Vedrørende: Demografireguleringer i budget 2015-18 (notat) Sagsnavn: Budget 2015-18 Sagsnummer: 00.01.00-S00-1-14 Skrevet af: Brian Hansen, Bo Skovgaard, Per A. Christensen, Jan Kjeldmann, Jørn Sørensen, Aase B. Troelsgaard E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning: Budget Dato: 21-05-2014 Sendes til: Direktion den 28. maj 2014 og økonomiudvalg den 10. juni 2014 Nedenfor beskrives forslag til demografireguleringer i forbindelse med budget 2015-18. Notatet indeholder i alt 5 afsnit. De 4 første afsnit vedrører demografireguleringer på følgende områder : småbørn (afsnit 1), skolebørn (afsnit 2), ældre (afsnit 3), handicappede (afsnit 4) mens afsnit 5 indeholder en sammenfatning herunder indstillingspunkterne til økonomiudvalget. Grundlaget for demografireguleringerne er kommunens egen befolkningsprognose samt prognosen fra Danmarks Statistik (DS). Ved budgettering af kommunens indtægtsside (skatter, tilskud og udligning) anvendes et gennemsnit af egen befolkningsprognose og prognosen fra DS. For at sikre symmetri til udgiftssiden anvendes samme gennemsnit når demografireguleringerne på udgiftssiden skal beregnes 1. I bilag 1 beskrives forskellen mellem egen prognose og prognosen fra DS for de relevante aldersgrupper. 1. Demografireguleringer på småbørnsområdet. 1.1. Beskrivelse af modellen I budgettet til institutionerne er der afsat et beløb pr. forventet indskrevet barn. Beløbet pr. barn er en bruttotildeling som skal omregnes til et nettotal, dvs reduceres for udgift til ledelse, forældrebetaling (25%) og økonomiske fripladser (21%). Når dette sker er enhedssatsen som skal benyttes i demografireguleringerne følgende: 1 Dette gælder dog ikke skoleområdet (normalundervisning), idet grundlaget for beregningerne her er den udarbejdede elev- og klassetalsprognose, der kun kan udledes af egen prognosemodel. På de øvrige områder under skoleområdet (SFO, private skoler m.m.) anvendes gennemsnit af egen prognose og prognosen fra DS. 1
Tabel 1 Gennemsnitspriser (småbørnsområdet) 1.000 kr. Gennemsnitspris 2014 (kr.) Dagpleje 77.060 Vuggestuer 68.700 Børnehaver 37.020 Ved årsafslutningen reguleres institutionernes budgetter i forhold til det faktisk antal passede børn (årspladser), jf afsnit 1.4 om efterregulering. I modellen forudsættes, at efterspørgselsprocenten er uændret gennem hele perioden. Nedenstående tabel viser det faktisk antal passede børn i 2013 (årspladser) i forhold til målgruppen i 2013 og herudfra kan efterspørgselsprocenten beregnes: Tabel 2 - Efterspørgselsprocent 2013 Faktisk passede Antal i målgruppe Efterspørgselsprocent Dagpleje 882 2.555 34,5 Vuggestuer 1.205 2.555 47,2 Dagpleje og vuggestuer i alt 2.087 2.555 81,7 Børnehaver 3.539 3.932 90,0 Tabellen viser, at der samlet set er en efterspørgselsprocent for dagpleje og vuggestuer på 81,7%, når der måles i forhold til antal ½-2 årige. Efterspørgselsprocenten for børnehaver er 90,0% når der måles i forhold til antal 3-5½ årige. 1.2 Forventet udvikling i antal småbørn Demografireguleringerne vedrører dagpleje, vuggestuer og børnehaver. Den interessante målgruppe er dermed udviklingen i antallet af ½-2 årige (vuggestuer og dagpleje) samt 3-5½ årige (børnehaver) Tabel 3 Forventet udvikling i antal småbørn (prognose fra 2015) ½-2 årige (vuggestuer/dagpleje) 2.555 2.464 2.408 2.375 2.438 2.468 3-5½ årige (børnehaver) 3.932 3.910 3.817 3.723 3.583 3.537 (Kilde: Kommunens egen befolkningsprognose og prognose fra DS) Tabellen viser et fald i antal ½-2 årige frem til 2017, hvorefter der forventes en lille stigning. Antallet af 3-5½ årige falder igennem hele perioden. Nedenstående figur viser den forventede udvikling i den nye prognose sammenholdt med den forventede udvikling i tidligere prognose. 2
Figur 1 Forventet udvikling i ½-2 årige 2.600 2.550 2.500 2.450 2.400 2.350 2.300 2.250 ½-2 årige 2.555 2.563 2.534 2.503 2.503 2.513 2.468 2.464 2.438 2.408 2.375 Ny prognose Tidligere prognose Figuren viser at der med den nye prognose forventes et noget større fald i ½-2 årige end tidligere forventet. Dette betyder at småbørnsområdet (dagpleje/vuggestuer) skal aflevere mere i demografiregulering end den regulering der er indregnet i budget 2014-17 (dette beskrives nærmere i afsnit 1.3 nedenfor). Figur 2 Forventet udvikling i 3-5½ årige 3-5½ årige 4.000 3.900 3.800 3.700 3.600 3.932 3.910 3.899 3.827 3.817 3.741 3.723 3.695 3.689 3.583 3.537 3.500 Ny prognose Tidligere prognose For de 3-5½ årige forventes et noget større fald i den nye prognose specielt fra 2017 og frem. Igen betyder dette at der skal afleveres mere i demografiregulering end tidligere beregnet. 3
1.3 Beregnede reguleringer 2015-18 (småbørn) Forudsættes uændret efterspørgselsprocent kan der beregnes følgende forventede udvikling i antal passede børn med udgangspunkt i det faktisk antal passede børn i 2013: Tabel 4 Forventet udvikling i antal passede børn (årspladser) faktisk 13 2014 2015 2016 2017 2018 Dagpleje 882 851 831 820 842 852 Vuggestuer 1.205 1.162 1.136 1.120 1.150 1.164 Børnehaver 3.539 3.519 3.436 3.351 3.226 3.184 I alt 5.626 5.532 5.403 5.291 5.217 5.200 Ud fra ovennævnte forventede udvikling samt de i tabel 1 angivne gennemsnitspriser kan der nu beregnes følgende demografireguleringer: Tabel 5 Beregnede demografireguleringer på småbørnsområdet 1.000 kr. Gennemsnitspris 2014 (kr.) 2015 2016 2017 2018 Dagpleje 77.060-1.494-2.373-693 116 Vuggestuer 68.700-1.819-2.891-843 141 Børnehaver 37.020-3.075-6.225-10.872-12.402 I alt -6.388-11.489-12.408-12.144 Beregningerne viser, at udgifterne på småbørnsområdet (ved uændret efterspørgsel) skal reduceres med 6,4 mio. kr. fra 2014 til 2015. I budget 2014-17 blev der forventet en reduktion på 2,5 mio. kr. I forhold til budget 2014-17 skal der altså reduceres med yderligere 3,9 mio. kr. i 2015. For 2016 og 2017 er den yderligere reduktion hhv. 6,7 mio. kr. og 7,4 mio. kr. Tallene fremgår af nedenstående tabel: Tabel 6 Demografireguleringer på småbørnsområdet sammenholdt med reguleringerne i budget 2014-17 Mio. kr. 2015 2016 2017 Ny regulering (jf ovenfor) -6.388-11.489-12.408 Regulering i budget 2014-17 -2.473-4.749-4.965 Ændring (mindreudgift) -3.915-6.740-7.443 Det er vigtigt at bemærke, at den yderligere reduktion på småbørnsområdet ikke påvirker serviceniveauet på området. Der er udelukkende tale om at budgettet tilpasses det lavere børnetal. 4
1.4 Efterregulering vedrørende 2013 Ved årets slutning sker der en efterregulering af tildelingen i forhold til det faktiske antal passede børn (årspladser), jf nedenstående tabel: Tabel 7 Efterregulering på småbørnsområdet Budgetteret antal Faktisk forskel Gns pris Efterreg (1.000 kr.) Dagpleje 1.000 882-118 78.080-9.213 Vuggestuer 1.064 1.205 141 73.370 10.345 Børnehaver 3.587 3.539-48 36.680-1.761 I alt 5.651 5.626-25 188.130-629 Det beregnede efterreguleringsbeløb for 2013 viser altså, at der skal tilbagebetales 629.000 kr. Den bevillingsmæssige tilretning er sket i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 28/2 2014. Efterreguleringen for 2014 kan først gøres op når året er gået. Men tallene indikerer, at der kan forventes en betydelig negativ regulering vedr. 2014. I budgettet er der således forventet et antal på i alt 5.581 årspladser, mens ovenstående skøn over det faktiske antal i 2014 kun viser 5.532 årspladser (se tabel 4). Hvis det skønnede antal passede børn (årspladser) holder, vil den negative efterregulering vedr. 2014 blive over 3 mio. kr. 2. Demografireguleringer på skoleområdet Området vedrører folkeskoler, SFO, bidrag til private skoler/efterskoler samt ungdomsskoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). 2.1 Beskrivelse af modellen Folkeskoler Det forudsættes, at der sker klassedannelse på baggrund af folkeskolelovens rammer om maks. 28 elever pr. klasse ved skoleårets start. Der tildeles følgende ressourcer pr. klasse: Børnehaveklasse til 3. klasse minimumstimetal på 30 ugentlige timer. 4. til 6. klasse minimumstimetal på 33 ugentlige timer. 7. til 9. klasse minimumstimetal på 35 ugentlige timer. 10. kasse minimumstimetal på 21 ugentlige timer. Klasser med elevtal over 21 tildeles yderligere 0,90 ugentlig lektion pr. elev fra elev nr. 21. Disse ressourcer kan anvendes til deletimer, tolærerordninger, holddannelse m.v. Herefter beregnes skolernes ressourcetildeling på baggrund af en forudsætning om, at den beregnede klassiske undervisningstid udgør 44,0 % af lærernes samlede nettoarbejdstid. 5
Følgende er ikke indeholdt i ovenstående tildeling: aldersreduktion i henhold til overenskomsten, tid til skolekonsulenter og tid til ledelse. På baggrund af ovenstående og planlægningstallene beregnes lønsummen. Lønsummen udregnes endeligt, når det faktiske elevtal pr. 5. september er dokumenteret og reguleres det følgende skoleår ud fra ovenstående model. Skolefritidsordninger Udgifterne til SFO reguleres ud fra udviklingen i antal 6-9 årige. For skoleåret 2014/15 kendes det faktiske antal SFO pladser dog først i løbet af august måned 2014. Nedenstående tal må derfor betragtes som foreløbige. Når det faktiske antal pladser kendes vil en eventuel ændring medtages som en teknisk korrektion til budget 2015-18. SFO-ressourcerne er tilpasset den længere skoledag svarende til bh.kl. til 3. klassetrin skoletid på 30 ugentlige timer, hvilket skete i forbindelse med indførelse af indskolingsordningen i Randers Kommune i 2011. Bidrag til private skoler, efterskoler, ungdomsskoler og ungdommens uddannelsesvejledning Bidrag til private skoler reguleres ud fra udviklingen i antallet af 6-16 årige. På efterskoleområdet sker reguleringen ud fra udviklingen i antal 14-16 årige og på ungdomsskoleområdet sker reguleringen ud fra udviklingen i antal 14-17 årige. Budgettet til Ungdommens Uddannelsesvejledning reguleres ud fra udviklingen i antal 16-24 årige. Det faktiske elevtal til private skoler (herunder private skolers SFO) samt efterskoler kendes først pr. 5. september 2014. Nedenstående tal må derfor betragtes som foreløbige. Når det faktiske antal elevpladser kendes vil en eventuel ændring medtages som en teknisk korrektion til budget 2015-18. 2.2 Forventet udvikling i antal skolebørn Nedenstående tabel viser den forventede udvikling i relevante aldersgrupper indenfor skoleområdet: Tabel 8 Forventet udvikling i skolebørn (prognose fra 2015) 6-16 årige 12.949 12.851 12.807 12.765 12.681 12.577 6-9 årige 4.559 4.520 4.554 4.569 4.514 4.459 14-16 årige 3.698 3.703 3.670 3.605 3.563 3.531 14-17 årige 4.996 4.986 4.946 4.869 4.830 4.782 16-24 årige 10.883 11.099 11.230 11.320 11.368 11.355 (Kilde: Kommunens egen befolkningsprognose og prognose fra DS) Tabellen viser, at (6-16 årige) forventes at falde gennem hele perioden. 6
6-9 årige (SFO) stiger fra 2014 til 2016 og falder derefter igen. Antallet af 14-16 årige (efterskoler) samt 14-17 årige (ungdomsskoler) falder fra 2014 og frem, mens antallet af 16-24 årige (ungdommens uddannelsesvejledning) stiger gennem hele perioden. Nedenstående figur viser den forventede udvikling i den nye prognose for 6-16 årige sammenholdt med den forventede udvikling i tidligere prognose. Figur 3 Forventet udvikling i 6-16 årige 6-16 årige 13.000 12.900 12.800 12.700 12.600 12.500 12.400 12.300 12.949 12.851 12.831 12.814 12.769 12.807 12.702 12.765 12.681 12.577 Ny prognose Tidligere prognose Tabellen viser, at der forventes færre børn i den nye prognose end den gamle. Det vil alt andet lige betyde, at skoleområdet skal aflevere lidt mere i demografiregulering end tidligere forventet (se også tabel 10 nedenfor). 2.3 Beregnede reguleringer 2014-17 (skole). Ud fra den i afsnit 2.1 beskrevne metode samt den forventede udvikling i skolebørn, jf afsnit 2.2 kan der nu beregnes følgende reguleringsbehov på skoleområdet: Tabel 9 Demografireguleringer på skoleområdet. 1.000 kr. 2015 2016 2017 2018 Folkeskolen -1770-1.165-1.722-2.127 SFO 374 919 859 190 Bidrag til private skoler -195-353 -841-1.530 Efterskoler -111-333 -476-587 Ungdomsskoler -57-165 -222-292 Ungd. Udd. Vejledning 48 80 98 93 I alt -1.711-1.017-2.304-4.253 7
Tabellen viser mindreudgifter på 1,7 mio. kr. i 2015 i forhold til 2014. I 2016 er reguleringen ikke helt så stor hvilket skyldes dannelsen af 2 ekstra klasser. I budget 2014-17 blev der forventet en merudgift på 0,3 mio. kr. fra 2014 til 2015. I forhold til budget 2014 er der altså tale om en mindreudgift på 2,0 mio. kr. Nedenstående tabel viser ændringen i forhold til de beløb, der allerede er indregnet i budget 2014-17: Tabel 10 Demografiregulering på skoleområdet sammenlignet med reguleringerne i budget 2014-17 Mio. kr. 2015 2016 2017 Ny regulering (jf ovenfor) -1.711-1.017-2.304 Regulering i budget 2014-17 293-293 -1.765 Ændring (mindreudgift) -2.004-724 -539 2.4 Efterregulering vedr. 2014 Med udgangspunkt i de beskrevne modeller på skoleområdet (afsnit 2.1) kan der beregnes følgende efterreguleringsbeløb: Tabel 11 Efterregulering på skoleområdet vedr. 2014 1.000 kr. Faktisk Prognose Efterregulering Folkeskole -2.591 65-2.656 SFO 0-84 84 Privatskoler 848 665 183 Efterskoler -1.172-784 -388 Ungdomsskoler -18,4-52 34 Ungd.Udd.Vejledning 80,6 47 34 I alt -2.852-143 -2.709 Tabellen viser at skoleområdet skal aflevere 2,7 mio. kr. i efterregulering vedr. 2014. Efterreguleringsbeløbet medtages ved kommende budgetopfølgning. 8
3. Demografireguleringer på ældreområdet. 3.1 Beskrivelse af modellen Ældreområdet reguleres ud fra udviklingen i følgende 2 målgrupper, hvortil der er knyttet et enhedsbeløb: 75-84 årige 85+ årige Ved sidste års budgetlægning blev der besluttet en midlertidig reduktion af enhedsbeløbene for disse målgrupper med 25% i 2014 og 2015. Fra 2016 og frem er enhedsbeløbene uændrede i forhold til tidligere, jf nedenstående tabel: Tabel 12 - Enhedsbeløb på ældreområdet Kr 2014-15 2016 og frem 75-84 årige 34.875 46.500 85+ årige 86.928 115.904 Den beregnede regulering findes så ved at gange antallet i målgruppen med det tilhørende enhedsbeløb. Der efterreguleres i forhold til det faktiske antal i hver målgruppe (se afsnit 3.5). Ved budgetlægningen for 2014 blev det desuden besluttet, at der i foråret 2015 skal laves en nærmere analyse af demografireguleringen på ældreområdet med henblik på at vurdere konsekvenserne af nedsættelsen af reguleringen. Dette analysearbejde er allerede startet med fokus på en model der i højere grad regulerer i forhold til de faktiske udgifter for de 2 målgrupper. Baggrunden er, at ældreområdet i det seneste halve år har oplevet en kraftig efterspørgselsstigning på frit-valgsområdet, blandt andet som følge af tidligere udskrivning fra hospitalerne og opgaveflytninger fra hospitalerne til kommunerne. Denne stigning er væsentligt større end den nuværende demografiregulering. Der vil derfor ved den igangsatte analyse også blive vurderet, hvorvidt der skal foreslås en ændret demografimodel svarende til modellerne på dagpasnings- og skoleområdet, der er aktivitetsafhængige. Den igangsatte analyse vil være færdig, således at den evt. kan indgå i budgetdrøftelserne for 2015. 3.2 Forventet udvikling i antal ældre Nedenstående tabel viser den forventede udvikling i antallet i de 2 målgrupper ifølge kommunens seneste befolkningsprognose: Tabel 13 Forventet udvikling i antal ældre. Ny prognose 75-84 årige 5.131 5.291 5.404 5.567 5.804 6.112 85+ årige 2.009 2.037 2.090 2.105 2.125 2.118 (Kilde: Kommunens egen befolkningsprognose og prognose fra DS) 9
Det ses, at begge aldersgrupper stiger gennem hele perioden (bortset fra 85 årige i 2018, hvor der er et lille fald antallet stiger dog igen i 2019 og frem). Nedenstående figur viser den forventede udvikling i den nye prognose sammenholdt med den forventede udvikling i tidligere prognose for de 2 målgrupper: Figur 4 Forventet udvikling i 75-84 årige 6.200 6.000 5.800 5.600 5.400 5.200 5.000 4.800 4.600 75-84 årige 6.112 5.804 6.068 5.567 5.404 5.775 5.291 5.542 5.281 5.379 5.131 Ny prognose Tidligere prognose De 2 prognoser er stort set idenstiske dog viser den nye prognose en lidt større vækst end tidligere forventet. Det ses desuden at der pr 1/1 2014 var 10 flere 75-84 årige end forventet, hvilket indgår i efterreguleringen vedr. 2014 (se afsnit 3.4) Figur 5 Forventet udvikling i 85+ årige 2.200 2.150 2.100 2.050 2.037 85+ årige 2.144 2.145 2.119 2.090 2.105 2.125 2.118 2.092 2.000 1.950 2.009 2.032 1.900 Ny prognose Tidligere prognose 10
Tabellen, at den nye prognose forventer lidt færre 85+ årige end tidligere prognose. Desuden ses, at der pr 1/1 2014 var 5 flere 85+ årige end forventet, hvilket indgår i efterreguleringen vedr. 2014 (se afsnit 3.4). 3.3 Beregnede reguleringer 2014-17 (ældre). Reguleringen sker ved at gange enhedsbeløbene på hver af ovennævnte 2 kategorier. Beregningen er opdelt, så man kan følge den regulering der sker år for år. Først beregnes reguleringen for de 75-84 årige, dernæst 85+ årige inden beløbene lægges sammen til en samlet regulering: Tabel 14 - Regulering vedr. de 75-84 årige 1000 kr. 2014 2015 2016 2017 2018 Efterreg vedr. 2014 352 352 352 352 352 Ændring 2014-15 3.955 3.955 3.955 3.955 Ændring 2015-16 7.569 7.569 7.569 Ændring 2016-17 11.008 11.008 Ændring 2017-18 14.306 I alt 352 4.308 11.877 22.885 37.190 Tabel 15 - Regulering vedr. de 85 årige 1000 kr. 2014 2015 2016 2017 2018 Efterreg vedr. 2014 463 463 463 463 463 Ændring 2014-15 4.627 4.627 4.627 4.627 Ændring 2015-16 1.719 1.719 1.719 Ændring 2016-17 2.276 2.276 Ændring 2017-18 -728 I alt 463 5.089 6.808 9.084 8.356 Tabel 16 - Samlet regulering på ældreområdet Demogafi, 1000 kr. 2014 2015 2016 2017 2018 Efterreg vedr. 2014 815 815 815 815 815 Ændring 2014-15 0 8.582 8.582 8.582 8.582 Ændring 2015-16 0 0 9.288 9.288 9.288 Ændring 2016-17 0 0 13.284 13.284 Ændring 2017-18 0 0 0 0 13.578 I alt 815 9.397 18.685 31.969 45.547 Tabellen viser en merudgift i 2015 på 9,4 mio. kr. stigende til 45,5 mio. kr. I budget 2014-17 var der indregnet en stigning på 8,7 mio. kr. fra 2014-15, altså en merudgift på 0,7 mio. kr. i 2015. I 2016 og 2017 er der en mindreudgift på hhv. 0,7 mio. kr. og 1,1 mio. kr. 11
Tabel 17 Demografiregulering på ældreområdet sammenlignet med reguleringerne i budget 2014-17 Mio. kr. 2015 2016 2017 Ny regulering (jf ovenfor) 9.397 18.685 31.969 Regulering i budget 2014-17 8.708 19.405 33.086 Ændring 689-720 -1.118 3.4 Efterregulering vedrørende 2014 Efterreguleringen vedrørende 2014 fremgår allerede af ovenstående tabeller. Efterreguleringsbeløbet kan specificeres som følger: Tabel 18 Beregnet efterregulering på ældreområdet Faktisk Prognose Forskel Enhedsbeløb Efterreg (1.000 kr.) 75-84 årige 5.291 5.281 10 34.157 352 85+ årige 2.037 2.032 5 85.140 463 Efterreguleringsbeløbet udgør i alt 815.000 kr. fordelt med 352.000 til 75-84 årige og 463.000 kr. til 85+ årige. Beløbet vedr. 2014 er bevillingsmæssigt bragt på plads i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 28/2 2014. 815 12
4. Demografireguleringer på handicapområdet På byrådsmødet den 31. marts 2014 blev det i forbindelse med vedtagelsen af budgetproceduren for 2015-18 besluttet, at de økonomiske konsekvenser ved fuld fremskrivning i budgettet af demografiudviklingen indenfor gruppen af borgere med handicap og det specialiserede socialområde skulle beskrives. Nedenfor beskrives den nuværende model med tilhørende beregninger og dernæst beskrives en mulig alternativ model herunder reguleringerne i denne model. Både den nuværende model og den alternative model har alle i målgruppen med (dvs. handicap, psykiatri og socialt udsatte), men i den nuværende model forudsættes fremadrettet uændret andel i målgruppen, mens den alternative model forudsætter en svagt stigende andel. 4.1 Beskrivelse af nuværende model På baggrund af de faktiske udgifter til handicapområdet fordelt på relevante alderskategorier beregnes en gennemsnitspris pr. alderskategori, der benyttes i demografireguleringen: Tabel 19 - Gennemsnitspriser på handicapområdet Gns priser 2014 0-14 årige 161.529 15-18 årige 240.679 19-23 årige 290.693 24-30 årige 192.283 31-40 årige 258.329 41-50 årige 237.220 51-60 årige 265.808 61-65 årige 216.781 66+ årige 290.158 Som det fremgår af ovenstående tabel, er der relativt stor forskel på de gennemsnitlige priser på borgere som modtager tilbud, afhængigt af aldersgruppen. Den nuværende model indebærer, at gennemsnitspriserne ganges på den forventede udvikling i de relevante alderskategorier for at få det samlede reguleringsbeløb. Det skal bemærkes, at modellen forudsætter uændret andel handicappede indenfor hver alderskategori. 13
Tabel 20 - Forventet udvikling i målgruppen Faktisk Prognose Antal målgruppe 0-14 årige 107 124 123 122 121 121 15-18 årige 97 101 101 100 98 98 19-23 årige 185 190 193 196 198 199 24-30 årige 238 246 252 260 266 271 31-40 årige 281 279 274 269 264 263 41-50 årige 347 342 342 340 338 333 51-60 årige 315 297 302 305 314 321 61-65 årige 137 143 140 139 137 137 66+ årige 148 150 154 158 161 164 I alt 1.855 1.872 1.879 1.888 1.897 1.907 Med udgangspunkt i ovenstående gennemsnitspriser samt den forventede udvikling i antal indenfor målgruppen kan der beregnes følgende demografibeløb for 2015-18: Tabel 21 - Beregnede demografireguleringer på handicapområdet 2015-18 (nuværende model) 1.000 kr 2015 2016 2017 2018 0-14 årige -220-387 -464-547 15-18 årige -94-261 -612-784 19-23 årige 992 1.720 2.311 2.538 24-30 årige 1.149 2.677 3.770 4.773 31-40 årige -1.415-2.508-3.841-4.120 41-50 årige -108-590 -895-2.084 51-60 årige 1.221 2.184 4.419 6.354 61-65 årige -629-781 -1.303-1.257 66+ årige 1.170 2.229 3.257 4.174 I alt 2.067 4.284 6.642 9.046 Tabellen viser en merudgift på 2,1 mio. kr. i 2015. I budget 2014-17 er der indregnet en stigning af tilsvarende størrelse altså er der i 2015 hverken merudgift eller mindreudgift i forhold til det allerede indarbejdede. I 2016 og 2017 er mindreudgifter på hhv 0,3 mio. kr. og 1,2 mio. kr. Nedenstående tabel viser ændringerne i forhold til budget 2014-17: Tabel 22 - Demografireguleringer på handicapområdet sammenlignet med reguleringerne i budget 2014-17 1.000 kr. 2015 2016 2017 Ny regulering (jf ovenfor) 2.067 4.284 6.642 Regulering i budget 2014-17 2.042 4.613 7.803 Ændring 25-330 -1.162 14
4.2 Overvejelser om en alternativ model på handicapområdet I den nuværende model forudsættes som nævnt uændret andel af handicappede. Den historiske udvikling viser imidlertid, at andelen har været stigende Det er svært at vurdere om andelen vil fortsætte med at stige. Endvidere er det svært at vurdere om de handicappede, der kommer til, er mindre pleje og omsorgskrævende end de handicappede, der modager tilbud i dag fx som følge af øget diagnosticering.i den alternative model er der indarbejdet en svag stigende andel i målgruppen år for år. Nedenstående tabel viser, at der har været en stigende andel i målgruppen i perioden 2012-14: Tabel 23 - Udviklingen i målgruppens andel 2012 2013 2014 Målgruppe 1.759 1.855 1.872 Samlet folketal 95.758 96.012 96.344 Andel målgruppe (%) 1,84 1,93 1,94 Det ses at andelen har været stigende i perioden fra 2013 til 2014 dog kun med 0,01 pct. point. I forslag til alternativ model antages, at andelen også fremadrettet vil stige med 0,01 pct. point pr. år således, at andelen udgør 1,98% i 2018. Det skal bemærkes, at denne antagelse er behæftet med betydelig usikkerhed. En sådan antagelse vil føre til følgende udvikling i målgruppen: Tabel 24 - Udvikling i målgruppen (alternativ model) Faktisk Prognose Antal målgruppe 0-14 årige 107 124 123 123 123 123 15-18 årige 97 101 101 101 100 100 19-23 årige 185 190 194 198 201 203 24-30 årige 238 246 253 263 270 276 31-40 årige 281 279 275 272 268 268 41-50 årige 347 342 343 343 343 340 51-60 årige 315 297 303 308 318 328 61-65 årige 137 143 141 141 139 140 66+ årige 148 150 155 159 164 168 I alt 1.855 1.872 1.889 1.908 1.927 1.946 Sammenholdes med tabel 2 viser prognosen i den alternative model 10 flere i 2015 og 39 flere i 2018. Hvis det forudsættes, at udgiftsniveauet pr handicappet ikke ændres og ganges den forøgede fremskrivning med gennemsnitspriserne i tabel 19 fås følgende demografireguleringer i den alternative model : 15
Tabel 25 - Beregnede demografireguleringer på handicapområdet 2015-18 (alternativ model) 1.000 kr 2015 2016 2017 2018 0-14 årige -118-184 -162-146 15-18 årige 30-13 -246-300 19-23 årige 1.281 2.306 3.200 3.727 24-30 årige 1.399 3.191 4.559 5.845 31-40 årige -1.051-1.792-2.787-2.721 41-50 årige 309 239 343-457 51-60 årige 1.634 3.019 5.706 8.110 61-65 årige -473-470 -845-645 66+ årige 1.400 2.700 3.979 5.156 I alt 4.412 8.996 13.747 18.569 Den alternative model viser et reguleringsbehov på 4,4 mio. kr. i 2015 stigende til 18,6 mio. kr. i 2018. Nedenstående tabel sammenholder med den nuværende model og med det beløb der allerede er indregnet i budget 2014-17: Tabel 26 - Sammenligning af modeller Mio. kr. 2015 2016 2017 Alternativ model 4.412 8.996 13.747 Budget 2014-17 2.042 4.613 7.803 Nuværende model 2.067 4.284 6.642 Den alternative model vil betyde en merudgift på 2,4 mio. kr. i 2015 i forhold til den nuværende model (og budget 2014-17). I 2017 er den alternative model 7,1 mio. kr. dyrere end den nuværende model. Det skal bemærkes, at begge modeller bygger på antagelser om den fremtidige udvikling i både antallet af handicappede og udgiften pr handicappet, som er usikre. Udfordringer ved demografimodeller på handicapområdet. Den nuværende handicapmodel indeholder en fremskrivning af udgifterne til handicapområdet, som sikrer at det samlede budget udvikler sig i takt med udviklingen i den samlede befolkning i Randers Kommune. En alternativ model vil indeholde betydelig skøn, fordi der ikke er nogen sikker faglig viden om hverken udviklingen af antallet af borgere i gruppen af handicappede eller udviklingen i udgifterne til de handicappede. Den alternative model (som er beskrevet ovenfor) indikerer et stigende udgiftsniveau hvilket der ikke er sikkerhed for, vil være tilfældet. 16
Hertil kommer spørgsmålet om, hvorvidt en eventuel ny model skal indeholde efterregulering i forhold til det faktiske antal i målgruppen. En sådan efterreguleringsmekanisme er dog principielt problematisk at etablere på grund af manglende objektivitet. I princippet vil en model, hvor det er de visiterede borgere, der udløser udgifterne i modellen i sig selv kunne føre til et betydeligt udgiftsløft. Modellens resultat er ikke objektivt, og det er i princippet påvirkeligt for de aktører, der arbejder med modellen. Det skal bemærkes, at diskussionen om objektivitet og upåvirkelighed i budgetmodellerne er en generel diskussion, som er baseret på overordnede overvejelser, som hyppigt indgår, når økonomifaglige og socialfaglige målsætninger skal afvejes overfor hinanden. Afvejningen er på ingen måde udtryk for særlige udfordringer på dette område i Randers Kommune. Men hvis det besluttes, at der skal arbejdes videre med en alternativ model skal spørgsmålene om objektivitet og upåvirkelighed indgå i overvejelserne. Nedenstående 2 forslag kan indgå som et element heri: At der fortsat arbejdes på at udvikle præcise servicemålsætninger/-standarder på de relevante ydelsesområder jo mere præcise disse målsætninger er des mindre er påvirkeligheden hos den enkelte sagsbehandler. At der hvert år (fx i forbindelse med demografisagen) foretages en nærmere analyse af udviklingen i antal og gennemsnitspriser for ovennævnte alderskategorier. En sådan analyse vil vise, hvis der på nogle områder sker en uhensigtsmæssig glidning. Og hvis dette er tilfældet skal der iværksættes tiltag, der imødegår denne glidning. Hvis det besluttes at arbejde videre med den alternative model foreslås det, at endelig beslutning herom træffes i forbindelse med budgetforligsforhandlingerne for 2015-18 (i september 2014). 17
5. Sammenfatning og indstilling De beregnede demografireguleringer på baggrund af den nye befolkningsprognose kan sammenfattes som følger (forudsat nuværende model på handicapområdet): Tabel 27 - Sammenfatning af demografireguleringerne til basisbudget 2015-18 1.000 kr. 2015 2016 2017 2018 Småbørn -6.388-11.489-12.408-12.144 Skole -1.711-1.017-2.304-4.253 Ældre 9.397 18.685 31.969 45.547 Handicap 2.067 4.284 6.642 9.046 I alt 3.364 10.463 23.899 38.195 Tabellen viser en vækst fra 2014 til 2015 på 3,4 mio. kr. stigende til 38,2 mio. kr. i 2018. Det er primært ældreområdet der bidrager til stigningen. Tabel 28 - I budget 2014-17 er der allerede indregnet følgende reguleringer (ift år 2014): Mio. kr. 2015 2016 2017 Småbørn -2.473-4.749-4.965 Skole 293-293 -1.765 Ældre 8.708 19.405 33.086 Handicap 2.042 4.613 7.803 I alt 8.570 18.976 34.159 I forhold til de demografireguleringer, der allerede er indregnet i budget 2014-17 er der således følgende ændringer: Tabel 29- Ændringer i forhold til reguleringerne i budget 2014-17 Mio. kr. 2015 2016 2017 Småbørn -3.915-6.740-7.443 Skole -2.004-724 -539 Ældre 689-720 -1.118 Handicap 25-330 -1.162 I alt -5.206-8.513-10.261 Der er således en samlet mindreudgift i 2015 på 5,2 mio. kr. stigende til 10,3 mio. kr. i 2017. Hvis den alternative model på handicapområdet vælges vil mindreudgiften kun være 2,9 mio. kr. i 2015 og 3,2 mio. kr. i 2017. Det er værd at bemærke at mindreudgiften på demografien skal sammenholdes med mindreindtægten på indtægtssiden i form af lavere udligningsbeløb. Foreløbige beregninger viser, at mindreindtægten på indtægssiden er noget større end ovennævnte beregnede mindreudgift på udgiftssiden. For den samlede kommunale økonomi er der således tale om en nettomindreindtægt. De endelige beregninger på indtægtssiden kan dog først laves i august måned 2014, når kommunen har modtaget ministeriets meddelelse om tilskuds og udligning i 2015 og fremefter. 18
Indstilling Forvaltningen indstiller til økonomiudvalget, At de beregnede demografireguleringer på småbørnsområdet, skoleområdet, ældreområdet og handicapområdet (nuværende model) indarbejdes i basisbudget 2015-18, At økonomiudvalget tager stilling til, om der skal arbejdes videre med en alternativ model på handicapområdet, og At en eventuel stillingtagen til alternativ model på handicapområdet sker i forbindelse med budgetforligsdrøftelserne for budget 2015-18 (i september måned 2014). 19
Bilag 1 Sammenligning mellem egen prognose og prognosen fra Danmarks Statistik (DS) Som nævnt indledningsvis anvendes et gennemsnit af egen prognose og prognosen fra DS, når kommunens indtægtsside skal budgetteres. Det er derfor vigtigt at benyttes samme fremgangsmåde ved budgettering af demografireguleringerne i budget 2015-18-. Nedenfor sammenlignes egen prognose og prognosen fra DS for de relevante aldersgrupper: Småbørn ½-2 årige 2.600 2.550 2.500 2.450 2.400 2.350 2.300 2.250 2.555 2.464 2.471 2.446 2.408 2.464 2.381 2.466 2.430 2.408 2.369 DS Egen Tabellen viser ikke den store forskel mellem de 2 prognoser. Prognosen fra DS viser et lidt større fald fra 2015-16 men i 2018 er de 2 prognoser stort set ens. 3-5½ årige 4.000 3.900 3.800 3.700 3.600 3.500 3.400 3.300 3.200 3.932 3.910 3.819 3.910 3.732 3.816 3.714 3.606 3.575 3.561 3.500 DS Egen 20
Tabellen viser, at prognosen fra DS regner med et større fald i 3-5½ årige end egen prognose. Når der således anvendes et gennemsnit af de 2 prognoser (fremfor egen prognose) bliver budgettet på småbørnsområdet lidt lavere. Det skal dog bemærkes (som det også fremgår af selve notatet) at småbørnsområdet efterreguleres i forhold til det faktisk antal passede børn. Skoleområdet 6-16 årige 13.000 12.900 12.800 12.700 12.600 12.500 12.400 12.300 12.200 12.949 12.851 12.814 12.786 12.725 12.799 12.649 12.745 12.637 12.504 DS Egen Prognosen fra DS forventer et større fald i antal 6-16 årige end egen prognose. Som på børneområdet vil det derfor som udgangspunkt betyde, at budgettet på skoleområdet bliver lavere når gennemsnittet af de 2 prognoser benyttes (fremfor egen prognose). Dette afhænger dog igen helt af klassetalsdannelsen. 21
Ældreområdet 75-84 årige 6.400 6.200 6.000 5.800 5.600 5.400 5.200 5.000 4.800 4.600 6.151 5.834 6.072 5.591 5.417 5.774 5.291 5.543 5.291 5.392 5.131 DS Egen 85+ årige 2.150 2.100 2.050 2.095 2.085 2.139 2.132 2.117 2.093 2.110 2.105 2.000 1.950 2.009 2.037 1.900 DS Egen DS forventer en større vækst i antal 75-84 årige end egen prognose. Omvendt forventes færre 85 + årige. Disse 2 faktorer opvejer stort set hinanden i demografiberegningerne, hvilket betyder at demografireguleringerne bliver stort set ens uanset om egen prognose eller prognosen fra DS (eller et gennemsnit heraf) benyttes. 22