D Indsigt Nummer 2 22. januar 28 Danmark har for få vækstvirksomheder Af Udviklingsdirektør Anders Hoffmann, FORA, ah@ebst.dk, Økonom Ditte Rude Petersen, FORA, dpe@ebst.dk, og Chef for MMV & Entrepreneurship i DI Thomas Møller Sørensen, tms.di.dk 4 Tidligere indsats kan forbedre dansk vækstiværksætteri Danmark har i de senere år forbedret sin indsats i forhold til at skabe vækstiværksætteri. Forskning peger på, at yderligere fremgang kræver mere målrettet indsats på uddannelse og træning i iværksætteri. Danmark skal skabe en ny vækstvirksomhed mere hver eneste dag for at komme på niveau med verdens førende iværksætterlande. På tværs af de danske regioner er der stor forskel på antallet af vækstvirksomheder. Der er flest vækstvirksomheder placeret i hovedstadsområdet. Omkring 25 pct. af virksomheder i vækst er placeret i Midtjylland, hvilket er mere end det dobbelte af antallet i Nordjylland og på Sjælland. 6 Stigende ambitioner blandt danske Ny undersøgelse viser, at danske bliver stadigt mere ambitiøse. Mere end 3 pct. af iværksætterne forventer i de kommende år at ansætte mere end 1 nye medarbejdere. Regeringen har sat et ambitiøst mål om, at Danmark i 215 skal være blandt de lande i verden, hvor der er flest vækst. Der er imidlertid lang vej, hvis Danmark skal indhente f.eks. USA, et af verdens førende iværksætterlande. Danmark har ca. 7 vækstvirksomheder, som har haft en årlig vækst på mere end 2 pct. over tre år. Det svarer til omkring 3 pct. af de danske virksomheder med 1+ ansatte. I USA er der ca. 57. vækstvirksomheder, og det svarer til omkring 4,5 pct. af de amerikanske virksomheder med 1+ ansatte. Andelen af vækstvirksomheder er altså væsentlig større i USA, end den er i Danmark. Hvis Danmark skal indhente USA kræver det både flere nye vækstvirksomheder (mindre end fem år gamle) og flere etablerede vækstvirksomheder (mere end fem år gamle). Vækstvirksomheder i DK og USA, 23 Andel af virksomheder med 1+ ansatte 5 4 3 2 1 Danmark USA Nye vækstvirksomheder Etablerede vækstvirksomheder indsigt.di.dk I Danmark er omkring 45 af vækstvirksomhederne mere end fem år gamle, mens 25 af virksomhederne er mindre end fem år. Det svarer til, at de nye virksomheder udgør ca. 35 pct. af det samlede antal vækstvirksomheder.
Selv den bedste region er langt bagefter USA Stor forskel på vækstvirksomhedsraten i de danske regioner Ingen danske regioner har samme vækstrateniveau som USA. Selv hovedstaden, som har den største andel af vækstvirksomheder i Danmark, har kun en andel på 3,5 pct. Hovedstaden ligger således over landsgennemsnittet på 3 pct. Det samme gør Nordjylland. Midtjylland og Syddanmark tangerer kun gennemsnittet, mens Sjælland ligger væsentligt under. Vækstvirksomhedsrate, 23 (Pct.) 5 4 3 2 1 Hovedstaden Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland I alt DK I alt USA En stor del af de danske vækstvirksomheder er lokaliseret i hovedstaden. Det hænger sammen med, at hovedstæder generelt tiltrækker virksomheder inden for nye og hurtigtvoksende industrier som f.eks. it-service og telekommunikation. Det ses også i andre hovedstæder som London og Stockholm. Dertil kommer, at mange virksomheder søger til hovedstaden, fordi der her er et større udbud af arbejdskraft, kapital og kvalificerede rådgivere, og fordi det også er her, virksomhederne finder en stor efterspørgsel. Efter hovedstaden følger regionerne Midtjylland og Syddanmark, som hver især huser godt 2 pct. af vækstvirksomhederne. Nordjylland og Sjælland har kun omkring 1 pct. hver. Vækstvirksomhederne fordelt på regioner Regionernes andel 4 35 3 25 2 15 1 5 Hovedstaden Midtjylland Syddanmark Nordjylland Sjælland Min. 36 flere vækstvirksomheder Behov for flere vækstvirksomheder Hvis Danmark skal nå USA, det vil sige nå op på en vækstvirksomhedsrate på 4,4 pct., betyder det, at vi skal have ca. 36 flere vækstvirksomheder. I 23 havde vi 721 vækstvirksomheder. 2
Skal alle regioner op på det amerikanske gennemsnit, vil det f.eks. betyde, at Sjælland skal fordoble antallet af vækstvirksomheder fra 65 til 128, mens hovedstaden kun mangler 81 for samlet set at nå op på 352 vækstvirksomheder. Antal vækstvirksomheder hvis alle regioner skal have en vækstvirksomhedsrate på 4,5 pct. Antal virksomheder 5 4 3 Ekstra for at nå USA-niveau Nuværende antal 2 1 Hovedstaden Midtjylland Syddanmark Nordjylland Sjælland Der kan imidlertid være en række gode forklaringer på, at der er forskel på væksten i de forskellige regioner. F.eks. kan forskelle i industristruktur, og dermed regionernes specialisering inden for visse brancher, have betydning for væksten i regionerne. Hovedstaden skal skabe 4 pct. flere vækstvirksomheder Hvis hovedstaden derimod med de fordele regionen har fortsat skal generere 4 pct. af Danmarks vækstvirksomheder, betyder det, at regionen skal øge antallet af vækstvirksomheder med 135 virksomheder. Og frem for at fordoble antallet skal Sjælland have 32 flere vækstvirksomheder. Antal vækstvirksomheder hvis Danmark samlet set skal have en vækstvirksomhedsrate på 4,5 pct. Antal virksomheder 5 4 3 Ekstra for at nå USA-niveau Nuværende antal 2 1 Hovedstaden Midtjylland Syddanmark Nordjylland Sjælland Hovedstaden skal altså skabe mellem 8 og 135 flere vækstvirksomheder. Midtjylland skal skabe 8 og Nordjylland 35 flere vækstvirksomheder uanset hvilken metode, der anvendes. Syddanmark skal skabe mellem 75 og 9 flere og Sjælland mellem 3 og 65 flere vækstvirksomheder. Det er således en stor udfordring Danmark står overfor, hvis de danske virksomheder skal opleve de samme vækstrater, som de amerikanske virksomheder oplever. 3
Tidligere indsats kan forbedre dansk vækstiværksætteri Torben Bager, Professor, IDEA, tob@idea.sdu.dk Danmark har i de senere år forbedret sin indsats i forhold til at skabe mere og bedre vækstiværksætteri. Ny forskning peger på, at yderligere fremgang kræver målrettet indsats. Først og fremmest ved at kanalisere midler til i de helt tidlige faser og gennem mere uddannelse og træning i iværksætteri i uddannelsessystemet. Regeringen har i en årrække pointeret, at Danmark skal satse på at få udklækket flere vækst. Hovedbegrundelsen er, at vækst og yngre vækstvirksomheder skaber hovedparten af de nye job i samfundet. Danmarks fremtidige økonomiske velfærd står og falder altså med vores evne til at udklække vækst og yngre vækstvirksomheder. Hemligheden bag ivæksætteri Regeringens politik over for vækst er i de senere år blevet mere bredspektret. For et par år siden satsede regeringen især på at støtte højteknologiske vækst. Alle synes i dag at være enige om, at der er brug for at satse bredere. Vækstvirksomhederne findes i alle brancher, og det brede lag af vækstvirksomheder er hverken teknologiske eller internationale frontløbere. Hemmeligheden er først og fremmest en skarp forretningsidé, der skaber værdi for kunderne, tilsat ns og medarbejdernes evne til at bevæge sig hurtigt og effektivt ud på markedet. Men hvordan udklækker man i praksis flere vækst? Skal man sætte ind i de tidlige faser af iværksætterprocessen, eller når væksten er godt på vej til at blive realiseret? Uddannelse har størst effekt Mange nye initiativer i de senere år I de senere år har vi set rigtig mange nye tiltag til at realisere regeringens målsætning både fra offentlig og privat side. De fem regionale væksthuse er et nyt bidrag fra regeringen. Connect Denmark laver en fornem indsats, som nu styrkes i et samarbejde med Vækstfonden. Og IDEA sørger bl.a. for, at vi i højere grad får undervist og trænet de studerende i iværksætteri, kreativitet og innovation. Resultaterne er også begyndt at melde sig. Både Iværksætterindeks-rapporterne og Global Entrepreneurship Monitor (GEM)-rapporterne har i de seneste år observeret en styrkelse af Danmarks præstationer på feltet. Men der er samtidig plads til forbedring blandt andet ved at satse meget mere på den tidlige indsats og på den måde få flere ind i fødekanalen. Der er to hovedbegrundelser for at lægge vægt på indsatsen i startfasen frem for den mere modne vækstfase. Den ene er, at det er her, behovet for offentlig støtte er størst. Eller sagt med de teoretiske briller på: Det er her, markedsfejlene er størst. Senere i forløbet kan mange vækst klare opgaverne med egne 4
midler. Deres virksomhed er godt i gang, de har ofte fået skabt et ressourcegrundlag for vækst, og de kan bedre overbevise investorer og andre aktører om, at deres virksomhed har potentiale til noget stort. Den anden hovedbegrundelse er, at helt ny forskning peger på, at tidlig indsats i uddannelsessystemet er af afgørende betydning for udklækningen af vækst. En ny analyse af data fra Global Entrepreneurship Monitor (GEM) projektet fra knap 5 lande og over syv år viser, at den eneste af GEM s ni rammebetingelser, der signifikant påvirker andelen af vækst i den samlede befolkning i de deltagende lande, er uddannelse og træning. Mest målbar effekt i de tidlige faser Politisk indsats i tre hovedfaser Det er altså i den tidlige fase, behovet for politiske tiltag er størst og effekten målbar, om end den først viser sig på langt sigt. På den korte bane er effekten af politiske tiltag i de senere vækstfaser givetvis større, fordi man her med større sikkerhed kan identificere vækstiværksætterne. Her kan man så at sige plukke de bedste fra og give dem særlig støtte i form af tilbud om finansiering, rådgivning, netværk og kompetenceudvikling. Figuren opridser de vigtigste politiske virkemidler i tre faser. Startfasen Motivation af elever/ studerende Konkurrencer om forretningsidéer og -planer Undervisning og træning af elever/ studerende Studentervæksthuse og inkubatorer Støtte til Proof of Concept og patentering Tidlig vækstfase Øget adgang til seed kapital Mentorordninger Netværkstiltag (fysiske og virtuelle) Træning i ledelse og forretningsudvikling Adgang til specialiserede toprådgivere Løfteraketter : kompetenceudvikling og coaching i lukkede netværk Moden vækstfase Adgang til venture og business angle kapital Mentorordninger Netværkstiltag (fysiske og virtuelle) Støtte til internationalisering Løfteraketter : kompetence-udvikling og coaching i lukkede netværk Såfremt man vælger at satse mest på startfasen, må man gøre sig klart, at vi har at gøre med potentielle vækst, dvs. der endnu ikke i praksis har demonstreret, at de kan skabe en vækstvirksomhed. Derfor er de vanskeligere at identificere, og sløret på rattet er større. Indsatsen bør derfor sigte bredt. I uddannelsessystemet skal alle elever og studerende ideelt set udsættes for events o.l., der åbner deres øjne for iværksættermuligheden og introducerer dem til fagområdet. Men der skal også være tilbud til de særligt interesserede både om faglig fordybelse og konkret træning og coaching i at skabe og udvikle videntunge forretningsidéer. 5
Erhvervsøkonomisk Barometer Stigende ambitioner blandt danske Thomas Schøtt, Ph.D., IDEA tsc@sam.sdu.dk Ny undersøgelse viser, at danske bliver stadigt mere ambitiøse. I perioden fra 2-25 forventede ca. hver tredje iværksætter, at de ikke inden for fem år ville få behov for at ansætte medarbejdere. I dag er denne gruppe faldet til 2 pct. Mere end 3 pct. af iværksætterne forventer at ansætte mere end 1 nye medarbejdere. Sammenlignet med ambitionsniveauet blandt resten af Europas er det danske ambitionsniveau gennemsnitligt. Den seneste GEM-undersøgelse 1 peger på en række interessante forhold vedr. ambitionsniveauet og udvikling af ambitioner blandt de danske. Procentdelen af, der ikke forventer at ansætte nogen medarbejdere overhovedet inden for en periode på fem år, er faldet fra 27 pct. i perioden 2-25 til 2 pct. i 26-27. Procentdelen af, der forventer at få 1 eller flere ansatte i opbygningen, er til gengæld steget fra 29 pct. til 32 pct. i dag. Disse ændringer viser, at nutidens har højere ambitioner end gårsdagens, og at ambitionsniveauet er stigende. Stigende ambitionsniveau Iværksætternes forventning til størrelsen på deres virksomhed efter fem år kan sammenlignes med den faktiske størrelse af andre virksomheder, der har nået en alder på fem år. Omkring 36 pct. har ingen ansatte, mange har få ansatte, og kun 16 pct. har ti eller flere ansatte. Så iværksætternes ambitioner for størrelsen på deres virksomhed efter fem år ses at være langt højere end de faktiske størrelser på de virksomheder, der allerede har opnået en alder på ca. fem år. Stigende ambitionsniveau blandt danske Iværksætteres ambition i 2-25 for fremtidig størrelse Iværksætteres ambition i 26-27 for fremtidig størrelse Faktisk størrelse af virksomheder ansatte 27 2 36 1-9 ansatte 44 49 48 1+ ansatte 29 32 16 Anm.: I undersøgelsen er 246 spurgt i 2-25, 282 spurgt i 26-7 og 263 ejer af virksomheder, der er cirka fem år gamle. Kilde: Growth-Entrepreneurship in Denmark 27- studied via Global Entrepreneurship Monitor. 1 Growth-Entrepreneurship in Denmark 27 studied via Global Entrepreneurship Monitor. 6
Dansk ambitionsniveau omkring gennemsnittet Det danske ambitionsniveau i et internationalt perspektiv Ambitionsniveauet blandt danske kan også belyses i en international sammenhæng. Sammenligningen viser, at tjekkiske har de højeste vækstambitioner, mens de portugisiske har de laveste vækstambitioner. Danske er derimod mere ambitiøse end i Norge, Finland og Sverige. Mere generelt har de danske et ambitionsniveau omkring gennemsnittet. Iværksætteres vækstambitioner i udvalgte lande Tjekkiet 3,3 Letland 2,7 Rusland 2,2 Slovenien 2,1 Island 1,7 Danmark 1,6 Norge 1,5 Finland 1,3 Spanien 1,2 Sverige 1,2 Portugal 1,2 Anm.: Sammenligningen er foretaget med data fra GEM-rapporten og ved at udregne et gennemsnit for danske s vækstambitioner og et gennemsnit for iværksætterne i ethvert andet land (ambitionerne er målt på en logaritmisk skala). Kilde: Growth-Entrepreneurship in Denmark 27- studied via Global Entrepreneurship Monitor Vækstambitioner er tæt knyttet til ambitioner for innovation og eksport Undersøgelsen viser også, at der er en tæt sammenhæng mellem ambitioner for vækst og ambitioner for innovation 2 og eksport 3. Blandt de ikke-innovative forventer kun 24 pct. at få ti eller flere ansatte i opbygningen, mens hele 47 pct. af de innovationsorienterede forventer ti eller flere ansættelser i opbygningen. Ivæ rksæ t ternes vækstambition og ambition for innovation Innovationsorienterede Ikke-innovative forventes ansat 13 21 1 9 forventes ansat 4 55 1+ forventes ansat 47 24 Anm.: 229 innovationsorienterede og 131 ikke-innovative er spurgt i undersøgelsen. Kilde: Growth-Entrepreneurship in Denmark 27 studied via Global Entrepreneurship Monitor Blandt iværksætterne uden eksportorientering har kun 31 pct. en forventning om at få ti eller flere ansatte i opbygningen, men blandt de eksport-orienterede har hele 46 pct. en forventning om at eksportere. Så eksportorienterede, 2 Iværksætternes forventning til innovation undersøges i GEM ved at spørge, hvorvidt produktionsteknologien er ny, om produktet vil være nyt for kunderne, og om der kun vil være få konkurrenter. 3 Iværksætternes forventning til eksport undersøges i GEM ved at spørge, hvorvidt iværksætterne forventer / vil have kunder i udlandet. 7
sammenlignet med hjemmemarkedsorienterede har langt højere vækstambitioner. Ivæ rksæ t ternes vækstambitioner og ambition for eksport Eksportorienterede Iværksættere uden eksportorientering forventes ansat 13 2 % 1 9 forventes ansat 41 49 % 1+ forventes ansat 46 31 % Anm. 152 eksportorienterede og 179 uden eksportorientering er spurgt i undersøgelsen Kilde: Growth-Entrepreneurship in Denmark 27- studied via Global Entre-preneurship Monitor Vækstambitionen går altså ofte hånd i hånd med en ambition om innovation og en ambition om eksport. Sammenfaldet udtrykker en ambition, der er generel og omfattende. DI INDSIGT Erhvervspolitisk nyhedsbrev Ansvarshavende redaktør Poul Scheuer Redaktør Michael Carlsen, mic@di.dk Journalist Kaare Pedersen, kpn@di.dk Redaktionen slut 18. Januar 28 indsigt.di.dk Udgives af: Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard 18 1787 København V Tlf. 3377 3377 Fax 3377 33 di@di.dk www.di.dk Tryk: Kailow Graphic Tryk: ISSN 164-4924 Online: ISSN 164-4932 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Erhvervsøkonomisk Barometer udgives af DI i samarbejde med FIH og offentliggøres i DI INDSIGT. 8