Noter fra Vidensdelingsdag den 21/10 2014, Møllehuset Frederikshavn Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering. a. Samle små grupper af unge med samme problemstillinger under en mentor, lav sociale og faglige aktiviteter b. Den unge skal imødekommes på en tryg og åben måde i første møde med rådgiver c. Tilbud til de unge skal være fleksible og tilpasses den unge frem for omvendt d. Alle de personer som har kendskab til den unge og eventuelle problemer skal indover ved første møde så den unge kan imødekommes på bedste vis e. Færre kontaktpersoner for den unge når eventuelle problematikker er afdækket f. Dialogværktøj til at sikre en skabelon for første møde med den unge g. Lad de unge være med til at lave feedback til rådgiver når tilbud er startet h. Mentor eller lign. Skal følge med over i både tilbud og uddannelse Generel feedback: a. Pas på med at sætte for mange unge med samme baggrund sammen, problemerne kan smitte b. Forsøg at skabe tryghed, det er ikke altid det man møder nu c. God ide med fleksible tilbud som kan stables hurtigt på benene d. God ide med så få personer som muligt så historien ikke fortælles igen og igen e. Ok med dialogværktøj, men sørg for at skabe en tryg ramme først og fremmest f. God ide at høre de unge mht. feedback g. God ide at en mentor følger den unge ind i uddannelse hvis der er behov
Gruppe 1: Vedr. unge som ikke er i aktivitetstilbud. Kan se inspiration i netværksgrupper. Unge mennesker med forskellige barrierer og problemstillinger. Kontaktperson (UU, mentor, rådgiver el. lignende) opretter og styrer netværksgrupper. Mål at skabe dialog om hvordan det er at være mig angst, misbrug, andet og herigennem skabe netværk for unge med samme problemstillinger som, evt. ellers er isolerede. Hver farve symboliserer en problematik. Grupperne bruges til at komme ud og lave nogle aktiviteter fodbold, cykle, natur. Fysisk aktivitet betyder noget psykisk. Tage gamle unge ind i worksshops. Eksempelvis unge som har haft angst men er kommet videre. Disse kan fungere som rollemodeller i netværksgrupperne, således man kan spejle sig i hinanden og dem som er lykkedes med samme baggrund. De blå er nogen som er tættere på uddannelse men som har et par spørgsmål. Nogen som har brug for småting. Feedback: Netværk er vigtigt for at komme videre. Pas på med ikke at skabe en negativ spiral ved at sætte mange med samme problemstilling sammen. Eksempelvis ved at en har en angst, og med samme baggrund kan det smitte andre. Super ide at få nogen ud og fortælle. Kort: Netværksgrupper for unge med lignende baggrund (eks. Diagnose). Aktiviteter styres af en mentor, og kan eks. Være sociale arrangementer, idræt, workshops. Brug gerne gamle unge som er kommet videre som rollemodeller. God ide med netværksgrupper. Pas på at en gruppe med samme baggrund ikke får en negativ effekt på hinanden (eks. Bekræftes i deres angst).
Gruppe 2: Udgangspunkt i unge som lige er blevet 18 og ikke lige er kommet i gang. Vigtigt at den unge er i fokus, og at mødet tager udgangspunkt i deres håb og drømme. Sagsbehandler, mentor og UU skal alle indover da der kan være mange årsager til den unge står i den aktuelle situation. Ideen er en tilbudslagkagen, således den unge kan prøve sig lidt frem til man har fundet det rette tilbud. Motivationen i det skal være at man bliver selvstændig og kan skabe sit eget liv, ved at bidrage til valget af tilbud. Vigtigt at det er de samme personer som er gennemgående. Derudover er tanken er at der skal være personer som følger den unge i overgangen til tilbuddet, og evt. til uddannelse. Feedback på spørgsmålet: Har det været brugbart at få en mentor? Ja det har hjulpet meget. Ja, det er dejligt at have en slags sikkerhedsnet. Kort: Unge på 18, alle personer med kendskab til den unge skal indover i starten og afdække den unge. Prøv dig frem til det rette tilbud. EN person følger den unge i overgang til tilbud og herefter i overgang til uddannelse. God ide at have en gennemgående person som følger en hele vejen igennem og ind i uddannelse.
Gruppe 3: Den unge kommer ind til samtale. Den første person de møder, skal være nysgerrig på den unge hvad er det der gør at du lige sidder fast? Efter afdækning af behov fremvises tilbudsreolen. Tanken er at tilbud skal være mere fleksible. Således at tilbuddet tilpasses til den unge frem for at den unge skal passe til tilbuddet. Max fjorten dage fra man har taget fra reolen til man er i gang. Max 2,5 km til det tilbud man skal i gang med. Efter 14 dage, evaluering på tilbud. Evt. vælg nyt fra reolen. Har vi nået delmålene der var opsat? Hvis vi har, hvad er så evt. et nyt delmål? Fortsætter til den unge er klar Feedback: Har der været taget udgangspunkt i jeres situation som ung? Superbrugerne er enige om at de alle har oplevet en sagsbehandler som ikke var nysgerrig. De unge føler ikke altid at man bliver imødekommet, men mere man er blot er et nummer i rækken. God ide at man kan komme igen og få nyt tilbud, hvis de ikke var det rigtige. God ide at hvis sagsbehandler er mere nysgerrig på den unge. Kort: Første person som møder de unge skal være nysgerrig og imødekommende. Mere fleksible tilbud som tilpasses til den unge i stedet for omvendt. Max 2,5 km til tilbudet, og det skal komme efter max 14 dage. Sæt mål for de enkelte tilbud, som følges op på. God ide at være nysgerrig. Sørg for at den unge IKKE kommer til at føle sig som et nummer i rækken. God ide at kunne skifte tilbud hvis det ikke var det rigtige.
Gruppe 4: Vil gerne have mulighed for at tænke kreativt når vi skal finde tilbud. Tanken er et idetog, med muligheder for hvad man kan finde på. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i hvad den unge interesserer sig for og skabe et tilbud med udgangspunkt i dette. For at realisere det er det en nødvendighed med mange samarbejdspartnere, netværk, foreninger, faggrupper som er klar til at tage imod de unge. Vi skal ikke passe de unge ind i kasser, vi skal i højere grad lave en ny kasse ud fra hvad den unge motiveres af og har af interesser. Feedback: Hvad var afgørende for at i blev klar til uddannelse? A) Ville oprindeligt ikke starte på UIV. Det var dog UIV som gjorde at han fik blod på tanden. B) Blev inspireret af datter til at ville være pædagog. Det med at gå i skole igen og få succes med at være på uddannelsesstedet var afgørende. C) Det afgørende var at få lov at stille op på unge i vækst to gange, vigtigt at der bliver arbejdet på personligt plan i stedet for kun at afklare hvad man vil. Generelt en god ide med fleksible tilbud. God ide at nogen i systemet lytter på hvad man har brug for og bliver taget seriøst i stedet for at være kastebold mellem tilbud som man skal forsøge at passe ind i. Kort: Fleksible tilbud. Der skal være rigtig mange samarbejdspartnere således den unge hurtigt kan komme i gang det sted som vedkommende har interesse for. Lav en ny kasse som den unge skal passe i, frem for at stoppe dem i eksisterende kasser. God ide med fleksible tilbud. God ide at nogen i systemet lytter på hvad man har brug for og bliver taget seriøst i stedet for at være kastebold mellem tilbud som man skal forsøge at passe ind i.
Gruppe 5: Der skal i højere grad kigges på fleksibilitet og tilpasning i eksisterende tilbud i stedet for at lave en kæmpe pallette af tilbud. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i, og få kendskab til den unge. Vigtigt at klarlægge hvad vi kan. Fleksibilitet og differentiering i tilbud er vigtigt. Rummelighed. Mange indgange i stedet for. Der kan evt. skabe ad hoc tilbud, eksempelvis mentorer som har mulighed for at samle unge med samme behov i netværksgrupper Feedback: a. Hvordan finder vi ud af hvad de unge har brug for? De unge kunne ikke svare. (Lillian) har i erfaringer med gode spørgsmål vi kan stille? Trygheden er vigtig. Når det bliver ufarligt at fortælle åbner den unge op, og så kommer det nemmere frem hvad den unge har brug for. Et godt spørgsmål en superbruger blev stillet af koordinator var: Hvordan vil du gerne have at din fremtid ser ud? Kort: Fleksibilitet og differentiering i tilbud er vigtigt. Lav ad hoc tilbud, eks. En mentor som kan samle unge med samme behov i netværksgrupper. Pas på med ikke at lave for hurtige løsninger. Det kræver lidt tid at skabe tryghed og kendskab til den unge. Og uden kendskab er det svært at finde det rigtige tilbud.
Gruppe 6: Ideen er at lavet et tilbud ud fra et helhedsorienteret syn på borgeren. En fast kontaktperson, som er den man møder. Fungerer både som mentor, kontaktperson og myndighed hjemmehjælp, psykolog osv.. Denne skal gribe alle de bolde der kommer i luften. Altså en person som koordinerer indsatsen. I stedet for at den unge for en håndfuld forskellige personer tilknyttet som alle skal have den samme historie. Feedback: Hvordan ville det være kun at have en kontaktperson som hjælper med alt? God ide, det er meget uoverskueligt at skulle sætte mange personer ind i sin sag. Træls og nedværdigende igen og igen skulle fortælle sin historie. Sagsbehandlere ses måske tit som en træls person. Det farlige kan være at få en kontaktperson man ikke svinger med, derfor vigtigt at kunne skifte kontaktperson. Det ville måske også skabe tryghed frem for irritation. Super god ide hvis denne person også følger op lidt ind i uddannelsen. Kort: Der skal kun være en fast kontaktperson for den unge, som koordinerer hele indsatsen således at den unge ikke skal knytte sig til for mange og genfortælle sin historie om og om igen. God ide. Nedværdigende at skulle fortælle sin historie til nye hele tiden. Vigtigt at kunne skifte kontaktperson hvis man ikke svinger. God ide hvis kontaktperson fortsætter med ind i uddannelsen.
Gruppe 7: Sagsbehandlerrollen i forhold til den unge. Dialogværktøj med små bokse med billeder. De unge kunne evt. forberede en samtale ud fra en skabelon. Så der er en struktureret forberedt dialog. Håbet er at dialogen bliver nemmere når der er et konkret fysisk billede/tema man kan snakke ud fra. Værktøjet skal bruges til opfølgning, til at se mål og forandringer når man snakker om de samme emner. Et værktøj til at blive mødt på en ny måde og gør det mere personligt. Feedback: Svært at åbne op når sagsbehandleren er en vildt fremmed person. Tryghed er igen vigtigt for at man kan åbne op. Det kunne være en god måde at sikre på at dialogen i første møde ikke bliver overfladisk. Vigtigt at den person der bruger værktøjet, er den samme hver gang. Spørgsmål: Hvordan er det hvis alle bruger det samme værktøj. Trættende at skulle fortælle den samme historie om og om igen. Fedt hvis UU vejleder osv. havde papirerne og historien om en, så man ikke fortæller historien igen og igen. (Note fra Mads, se one note skabelon af Ulrik og Mads) Kort: Udvikle et dialogværktøj med konkrete billeder, således at den første samtale med den unge bliver mere struktureret. Samme værktøj bruges løbende til at se mål og forandringer. Ok ide, men vigtigt at der skabes tryghed først. God måde at sikre dialogen ikke bliver overfladisk. Men vigtigt at personen som bruger værktøjet er den samme hver gang.
Gruppe 8: Indhent først information om den unge, fra de forskellige personer og afdelinger som har kendskab til den unge., samt den unge selv. Gå derefter i dialog med den unge. Brug gerne flere mennesker i visitationen, mentor, familierådgiver, støtte/kontakt person. Så alle der kender den unge er med. Koordinator skal inddrage den unge i at give feedback på hvordan det går i tilbuddet. Så der hver uge kommer et par linjer fra den unge selv om hvordan det går. Feedback: Hvad tænker i om at blive inddraget i tilbagemelding til sagsbehandler? Super god ide. Det giver den unge medansvar og ejerskab. Man føler i højere grad man er en del arbejdet med at finde det rette tilbud, og man bliver tvunget til at se sine små sejre og forholde sig til sig selv. Kort: Alle relevante personer inddrages i første møde/visitation. Således den unge afdækkes korrekt. Efter start på tilbud skal den unge være med til at give feedback til rådgiver om hvordan det går i tilbuddet.
God ide at bliver inddraget i feedback, giver ejerfornemmelse og ansvar. Man tvinges til at forholde sig til sig selv.
Gruppe 9: Projekt Find din vej. Mentor orange og sagsbehandler sort. Man grupperer en mentor og sagsbehandler til en gruppe unge med samme problematikker. Så der er mulighed for at de unge kan danne netværk. Laver forskellige aktiviteter socialt og fagligt. De unge sendes i forskellige tilbud, den samme mentor er med ude i eksempelvis værksteder. Mentoren følger altså den unge ud i de forskellige unge i overgangen til forskellige tilbud. Gruppen, sagsbehandler og mentor mødes til en lille opfølgning hver 14. dag. Mentoren følger med efter uddannelsesstart. Feedback: Hvad synes i om ideen med at samle unge i grupper med EN sagsbehandler og EN mentor i små netværk? Vild med ideen om få kontaktpersoner. Skeptisk overfor tanken om at samle unge med samme problemstillinger (se også feedback til gruppe 1) God ide med gruppevejledning hver 14. dag. God ide til at skabe nye netværk og tryghed i grupperne. Kort: Unge grupperes efter deres baggrund med en mentor, således der dannes små netværksgrupper. Laver sociale og faglige arrangementer. Mentor følger med ud i tilbuddet. Opfølgning med gruppe, mentor og sagsbehandler hver 14. dag. God ide med få kontaktpersoner (en mentor og en sagsbehandler). Skeptisk overfor at samle for mange unge med samme problemstillinger.