VVM-undersøgelse af ny bane over Vestfyn Høringsnotat vedrørende den offentlige høring i perioden 25. november 2014 til 5. januar 2015 Dato Marts 2015 Dokument 15/00422-3 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon +45 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE 60729018 EAN 5798000893450
Indhold 1. Indledning... 3 2. Vejdirektoratets bemærkninger til høringssvarene... 4 Elmelundskoven - grundvand samt rekreative interesser... 4 Støj og vibrationer... 6 Ny Lillebæltsforbindelse og Middelfart som flaskehals... 6 Kirker og mindre landsbysamfund... 7 Erhvervsområder... 8 Indhegning af banen... 8 Konkrete bemærkninger til linjeføringer... 8 Særlige opmærksomhedspunkter... 10 2
1. Indledning I forbindelse med aftale mellem daværende regering (S, SF og RV), Dansk Folkeparti og Enhedslisten om En moderne jernbane Udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 samt aftale mellem regeringen (S og RV), Dansk Folkeparti og Enhedslisten om fremrykning af investeringer m.v. i Togfonden DK, blev det besluttet at igangsætte en VVM-undersøgelse og anlæg af en ny jernbane over Vestfyn. Projektet er et af elementerne i Timemodellen, så der kan gennemføres togdrift på kun en time mellem Aarhus-Odense. Vejdirektoratet har fået til opgave at udarbejde en VVM-undersøgelse. VVM står for Vurdering og Virkning på Miljøet og er en omfattende undersøgelse af en række forhold, som vil gøre sig gældende hvis en bane bliver anlagt. Undersøgelserne omfatter blandt andet præcis linjeføring, natur og miljøpåvirkninger herunder dyre og planteliv, støj og vibrationer, arkitektonisk forhold, arkæologi og andre forhold. Et af undersøgelsen formål er, at vurdere konsekvenserne for miljøet samt for naboer, som vil blive påvirket ved anlæg af banen. Det er et udgangspunkt for VVM-undersøgelsen, at banen skal placeres i en transportkorridor sammen med den eksisterende motorvej for at reducere generne mest muligt. Vejdirektoratet har overtaget forslag til linjeføringer fra en forundersøgelse, men forventer at disse lijeføringer skal optimeres. Blandt andet vil de forslag, som fremkommer i forbindelse med den indledende høring, indgå i grundlaget for at vurdere behov og muligheder for justering. Vejdirektoratet forventer i foråret 2015 at orientere om, hvilke linjeføringer, der indgår i de videre analyser. Formålet med den indledende høring er at orientere om projektet og indhente synspunkter og forslag, som kan indgå i grundlaget for den videre VVM-undersøgelse. VVM-undersøgelsen forventes færdig i første halvdel af 2016 og her vil der være endnu en høringsrunde, hvor det er muligt at bidrage med kommentarer til den færdige VVM-redegørelse. I anden høringsrunde vil høringssvarene blive samlet og sammen med VVM-redegørelsen og en indstilling for valg af linjeføring fremsendt til transportministeren med henblik på videre drøftelse i forligskredsen Der er indkommet 28 høringssvar i nærværende høringsrunde. I løbet af høringsrunden er der blevet afholdt 2 borgermøder, første borgermøde blev af holdt d. 24. november i Ejby, andet borgermøde blev afholdt d. 2. december i Vissenbjerg. På møderne deltog henholdsvis ca. 250 og 450 borgere. Alle høringssvar er vedlagt som bilag til dette høringsnotat på nær to høringssvar, der behandles som anmodninger om ekspropriering. I dette notat er høringssvarenes bemærkninger behandlet emnemæssigt. Sidst i notatet findes en skematisk oversigt om de emner, der behandles i hvert af de 28 høringssvar. 3
2. Vejdirektoratets bemærkninger til høringssvarene 2.1 Elmelundskoven - grundvand samt rekreative interesser I flere høringssvar, herunder fra Odense Kommune, Vandcenter Syd og Naturstyrelsen, udpeges Elmelundskoven som et særligt vigtigt område i forhold til rekreative interesser og grundvandsbeskyttelse. I området ved Elmelund vest for Odense er der for nyligt gennemført et stort skovrejsningsprojekt. Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Odense Kommune, Naturstyrelsen og Vand Center Syd. Projektet har modtaget EU-støtte. Elmelundskoven har stor rekreativ værdi for beboerne i Odense og omegn. I flere høringssvar påpeges det, at man ønsker stort fokus på mulighederne for at skabe sammenhængene stisystemer og passager for bløde trafikanter også efter anlæg af en ny bane. Det forslås, at dette kunne være en del af de kompenserende handlinger. Der udtrykkes bekymring for støjniveauet i området, særligt fordi den eksisterende bane og motorvejen i forvejen genererer støj. Skoven er fredsskov og der er store vandindvindingsinteresser i området, hvorfor det skal beskyttes både i forbindelse med anlæg og vedligehold. Beskyttelse omhandler fx miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse. På baggrund af interessen i at beskytte Elmelundskoven, har Naturstyrelsen forslået en ny linjeføring syd for Odense: 4
Kortet viser Naturstyrelsens forslag til linjeføring med rød stiplet streg. Naturstyrelsens del af Elmelund Skov er vist med sort skravering og Odense Kommunes del af skoven er vist med lyserød streg. Forslaget minimerer fragmenteringen, så området fortsat kan fungere som en rekreativ bynær skov, hvor der også er plads til store, rekreative arrangementer, som kræver store sammenhængende arealer. Støjen vil samtidig være mindre, fordi banen ligger nede i terrænet. Vejdirektoratet er opmærksom på de rekreative funktioner i området, samt at området er et vandindvindingsområde. Det vil i det videre arbejde blive sikret, at projektet tager hensyn til vandindvindingsområdet og de rekreative interesser i området. Som udgangspunkt dokumenteres områdets værdier grundigt og det vil blive drøftet nærmere med Odense Kommune og Naturstyrelsen. Der er stramme geometriske krav til en højhastighedsjernbane (store kurveradier og små stigninger), hvilket betyder at banens linjeføring er relativt bundet. Ved indfletningen med den eksisterende bane skal der etableres et større og ret pladskrævende anlæg. Den af naturstyrelsen skitserede linjeføring vil blive vurderet nærmere. Umiddelbart vurderes linjeføringen dog at give visse problemer i forhold til friholdelse af Ravnebjerg landsby, ligesom den ret snævre kurve i forbindelse med banens krydsning af motorvejen også vurderes problematisk. Desuden vil en sammenfletning med den eksisterende bane i selve skovområdet beslaglægge et ikke uvæsentligt areal til et relativt stort bygværk. Jernbanen vil uanset om det bliver den nordlige eller den sydlige linjeføring passere gennem skovrejsningsområdet ved Elmelund. 5
2.2 Støj og vibrationer Det er en stor bekymring i mange høringssvar, at den nye bane vil generere støj og vibrationer. Det er naturligvis en individuel påvirkning i forhold til hvor den enkelte bor eller opholder sig. Vejdirektoratet har opmærksomhed på de gener fra støj og vibrationer, som jernbanen vil påføre omgivelserne, og dette tema er en vigtig del af VVM-undersøgelsen. Der vil blive gennemført detaljerede støjberegninger for begge løsninger, og der vil ligeledes blive skitseret afværgeforanstaltninger i form af støjskærme og støjisolering. Tilsvarende støjen fra den nye bane gennemføres en kortlægning af omfanget af vibrationsbelastede boliger for hvert linjeføringsforslag. En bolig betragtes som vibrationsbelastet når vibrationsniveauet overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi. Grænseværdien knytter sig til det gennemsnitlige maksimalniveau for den togtype, der giver anledning til det højeste vibrationsniveau. Til kortlægningen benyttes en nyudviklet beregningsmodel for jernbanevibrationer, som bygger på et stort antal vibrationsmålinger i forskellige danske huse. Afhængig af situationen og de lokale forhold er der forskellige muligheder for at vibrationsisolere sporet. Støj og vibrationer vil ligeledes indgå i vurderingerne i forbindelse med de ekspropriationer, som skal gennemføres for at skabe plads til jernbanen. 2.3 Ny Lillebæltsforbindelse og Middelfart som flaskehals Et par høringssvar peger på muligheden for at bygge en ny Lillebæltsforbindelse med bane i stedet for nærværende projekt. Når den nye bane er bygget vil togene alligevel skulle igennem Middelfart, flere er bekymrede for om tidsgevinsten reduceres her, fordi Middelfart station ikke har den nødvendige kapacitet. En ny forbindelse over Lillebælt er tidligere undersøgt på overordnet niveau i en strategisk analyse ( Lillebælt Ny bane og vejforbindelse >>> Strategisk analyse, Rapport 464 2013 ). Her blev det vurderet, at en kombineret vej- og bane Lillebælts-forbindelse mellem Kauslunde og Brejning vil koste ca. 15 mia.kr. Der er i Togfond-rapporten præsenteret en kortere forbindelse via en ny Lillebæltsbro. Den anlægspris på 6,6 mia. kr., der er præsenteret i rapporten, er banens marginalandel, forudsat at der etableres en kombineret vej- og banebro (som så ville koste ca. 13 mia. kr.) Besparelsen vil være på 4-5 min. for rejsende mellem Odense og Aarhus og på 2 min for rejsende mellem Odense og Kolding/Esbjerg. Dermed kan Timemodellen ikke realiseres med denne kortere udgave af en ny Lillebæltsforbindelse. Desuden er det også en mere kostbar løsning. En ny forbindelse over Lillebælt er ikke en del af Togfonden DK. Det forventes, at en evt. ny jernbaneforbindelse over Lillebælt skal ligge nord for den nuværende motorvejsbro. Dette betyder, et en strækning fra Nørre Åby til Kauslunde vil blive overflødig eller få en mindre betydning hvis/når en ny jernbaneforbindelse over Lillebælt bygges en gang i fremtiden. 6
Alle tog vil fortsat køre igennem Middelfart og de fleste vil så køre ad den nye bane og få af den gamle bane. Som udgangspunkt er der kun planlagt maksimalt 5 tog i timen i hver retning på den nye bane og 2 tog i timen i hver retning via den eksisterende jernbane det vurderes ikke til at være et kapacitetsmæssigt problem igennem Middelfart. Ligesom i dag, vil alle tog ikke stoppe i Middelfart, Timemodellens Superlyntog kører igennem. 2.4 Kirker og mindre landsbysamfund Kirker og mindre landsbysamfund bl.a. Skallebølle, Ravnebjerg og Nørre Aaby og Fyns stift har indsendt høringssvar, som udtrykker stor bekymring for kirkerne på strækningen. Flere høringssvar fra private borgere udtrykker samme bekymring. Det understreges, at kirkerne er fælles kulturarv, og at den valgte linjeføring må respektere kulturarven ved at holde passende afstand til kirker og kirkegårde. Fyns stift anmoder om at blive inddraget så tidligt som muligt i processen omkring vurdering af hvad en passende afstand udgør i de konkrete tilfælde. Stiftet forudsætter, at Vejdirektoratet er opmærksom på beskyttelseszonerne ved kirkerne i det åbne land, det være sig kirkebyggelinjen i henhold til 3 i Naturbeskyttelsesloven (beskyttelseszone på 300 m), kirkebeskyttelseszoner udpeget i gældende kommuneplan (ind- og udsigtskiler ved kirker i det åbne land) eller tinglyste kirkeomgivelsesfredninger (såkaldte Exner-fredninger). Vejdirektoratet er opmærksom på problemstillingen. Der er flere kirker på den 35 km lange projektstrækning, og problemstillingen er derfor relevant i forhold til flere lokaliteter langs strækningen. I Naturstyrelsens vejledning om kirkebyggelinjer er anført: Bestemmelsens formål er at beskytte kirker, der ligger mere eller mindre åbent i landskabet mod, at der opføres bebyggelse på over 8,5 m, som virker skæmmende på kirken. Beskyttelseszonen omfatter som udgangspunkt hele området ud til en afstand af 300 m målt fra kirkebygningen. Bestemmelsen omfatter dog ikke kirker, hvor der er bymæssig bebyggelse hele vejen rundt inden for beskyttelseszonen. Begrebet bymæssig bebyggelse afgøres ud fra en konkret vurdering af arealernes bebyggelsesmæssige karakter, og er således ikke knyttet til arealets zonestatus. I områder uden for bymæssig bebyggelse vil bestemmelsen fortsat især få betydning for regulering af landbrugsbyggeri samt placering af vindmøller og elmaster. Bestemmelsen supplerer således de ældre og ret snævre kirkeomgivelsesfredninger (provst Exnerfredninger), og den registrering og planlægning, som en række amtskommuner har udarbejdet med henblik på at sikre kirkernes omgivelser. Det vil primært være elmaster i jernbaneprojektet, som kan komme i konflikt med beskyttelseszonen. Elmasterne er som udgangspunkt lavere end 6,8 m., men banens placering i landskabet kan betyde, at højden over terræn på strækninger overstiger 8,5 m. 7
Banens skæmmende virkning på kirker i nærheden af linjeføringerne vil blive belyst i landskabsanalysen og eventuelt visualiseret på fotos. Vejdirektoratet vil kontakte Fyns stift, når der foreligger konkrete linjeføringer for jernbanen, således at spørgsmålet om nærhed til områdets kirker kan drøftes nærmere. 2.5 Erhvervsområder To virksomheder (Standmøllen A/S og Bodycote Varmebehandling A/S) har indgivet høringssvar, hvor de gør opmærksom på omkostningerne ved en flytning. Middelfart Kommune har også adresseret problemstillingen. Vejdirektoratet er opmærksom på denne problemstilling. Der arbejdes på at finde løsninger, som begrænser påvirkningen af erhvervsområdet i Ejby. Den sydlige linjeføring vil gå gennem erhvervsområdet, men generne søges begrænset. En løsning med placering af jernbanen i en banegrav undersøges I den sammenhæng skal også risikoforhold ved nærheden til virksomhederne belyses. 2.6 Indhegning af banen I et par høringssvar udtrykkes bekymring for sikkerheden omkring en højhastighedsbane. Banen bør hegnes ind, så mennesker og dyr ikke kan komme til skade. Synspunktet er noteret. Der er fordele og ulemper ved en eventuel hegning af jernbanen. Spørgsmålet vil blive behandlet nærmere i samarbejde med Banedanmark og andre relevante myndigheder. Sikkerhed for mennesker og dyr er naturligvis højt prioriteret. 2.7 Konkrete bemærkninger til linjeføringer Udfletning rykkes 3-400 meter umiddelbart vest for Odense Gert Vinther og Claus Bach (høringssvar nr. 3 og 6) foreslår begge, at der udarbejdes en linjeføring der fletter ud umiddelbart vest for viadukten på Bavnedamvej. Med andre ord, at udfletningen rykkes 3-400 m. De argumenterer blandt andet med, at området der skæres af skovområdet begrænses. 8
Synspunktet er noteret. Jernbanens krydsning af motorvejen er under alle omstændigheder et stort og kompliceret bygværk, da krydsningen skal ske i en ret spids vinkel. Der arbejdes med flere alternative placeringer af den østlige krydsning. Se i øvrigt bemærkninger under pkt. 2.1. Nordlig linjeføring med skæring af motorvej ved Ejby Tim Gørtz (høringssvar nr. 7) forslår den nordlige linjeføring, men med et kryds af motorvejen efter Ejby afkørsel 56. Han argumenterer for Ravnebjerg Kirke, Indslev kirke og industrien I Ejby hermed spares. Synspunktet er noteret, og vil indgå i det videre arbejde med fastlæggelse af linjeføringer. Udvidelse af den eksisterende bane med et ekstra spor Bert Neel med ca. 250 medunderskrivere (høringssvar nr. 8) foreslår en ny forbindelse over Lillebælt. Dette forslag er behandlet i afsnit 2.3. Et andet forslag fra gruppen går på, at udvide VVMundersøgelsen til at omfatte muligheden for at placere et tredje spor langs det nuværende skinnenet over Vestfyn. En udbygning af den nuværende jernbane over Vestfyn med ét eller to nye spor vil ikke give mulighed for at opnå den ønskede tidsbesparelse, dels fordi det ikke vil være muligt at køre 250 km/t dels fordi denne løsning vil være fire km længere end en linjeføring langs motorvejen. Desuden vurderes det også som problematisk at føre et eller to nye spor gennem stationsbyerne på strækningen. 9
Placering maks. 60 meter fra motorvejen Inger Markussen (høringssvar nr. 13) foreslår, at hvis den nye bane placeres i den sydlige linjeføring, så bør den placeres maks. 60 meter fra motorvejen og over lodsejerne på Koelbjergvej 70 og 77. Motorvejsprojektet ejer alligevel det meste jord her er argumentet. Vejdirektoratet er sammen med projektets rådgivere i færd med at undersøge hvor tæt jernbanen kan placeres på motorvejen. Det vurderes som formålstjenligt at sikre, at der under alle omstændigheder er plads til en evt. fremtidig udbygning af motorvejen. Desuden har en række andre forhold betydning for hvor tæt jenbanen kan lægges på motorvejen, herunder den fremtidige vedligeholdelse af de to infrastrukturanlæg, lysgener fra modkørende tog/biler og jenbanens begrænsede muligheder for at følge motorvejens forløb i landskabet. Udfletning længere mod vest efter Kauslunde og seks spor fra Odense til Bolbro Ebbe Sand (høringssvar nr. 16) mener at banen bør løbe parallelt gennem Kauslunde og mod Middelfart og gerne lidt længere, men ikke helt hen til broen. Mod øst mener han, at det ville være optimalt med seks spor fra Odense til Bolbro. Herefter ville de to spor gå under niveau mod Svendborg, og de fire øvrige ville splitte i to dobbeltsporede baner hhv. den gamle og den nye højhastighedsbane. I forundersøgelsen er forudsat niveaufrie krydsninger i de to ender af projektet. De ovenfor skitserede løsninger er interessante, og vil blive undersøgt nærmere, med henblik på at vurdere om skitseprojekteringen også skal omfatte indfletninger med den eksisterende bane i niveau. Ud over de anlægstekniske forhold ved de to alternative løsninger, er det også relevant at vurdere de trafikale og arealmæssige konsekvenser. Justeret linjeføring ved Elmelund skov Problemstillingen er behandlet under punkt 2.1 2.8 Særlige opmærksomhedspunkter I flere høringssvar bemærkes særlige forhold som Vejdirektoratet bør tage til efterretning i VVMundersøgelsen. En række af disse forhold gengives her: Fra høringssvar nr. 5: - Skallebølle Skole ligger så tæt på den sydlige linje, at der vil være massive støjproblemer - Underkørslen ved Kelstrupskovvej er vigtig for ejendommens fortsatte eksistens. - Tværs over den sydøstlige ende af matrikel nr. 2a, Kelstrup By, Vissenbjerg løber et stort drænrør, hvori overfladevand fra motorvejen, tankene fra restepladsen løber - Tværs over ovennævnte mark løber også en kloakledning, som afleder spildevand fra rastepladsen og Kelstrupskov Flere høringssvar peger på problematikken omkring gas- og højspændingsledningerne, der ligger nord- og syd for motorvejen. 10
Fra høringssvar nr. 18 - Palm kartofler, Bøllemosegyden 58, kører dagligt med store dobbelthænger lastvogne på tværs her. Og de vil have brug for en tog-bro af relativt stor højde. Det vil sandsynligvis være nødvendigt ved begge linjeføringsforslag. Ovenstående betragtninger er nyttige for planlægningen af den nye jernbane, og vil indgå i det videre arbejde med skitseprojektering af jernbanen. Med hensyn til gas- og højspændingsledningerne er Vejdirektoratet særligt opmærksomme på disse. Vejdirektoratet er i dialog med Energinet om problemstillingen. Det vurderes umiddelbart, at det kan blive nødvendigt at flytte ledningerne på delstrækninger. 11