og planlægning og udførelse sker i fællesskab med børnene. Sammen med elever, forskere, kunstnere og kulturinstitutioner skaber vi perspektivet og muligheden for at se os selv udefra. I det perspektiv ønsker vi at forankre vores erfaringer med praksisfortællinger, der tager udgangspunkt i uformel og formel læringskultur. Det betyder, at vi ud fra en proces, hvor aktionsforskning med alle samarbejdsparter og praksiserfaring åbner processen frem mod nye forankrede tilgange. Det er Skive Skolevæsens ambition, at den indhøstede erfaring og viden skal deles med og implementeres på de øvrige skoler.
(forside fra 2013 nu er vandringspædagogikken godt på vej til at blive indkredset, processen bliver gennemanalyseret og resultaterne implementeret som et led i arbejdet med den ny folkeskolereform)