20 udfordringer til dansk uddannelsespolitik

20 udfordringer til dansk uddannelsespolitik

INDHOLD INDLEDNING SPOT PÅ HULLERNE I UDDANNELSESSYSTEMET BEHOV FOR LØFT AF KVALIFIKATIONER 1. Restgruppen vokser 2. Folkeskolen svigter de basale færdigheder 3. 10. klasse tabt mellem folkeskole og ungdomsuddannelser 4. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er alt for højt KOMPETENCELØFT TIL FLERE VOKSNE 5. Danskerne læser og regner for dårligt 6. De ufaglærte får ikke nok efter- og videreuddannelse 7. Markedsstyring virker ikke 8. Alle ønsker GVU-forløb undtagen GVU-målgruppen 9. Voksenvejledningen der blev væk UDDANNELSERNE SKABER FORKERTE KVALIFIKATIONER 10. For få uddannes indenfor service området 11. Mangel på praktikpladser 12. Gymnasiet kvalificerer til at studere - men afskrækker fra at komme i gang 13. Studenter uddanner sig for lavt 14. Omvalget på videregående uddannelser er for højt 15. Behov for nye kortere videregående uddannelser 16. Danmarks antal af ph.d. ere er mindre end andre lande STORE GRUPPER LADES I STIKKEN 17. Den sociale arv lever i bedste velgående 18. Uddannelsessystemet modvirker integrationen 19. Uddannelserne forøger et kønsopdelt arbejdsmarked 20. De ældre falder ud af arbejdsmarkedet ORDFORKLARINGER KILDE- OG DOKUMENTATIONSLISTE REDAKTION Landsorganisationen i Danmark TEKST Lars Bøgeskov/Spotkommunikation GRAFISK DESIGN Rikke Skovgaard/Spotkommunikation TRYK SP3 OPLAG 2000 ISBN 10: 87-7735-734-5 og 13: 978-87-7735-734-3 VARENR. 4245 DATO Oktober 2005 2

INDLEDNING SPOT PÅ HULLERNE I UDDANNELSESSYSTEMET Hver gang en klasse på 20 elever forlader folkeskolen, vil fem af eleverne aldrig få en videregående uddannelse. Sidstnævnte har vi med et forstemmende ord døbt restgruppen. Alene ordet må få det til at gyse i forældre til teenagebørn. Men bekymringen stopper ikke ved havelågen. Samfundsøkonomisk er vi vidner til et grotesk ressourcespild, vi på ingen måder har råd til. Hvis vi skal klare os i en globaliseret verden, kræver det uddannelse, uddannelse og atter uddannelse. Men restgruppen vokser. Fra godt 21 procent i 2000 til 25 procent i 2003. Den udvikling skal stoppes og vendes. LO har derfor i denne pjece sat spot på de 20 største problemer eller udfordringer vi står overfor. I Folkeskolen står det nu lysende klart, at elevernes læsefærdigheder er for ringe. I et vidensamfund som vores er det simpelthen ikke godt nok, at hver femte elev forlader folkeskolen uden at kunne læse ordentligt. På erhvervsskolerne falder et rystende stort antal af eleverne fra. Hele 25 procent gør ikke deres uddannelse færdig, blandt andet fordi vi oplever en katastrofal mangel på praktikpladser. Når de unge er kommet ud på arbejdsmarkedet, er det dem med de korteste eller ingen uddannelse, der får mindst efteruddannelse. Desuden kender for få lønmodtagere deres rettigheder og muligheder for efteruddannelse. Det haster derfor med en reform af voksenvejledningen. Også når det gælder de videregående uddannelser halter systemet. Kun cirka halvdelen af dem, der tager studentereksamen, tager bagefter en videregående uddannelse. Når de unge så endelig påbegynder en længevarende uddannelse finder 40 procent ud af, at de har valgt forkert og hopper videre til en anden uddannelse. Dette resulterer naturligvis i et alt for stort tidsforbrug for både samfundet og den enkelte. Desuden mangler vi helt åbenlyst en sammenhæng mellem korte, mellemlange og videregående uddannelser. Der er stadig afgørende skel mellem en gymnasial/ akademisk vej og en praktisk erhvervsrettet vej i uddannelsessystemet. Første valg binder og det gør det svært at hoppe over skellet. Listen over uhensigtsmæssigheder i vores uddannelsessystem er desværre endnu længere. En af de sørgelige konsekvenser er, at vi trods vores højt besungne lighedssamfund, har en langt lavere social mobilitet end lande som for eksempel Sverige og Finland. Fabriksarbejderens datter har sværere ved at få en uddannelse i Danmark end andre steder. Kun 3 (tre!) procent af de ufaglærtes børn får en lang videregående uddannelse, mens 37 procent af børn med akademiske forældre får en lang videregående uddannelse. I øjeblikket er Danmark ved at tabe kampen om vores eneste ressource uddannelse. Det vil tage år at vende udviklingen. Derfor er der brug for en massiv indsats nu. Fagbevægelsen sætter med denne pjece spot på de områder, der trænger til akut hjælp. Tine Aurvig-Huggenberger Næstformand, LO 3

BEHOV FOR LØFT AF KVALIFIKATIONER 1. RESTGRUPPEN VOKSER > Kurven er knækket den forkerte vej. En fjerdedel af en ungdomsårgang får ingen uddannelse, hvilket skaber flere tabere på arbejdsmarkedet. Der har indtil år 2000 været en konstant reduktion af restgruppen unge som ikke har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Tal fra Undervisningsministeriet viser imidlertid, at restgruppen er blevet større i de seneste år. I perioden fra 1990 til 2000 blev restgruppen i en ungdomsårgang reduceret fra 32,6 % til 21,7 %. Derefter vendte udviklingen, og restgruppen udgjorde i 2003 hele 25 % procent af en ungdomsårgang. Vurderet i internationalt perspektiv er udviklingen endnu mere alarmerende. Danmarks restgruppe er væsentlig højere end lande vi normalt sammenligner os med, det være sig Norge, Storbritannien, Finland og Sverige fortæller tal fra OECD. Restgruppen består først og fremmest af unge, som afbryder en ungdomsuddannelse uden at begynde på en ny. Tal fra Rådet om Kortuddannedes Fortsatte Uddannelse fortæller, at godt 12 % af de unge, som havner i restgruppen, er begyndt på en erhvervsfaglig uddannelse, men derefter afbryder deres ungdomsuddannelse uden det lykkes for dem at komme i gang med en anden uddannelse. Tabere på arbejdsmarkedet Unge uden uddannelse har langt større risiko end andre unge for at blive langtidsledige eller for at blive beskæftiget i ustabile job uden udviklingsmuligheder. Faren for social eksklusion er højst for denne restgruppe. Som nævnt defineres restgruppen som den del af en årgang, der ikke opnår en erhvervskompetencegivende uddannelse. Derfor omfatter restgruppen også dem, der har fået en studentereksamen, men ikke har påbegyndt eller fuldført en uddannelse, og en relativ stor del af restgruppen kommer herfra. Flere unge får ingen kompetencegivende uddannelse 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % 1990 1995 2000 2001 2002 2003 4

BEHOV FOR LØFT AF KVALIFIKATIONER 2. FOLKESKOLEN SVIGTER DE BASALE FÆRDIGHEDER > 18 % forlader folkeskolen uden tilstrækkelige læsefærdigheder til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. OECD s PISA undersøgelse, både i år 2000 og i år 2003, viste markant dårligere læsefærdigheder i Danmark end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Den øgede fokus på faglighed og især læsning har altså ikke sat en mærkbar positiv udvikling i gang endnu. Ifølge PISA undersøgelserne forlader 18 % af eleverne den danske folkeskole uden tilstrækkelige læsefærdigheder til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Hvad angår læsefærdigheder klarer Danmark sig dårligere end fire af de andre nordiske lande. PISA undersøgelserne fokuserer på læsefærdigheder for 15-årige, og der bliver også foretaget prøver i matematik og naturfag. På de matematiske kompetencer ligger Danmark i midtergruppen. På den naturfaglige kompetenceskala ligger de danske elever markant under det internationale gennemsnit. I den internationale rangordning er kun syv ud af 40 lande ringere end Danmark, heriblandt Portugal. Alle andre EU-lande, som deltog i testen, opnåede bedre resultater end Danmark. Gennemsnittet er betydeligt lavere end gennemsnittet i de andre nordiske lande. Danmark brugte ifølge Det Økonomiske Råd i alt 123 mia. kr. på uddannelse i 2002, hvilket svarede til 9 % af BNP. Den danske folkeskole er en af verdens dyreste målt ved omkostningen per elev. Læse- og naturfagkompetencer PISA 2004, middelscore Læseskala : Danmark Canada Finland Norge Sverige Storbritannien Naturfagskala : Danmark Canada Finland Norge Sverige Storbritannien 440 460 480 500 520 540 560 3. 10. KLASSE TABT MELLEM FOLKESKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSER > 72 % af eleverne i 10. klasse har ikke fået forbedret deres valgkompetence. Kun godt halvdelen af eleverne i 10. klasse vurderer, at deres kompetencer er øget i løbet af deres 10. skoleår. Yderligere søges 10. klasse stadig i for høj grad af elevgrupper, der allerede efter 9. klasse er parate til at vælge ungdomsuddannelse. En rapport fra PLS Rambøll Management 2003 fortæller, at disse elever er modne både fagligt og personligt og tilmed afklarede om, hvilken ungdomsuddannelse de vil have. Statistisk set har elever med 10. klasse som adgangsgrundlag en større risiko end elever fra 9. klasse for at afbryde den ungdomsuddannelse, de påbegynder. Der findes forskellige grupper af elever i 10. klasse, som ikke får deres muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse forøget. PLS Rambøll Management konkluderer, at hverken de elever med svage faglige og personlige forudsætninger eller de elever med gode faglige kvalifikationer får indfriet behovene for kvalificering til ungdomsuddannelse. 10. klasse skulle især være for elever, som ikke er klar til en ungdomsuddannelse. Men en stor gruppe lærere og vejledere angiver, at deres tilbud ikke er velegnet for elever, der er skoletrætte, har sociale problemer, eller er bogligt svage, og/eller er unge med anden etnisk baggrund end dansk. 5

BEHOV FOR LØFT AF KVALIFIKATIONER 4. FRAFALDET PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE ER ALT FOR HØJT Frafald på erhvervsuddannelserne 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 1999 2000 2001 2002 Udvalgte grundfoløb Teknologi og kommunikation Bygge og anlæg Fra jord til bord Mekanik, transp. og logistik > 12 % fra erhvervsskolerne ender i restgruppen. Set over årtier er frafaldet generelt blevet mindre i hele uddannelsessystemet. Men det skal en del længere ned for at nå regeringens mål om, at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, og at 50 % skal gennemføre en videregående uddannelse. I ungdomsuddannelserne er problemet størst på de erhvervsfaglige uddannelser med et frafald på 25 %. Erhvervsuddannelserne er den største bidragsyder til restgruppen med 12 % af en ungdomsårgang. En stor del af frafaldet sker i skoledelen af de erhvervsfaglige uddannelser. Dette indikerer, at de skoletrætte elever ville have gavn af en praktisk indgang til studiet, hvor skoleforløbet er skubbet længere hen i uddannelsen. Statistik fra Undervisningsministeriets fremskrivningsmodel viser, at frafaldet fra de erhvervsfaglige uddannelser er steget dramatisk i løbet af en kort årrække. Særligt på grundforløbet er frafaldsprocenterne høje, og servicefagene oplever som det værste eksempel et frafald på hele 44 %. 6

KOMPETENCELØFT TIL FLERE VOKSNE 5. DANSKERNE LÆSER OG REGNER FOR DÅRLIGT > En for stor del af den voksne befolkning i Danmark har ikke de læse- og regnefærdigheder, der kræves i informationssamfundet. Omskoling er ikke mulig i tilstrækkelig omfang. OECD s SIALS-undersøgelse viser, at 1,3 mio. danskere i aldersgruppen 16 til 66 år har utilstrækkelige læsefærdigheder og 950.000 personer har utilstrækkelige regnefærdigheder. Blandt beskæftigede, ledige og personer under uddannelse, befinder 200.000 personer sig på det laveste niveau for læsefærdighed. 144.000 beskæftigede, ledige og personer under uddannelse befinder sig på det laveste niveau i regnefærdigheder. I 2003 var der 19.385 holddeltagere på Forberedende VoksenUndervisning. Eftersom en del af de personer, der modtog FVU-undervisning, modtog undervisning på flere hold, var det reelle antal FVU-deltagere dog lavere. Aktivitetsniveauet er væsentligt lavere end målsætningen for FVU-loven. Der er således en stor gruppe personer, der har et stort behov for læse- eller regneundervisning, men som ikke har deltaget i FVU. Behovet må formodes at være særlig stort hos beskæftigede, ledige og personer under uddannelse, der er på det laveste niveau i læsefærdigheder eller regnefærdigheder. Hvis disse grupper af læse- og regnesvage skulle deltage i FVU, ville det betyde undervisning af i alt 344.000 kursister. 6. DE UFAGLÆRTE FÅR IKKE NOK EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE > Dem, der i forvejen har meget uddannelse, er de dominerende brugere af efteruddannelse. Alle undersøgelser, bl.a. OECD 2001, IFKA 2004 og Danmarks Statistik 2002, peger på, at det er de højtuddannede, der modtager mest efteruddannelse. De ufaglærte modtager mindst efteruddannelse. LO-medlemmerne modtager generelt mindre efteruddannelse end øvrige medarbejdergrupper. Den ulige fordeling af efteruddannelse er især tydelig for kvinder. Højtuddannede kvinder deltager i gennemsnit tre gange så ofte i efteruddannelsesaktiviteter som kvinder uden erhvervsuddannelse. Mindst efteruddannelse får mænd over 55 år. 60 % af dem har ikke deltaget i ekstern efteruddannelse i 2003. Det tilsvarende tal for kvinder er 45,5 %. IFKA 2004 tydeliggør, at når det drejer sig om efteruddannelse, er de danske lønmodtagere opdelt i kompetenceholdet og de oversete. De oversete varetager oftere ufaglærte jobs under stort tidspres. De ufaglærte er fanget i et pres fra den teknologiske udvikling og den forstærkede internationale konkurrence, viser en undersøgelsen foretaget af Rambøll Management og Ugebrevet A4 i 2004. Kraftig oprustning på uddannelse er den eneste kur Efterudd. fordelt på medar. grp. udgør i % Topledelse Ledende Funktionærer Funktionærer Faglærte Ufaglærte 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % for at fastholde de danske arbejdspladser på langt sigt. Det skal ske gennem efteruddannelse, men også ved, at ufaglærte kan få dokumentation på de kompetencer, de opbygger på arbejdsmarkedet siger Christian Bason, afdelingsleder i Rambøll Management. En tredjedel af arbejdsstyrken har fortsat grundskolen som højeste uddannelsesniveau. 7

KOMPETENCELØFT TIL FLERE VOKSNE 7. MARKEDSSTYRING VIRKER IKKE > Virksomheder efterspørger ofte en kompetence, uden at kunne få det. AMU kritiseres af institutionsledere for ikke at give mulighed for at modsvare pludselige behov, f.eks. ved virksomhedslukninger. Skolerne kan eller vil ikke kalkulere med en større buffer i deres budget, og derfor bliver det hensynet til skolens økonomi frem for lokalområdets behov, der tilgodeses. Undersøgelserne konstaterer endvidere, at AMU-systemets aktivitet stadigvæk er koncentreret om de store udbydere, og de konstaterer en aktivitetskoncentration på få uddannelsesplaner. Problemet er, at små teknologiintensive virksomheders specialbehov risikerer at blive overset, hvis aktiviteten er koncentreret på storkunderne. Efterspørgselsstrategien er velegnet til at afstemme ud- budet, i forhold til aktuelle og udækkede behov. Men for at fremtidssikre efteruddannelsessystemet, må analysen af gab også kigge på både arbejdsmarkedets, erhvervenes og befolkningens udvikling. Flere analyser, herunder SFI 2000 & IFKA 2004, konkluderer, at virksomheder overvejende handler kortsigtet, når det gælder kompetencebehov. 62 % af virksomhederne, der bruger efteruddannelse, angiver teknologiske nyanskaffelser som anledning. I 1998 konstaterede Erhvervsfremmestyrelsen, at mange små virksomheder ikke kender tilbudene i det offentlige finansierede efteruddannelsessystem. Ydermere påviser Voxsted & Lundvall 1998, at forskellige grupper af virksomheder, fx teknologiske frontløbere, ikke finder tilbuddene i det offentligt finansierede system tilstrækkeligt gode, til at de vil ofre tid og ressourcer på dem. 8. ALLE ØNSKER GVU-FORLØB UNDTAGEN GVU-MÅLGRUPPEN > Alle siger i skåltalerne, at uddannelse er det helt rigtige, men ingen interesserer sig for det. (Kjeld Møller Pedersen, formand for Rådet for Erhvervsrettet Voksen og Efteruddannelse) Grunduddannelse for voksne (GVU) blev etableret i 2001 af den forrige regering. Ifølge Undervisningsministeriet er der indtil 2004 lavet 1.949 GVU-planer. Det svarer til, at 0,24 % af målgruppen er kommet ind i et GVU-forløb. I perioden 2001-2003 blev blot 105 personer færdige med deres GVU-forløb. Tanken var, at den skulle få tag i langt flere af de omkring 800.000 danskere, som i 1999 ikke havde fået en uddannelse. Hvis 5 % af målgruppen tog en GVU ville antallet være 40.000 personer. Hvis bare 1 % af målgruppen deltager i et GVU-forløb, ville det dreje sig om 8.000 mennesker. Begge er meget langt fra de faktiske tal - 1.949 GVU-planer. Beklageligvis overser virksomhederne efteruddannelsesmulighederne for de kortest uddannede med mest brug for efteruddannelse. Blandt virksomhedernes perso- naleansvarlige kender kun tre ud af ti mulighederne for at tage en GVU. Helt anderledes er det med virksomhedernes kendskab til mulighederne for at sende medarbejdere på diplom- eller masteruddannelse. Her kender otte ud af ti virksomheder mulighederne, viser LO s rapport Kompetenceløft i Danmark fra 2004. 8

KOMPETENCELØFT TIL FLERE VOKSNE 9. VOKSENVEJLEDNINGEN DER BLEV VÆK > Det haster med at få en voksenvejledningsreform, men lovarbejdet er gået i stå. Voksenvejledning var for få år siden et politisk varmt emne. Alle var enige om, at et lovinitiativ skulle sikre et samlet effektivt system. Det havde regeringen da også lovet i flere år, og en folketingsredegørelse har ligget i mi- nisterskuffen siden udgangen af 2003. Men intet er sket. Problemet er, at voksenvejledning er et vigtigt element i at sikre, at flere voksne deltager i efteruddannelse. Og den nuværende vejledning er alt for dårlig, fordi den er splittet på for mange ministerier og institutioner uden en klar fælles ramme. Virksomhedsledernes vudering af vejledningsbehovet 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % Information til medarbejderne om relevante uddannelsesaktiviteter Uddannelsesudvalg, kompetenceudvalg etc. Medarbejderudviklingssamtaler Uddannelsesrådgivning for personalet Karriereplanlægning (jobudvikling/jobskifte) Anvendelse af kompetenceafklaringsværktøjer, f.eks test Anvendelse af uddannelsesplanlægningsværktøjer, f.eks SUM Kompetence-/vidensregnskab Personaleafdeling (HR-afdeling) Uddannelsesplanlægning 9

UDDANNELSERNE SKABER FORKERTE KVALIFIKATIONER 10. FOR FÅ UDDANNES INDENFOR SERVICE OMRÅDET > Beskæftigelsesmulighederne øges især indenfor service og forretningsservice, men uddannelsessystemet følger ikke med. I perioden 1993 til 2001 er der blevet 11% flere unge, som gennemfører en erhvervsuddannelse. Fremgangen er primært sket på de pædagogisk og social- og sundhedsmæssige uddannelser. Endvidere er også bygge og anlæg, teknik, service og transport er gået frem, mens der er tilbagegang indenfor handel og kontor, jern og metal, grafisk, levnedsmiddel og jordbrug og fiskeri. Bevægelserne følger i et vist omfang ændringerne i den branchemæssige beskæftigelse, men der skabes ikke nye uddannelser i samme omfang som nogle af de nye brancher udvikler sig, f.eks. har forretningsservice ikke udviklet uddannelsestraditioner, der kan sluge nedgangen på andre brancheområder. Udvikling i branchebeskæftigelse fra 1993-2002 i % -40-30 -20-10 0 10 20 30 40 Landbrug og fiskeri Industri Bygge og Anlæg Forretningsservice Offentlig og privat service 11. MANGEL PÅ PRAKTIKPLADSER > Tusindvis af unge må i år opgive deres erhvervsuddannelse på grund af manglende praktikplads. De nyeste tal fra Undervisningsministeriet viser, at der ultimo maj 2005 er 9.677 elever på erhvervsuddannelserne, som er praktiksøgende, dvs. mangler en praktikplads. Fagområderne med størst mangel på praktikpladser er det merkantile område, hvor 2.464 elever mangler en praktikplads, og Teknologi og Kommunikation, hvor 2.073 elever står uden en praktikplads. Antallet af praktikpladser er faldet fra 64.136 i 2001 til 55.517 i 2004, viser opgørelser fra Arbejdsgivernes Elevrefusion. Der er i de første fem måneder af 2005 blevet oprettet knapt tusinde praktikpladser mere end i den tilsvarende periode i 2004, men det er dog langt fra nok, når der i år kun må begynde 1.200 elever årligt i skolepraktik. Sidste år blev 5.371 elever optaget i skolepraktik, og de nye begrænsninger i skolepraktikken betyder derfor, at tusindvis af unge vil blive tvunget til at opgive deres uddannelse. Allerede nu ender 12 % af en ungdomsårgang i gruppen uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, fordi de falder fra en erhvervsfaglig uddannelse. Forsker ved AKF, Torben Pilegård, konstaterer, at Manglen på praktikpladser er et uhyggeligt problem, som rammer tusindvis af unge hvert år, og regeringens egen tænketank for integration ( Bonnerup-udvalget ) har gjort opmærksom på, at frafaldet på erhvervsuddannelserne i høj grad skyldes mangel på praktikpladser. Elever i praktik 2001 2002 2003 2004 40000 45000 50000 55000 60000 65000 10

xxxxxxxxxxxxxx UDDANNELSERNE SKABER FORKERTE KVALIFIKATIONER 12. GYMNASIET KVALIFICERER TIL AT STUDERE MEN AFSKRÆKKER FRA AT KOMME I GANG > Et år efter gymnasiet har to tredjedele af studenterne stadig ikke påbegyndt en uddannelse. Helt nye tal for optagelsen på de videregående uddannelser fortæller, at studenterne stadig ofte venter flere år med at påbegynde en uddannelse. Kun 17 % vælger at søge ind på en videregående uddannelse umiddelbart efter de har taget deres studentereksamen. Yderligere 27 % af studenterne søger ind året efter deres studentereksamen, hvilket samlet betyder, at 66 % af studenterne stadig ikke har brugt deres studentereksamen et år efter de tog den. Resultatet bliver, at de danske studerende ofte er nået et godt stykke op i 20 erne, før de bliver optaget på et studie. Dette understreger vigtigheden af, at gymnasiet styrker forberedelsen af de unge til de videregående uddannelser. Grundlæggende er de gymnasiale uddannelser studieforberedende. Deres primære mål er, at flest muligt efterfølgende gennemfører en videregående uddannelse. Men et andet vigtigt mål er, at de unge kommer hurtigt Aldersfordeling for optagne på videregående udd. 19 år og under 20-22 år 23-25 år 26-30 år Over 30 år 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % i gang med fortsat uddannelse. Derved mindskes bl.a. frafaldsrisikoen, og overgangen til arbejdsmarkedet bliver fremrykket. 13. STUDENTER UDDANNER SIG FOR LAVT > Kun halvdelen af studenterne begynder på lange videregående uddannelser. Kun cirka 50 % af studenterne vælger lange videregående uddannelser, og cirka 25 % vælger mellemlange videregående uddannelser. Endvidere er næsten hver femte, som 25-årig, endnu ikke kommet i gang med videre uddannelse. Tal fra Danmarks Statistik viser, at hvis de ikke er i gang som 25-årige, er sandsynligheden for, at de nogensinde kommer i gang igen yderst beskeden. De lange videregående uddannelser bliver valgt af flere drenge end piger og af flere matematikere end sproglige. De mellemlange videregående uddannelser er de sproglige pigers foretrukne studium. Af lange videregående uddannelser vælger flest - hele 38 % på det almene gymnasium - naturvidenskabelige lange videregående uddannelser. 11

UDDANNELSERNE SKABER FORKERTE KVALIFIKATIONER 14. OMVALGET PÅ VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ER FOR HØJT >40 % af studerende på mellemlange og lange videregående uddannelser vælger om. Frafaldet på videregående uddannelser er i høj grad en studieskiftsproblematik. Den andel af studerende ved videregående uddannelser, der forlader uddannelsessystemet helt, er nu nede på cirka 17 %. Til gengæld er der på mange uddannelser en meget høj studieskiftsfrekvens. At unge skal bruge flere forsøg for at finde deres rette uddannelse, giver et ekstraordinært tidsforbrug både for samfundet og den enkelte studerende. I dag fuldfører kun godt halvdelen på bachelorniveau. Hele 40 % skifter studium, så 10 % forlader helt uddannelsessystemet. Særligt de humanistiske og naturvidenskabelige uddannelser har en høj andel af studieskiftere. De mange studieskiftere bevirker, at flere uddannelser blandt studiestarterne har en høj andel af studerende, der både er ældre og mere studieerfarne. Dette gælder bl.a. for lærerseminarierne. Tal fra Danmarks Statistik og Undervisningsministeriet viser dog, at 80 % af studiestarterne på de videregående uddannelser fuldfører enten en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. Regnes studieskifterne til det erhvervsfaglige niveau med, er fuldførelsen på næsten 85 %. Undersøgelsen Den hvide hue - 10 år efter viser, at 10 år efter, at den almene studenterhue er sat på, har 88 % papir på én eller anden uddannelse. Sygeplejersker og lærere er i øjeblikket på et fuldførelsesniveau på 75 %, hvor det tidligere har ligget på 80-90 %. Frafaldet på henholdsvis de korte og de mellemlange uddannelser ligger generelt på 30 %. Her kan især områderne indenfor det merkantile-, fødevare- og it-området tilskrive en stor del af deres frafald studieskift. 15. BEHOV FOR NYE KORTE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER > Mange KVU-uddannelser er præget af frafald, arbejdsløshed og mange, der læser videre. KVU-uddannelsernes særlige styrke skulle være, at deltagerne kunne opnå viden og færdigheder, som de efter uddannelsen hurtigt og selvstændigt kan anvende. KVU blev revideret i 2000, men flere af uddannelser har ikke fundet deres form. Det har betydet, at der fortsat er et højt frafald. I følge tal fra undervisningsministeriet har gennemførelsesprocenterne ikke ændret sig markant. På de tekniske uddannelser er gennemførelses procenten knap 60. På de merkantile uddannelser, som er det største KVU-områder, gennemføre 66 % af deltagerne. Tallene dækker for deltagere optaget i 2002 sammenlignet med deltagere optaget i 1993. Flere af uddannelserne er også præget af høje ledighedstal. Således havde deltagerne på de 3 største uddannelser inden for henholdsvis, det merkantile område, IT-området og det tekniske område en arbejdsløshed på mellem 14 % og 20 %, (årgang 2003, målt 12 mdr. efter dimission). KVU-uddannelsernes primære opgave skulle være at kvalificere til job på det private arbejdsmarked, men med de høje arbejdsløshedstal er der ikke overraskende mange, der læser videre. Dette gælder især på det merkantile område, 18 %, og for IT-uddannelserne, 26 %. På det tekniske område er det kun 9 % (årgang 2003, målt 12 mdr. efter dimission). KVU-uddannelserne er ikke attraktive. Siden reformen i 2000 er optaget faldet ifølge undervisningsministeriets uddannelsesdatabase. Optag på KVU-uddannelserne 12000 10000 8000 6000 2000 2002 2004 12

UDDANNELSERNE SKABER FORKERTE KVALIFIKATIONER 16. DANMARKS ANTAL AF PH.D. ERE ER MINDRE END ANDRE LANDE > Danmark har færre Ph.D.-studerende end andre vestlige lande. Kun 1,2 % af en ungdomsårgang befandt sig i 2002 på Ph.D, og stort set alle vil gå til omverdenen. I international sammenhæng halter Danmark efter. I OECDs statistik over Ph.D.-studerende har Danmark væsentlig færre Ph.D. studerende. Danmark har i øjeblikket 4.646 Ph.D.-studerende. Det svarer til 0,08 % af befolkningen. Dette tal er markant mindre end andre europæiske lande. Fx har Frankrig dobbelt så mange Ph.D.-studerende, når tallene korrigeres med indbyggertallet. Også i nordisk sammenhæng halter Danmark efter. Relativt i forhold til befolkningen har Sverige tre gange så mange Ph.D. ere som Danmark, og Finland 5 gange så mange. Finland rykker dog lidt ned ad rangstigen når man, som i statistikken på denne side udregner Ph.D. ere som procentdel af den del af befolkningen, som er i studiealderen. Alligevel ligger Danmark betænkeligt langt tilbage i forhold til vores nordiske naboer. Ph.D ere i procent af befolkningen i studiealder 0,0 % 0,5 % 1,0 % 1,5 % 2,0 % 2,5 % 3,0 % Danmark Finland Sverige Norge Østrig Holland Schweiz 13

STORE GRUPPER LADES I STIKKEN 17. DEN SOCIALE ARV LEVER I BEDSTE VELGÅENDE > Trods årtiers kamp for at nedbryde den sociale arv, så lever den usvækket videre, lavere sociale lag får for dårlig uddannelse, og den sociale mobilitet er stadig minimal. Selv om det har været regeringens politik i årtier og trods ihærdige bestræbelser af undervisere lige så længe, er det ikke lykkedes at få flere fra de nedre socialgrupper til at tage en mellemlang eller længerevarende uddannelse. Sammenlignet med unge i Sverige og Finland har danske unge af forældre uden uddannelse klart sværere ved at få en uddannelse. Den negative sociale arv er altså større i Danmark end i Sverige og Finland viser en rapport fra Rådet for Kortuddannedes Fortsatte Uddannelse. En international rapport fra professor på DPU Niels Egelund og andre pædagogiske forskere fra 2001 giver uddannelsessystemet en stor del af skylden. Skolesystemets indretning spiller ind på, hvilken rolle den sociale baggrund har for de unges skolefærdigheder. Det Økonomiske Råd bekræfter tendensen. Rådet har belyst uddannelsesniveauet for de 35-39-årige i 1999 sammenholdt med deres forældres uddannelsesniveau. En lang videregående uddannelse er blot opnået af knap 3 pct. af de ufaglærtes børn. Næsten 37 pct. af de børn, hvis forældres uddannelsesniveau også er lang videregående uddannelse, tog en videregående uddannelse. Og i forhold til alle unge i Danmark er chancen for at få en lang videregående uddannelse seks gange større for unge, hvis forældre har en videregående uddannelse. Social arv i restgruppen Det sociale mønster er også tydelig i restgruppen. Her viser tallene en bastant social skævhed i rekrutteringen til denne gruppe. Blandt de 14-20-årige i 1965 var det således kun 2 % fra den såkaldte socialgruppe I, (de højtuddannede), mod 42 % fra socialgruppe 5 (ikke-faglærte arbejdere), der havde forladt skolen efter 7. klasse. Går man frem til fødselsårgang 1966 og ser på deres situation i 23-års alderen, viser Socialkommissionens rapport Forløbsanalyse af de unge i 1980 erne det samme grundlæggende mønster. Igennem samtlige sine værker om den sociale arv bekræfter professor på Danmarks Pædagogiske Universitet, Erik Jørgen Hansen, hypotesen, at uddannelsesniveau, selv med samme genetiske arv, ville have været anderledes, hvis individet var vokset op i et andet miljø. Og han fastslår: Det er derfor et uddannelsespolitisk problem, at årtiers ekspansion i uddannelsessystemet ikke har mindsket den relative afstand i uddannelseschancer mellem børn fra toplaget og børn fra arbejderklassen. 25-årige uden uddannelse fordelt efter forældres udd. En af forældrene er akademiker Ingen af akademiker, begge har en erhvervsudd. Ingen akademikere, en forælder har erhvervsudd. Ingen af forældrene har erhvervsudd. Mangler far eller mor eller udd. uoplyst 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 14

STORE GRUPPER LADES I STIKKEN 18. UDDANNELSESSYSTEMET MODVIRKER INTEGRATIONEN > Studiechef Jakob Lange fra Københavns Universitet: Der sker en ghettoficering af uddannelsessystemet. Unge indvandrere taber i stigende grad i uddannelses systemet. Overordnet er mønsteret, at unge fra etniske minoriteter i næsten lige så høj grad som andre unge begynder på uddannelserne - men deres frafald er langt højere. Som det fremgår af tabellen er frafaldet blandt indvandrere og efterkommere af indvandrere næsten dobbelt så højt som hos andre danske unge på deres ungdomsuddannelse. Hovedproblemet er frafaldet på de erhvervsfaglige uddannelser, hvor hele 60 % af de unge nydanskere falder fra. Dette tal omfatter endda ikke skift mellem uddannelser, fx fra en erhvervsfaglig til en gymnasial uddannelse indenfor to år efter. Kun få af de nydanskere, der falder fra, påbegynder og fuldfører senere en ny ungdomsuddannelse. De etniske minoriteters problemer skærpes af udviklingen på de lange videregående uddannelser. Efterkommere af indvandrere fra de ikke-vestlige lande holder sig i stigende grad væk fra de lange videregående uddannelser. I forhold til befolkningsgruppens størrelse viser Danmarks Statistiks nye opgørelse et klart fald. I 1997 var der 182 ikkevestlige efterkommere på de lange videregående uddannelser. I 2003 var tallet vokset til 406, men hvis det havde fulgt med befolkningsudviklingen for gruppen, skulle der have været 515 ikke-vestlige efterkommere blandt de studerende. der påbegynder en videregående uddannelse, falder fra. Det er kun tilfældet for knap 13 % af de andre studerende. På ungdomsuddannelserne er frafaldet blandt nydanskerne også næsten dobbelt så højt som hos andre unge. Problemet er særligt stort på de erhvervsfaglige uddannelser, hvor omkring 60 % af nydanskerne falder fra. Dette høje frafald er stort set uafhængigt af, hvornår de - eller deres forældre - er kommet til Danmark. Nydanskere, der er kommet til Danmark i alderen 0-5 år har et frafald på 58 %, mens personer, der er kommet hertil i alderen 6-12 år har en frafaldsprocent på 61 %. Selv hos de nydanskere, som er efterkommere af indvandrere - og dermed er født og opvokset i Danmark - er frafaldet på 58 %. Til sammenligning er frafaldet blandet andre danskere på 32 %. Frafald på erhvervsfaglige ungdomsuddannelser Efterkommere Indvandrere (0-5 år) Indvandrere (6-12 år) Danskere 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % Flere nydanskere på kortere uddannelser Dog er der på de mellemlange og de korte videregående uddannelser kommet flere ikke-vestlige efterkommere. På de mellemlange uddannelser - fx sygeplejerske-, pæda gog- og læreruddannelserne - har der været stigning i antallet af efterkommere fra ikke-vestlige lande på 217 procent. Det skal dog sammen holdes med denne befolkningsgruppes vækst på 183 % i årene fra 1997 til 2003. På de korte videregående uddannelser er der kommet 247 % flere elever, der er efterkommere fra ikke-vestlige lande. Men det generelle problem øges af, at nydanskerne i højere grad falder fra deres uddannelse. Integrationsmi nisteriets tal fortæller, at lidt over 25 % af de nydanskere, 15

STORE GRUPPER LADES I STIKKEN 19. UDDANNELSERNE FORØGER ET KØNSOPDELT ARBEJDSMARKED > 13 % af kvinderne på en årgang tager en SOSU-uddannelse det samme gør 1 % af mændene. Kønnene uddanner sig i stigende grad forskelligt. Der er stor forskel på kønnene, når man ser på, hvilken kompetence deres uddannelse giver. Generelt bliver opdelingen mellem køn - trods politisk ønske om det modsatte endda kraftigere og kraftigere. Denne segmentering er tydelig allerede ved valg af uddannelsesinstitution efter folkeskolen. 41 % af pigerne opnår en gymnasial uddannelse, mod kun 30 % af drengene. Omvendt vælger 38 % af drengene en erhvervsfaglig uddannelse mod kun 24 % af pigerne. Statistisk tiårsoversigt 2002 viser, at mændene på KVU er overrepræsenteret, på MVU er kvinderne til gengæld stærkt overrepræsenteret. Oversigten fastslår endvidere, at denne skævvridning af kønsfordelingen forøges i disse år. Overordnet har pigerne overhalet drengene med hensyn til uddannelsesniveau. 80 % af pigerne afslutter ifølge oversigtens 1998-profil, en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det samme gør kun 74 % af drengene. Pigernes uddannelsesvækst er i høj grad sket på MVUområdet, hvor pigerne er overlegne med 29 % i forhold til drengenes 14 %. Lærer- pædagog- og sygeplejerskeuddannelserne er de største uddannelsesgrupper. Kvinderne overhaler På de lange videregående uddannelser er tallene mere lige, men stadig er kvinderne dominerende med 13 % af en ungdomsårgang mod 11,5 % af mændene, fortæller Undervisningsministeriets rapport De unges vej gennem uddannelsessystemet. Andelen af de kvindelige universitetsstuderende er nærmest eksploderet i de seneste godt ti år. I 1992 udgjorde kvinderne 30 % af danskere med en lang videregående uddannelse, det tal var i 2000 steget til 36 %. I dag er over halvdelen af de indskrevne på universitetet kvinder. Fag som dyrlæge, psykologi, sprog og nu også medicin og jura er kvindefag, mens naturvidenskabelige fag som ingeniør og it-uddannelser er mandefag. Ifølge OECDs tal varierer kvindeandelen på de forskellige fag meget fra land til land. De to køns forskellige uddannelsesvalg er tydeligvis ikke biologisk, men samfundsmæssigt bestemt. Flest mænd i restgruppen Ved Undervisningsministeriets fremskrivninger er det i øvrigt bemærkelsesværdigt, at mænd forventes at udgøre en større andel af restgruppen end kvinderne. Således forventes 21 % af en kvindelig årgang at slutte uden hverken studie- eller erhvervskompetence, til sammenligning hermed viser fremskrivningerne, at 29 % af mændene at gøre det samme. Ugebrevet A4 slog på baggrund af en undersøgelse d. 27. september 2004 fast, at mænd er ved at blive presset ud af det danske arbejdsmarked. Blandt flere uddannelsesforskere bekræfter lektor Anders Holm, der har forsket i emnet siden 1985, denne tendens. Han konstaterer, at vi er på vej mod et samfund, hvor der i toppen vil være veluddannede kvinder og i bunden vil være en voksende gruppe ufaglærte mænd, der bliver mere og mere udfaset af arbejdsmarkedet. Endnu stærkere udtrykker chefkonsulent i Rambøll Management Helle Bach sig: Fremtiden får en underklasse af mænd uden koner og uden muligheder på arbejdsmarkedet. Kønsopdelt arbejdsmarked Mand Kvinde Bygge og anlæg Data og Kommunikation Politi Læge Kulturformidling 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % 16

STORE GRUPPER LADES I STIKKEN 20. DE ÆLDRE ER BAGUD MED EFTERUDDANNELSE > Seniorernes uddannelse bliver ikke opgraderet, og de forlader arbejdsmarkedet alt for tidligt. (Rapport fra Ugebrevet Mandag Morgen). De ældre medarbejdere bliver alt for ofte overset, når virksomhederne efteruddanner. LO s undersøgelse Kompetenceløft 2004 viser, at 58 % af de beskæftigede mellem 50 og 66 år ikke havde deltaget i efteruddannelse i det foregående år. Til sammenligning gjorde dette sig gældene for 49 % af personerne i aldersgruppen 30 til 49 år. Manglen på efteruddannelse er mest udpræget for beskæftigede over 60 år, hvor næsten otte ud af ti ikke har efteruddannelse. Denne aldersfordeling afspejler også AMU-deltagernes aldersfordeling. Det er især VUC og hf, der har mange unge blandt deltagerne, knap 40 % af deltagerne på VUC og hf, er under 25 år. Også FVU og AVU er præget af mange unge, men dog i mindre grad. Denne klare tendens til at de ældre ikke får nok videreuddannelse, støttes også af Undervisningsministeriets tal. På AMU-uddannelserne er ca. 20 % af deltagerne over 50 år. De ældre er slet ikke med i denne gruppe, der får videreuddannelse! Tendensen er klar, og understøttes af mange forskellige analyser. Efter 50- års alderen stiger andelen, der ikke fuldfører med prøve drastisk. Andelen af fuldførte uden prøve stiger nærmest proportionelt med alderen. Konklusionen fra en ny rapport som Huset Mandag Morgen har udarbejdet for Ældre Sagen slår fast, at de ældres uddannelse ikke bliver opgraderet, og at de ældre forlader arbejdsmarkedet alt for hurtigt. Rapporten konkluderer, at den faste pensionsalder afholder medarbejdere og virksomheder fra at investere i efteruddannelse. Andel af 45-55 årige på videre- og efteruddannelse VUC (HF) FVU (Forberedende Voksenuddannelse) AVU (Almen Voksenuddannelse) AMU (Arbejdsmarkedsuddannelse) 0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % En undersøgelse foretaget af IDA og Rambøll Management for Nordisk Ministerråd bekræfter Mandag Morgens konklusioner. Ingeniørerne har undersøgt forrentningen af omkostningerne ved oplæring af nyansatte. Hvor virksomheder forventer at beholde en nyansat ung ingeniør i 10 år, forventer de kun at beholde en ældre ingeniør i syv, hvilket hænger sammen med pensionsalderens og efterlønnens fikspunkter. Omkostningerne til efteruddannelse af ingeniører over 55 er derfor 9.926 kr. pr. år, hvor de for aldersgruppen 45-54 er 7.445 kr. pr. år. Seniorerne bliver bl.a. herfor ikke opgraderet. Seniorernes situation på arbejdsmarkedet bliver stadig mere kritisk ud fra et demografisk og økonomisk perspektiv. En række fremskrivninger viser entydigt, at der i de nordiske lande bliver flere og flere ældre medarbejdere, som nærmer sig pensionsalderen, mens der samtidig er færre yngre til at opretholde arbejdsstyrken. 17

ORDFORKLARING ORDFORKLARINGER AMU Arbejdsmarkedsuddannelserne AVU Almen voksenuddannelse EUD Erhvervsuddannelser FVU Forberedende Voksenundervisning GVU Grundlæggende voksenuddannelse IFKA Institut For Konjunktur Analyse IDA Ingeniørforeningen i Danmark KVU Korte videregående uddannelser LVU Lange videregående uddannelser MVU Mellemlange videregående uddannelser OECD Organization for Economic Cooperation and Development UVM Undervisningsministeriet VUC Voksenuddannelsescentre SOSU Social- og Sundhedsuddannelserne 18

KILDE- OG DOKUMENTATIONSLISTE > Andersen, Annemarie Møller m.fl. (2001): Forventninger og færdigheder danske unge i en international sammenligning Socialforskningsinstituttet, København > Busch, Henrik (2005): ROSE-undersøgelsen - Hvad ved vi om danske elevers interesse for naturvidenskab og naturfag i folkeskolen? I: Svein Sjøberg: Naturfaglig Dannelse. Forlaget Klim, Århus > Danmarks Evalueringsinstitut (2005): Forberedende voksenundervisning > Danmarks Statistik (2002): Fra grundskolen til fortsat uddannelse 1981-2000 Restgruppen uden uddannelse forsvinder. Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 140, 11. april 2002 > Danmarks Statistik(2002): Deltagelse i voksen og efteruddannelse 2001 > Danmarks Statistik(2002): Statistisk tiårsoversigt 2002 > Det Økonomiske Råd (2003): Dansk Økonomi, efterår 2003 > Europa-Kommisionen (2002): Continuing vocational training in enterprises in the European Union and Norway (CVTS2) > Finansministeriet (1999): Mål og midler i offentligt finansieret voksen- og efteruddannelse > GVU: Foreløbige tal fra Undervisningsministeriet, oplyst af Anne Margrethe Johannesen d. 08.10.04 > Hansen, Erik Jørgen (1995): En generation blev voksen. Socialforskningsinstituttet > Hansen, Erik Jørgen (2003): Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv. Hans Reitzels Forlag, København > Høeg, Susanne og Susanne Jensen (2004): Hvor gik studenterne hen? Rapport finansieret af Undervisningsministeriet > IFKA (2004): Kompetenceløft I Danmark 2004. Undersøgelse gennemført for LO (tilgængelig på www.lo.dk) > Ingerslev, Olaf m.fl. (1992): Forløbsanalyser af de unge i 1980 erne. Socialkommissionens Sekretariat, København > OECD (2001): Education at a Glance 2001 > OECD (2003): Education at a Glance 2003 > OECD (2004): Education at a Glance 2004 > Landsorganisationen i Danmark (2003): Er det det vi vil? Statusrapport om situationen i efteruddannelsessystemet. Undersøgelse gennemført for LO af Oxford Insight (tilgængelig på www.lo.dk) > Landsorganisationen i Danmark (2004): Uddannelsesaktivitet for voksne - Registerbaseret analyse af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse > Lassen, Morten og Peter Plougmann (2001): Fald, fodfæste og forandring - en analyse af beskæftigedes deltagelse i AMU-uddannelsen i år 2000 Arbejdsmarkedsstyrelsen, København > Nyt om Efteruddannelse (2004): De gamle er hurtige, men de vil ikke opgradere. 17. september 2004 > Oxford Insight (2002): Hvad ved vi statistisk set om efteruddannelse blandt LO s medlemmer? Undersøgelse gennemført for LO (tilgængelig på www.lo.dk) > PLS Rambøll Management (2003): Evaluering af 10.klasseloven Hovedresultater. Rapport udarbejdet for Undervisningsministeriet > PLS Rambøll Management (2004): Seniorers konkurrencekraft - Analyse af seniorpolitikker og seniorers værdi i fire nordiske lande. Rapport udarbejdet for Nordisk Ministerråd > RUE 2003: Beskæftigedes og virksomheders vejledningsbehov > Skov, Poul (1998): Unges fremtid meget afgøres tidligt: Erfaringer fra en forløbsundersøgelse. Danmarks Pædagogiske Universitet, København > Stefansson, Rune og Yrsa Smith (2003): Faldende andel efterkommere på universitetet. Danmarks Statistik, København > Tuijnman, Albert og Zenia Hellström (2001): Curious Minds, Nordic Adult Education Compared. Nordisk Ministerråd, København > Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark (2004): Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, København > Ugebrevet A4 (2002): Hver 5. studenterhue er til pynt. Nr. 14, 12. august 2002 > Ugebrevet A4 (2002): Studenter bliver ufaglærte. Nr. 14, 12. august 2002 > Ugebrevet A4 (2004): Færre unge tager en uddannelse. Nr. 34, 11. oktober 2004 > Ugebrevet A4 (2004): Mænd presses på jobmarked. Nr. 32, 27. september 2004 > Undervisningsministeriet (2000): Gennemførelse, studieskift og frafald. Fra ungdomsuddannelse til Ph.d. > Undervisningsministeriet (2001): De almene voksenuddannelser i tal > Undervisningsministeriet (2001): De unges vej gennem uddannelsessystemet - Uddannelsesprofiler 1980-98 > Undervisningsministeriet (2002): AMU - De danske arbejdsmarkedsuddannelser > Undervisningsministeriet (2002): Gennemførelse, studieskift og fravalg fra ungdomsuddannelse til Ph.d. > Undervisningsministeriet (2003): Folkeskolen i tal - Planlægningstal 2001/02 > Undervisningsministeriet (2003): Tal der taler 2003 > Undervisningsministeriet (2003): Unge Kommer hurtigere i gang med uddannelse. Undervisningsministeriets Nyhedsbrev nr. 17, 30. oktober 2003 > Undervisningsministeriet (2003): Voksenuddannelse i tal 2003 > Undervisningsministeriet (2004): OECD rapport om den danske grundskole - 2004 > Undervisningsministeriet (2004): Uddannelser på kryds og tværs > Undervisningsministeriet (2005): EUD-praktikpladssituationen ultimo april 2005 > Undervisningsministeriet (2005): Ministeriets Uddannelsesdatabase > Voxsted, Søren (1998): Efteruddannelsessystemets rolle og muligheder i det danske innovationssystem. Erhvervsudviklingsrådet, København 19

Landsorganisationen i Danmark Islands brygge 32D Postboks 340 2300 København S Telefon 3524 6000 Telefax 3524 6300 www.lo.dk