Den Pædagogiske læreplan for. Hellerup ny Børnehave. I Gentofte Kommune

Relaterede dokumenter
Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune

Læreplan for Elverhøj

Den pædagogiske læreplan for. Bakkegårdens børnehave i Gentofte Kommune

Den pædagogiske læreplan for Stolpegårds Vuggestue. i Gentofte Kommune 2010 / 2011.

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Den pædagogiske læreplan for. Villa Berthe i Gentofte Kommune

Pædagogisk læreplan Rollingen

Den pædagogiske læreplan. for. Gentofte Børnehave. i Gentofte Kommune 2010/11

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplaner i Børnehuset ved Søerne

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober Materialet vil bestå af:

Vuggestuens lærerplaner

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus

Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE

Børnehuset Delfinen. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Fanø kommunale dagpleje. Pædagogiske læreplan

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Antal Pladser: 32 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn Billede Navn Mailadresse og tlf.nr.

PÆDAGOGISK LÆREPLAN DAGPLEJEN KUNDBY BØRNEHUS

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige.

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Notat vedrørende pasningsformer etableret i Billund Kommune efter Dagtilbudsloven for børn i alderen 0 til 5 år.

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børneuniversets læreplan:

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne til 2011.

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Pædagogiske læreplaner

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Inden jeres børn begynder i skole, vil daginstitutionen sammen med jer drøfte, hvor langt jeres børn er indenfor kompetencerne.

Den pædagogiske læreplan

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Voksne der understøtter barnets evne og anerkender barnet, for den det er. Voksne der er respektfulde i deres omgangstone og måde at være på.

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Pædagogiske. Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj Temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsforståelse. Sociale kompetencer.

Transkript:

Den Pædagogiske læreplan for Hellerup ny Børnehave I Gentofte Kommune 2009

Den overordnede ramme for dagtilbuddets pædagogiske arbejde Dagtilbudsloven: Lov 2007-06-06 nr. 501 om dag-, fritidsog klubtilbud m.v. til børn og unge Formål 1. Formålet med denne lov er at 1) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud, 2) give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker, 3) forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og 4) skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Formål for dagtilbud 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål 1

Lederens ansvar: Udarbejdelse og offentliggørelse af den pædagogiske læreplan. Forældrebestyrelsen rolle i forhold til den pædagogiske læreplan Børne- og Ungepolitikken i Gentofte Kommune Visionen for Børn og Forebyggelse for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres årligt. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter opfylder de opstillede mål inden for temaerne i 8, stk. 2 og 3. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 10. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt drøfte evalueringerne, jf. 9, stk. 2, og skal på baggrund af evalueringerne tage stilling til, om de giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. I Gentofte Kommune vedtog man i 2004 en Børne- og Unge politik, som derefter danner en overordnet ramme for alle de projekter og arrangementer som igangsættes for børn og unge. De fem værdier er Mangfoldighed, Sunde børn og unge, Ansvar og Medbestemmelse, Alsidig udvikling og Synlige og Tydelige voksne. 1 Børn og Forebyggelse skal sikre de bedste udviklingsmuligheder for børn og unge, samt medvirke til at børn og unge med særlige behov og deres familier får de mest optimale tilbud indenfor de fastlagte servicerammer. 2 1 Se også: http://www.gentoftekommune.dk/bugpol/de-fem-vaerdier/ 2 Se også: http://intra/sitecore%20modules/dokdb/getfile.aspx?fileid=7d476250-3980-4c17-beaca8123b16fbe8&inline=true#258,1,gentofte Kommune Børn & Forebyggelse Strategikort for Børn & Forebyggelse 2

Dagtilbuddets værdier og pædagogiske praksis (obligatorisk) Dagtilbuddets værdier Vores værdier er at børnene bliver selvstændig, tænkende mennesker som udviser empati og skaber relationer til hinanden så de kan indgå i den samfundsmæssige struktur. Dagtilbuddets pædagogiske udgangspunkt Det er vores målsætning at børnene igennem leg med andre børn og social samvær med voksne udvikler selvværd, selvstændighed, selvtillid og at de igennem empati får tolerance for forskelligheder samt kan indgå i sociale sammenhæng med både voksne og børn. Vi tilrettelægge forskellige aktiviteter, så børnene med kreativitet og fantasi selv kan tage initiativer til forskellige aktiviteter og lege som de kan fordybe sig i med fantasi og kreativitet og der igennem skabe relationer til hinanden. 3

Læreplanens 6 temaer (obligatoriske i henhold til Dagtilbudsloven) Hvordan arbejder dagtilbuddet med læreplanens 6 temaer Den alsidige personlige udvikling. Vi ligger vægt på at børnene får omsorg både på det psykiske og fysiske område. Vi sikrer at børnene får en god og tryg opvækst i børnehaven, og vi er konstant opmærksomme på børnenes udviklingsforløb. Dette gør vi ved, at planlægger relevante lege og oplevelser for børnene, der kan fremmer den personlige udvikling, samt udvikler deres sproglige kompetence og til at være selvhjulpne. Børnene øves i at sætte ord på forskellige sindsstemninger som glæde, vrede, surhed, tristhed, samt at gøre plads til forskellige følelser. Der læses historier Der læses historier om forskellige temaer f.eks. kærlighed, Død, skilsmisse m.v. Vi er opmærksomme på at alle børn bliver set og hørt Vi giver plads til ekstra omsorg fra en voksen hvis barnet har behov for dette. Vi lægger stor vægt på selvtillid og selvstændighed. Med selvtillid mener vi at barnet tør gå i gang med aktiviteter, som de ikke på forhånd har noget kendskab til. De tror på sig selv og egne evner Med Selvstændighed mener vi at barnet skal lære at tage ansvar for sine egne handlinger, og lære at medvirke til selv at løse små problemer, som opstår børnene imellem. Vi Lærer børnene at sige fra og hjælper dem med at løse konflikter FX: Børnene finder selv saks og papir frem når de skal klippe og tegne. Børnene vasker hænder og føler om vandet er koldt eller varmt, Børnene trænes i at tage tøjet af og på og at gå på toilettet når de mærker behov. De større børn får opgaver som f.eks. at hjælpe de mindre med af -påklædning. De sociale kompetencer. Med sociale kompetencer mener vi at børnene skal lære at kunne dele med hinanden, de skal kunne give plads og tage hensyn til andre, ligesom de skal kunne lytte, være åbne og hjælpsomme i forhold til de øvrige børn og voksne 4

FX: I spisesituationen lærer børnene at lytte, hjælpe, vente, give plads, bliver enige om højtlæsningsbog i fællesskab. Børnene hjælper hinanden med puslespil, spiller spil med en voksen, hvis børnene kan spille et spil alene, støttes de i at gøre det. Børnene leger med hinanden i dukkekrogen hvor de både skal lytte til hinanden, uddele roller i legen og forhandle undervejs. Børnene øver samarbejde ved at lege med fx legoklodser (både store og små) og ved andre former for gulvlege. Børnene øves i at sætte sig ud over egne behov og give plads til andre. Den voksnes opgave er at indgå i børnenes leg, sætte lege i gang, lære børnene at dele med hinanden, vente på tur under spil, etc. Den voksnes opgave er at skabe gode relationer imellem børnene. Nogle gange bevirker det, at ikke alle dimensioner af relationen kommer i spil. Derfor har vi udarbejdet en handleplan, hvor vi ser relationen fra alle sider. Handleplanen: børn og børn imellem. - Se relationen - Observér relationen - Tag ansvar (den voksne) Hvis skal relationen ændres a) Aktiviteter (sættes i gang af den voksne) b) Rum, rammer, omgivelser er de i orden c) Forældresamarbejde: -(smalltalk denne samtale foregår uden møde indkaldelse, men gerne i afleverings / afhentnings situationer. samtale denne samtale foregår med møde indkaldelse og dagsorden) Denne handleplan skal bruges både til de negative og positive relationer børn og børn imellem Aktiviteter og månedsplaner skal tage højde for dette. 5

Den sproglige udvikling. Ved begrebet sprog sætter vi fokus på at børnene kan udtrykke tanker og følelser. Vi vægter at tale ordentligt til, med og om hinanden. I det daglige arbejde med sproget og kommunikationen prøver vi at lære børnene at udtrykke ønsker og deres behov. FX: Sprogfærdigheder stimuleres i træningen med at udtrykke tanker og følelser. Børnene spiser i aldersopdelte grupper og under spisningen taler vi om hvad der interesser børnene på det stadium hvor de er. Vi taler om emner som optager dem, eller om noget som de lige har oplevet eller set. Vi læser historie, rim og remser, og synger. Børnene lærer at udtrykke hvad de ser gennem forskellige former for spil, f.eks.billedlotteri De lærer at løse de små konflikter der opstår under leg, ved at en voksen går hen og støtter barnet i at formulere det de mener eller gerne vil sige. Af pædagogiske værktøjer bruger vi Fri for mobberi, Tras og sprog screening. 6

Krop og bevægelse. En af de ting vi vægter højt i børnehaven er at der skal være plads til fysisk udfoldelse, både de organiserede og dem der foregår under leg. Vi synes det er vigtigt at børnene ved noget om deres krop. At børnene f.eks. kan mærke hvor på deres krop det gør ondt og hvordan det gør ondt, når de slår sig. Samtidigt skal de kunne have kontrol over deres bevægelser, så de kan lave mere finmotoriske ting. I forhold til bevægelse skal børnene vide at de kan bruge deres krop til at udtrykke sig med. De udtrykker sig med deres krop fx når de er i en konflikt. Her er det vigtigt at de kan læse andres kropsprog og mærke hvordan de selv har det. Vi giver plads til dans og musik, så børnene kan føle at det er sjovt at bevæge sig. For os er det vigtigt at børnene lærer at være en del af et hold fx når der danses hip hop eller rytmik. Her skal de arbejde sammen og få tingene til at fungere. De skal lære at acceptere, at nogle er bedre end andre samt at de børn, der kan noget, kan vise de andre det de er gode til. De skal lære at selv om man ikke er den bedste så behøver man ikke at give op, men forsøge at blive bedre. Børnene er hver dag på legepladsen, hvor de gynger, spiller boldt, bygger med mælkekasser, som både er Biler,huler eller høje tårne. De leger jorden er giftig, går på line, løber og cykler efter hinanden. Klatrestativet bruges til at klatre, kravle, hænge i armene,og hoppe ned fra. Indendørs bruger børnene puderummet til at hoppe i, prøve kræfter med hinanden,lege jorden er giftig, desuden foregår der organiseret fysiske leg sammen med en voksen. Ind imellem organiserer de selv lege hvor nogle er hunde og de skal gå eller kravle på gulvet. I løbet af vinteren kommer børnene i en gymnastiksal, hvor kroppen bliver brugt på alle mulige måder. Børnene må gerne tage en mad i løbet af Formiddagen når de er sultne. Dette gør vi bl.a. for at vise børnene at kroppen skal have noget energi for at kunne fungere. Samtidig lærer de at mærke efter om de er sultne. Når vi spiser frokost skal børnene starte med en rugbrødsmad fordi de skal vide at det ikke er lige meget hvad man spiser for at kroppen kan fungere en hel dag. De store børn tilbydes ugentlig svømmeundervisning, 7

Naturen og naturfænomener. Børn skal lære at bruge naturen og dens resurser på en respektfuld og hensigt måde. Naturen er noget man passer på. Dette gør vi ved at påpege at børnene ikke skal hive bladene af træerne og blomsterne op af jorden. (Dette skal være et skue for øjet). Desuden skal de lære ikke svine i skoven, men samle deres madpapir m.v. op. Vi synes det er vigtigt at børn ved noget om årstiderne bl.a. hvad der sker når det er sommer eller vinter, Vi vil gerne vise børnene hvad naturen kan bruges til. Vi tager i skoven for at lege, bygge huler i Træstammerne, finde ting, kælker, kikke på Insekter og andre dyr fra skoven, vi bruger alle sanserne Vi er ude hver dag 8

Kulturelle udtryksformer og værdier. Vi lægger vægt på at børnene er tolerante overfor forskelligheder, og at de har respekt for og kan give plads til andre med særlige behov. Det kan være større eller mindre børn, børn med handicap eller børn fra andre kulturer. Det kan også være børn som mener noget andet end de øvrige, eller børn der er inde i en krise. Vi tager udgangspunkt i, at vi alle ser forskellige ud; nogle har fregner, briller, rødt hår, indlæg i sine sko eller andre ting, som gør os anderledes. Men det er kun ydre ting og ikke noget vi selv kan gøre noget ved. Det er også vigtigt at børn lærer, at vi kan leve på forskellige måder og at der, selvom vi har forskellige traditioner i vores familier, ikke kun er én måde at leve på. Børnene skal vide at der findes forskellige kulturer og andre lande hvor man lever på en anden måde end vi, der har rødder i dansk kultur gør. Vi ønsker at lære børnene at udtrykke sig igennem sang, rytmik og sanglege Vi finder det vigtigt at de voksne giver Mulighed for at børnene afprøver forskellige materialer, samt oplever at det er sjovt når man bruger sin krop til at udtrykke sig både sammen med andre og i fordybelse med sig selv Vi finder det vigtigt at de voksne giver børnene mulighed for at tale om de rejser de foretager sig med forældrene. Vi lader børnene tale om at far og mor ikke bor sammen og hvilken betyder det for barnet. De andre børn har mulighed for at stille spørgsmål til dette. Vi har indført forskellige traditioner i børnehaven som understøtter at man både kan leve og bo på forskellige måde. Vi holder fødselsdage hvor vi besøger børnene, spiser mad fra andre lande, tager på koloni, Sørger for at børnene har mulighed for at være i mindre grupper, samt laver faste aktiviteter ved de danske højtider. Vi giver børnene mulighed for at optræde Både for hinanden og overfor forældre. Fælles fokusområder (obligatoriske i henhold til Dagtilbudsloven) Forebyggende arbejde børn med Sårbare børn har brug for ekstra opmærksomhed, og deltagelsen i det daglige pædagogiske arbejde skal være på lige fod med de andre børn i gr. Med den ekstra støtte og omsorg som børnene har brug for og 9

særlige behov med de resurser som børnehaven har. Vi arbejder meget med at inkludere sårbare børn, og har for os selv kategoriseret de sårbare børn i forskellige grupper, da behov og måden at arbejde med disse børn på er forskelligt. Vi har for øjeblikket 2 hovedkategorier: -børn der har svært ved at begå sig med andre -skilsmisse børn, familie forøgelse, børn i sorg Ved skilsmisse børn og børn i sorg Ved afleverings situationer er vi der, hvis barnet har brug for det Vi snakker med børnene når de har skift mellem far og mor Børnene sidder ofte på skødet af en voksen Vi er ekstra opmærksomme på konflikter mellem skilsmisse barnet og de andre børn Vi snakker åbent om det at miste Støtter børnene når de taler om den der er død Tager emnet død op overfor de andre børn Børn der har svært ved at begå sig med andre børn Mener vi at børnene følelsesmæssigt har svært med at lege med andre børn, føler ofte afmagt i sociale færdigheder samt har svært ved at aflæse andre børn i gruppen. Dette kan betyde at de bliver indadvendte eller meget aggressive i deres måde at være på. Vi laver klare grænser / aftaler med barnet Aftaler legeregler / rammer med barnet så det forebygger evt. konflikter Giver børnene omsorg og tryghed Dokumentation Pædagogerne laver hvert år et overordnet mål, samt en månedsplan for deres gruppe, som beskriver hvilke områder de vil sætte i fokus det komne år. Efter året er omme evaluerer pædagog deres mål og aktiviteter skriftligt så de kan se om de har nået deres mål eller om de skal arbejde mere med nogle ting. I løbet af året dokumenterer personalet deres aktiviteter enten ved børnegenvej eller ved udstillinger på stuerne. Da børnehaven arbejder meget med relationer og det individuelle barn, kan dokumentationen være svær beskrive, men det enkelte barn komme op på personalemøder, hvor det enkelte barn bliver beskrevet med små episoder som beskriver udvikling. Personalet på børnegruppen får så fickbak fra resten af personalet på hvordan de oplever barnet. Evaluering Vores måde at evaluere lærerplanen på i 2010, var at tage hvert af de 6 lærerplans temaer. Bruge skemaet som er under særlige fokus områder mål for børnenes læring sætte f.eks. Den alsidige personlige udvikling ind i skemaet og så svarer på spørgsmålene mål tegnmetode dokumentation - vurdering/ opfølgning Denne metode gjorde at der igen blev stillet spørgsmålet: hvilket fokus har vi på børnene hvordan arbejder vi. Denne måde gjorde at der kom fokus på vores tidligere arbejde, og nye vinkler på hvordan vi også kunne gøre det. 10

Dagtilbuddets særlige fokusområder et eller flere (ikke obligatorisk) Det er op til den enkelte institution om de ønsker at have et særligt fokusområde Vi forsætter igen i år med at arbejde med fri for mobberi som et fokusområde. Vi har integreret det i huset som en ugentlig aktivitet på alle stuerne. Da vi er en aldersopdelt institution arbejder vi på forskellige niveauer med emnet, men ens for os alle er at vi arbejder ud fra mottoet, den man rører mobber man ikke. Derfor har vi bamsemassage hvor børnene er i fysisk kontakt med hinanden som gennemgående tema. Selve samlingen/bjørnetimen foregår på den måde at børnene samles i deres respektive grupper, sidder i en rundkreds og så er det op til den enkelte pædagog at bruge relevant materiale fra kufferten. Som eks kan være: Oplæsning, rollespil, dialog osv. Med fri for mobberi berører man bla emner som omsorg, respekt/tolerance, relationer, venskaber og mod. 11