7. FEBRUAR 2002 2 BESKÆFTIGELSE Privat sektor varsler fyringer Regeringen sparer nu varslingspuljen væk - netop som der er allermest brug for den. 1.000 pers. omfattet pr. kvartal 7 6 5 4 3 2 1 0 Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen.: De private virksomheder varsler nu store fyringsrunder, viser tal fra de 14 regionale arbejdsmarkedsråd. Alene i København er 3.200 job i fare. Alligevel har regeringen netop sparet den såkaldte varslingspulje væk, der bruges til at begrænse fyringer i trængte virksomheder og formidle de uheldige videre til andre job. I 4. kvartal 2001 varslede de private virksomheder større afskedigelser af i alt 6.296 personer, har de regionale arbejdsmarkedsråd opgjort. Det er langt det højeste tal siden midten af 1990 erne, hvor den nugældende lov om varslinger er fra - og en stigning på 243 pct. i forhold til 3. kvartal, hvor 1.831 personer blev varslet fyret. Også i forhold til 4. kvartal sidste år er der tale om mere end en fordobling. Forsigtig indikator Tallene er kun varslinger. De udtrykker især, at virksomhederne ønsker handle- Varsling af større afskedigelser 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Antallet af større varslede afskedigelser er steget voldsomt - fra under 2.000 personer i 3. kvartal 2001 til over 6.000 personer i 4. kvartal 2001, viser en ny opgørelse. rum til at afskedige et givet antal medarbejdere, hvis det måtte blive nødvendigt. Som regel bliver de varslede fyringer derfor ikke realiseret i fuldt omfang. Omvendt skal man lægge et ukendt antal mindre afskedigelser til, eftersom virksomhederne kun skal varsle fyringer, der rammer over 10 pct. af deres ansatte - og mindst 10 personer for virksomheder med under 20 ansatte. 3.200 job truet i København De nye afskedigelser er især blevet varslet af virksomheder i Københavns-området. I 4. kvartal blev der her udsendt 43 varsler om større fyringer, der tilsammen omfattede 3.200 personer - mod 17 sager om i alt 500 personer i kvartalet før. Der var dog også store stigninger både i Jylland og på øerne (uden København). Her steg antallet af varslinger fra 37 i 3. kvartal til 71 i 4. kvartel, og antallet af berørte job steg fra 1.300 til 3.100. Varslingspulje afskaffes Som en del af sin nye finanslov har regeringen fjernet den såkaldte varslingspulje, der i 2002 var planlagt til at være på 29 mill. kr. og de følgende år skulle stige til 58 mill. kr. Puljen blev anvendt af arbejdsmarkedsrådene i de enkelte regioner til lynaktioner i virksomhederne, når de var så pressede, at de varslede større afskedigelser. Pengene blev fx brugt til kurser i edb, jobsøgning, telemarketing og individuelle uddannelsesforløb for fyrede medarbejdere, allerede mens de stadig var ansat INTEGRATION Kun 1-3 pct. af sprogcentrenes danskundervisning foregår på arbejdspladserne. Side 3 REVALIDERING De offentlige sagsbehandlere revaliderer folk til den offentlige sektor. Side 4 ARBEJDSSTYRKE Fremtidens arbejdsstyrke føler ingen pligt til at arbejde, viser ny undersøgelse. Side 5
7. FEBRUAR 2002 SIDE 2 på de pågældende virksomheder. Og resultaterne var gode: I Storstrøms-regionen, hvor der sidste år var flere større afskedigelser, sikrede den hurtige indsats, at godt to ud af tre kom direkte videre i et andet job eller i gang med en uddannelse. Kun hver femte blev reelt ledig. I arbejdsmarkedsrådet og AF er der derfor ingen begejstring for, at varslingspuljen nu er nedlagt. Rådets sekretær i Storstrøm, Jan Hendeliowitz, der også er regionschef for AF, siger: Det er meget uhensigtsmæssigt, hvis vi nu ikke længere kan sætte ind, allerede mens de pågældende er ansat på virksomhederne, siger han. Han understreger dog samtidig, at det ikke er afgørende, hvor pengene kommer fra, når bare vi har muligheden: Når man nu har fjernet varslingspuljen, må man i stedet give os mulighed for at finde pengene via aktivrammen - de midler der er afsat til den aktive arbejdsmarkedspolitik, siger Jan Hendeliowitz. LO: Særdeles uklogt I LO er man utilfreds med, at regeringen har nedlagt varslingspuljen. LO-sekretær Harald Børsting siger: Det er særdeles uklogt at fjerne varslingspuljen - især nu i en periode, hvor der er mange omstillinger i erhvervslivet. Det er for det første uretfærdigt over for dem, der allerede er blevet ramt af en fyring. For det andet er det en dårlig forretning for samfundet at spare de penge væk, der netop skal holde folk ude af offentlig forsørgelse. Ifølge Harald Børsting vil det være en dårlig idé i stedet at tage pengene fra aktivrammen, der allerede er hårdt nok ramt af regeringens besparelser. - fla ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113 1790 København V Telefon 33 38 90 00 Telefax 33 15 73 98 Ansvarshavende: Kommunikationschef Svend Bie Redaktør: Flemming Andersen Journalist: Anders Lau Studentermedhjælper: Lise Lester Administration: Birgit Rasmussen E-mail: agenda@da.dk Internet: www.da.dk (under gruppen Presse ) Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer - 300 kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis e-mail udgave, der bestilles på agenda@da.dk Oplag: 4.500 ISSN: 0909-9077 Fornuftig forenkling A RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK L E D E R Af Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening Arbejdstilsynet får sandsynligvis fra 2005 en ny struktur, hvor de nuværende 14 kredse lægges sammen til fire regioner. Det er en fornuftig sammenlægning, der kan medvirke til, at Arbejdstilsynets kontrol bliver mere ensartet og professionaliseret, og dermed får virksomhederne en bedre service og en større retssikkerhed. Sammenlægningen bør ledsages af en effektivisering af kontrolfunktionen, fordi det er vigtigt, at Arbejdstilsynet er garant for, at virksomhederne overholder arbejdsmiljølovgivningen. Dansk Arbejdsgiverforening mener, at kontrolfunktionen skal være Arbejdstilsynets primære opgave. Det skaber forvirring og misforhold mellem den enkelte virksomhed og Arbejdstilsynets repræsentanter, når tilsynets ansatte både kan rådgive, kontrollere og dømme en virksomhed næsten på et og samme tidspunkt. Uensartet praksis i de 14 kredse er med god grund blevet kritiseret over de seneste år. En sammenlægning af ressourcerne på tværs af de nuværende kredsgrænser til fire regioner er derfor en naturlig konsekvens af denne kritik, og sammenlægningen kan kun betyde en bedre kontrolkvalitet. Over de seneste år er der kommet en række professionelle udbydere af undervisning og rådgivning i arbejdsmiljø på markedet. Også derfor er det logisk, at Arbejdstilsynet alene skal kontrollere, om virksomhederne lever op til arbejdsmiljølovgivningens mindstekrav. Arbejdsmiljøet skal være det bedst mulige, og et godt arbejdsmiljø er mange steder et konkurrenceparameter i forhold til at fastholde og/eller rekruttere medarbejdere. Forenklingen af Arbejdstilsynets organisering er derfor ganske fornuftig, hvis den ledsages af en prioritering af tilsynets opgaver og ressourcer i øvrigt. Med den kommende omstrukturering er der taget de første skridt til ændringer af hele arbejdsmiljøsystemet. Det må imidlertid følges op med en nødvendig modernisering af hele strukturen på arbejdsmiljøområdet. Her bør arbejdsmarkedets parter påtage sig en hovedrolle, da fortsatte forbedringer af arbejdsmiljøet bedst aftales så tæt på virksomhederne som muligt.
7. FEBRUAR 2002 SIDE 3 INTEGRATION Alle er enige om, at det er en god idé, men kun mellem én og tre pct. af danskundervisning af indvandrere foregår på arbejdspladserne. Meget få danskkurser på arbejdspladserne Danskundervisning på arbejdspladserne er effektivt til at få indvandrere stærkere knyttet til arbejdsmarkedet. Det gælder både de indvandrere, der er på vej ud på arbejdsmarkedet, og de indvandrere, der allerede er der, men skal lære mere dansk for at bestride nye arbejdsopgaver. Der er bare et problem: Der foregår næsten ingen danskundervisning på danske arbejdspladser. Ifølge et lille rundspørge til nogle af de sprogcentre, der hører til de mest aktive med at undervise i dansk på arbejdspladserne, fylder den aktivitet kun mellem én og tre pct. af den samlede undervisning. Interessen fejler ellers ikke noget: Alle politikere, fagfolk og andre aktører er i hovedtræk enige om, at der burde undervises mere i dansk ude på arbejdspladserne end i dag - og at integrationen af indvandrere vil gå lettere ad den vej. Mere effektivt til at sikre job Ifølge centerleder Walther Jeppesen fra Sprogcenter Nordsjælland er danskundervisning på virksomhederne det mest effektive til at få indvandrere i job, fordi de lærer et fagrelevant dansk, der forbereder dem konkret til arbejdsopgaverne. Han understreger dog, at de pågældende først må have visse grundforudsætninger for at gebærde sig på danske virksomheder - sprogligt og socialt. Mange nyankomne flygtninge og familiesammenførte er analfabeter. De skal først igennem et grundkursus i dansk og samfundsforståelse, inden de kan komme i praktik eller beskæftigelse på en privat virksomhed og få resten af danskundervisningen dér, siger Walther Jeppesen. Små hold er dyre Walther Jeppesen ser tre forklaringer på den hidtil så lave aktivitet: Interessen er stor, men det er dyrt at gennemføre danskkurser ude på virksomhederne, fordi det ofte kun er få personer, der har brug for kurset. Tilskuddet fra kommunerne er beregnet efter 10-12 mand pr. hold, og hvem skal så betale resten?, spørger han. Det problem strander mange ønskede kurser på, siger Walther Jeppesen og peger på, at Danmarks mange små og mellemstore virksomheder gør det svært at holde økonomi i kurserne. Han foreslår, at virksomhederne sammen finder deltagere nok til et fælles kursus. Ellers må de betale ekstraudgifterne, siger han. En anden barriere er uenigheder om, hvem der skal betale tiden. Skal undervisningen foregå i eller uden for betalt arbejdstid?, spørger Walther Jeppesen. Han svarer selv ved at sige, at de fleste kurser, der bliver til noget, bygger på, at virksomheder og ansatte deles om at betale tiden, så én time foregår i arbejdstiden og den næste udenfor. Princippet om at dele er også udbredt på Herning Sprogcenter, oplyser centerlederen dér, men ifølge Walther Jeppesen er den betalingsmodel ikke realistisk for nye indvandrere, der for første gang skal ud på en dansk virksomhed. Offentligt monopol? Der kan dog også være andre problemer. Græsted-Gilleleje kommune ville fx give opgaven til en privat sprogskole, der ifølge kommunen var billigere og bedre til at opfylde kommunens krav. Private kursusudbydere må godt overtage opgaven, men det kræver, at de opretter en selvstændig skoleenhed med sin egen forstander - og samtidig lever op til en lang række indholdsmæssige og strukturelle krav til undervisningen. I første omgang fik kommunen dispensation til at prøve den private sprogskole, men har nu måttet vende sig mod et offentligt sprogcenter igen, fordi den private sprogskole ikke ønskede opgaven på de betingelser. Mere fleksible rammer på vej Ifølge chefkonsulent Marianne Lehmann i Integrationsministeriet er man nu ved at undersøge, hvordan rammerne for danskundervisning på arbejdspladsserne kan forbedres. Hun vil dog endnu ikke løfte sløret for hvordan. - fla
7. FEBRUAR 2002 SIDE 4 REVALIDERING Kommunerne revaliderer mod jobs i den offentlige sektor, fordi det er den verden, de kender, siger forfatter bag ny revalideringsundersøgelse. KL erkender skævhed. Revalidering retter sig typisk mod offentlige job, men der er stor forskel på mænds og kvinders revalideringspræferencer. Mænd revalideres i højere grad end kvinder mod private brancher og vice versa. Revalidering mod offentlige job Det er hovedsageligt den offentlige sektor, der har gavn af, at syge og svage ledige får genskabt erhvervsevnen i et revalideringsforløb. Revalidering er nemlig hovedsageligt rettet mod en karriere i det offentlige, konkluderer en ny undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet (SFI). Mere end halvdelen af alle revalideringsforløb i undersøgelsen er orienteret mod traditionelle offentlige områder. Det drejer sig først og fremmest om arbejde med børn og unge, uddannelse og skoler samt kontor og administration. Men også mange forløb (knap 10 pct.) er rettet mod sundhedsområdet, selvom sundhedsområdet i forvejen er storleverandør af revalidender. Kun godt 30 pct. af revalideringsforløbene orienterer sig mod typiske private områder som bygge og anlæg, industri, EDB/IT og lignende (se tabel). Og det til trods for, at den private sektor er mere end dobbelt så stor som den offentlige. Kommuner revaliderer til sig selv Ifølge Jens Storm, der er forfatter til undersøgelsen, er der flere forklaringer på, hvorfor revalidenderne ender i det offentlige: En vigtig årsag til skævheden er, at de kommunale sagsbehandlere revaliderer Revalidering mod det offentlige Hvilken branche revalideres der mod, pct. Institution for børn og unge Udd., skoler og videnskab Administration/kontor Sundhed EDB/IT Industri og fremstilling Bygge og anlæg Transport, chauffør. mv Detailhandel Kunst og design Hjemmepleje, mv Kok og tjener Landbrug og gartneri Plejehjem Medier Rengøring og anden service Finansiel sektor Engroshandel Reklame Teater og film Politi og forsvar Andet I alt Kilde: Socialforskningsinstituttet, 2002 M K Alle 1 10,9 5,8 3,7 9,3 10,6 10,4 7,4 0,7 3,0 0,7 1,2 1,2 0,0 15,5 20,0 13,8 16,4 11,8 5,0 2,0 0,9 3,1 3,2 2,1 1,3 0,8 0,8 0,8 0,3 10,9 16,5 12,7 12,7 8,9 6,5 5,0 4,5 3,2 2,5 2,4 1,1 1,0 1,0 0,9 0,6 12,5 98,5 98,2 98,2 ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK F A K T A Projekt aktiv socialpolitik Socialforskningsinstituttets spørgeskemaundersøgelse er en del af projektet Aktiv socialpolitik - en undersøgelse af aktivering, kontanthjælp, revalidering og sygedagpenge, som Socialforskningsinstituttet har gennemført i perioden fra 1999 til 2001. Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt 1.300 revalidender, der afsluttede revalidering i 1998. Formålet med undersøgelsen er at beskrive revalidenderne, revalideringsforløbene og deres effekt. ind i det offentlige univers, som de kender på forhånd, siger Jens Storm. I Kommunernes Landsforening (KL) erkender man problemet: Det er en skævhed, vi er opmærksomme på og arbejder på at ændre. Der er ikke noget mærkeligt i, at sagsbehandlerne fokuserer på det, de kender, men der er behov for, at personalet udvikler en bredere orientering mod hele arbejdsmarkedet, siger konsulent Ulrik Petersen. Han mener dog samtidig, at revalidendernes egne valg er med til at øge skævheden. Vores erfaring er, at revalidenderne gerne vil arbejde med mennesker og derfor sigter mod det offentlige, siger Ulrik Petersen. Mænd og kvinder sigter forskelligt En anden forklaring på den skæve fordeling af revalidenderne er ifølge Jens Storm, at der er forskel på mænds og kvinders revalideringsvalg. Kvinder udgør nemlig flertallet af revalidender. Ifølge Danmarks Statistik modtog 28.000 kvinder revalideringsydelse eller løntilskud til optræning eller uddannelse i 2000, mod kun godt 17.000 mænd. Kønnenes forskellige sigte fremgår tydeligt af undersøgelsens resultater. Mere end 10 pct. af mændenes revalideringsforløb retter sig fx mod bygge- og anlægsområdet, mod godt en pct. af kvindernes. Til gengæld er 12 pct. af de kvindelige revalideringsforløb orienteret mod jobs på sundhedsområdet, mod kun fire pct. af mændenes forløb. - anl
7. FEBRUAR 2002 SIDE 5 ARBEJDSSTYRKE Unge danskere føler ingen samfundsmæssig forpligtigelse til at arbejde, men mener, at man kun skal arbejde, hvis man har lyst. Unge føler ingen pligt til at arbejde Den danske ungdom, der skal udgøre fremtidens arbejdsstyrke, føler generelt ingen samfundsmæssig pligt til at arbejde. For unge er det lysten mere end pligtfølelsen, der får dem til at arbejde, og fritiden vægtes stadig højere hos de yngre generationer. Ifølge en ny rapport Danskernes værdier 1981-1999, redigeret af Peter Gundelach, føler under hver femte ung pligt til at arbejde, og under hver tiende mener, at pligten betyder så meget, at fritiden må vente, når arbejdet kalder. Sådan har det ikke altid været. Som vist i figuren er der tale om et holdningsmæssigt skred i forhold til tidligere generationer. Unge ikke bekymrede for fremtiden Unges mere lystbetonede holdning til arbejdet er dannet på baggrund af den økonomiske sikkerhed, som velfærdsstaten har givet, mener Esther Nørregård-Nielsen, der er ph.d.-studerende på Sociologisk Institut på Københavns Universitet og en af ophavskvinderne til en undersøgelse, trykt i ovenstående rapport. Den forklaring støttes af Birgitte Simonsen, professor og centerleder for uddannelsesforskning på RUC: Fordi de unge er sikre på forsørgelse, tør de stille krav til både arbejdsform og - indhold i meget højere grad end de tidli- Kun hver femte ung føler pligt til at arbejde Unges holdning til arbejde og fritid. 1999. Pct. 50 40 30 20 10 0 Helt enig i, at man har pligt til at arbejde Helt enig i, at arbejde kommer før fritid 1973-1981 1955-1963 1937-1945 1919-1927 1964-1972 1946-1954 1928-1936 1910-1918 Kilde: Danskernes værdier 1981-1999, Peter Gundelach, red. 2002. Unge mener i stigende grad ikke, at det er en samfundsforpligtigelse at arbejde og prioriterer oftere fritiden højere end arbejdet, når de skal vælge. gere generationer, siger hun. I undersøgelsen bekræftes dette, da pligtfølelsen i forhold til at arbejde for samfundets skyld er faldet støt generation efter generation. Der er dog et lille omslag for de to yngste generationer, der igen føler lidt større pligt. Deres pligtfølelse er dog ikke større end, at de prioriterer fritiden højere end arbejdet, når de skal vælge mellem de to ting. Færre end hver tiende erklærer sig enige i udsagnet arbejdet kommer før fritid. Unge stiller urealistiske krav Esther Nørregård-Nielsen vurderer, at der er et misforhold mellem unges krav til deres arbejde og de job, der faktisk er på arbejdsmarkedet. Der er en tendens til, at unge i stigende grad bliver stillet i udsigt, at de alle har samme muligheder, men ikke alle kan få indfriet deres krav. Nogle bliver nødt til at indstille sig på at udføre mere rutineprægede arbejdsopgaver, siger Esther Nørregård-Nielsen. Omvendt må virksomhederne også indrette sig på unges nye værdier, og behovet for tilpasning mellem de unges krav og virksomhederne bliver større og større. Dette skyldes de små ungdomsårgange, der i de kommende år skal ud på arbejdsmarkedet, og den stigende mangel på arbejdskraft, det medfører. Fælles europæisk problem Holdningen hos de unge er ikke alene et dansk fænomen, også de andre EUlande oplever, at ungdommen i stigende grad udskyder deres egentlige entré på arbejdsmarkedet, viser tal fra EU-Kommissionen. Efter høringer af unge i de enkelte EU-lande har kommissionen udgivet en hvidbog Et nyt afsæt for europæisk ungdom, hvori opbygningen af en fælles ungdomspolitik, som skal sammenlignes og vurderes på tværs af Europa, foreslås. - lil
7. FEBRUAR 2002 SIDE 6 NOTA BENE 660 mio. kr. i merudgift for private Den nye regerings finanslovsforslag mindsker arbejdsomkostningerne for private arbejdsgivere med 775 mill. kr. i forhold til den tidligere regerings finanslovsforslag. Til trods herfor stiger de samlede arbejdsomkostninger med 660 mill. kr. til blandt andet AES- og LG-bidrag. Lidt aftagende arbejdskraftmangel Seks pct. af de adspurgte virksomheder i bygge- og anlægssektoren melder om begrænsninger i produktionen på grund af arbejdskraftmangel i 4. kvartal 2001, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er tre pct. færre end i tilsvarende kvartal 2000. Tilsvarende melder en pct. af de adspurgte industrivirksomheder om produktionsbegrænsninger på grund af arbejdskraftmangel i 4. kvartal 2000. Det er en pct. færre end i samme kvartal i 2000. Strategi for forandringer EU undersøger netop nu hvordan man kan styrke de private virksomheders muligheder for at klare forandringer og omstruktureringer. Virksomheder skal vurdere, hvilke færdigheder de får brug for, samt ajourføre og udvikle de ansattes kundskaber i henhold til vurderingen. Ved omstruktureringer bør virksomhederne handle efter et princip om lavest mulige sociale omkostninger. Det er en række af de spørgsmål, som EU-Kommissionen har fremsat forud for en høring af arbejdsmarkedets parter i EU om de sociale konsekvenser af omstruktureringer. EU-Kommissionen foreslår også, at virksomhederne skal overveje omstruktureringens konsekvenser for eksempelvis underleverandører og disses ansatte samt opprioritere en social dialog med de ansatte under forløbet. Flere uden for arbejdsstyrken I 2021 vil der være 600.000 flere indvandrere og efterkommere fra tredielande i Danmark end i 2000, og heraf vil kun 162.500 i den erhvervsaktive alder være i arbejde, hvis ikke integrationsindsatsen ændres. Det viser en rapport fra tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, som Erik Bonnerup er formand for. Ifølge tænketanken er det nødvendigt, at arbejdsmarkedets parter, regeringen og udlændingene selv medvirker aktivt til at skabe integration på arbejdsmarkedet. Lave danske udgifter til videregående Danmark er i den absolutte top, når det gælder udgiftsniveauet for folkeskolen, men det går ud over de videregående uddannelser, hvor niveauet er otte pct. lavere end i de andre OECD-lande. Det viser en ny OECD-rapport, OECD Economic Surveys - Denmark. Udgiftsniveauet pr. elev i grundskolen er tredive pct. højere i Danmark end gennemsnittet af de øvrige OECD-lande i rapporten, men ressourcerne bliver ifølge rapporten ikke omsat i tilsvarende højere kvalitet. - lil