KARLSLUNDE STATIONSCENTER MASTERPLAN MAJ 2009

KARLSLUNDE STATIONSCENTER HELHEDSPLAN vedr. område 2 og 3 STEDET BEBYGGELSEN Forstadens attraktion og dilemma er flerfoldig: for megen plads med for lille aktivitet. Karlslunde Station er placeret på Køge Bugt-banen, midt i en større forstadsbebyggelse med parcelhuse fra 1960 erne og 1970 erne, og på kanten af et nyt byudviklingsområde Langagergård. Den grønne filet flankeret af Karlslunde parkvej og bane traceet, har en unik kontakt til kysten understreget af det svagt faldende terræn i hele den grønne kile ved Langagergård, der i sin spids netop berører kysten og adgangen til vandet. Kilen fremstår som det sidste åbne land en grøn korridor omgivet af eksisterende parcelhuskvarterer. Her skal etableres et butikscenter og en ny stationsplads med pendlerparkering, busholdeplads og adgang til stationen (område 1). Desuden skal der bygges er og kontorer ved siden af stationsområdet (område2), samt et plejecenter længst mod vest (område 3). Område 1 er ved at blive lokalplanlagt med henblik på en snarlig udvikling, mens nærværende forslag er en strategi for, hvordan område 2 og 3 som et centralt, urbant og offentligt område midt i en forstadsbebyggelse kan udvikles over tid og med udgangspunkt i eksisterende landskabelige kvaliteter. IDÉ At skabe én sammenhængende landskabelig FOR- TOLKNING for en nutidig Bolig- og Centerbebyggelse. At skabe et samlet område med en egen unik KARA- KTER der pirrer øjet og inviterer til fælles brug. At skabe et stationsområde med offentlige rum, der både tilgodeser en funktionel trafikafvikling og kan danne en fleksibel ramme om forskelligartede aktiviteter. At skabe en plan af høj KVALITET, der ved sin beplantning vokser smukt til og fremstår med egen værdighed - også i fremtiden. At genfortolke center typologien i et stedspecifikt og ikonografisk byggeri, der indpasser sig i landskabet At udforme bo-miljøer af forskelligartet karakter, i høj kvalitet og med miljømæssige tiltag. At skabe mulighed for forskellige boformer til forskellige målgrupper og herved skabe et miljø med et sammensat udsnit af mennesker. HELHEDSPLANEN Et nyt - og centerområde, som lægges mellem grønne volde der skærmer af for støj fra vej og bane. Danmarks åbne landskaber er sine steder delvist opdelt af de store trafikale elementer der oftest opleves som negativ kontekst. Med forslaget er der søgt at indarbejde denne skala positivt en nord/syd græsklædt dæmning i form af banen og stationen og tilsvarende den let hævede Karlslunde Parkvej. Det efterlader helhedsplanens område som en forsænket lomme primært tilgængeligt for bløde trafikanter via tunnelgennemgang fra begge sider, og cykel/gangstil langs banevolden. En samlet plan for disponering af volumen og rum, tager sit afsæt i en styrkelse af områdets medfødte åbenlyse muligheder. Ved at tilføje nye natur- og landskabelige elementer sammenføjes en række af disse funktioner til en helhed, der sammen med bebyggelsen, overordnet vil understøtte den visuelle korridor og fysiske bevægelse i området. Centeret og Stationspladsen som bindeleddet mellem de fremtidige etaper mod nord og Strandparken mod syd ved vandet. Boliger, center, landskab og byrum integreres i én samlet rumlig disponering, med udgangspunkt i forstadens skala og grønne karakter. Samtidig tilføjer forslaget noget helt nyt til området, både arkitektonisk og oplevelsesmæssigt. Helhedsplanen er opdelt i tre områder: En centerdel (område 1) der skaber et nedslag på den nord/sydgående bevægelse i den grønne kile. Et grønt og landskabeligt område for og erhverv (område 2). Inden for område 2 må bygges max. 6000m2 er med en gennemsnits-størrelse på ca. 100m2, dvs. ca. 60 er i alt. Desuden må der bygges max. 2500m2 til liberalt er-hverv, det kan være kontorer, tandlæge, læge, frisør, terapeut og café. Længest mod vest placeres et ældrecenter (område 3). Bolig og erhvervsområdet tilpasses mod vest den eksisterende skala med ældrecenteret i op til 4 etager og fortættes gradvist med etage ejendomme i op til 6 etager mod centret og stationen, der således vil opleves mere urbant. Der ønskes en flydende overgang mellem de offentlige arealer. Og det skal tilsigtes at arkitekturen virker sammenhængende og helhedsskabende. FØRSTE DAG TIL SIDSTE STEN Hvordan arbejde med det forudsigelige? Om den fremtid om hvilket det siges det er så svært at spå? Vores svar er fleksibilitet der løsriver sig for de åbenlyse parametre som markedet repræsenterer. Herved skabes en robust plan som virker på forskellige niveauer uanfægtet af økonomiske bevægelser i markedet. Overskudsjord fra første fase kan, såfremt der er overskud, lægges op til volde / bakker undervejs, og skaber et nyt landskab og et nyt sted før næste fase igangsættes Jord-tuerne tilplantes med græs og forskellige 1- og 2 årige dækafgrøder. Når blomsterne er sået, er der ingen pleje. Lupiner, lucerne, kløver, hør osv. Røde, gule, blå og hvide et årstidernes nationalflag. Ideen om haverne vil dermed allerede være skabt fra dag 1, og området vil også uden bebyggelse fremstå som en helhed med en stærk identitet, bare i en mere landskabelig fortolkning. ARKITEKTUR Ethvert sted skal blive en opdagelse og hver detalje en opfindelse det er hvad vi har lært af en arkitektur der ikke glemmes og dermed en diskret hyldest til optimismen i den lyse skandinaviske arkitektur skabt af Arne Jakobsen og hans ligesindede. Det foreslås derfor er en kombination af havernes by og landskabelig træk forenes i en stærk karakterfuld bebyggelse. Alle er placeres som let hævet på et landskabsplateau over havens terræn. Hermed sker en naturlig gradvis opdeling mellem det semi-offentlige og halv-private rum og indarbejdning af parkering i konstruktion hvad angår etageerne. Etageerne skal ses som en slags vertikal have. Dvs der til hver enkelt enhed vil være et stort udendørs terrasse areal. Langs kanten plantes grønt så bygningerne kommer til at fremstå som grønne tinder (jvf. illustration) Boligerne vil have en gennemsnitsstørrelse på omkring 100m2. KARLSLUNDE HELHEDSPLAN // Maj 2009

Skala og volumen For at sikre et harmonisk hele er bebyggelsen i volumen samt højde afstemt efter naboerne mod nord/syd. På denne vis sker der en naturlig optrapning af bygningshøjderne op mod centret. Således sikres på denne ene side bedst mulig udsigtsforhold fra den enkelte og placerer samtidig en større tyngde op mod Centret/ Banen. AKTIVITETSOMRÅDER Livet skal også leves mellem husene. Vi foreslår at der skabes rum for forskellige mindre pladskrævende offentlige aktiviterter, placeret på øer2 mellem bygninger. Dette kan eksempelvis være: Bålplads Boldspil/leg Nyttehaver / sansehaver Petanque bane Større pladskrævende aktiviteter vil finde sted i de tilstødende arealer på Langagergård Nord. PARKERING Parkering i bebyggelsen foregår overvejende i konstruktion. Enten i parterre/høj kælder hvilket tilsikrer at de rene tårne løftes op på et karakteristisk grønt plateau der underbygger billedet af de grønne tinder. Alternativt kan parkering løses som et indskudt dæk mellem liberalt erhverv i stue niveau og etagerne ovenover, eller som integreret i et landskabeligt grønt element, som man eksempelvist ser det løst i Karlslunde kysthave. PRÆVENTIVE FORHOLD - Bolignettet På dette indledende stadie er der gjort en række valg som både søger at virke præventivt og samtidig understøtter ønsket om at skabe trygge rammer for alle. Vi har et stigende behov for at få gode kommunikationsmuligheder til og fra vores. Boligen er med til at fortælle hvem vi er udfra hvordan vi indretter os. Vi kan købe ind og søge information samt løse arbejdsmæssige opgaver når vi vil - døgnet rundt. Disse forhold er med til at stille krav til ens indretning, udstyr og informationssystem. Den skal ikke bare være smuk men i høj grad også funktionel, fleksibel, fremtidssikret og så skal den føles rigtig og trygt dvs. opfylde individuelle krav give os muligheder. Dette sikres ved at forsyne Haverne med et net hvor de enkelte er og butikscenteret forbindes i et lokalt netværk. Udover at erne dermed fremtidssikres opnås der: Brand, tyveri og tryghedsalarm Lokalt netværk der er med til at sikre en større socialt integration. BELYSNING Den generelle lyssætning udføres som høje master, hvorpå der monteres 3-4 projektørspots (jf. perspektiver). Disse lysmaster sørger for den overordnede belysning af området, som sikrer gode orienteringsforhold for cyklister og fodgængere og skaber tryghed, når mørket falder på. De enkelte spots kan drejes og lyset kan forøges i intensitet, hvis der skal skabes særlige fokus områder. Ligeledes kan de monteres med forskellige filtre og effekter, der kaster danner lysrelieffer, mønstre, farver el.lign. på pladsen. Den mere intime og stemningsskabende belysning af torvet sker vha. lys nedfældet direkte i fladen, i pullerter, kanter eller integreret i byrumsinventar som bænke, plantekummer og lign. Belysningen skal godkendes i forbindelse med vejprojektet. BÆREDYGTIGHED En række tiltag er naturligt integreret i helhedsplanen fra en hensyntagen i den store skala ned til planlægningen i den enkelte. På dette foreløbige stade af skitseforslaget er indarbejdet en række elementer som vil kunne suppleres med yderligere tiltag i den mere detaljerede planlægning der følger efter. Jordbalance Det tilsikres at al jord reetableres på grunden igen indenfor Helheds- og lokalplanens rammer. Der anvendes næsten udelukkende med permeable belægninger indenfor området således at regnvand der falder indenfor området fastholdes på grunden. Det skal undersøges, om overfladevandet fra parkeringshus såvel som butikstorv kan indgå i dette. Sol og lysforhold Alle erne orienterer sig med deres opholdsrum mod en sydlig orientering hvorfor der kan arbejdes med anvendelse af passiv solvarme i opholdsrummene. I forbindelse med en nærmere detaljering af projektet kan der tillige naturligt indarbejdes såvel solceller som solvarmepaneler i disse sydvendte glasfacader. Solfangere kan placeres i tag og herved dække størstedelen af husets energiforbrug til varmt vand. Der vil være mulighed for senere detailbearbejdning at integrere solceller i husets syd-vestfacade som pålagt glasset som silketryksflader. Disse matterede områder af glaspartierne kan på denne vis også bidrage til at regulere tilførslen af solens varme ind i bygningen. Hydrobalance/Vandforbrug - forbrugsmønstre Der foretages regnvandsopsamling fra tagflader som genbruges til vandelementet der løber igennem området. Regnvandsbassiner eller lign. kan etableres i det omfang overfladevand fra befæstede arealer ikke kan overledes direkte til eksisterende ledning ved stationen. Overalt i området anvendes udstyr med lavest muligt vandforbrug i forhold til funktion. I toiletter anvendes således lavtskyllende vandbesparende klosetter og termostatiske vandhaner. Luftkvalitet - Støjforhold De eksisterende analyser dækker ikke tilbundsgående dette område men forventes at kunne indarbejdes i et senere projektforløb. Beplantningen langs de ydre kanter i området medvirker til at sænke vindens hastighed i det åbne Strandparkområde ligesom beplantningen har til formål at holde på fugten i området. Det forudsættes at de vejledende grænseværdier i Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997 støj og vibrationer fra jernbaner og vejledning nr.5/1985 beregning af støj fra jernbaner sikres overholdt for er og udeområder.(den vejledende grænseværdi for udendørs støj fra forbikørende tog er 60dB(A)) Desuden skal grænseværdien på 55dB (A) for anden støj for områder udlagt til formål (bl.a vejstøj) overholdes. Affaldssortering Bolig bebyggelsen disponeres så kildesortering kan foretages via nedkast til kælderrum, miljøfarligt affald opsamles og føres til affaldsrum i kælder hvor i separate rum de almindelige fraktioneringer kan finde sted: Pap, papir, glas, alm. affald og miljøfarligt affald som restprodukter fra computere, malerrester, batterier m.v. 3 KARLSLUNDE HELHEDSPLAN // Maj 2009

Masterplan 1:1000 (A3) Langagergaard Karlslunde Parkvej Butikstorv Boliger 4 Stationscenter Plejecenter Område Boliger 4 Tag Parkering Boliger/ Erhverv 5 Boliger/ Erhverv 6 Terminal Tank Stationstorv Jernbanestation 4 KARLSLUNDE HELHEDSPLAN // Maj 2009

Funktioner 1:1000 (A3) Butik/Erhvervsfacader på gadeniveau Fodgænger ruter Butikstorv Boliger Plejecenter Område Boliger Boliger/ Erhverv Boliger/ Erhverv Stationstorv Terminal Tank Jerbbanestation A-A 5 KARLSLUNDE HELHEDSPLAN // Maj 2009

Snit Tilpasning af bygningshøjder Optimale udkig bygningshøjde udvikling højt tog kontor/ parkering liberal erhverv / kontor parkering parkering lavt karlslunde parkvej A-A KARLSLUNDE HELHEDSPLAN // Maj 2009

Bygningstyper / Parkeringskoncept Bolig 4 parkering i parterre Bolig 4 Bolig 4 Bolig 5 Bolig 6 parkering /erhverv parkering erhverv Bolig 5 Bolig 6 KARLSLUNDE HELHEDSPLAN // Maj 2009

Trafik 1:1000 (A3) Biler Fodgænger Cykler Langagergaard Karlslunde Parkvej Plejecenter Område Stationstorv Jernbanestation 8 KARLSLUNDE HELHEDSPLAN // Maj 2009

Områdeopdeling 1:1000 (A3) 3 ca. 10.500 m2 2 ca. 9.760 m2 KARLSLUNDE HELHEDSPLAN // Maj 2009

Matrikler 1:1000 (A3) Eksisterende kommunale matrikler Nye matrikelgrænser til områder 2 og 3 3 2 u 10 KARLSLUNDE HELHEDSPLAN // Maj 2009

Koter 1:1000 (A3) 11 KARLSLUNDE HELHEDSPLAN // Maj 2009

Kloakledninger 1:1000 (A3) Regnvandsledning Spildevandsledning Oplandsgrænse Lysmast 12 KARLSLUNDE HELHEDSPLAN // Maj 2009

Skitser 13 KARLSLUNDE HELHEDSPLAN // Maj 2009