Udviklingsplan for Skarrild Skole

Relaterede dokumenter
Udviklingsplan Skarrild Skole Skolevejen Kibæk. Tlf:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Udviklingsplan for Gullestrup Skole

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen

Udviklingsplan. Skarrild Skole. Center for Børn og Læring Herning Kommune

Skarrild Skoles Udviklingsplan Skolens navn

Udviklingsplan for Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Skemaer til udfyldelse af Udviklingsplanen - Målsætninger

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Udviklingsplan for Lind Skole

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

Kvalitetsrapport 2010/2011

for Sinding-Ørre Midtpunkt,

Udviklingsplan Haderup Skole Målsætninger

Vestervangskolen Udviklingsplan. Center for Børn og Læring Herning Kommune

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

Mål 2013 CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE OVERORDNEDE MÅL FOR CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE 2013

Skolens handleplan for sprog og læsning

Timring Læringscenter

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål Status:

Mål 2013 CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE OVERORDNEDE MÅL FOR CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE 2013

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

Sortedamskolens ressourcecenter

Udviklingsplan Skalmejeskolen Skalmejevej Sunds. Tlf:

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Kompetencecenteret på Præstemoseskolen

Sprog- og læsepolitik

Kontraktmål for Frydenhøjskolen

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skarrild Skole Herning Kommune

Strategi for Sprog og Læsning

Skolernes mål og handleplaner

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Greve Kommunes skolepolitik

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Handleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018

Resultatkontrakt for Næsby Skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Timring Skole. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

Læsevejlederens funktioner

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Rudersdals indsats for ordblinde elever

Udviklingsplan Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften Herning

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Tema Beskrivelse Tegn

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Gadstrup Skoles læsehandleplan

Herning Kommune Børnehuset Solstrålen KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Børn og unge i Frederikssund Kommune. Målsætninger

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Kvalitetsrapport fra. for 2011

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen

STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Sinding-Ørre Midtpunkt

SELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.

Forord. Læsevejledning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Kompetenceudviklingsplan for Esbjerg kommunale Skolevæsen

Procesplan for Læsning som indsatsområde i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål og Delmål

Handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed

Lokal udviklingsplan for. Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj

Virksomhedsaftale Kirkeskovsskolen og Center for Uddannelse Skoleleder Dorte Næsborg og uddannelseschef Per Kensø

Principper for den løbende evaluering

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

1. Ungdomsuddannelse til alle

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Projektbeskrivelse. Læs & Lær

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

NOTAT Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret

Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Sprogvurdering af 3 årige børn i Mariagerfjord Kommune.

Skolestrategi juni 2014

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Transkript:

Udviklingsplan for Skarrild Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud. Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Status: Kvalitetsmål / mål: Skarrild skole er LP-skole på fjerde år. (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse). Lærerteamet har i år 1 udviklet strategier for indførsel af LPmodellen og deltaget i et uddannelsesforløb under UCN. I år 2 har LP-gruppen drøftet emner og afprøvet cases. I år 3 har vi forsøgt at implementere LP-modellen via et fælles kursusforløb i "klasserumsledelse. I år 4 optager vi konkrete børn forud for evt. optagelse på specialcentermøde. Vi har bibeholdt vores undervisningsassistent som primært støttepædagog for to enkeltinkluderede elever. Undervisningsassistenten er med til, at vi kan beholde/rumme flere gråzone børn i eget regi. 2 lærere afslutter AKT-uddannelsen (vejlederdelen) og 1 lærere har taget et diplommodul i "Børn med udviklingsforstyrrelser". LP-modellen implementeres i skolens læringsmiljø og overføres i hele landsbycentret (daginstitution med børnehave og fritidshjem). Mål: 1. At fastholde så mange elever i normalundervisningen som muligt vha. undervisningsassistentekspertise og AKT-indsats samt viden om børn med udviklingsforstyrrelser. 2. At alle elever har sociale relationer og hermed trives i skolen. Handleplan / tiltag: Lærerteamet omkring 0.-3. og 4.-6. kl. optager konkrete børn og problemstillinger, og drøfter/aftaler indsatsen ud fra LPmodellen, hvilket sker forud for optagelse på et specialcentermøde. Lærere og pædagoger optager fælles LP-temaer på aftalte møder med videndeling fra egen praksis.

Skolens AKT-team på 2 lærere: yder observation, støtte og vejledning for bedre arbejds- og klassemiljø koordinere og planlægge ambulance AKT-indsats i skolens to afdelingslærerteam deltage i møder med specialundervisningskoordinator og leder Succeskriterier / tegn: Plan for evaluering og dokumentation: LP anvendes som pædagogisk værktøj og trivselsbarometeret står højt. Trivselsbarometer udarbejdes i 2013-14. Inklusion optages på skolebestyrelsens beretningsaften med forældre i foråret 2014. Årsmål 2. 95 % målsætningen Udfordring: I Herning Kommune er ca. 90 % af en ungdomsårgang i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse i 2011. For at understøtte målsætningen er det vigtigt med et tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne under partnerskabsaftalen omkring indsatsen for at alle unge når en ungdomsuddannelse (UTA). Én af forudsætningerne for at opnå målsætningen er gode læsekompetencer. Det er ligeledes betydningsfuldt at fokusere på Det gode børneliv, hvor læring og udvikling forudsætter en fortsat pædagogisk kvalitetsudvikling i dagtilbuddene. Mål: at 91 % af en ungdomsårgang er i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse at 45 % er sikre og hurtige læsere efter 1. klasse at sprogvurderingerne i børnehaven udpeger både de 5 % af børnene, der har behov for en fokuseret sprogindsats at der i forbindelse med alle skoleudsættelser udarbejdes en handleplan for den pædagogiske indsats med det enkelte barn, der skoleudsættes

Status: Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Succeskriterier / tegn: Sprogscreening af treårige inddrages som udgangspunkt ved starten i 0. kl. og følges op med læseevaluering på begyndertrinnet. De enkelte børns læseudvikling følges nøje gennem hele skoleforløbet. Alle skolens elever arbejder 20 min. dagligt med læsebånd. Her er fokus på det enkelte barns læsning og alsidigheden i læsning f.eks. afkodning, læseforståelse, faglig læsning og læsning i alle fag. Læsevejlederen rådgiver og vejleder omkring undervisningsmaterialer, læsetiltag og læsemåder. Lærerteamet har drøftet tiltaget, som vurderes til at fungere godt, idet alle børn arbejder koncentreret med en individuel læsning omkring fastlagte faglige emner der tilgodeser alle fag. Dette har medvirket til at elevernes læsekompetence er øget. Mål: 1. Tidlig indsats for at forebygge læsevanskeligheder 2. Optimering af alle børns læsning 3. Udvikling af pædagogisk læringscenter med ny bibliotekar, læsevejleder og skoleleder. Fortsat sprogscreening af treårige, der inddrages som udgangspunkt ved starten i 0. kl. og følges op med Sprogvurdering i 0. kl.. De enkelte børns læseudvikling følges nøje gennem hele skoleforløbet. Fortsat dagligt læsebånd som planlægges i perioder af læsevejleder i samarbejde med de selvstyrende lærerteam. Fokus er fortsat det enkelte barns læsning og alsidigheden i læsning. Emner som optages kan være læseteater, læs for en ven, IT og læsning m.m. For børn med afkodningsvanskeligheder tilbydes VAKSkursus og kompenserende hjælpemidler anvendes efter behov. Børnenes læseresultater er "gode". Børn og forældre er glade for læsebåndet, som lærerne vurderer som et fagligt løft, der er med til at fremme motivationen og fastholde en god læseudvikling.

Plan for evaluering og dokumentation: Nationale og interne test. Årsmål 3. Skolens egen opfølgning på Kvalitetsrapporten Begrundelse for målet: Hver skole har udarbejdet en Kvalitetsrapport, og forventes med udgangspunkt heri at følge op med tiltag, der udvikler den pædagogiske kvalitet. Status: Kvalitetsmål / mål: Vi er en del af Skarrild Karstoft Landsbycenter med daginstitution, skole og kulturcenter, som har fokus på kultursammenføring med bl.a. indførsel af fælles værdier og aktivitetsdage. Skolen har en "grøn smiley" grundet godt indeklima og psykisk arbejdsmiljø. Skolen har afsat 5 ekstra lektioner fordelt på 0.-, 1.-, 2.-, 4. kl. og 6. kl. Da skolen ikke er tilført flere resurser snarere tværtimod - har lærerne taget udfordringen op med planlægning af tværgående forløb i 0.-3. kl. og 4.-6. klasse, hvor holddannelse og undervisningsdifferentiering indgår. F.eks. har 1.-og 2. kl. dansk på små hold og fælles projekttimer samt 4.-, 5- og 6. kl. har matematik i klassen og matematik på tværs med pige-/drengehold. Desuden har 4. 6. klasse fælles engelsk på to differentierende hold. Vi vil videreudvikle en skole som er inkluderende og fleksibel med et stærkt fagligt fokus. Vi vil via ministeriets projekt, Ny Nordisk Skole-institution sikre og forbedre overgangen fra børnehave til skole og fra skole til fritidshjem ved f.eks. at skabe en mere sammenhængende dag for børn i dagtilbud og skole, skabe mere kontinuitet i indsatsen omkring børns generelle udvikling samt skabe et dialogbaseret og forpligtende samarbejde med forældre.

Handleplan / tiltag: Succeskriterier / tegn: Plan for evaluering og dokumentation: Afsøge og iværksætte forsøg med integrerede helhedsforløb imellem børnehaven og skolen samt skolen og fritidshjemmet. Herunder fælles skolehjemsamarbejde og principper. Selvom skolen er udfordret resursemæssigt forsøger vi, at afsætte flere lektioner end kommunens tildeling samt herudover bibeholde lejr med overnatning for 2.-, 4.- og 6. kl. Lærerne udfordres fortsat til at planlægge og gennemføre tværgående forløb i 0.-3.- og 4.-6. kl., hvor holddannelse og undervisningsdifferentiering indgår. Kultursammenføring af pædagoger og lærere giver fornemmelsen af en vi-følelse. I første omgang har ministeriet for Børn og Undervisning udvalgt skolen og daginstitutionen som én blandt de første Ny Nordisk Skole-institutioner i Danmark. I anden omgang forventer vi dels opbakning fra ministeriet via konsulentbistand og dels opbakning (min. 85 %) fra de medvirkende (børn, forældre og personale) til udviklingsprojektet. Vi kan dokumentere flere lektioner og lejr med overnatninger end kommunens bevilling tilsiger samt flere sammenhængende forløb imellem dagtilbuddet og skolen. Udviklingssamtaler med den enkelte medarbejder og teamene samt efterfølgende evaluering af hele kvalitetsrapporten i fællesbestyrelsen.

Skema til udfyldelse af Udviklingsplanen - Tiltag Hvilke tiltag deltager skolen i / arbejder skolen med i 2013-2014? Ja Entreprenørskab LP PALS Læsning i alle fag Strategi og handleplan for sprog og læsning Team-samarbejde Ta' Pulsen Undervisningsdifferentiering Internationalisering Linjer i udskolingen Ipads Motivation af drenge Holddannelse Test af Cloud-løsning Undervisningsassistenter Nateku First Lego League Har skolen tilmeldt elever til 'Tilbud til elever med særlige forudsætninger'? Andre væsentlige tiltag: Ny Nordisk Skole-institution