17 SIDE 16 Alle har brug for et blik udefra Den perfekte undervisningsmetode findes ikke, siger den tyske forsker Andreas Helmke. Han opfordrer lærerne til at åbne klasseværelset. forsket SIDE 14 n r. 1 7 / 1 0. o k t o b e r 2 0 1 3 / f o l k e s k o l e n. d k xxxxxx Kaos i Odense xxxxxxxxxxxxxxxxx 70-90 stillinger skal nedlægges, xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx. selv om der er brug for 130 lærere. Side xx6 TEMA om IT Den klassiske it-vejleder udfases. 80 millioner i pulje til læremidler. Side 30 apple ærgrer Forlæggere irriterede over Apples indblanding og nøgencensur. Side 36
forsket Hvis lærere skal have gavn af forskning til at udvikle deres undervisning, skal teorierne være baseret på praksis ikke udviklet i lukkede forskermiljøer, mener den tyske uddannelsesforsker Andreas Helmke.»Vi vil gerne se, hvordan elevernes fremmedsprogskundskaber er. Så lad dem endelig tale så meget som muligt. Og ellers bare gør, som du plejer, mens vi filmer timen«. Sådan lød den tyske forsker Andreas Helmkes besked til en gruppe lærere under en af hans mange undervisningsobservationer. Umiddelbart efter timen bad han lærerne vurdere, hvor stor en del af tiden de selv havde talt. Størstedelen af lærerne mente, at de havde talt under halvdelen af tiden. Videobåndet viste derimod, at langt de fleste lærere talte mellem 60 og 80 procent af tiden, og næsten ingen talte under halvdelen af tiden.»det er netop et eksempel på, at lærerne ikke har nogen chance for at bedømme deres egen undervisning. Lærerens opgave er virkelig svær. De skal undervise, uddanne, rådgive, diagnosticere og forny hele tiden. Det kan man ikke gøre alene. Ligesom alle andre mennesker har lærere blinde pletter, så de skal have et fremmed blik på deres undervisning«. Andreas Helmke står i opposition til den klassiske tyske uddannelsesforskning, der bygger på normative overbevisninger. Hvis man systematisk og målrettet skal udvikle lærerprofessionen, så mener Andreas Helmke, at man har brug for en empirisk base. Han er begejstret for den newzealandske forsker John Hattie, som har kortlagt undervisningseffekt, og lægger dertil sine egne empiriske studier.»lærere, som tager deres arbejde alvorligt og ser sig selv som professionelle, er nødt til at have deres egne empiriske data for at se, hvor de står henne. Derudover skal de have 14 / folkeskolen / 17 / 2013
Lærere skal have hjælp til at se de blinde vinkler Tekst: Pernille Aisinger Foto: Bo Tornvig en forståelse for, hvad forskningen betyder både teoretisk og hvordan de skal omsætte den til praksis«. Det er med god ret, at læreren holder fast Andreas Helmke er ikke tilhænger af den politiske retorik, hvor man klandrer lærerne for at hænge fast i industrisamfundet, opfordrer dem til at tage videnssamfundets metoder til sig droppe tavleundervisning og bytte gamle støvede metoder ud med nye.»mange politikere fokuserer på ét mål i skolen og glemmer for eksempel alle de sociale og æstetiske kompetencer. Når man taler om effekten af en undervisningsmetode, så må man også se på, hvilket uddannelsesmål den gavner elevens, lærerens eller måske samfundets? Og taler man om succes i skolen eller i livet?«man kan ikke bare pege på én rigtig metode. Eller ud fra Hatties effektmålinger fokusere på én metode uafhængigt af konteksten.»de mindst effektive lærere er dem, der kun har én undervisningsmetode. Men også de lærere, som bruger alt for mange forskellige Om Andreas Helmke Andreas Helmke er professor ved Universität Koblenz- Landau på instituttet for udviklingspsykologi. Han læste oprindeligt retsvidenskab og psykologi og har siden slutningen af 70 erne arbejdet tæt sammen med to af Tysklands mest retningsgivende uddannelsesforskere, Helmut Fend og Franz E. Weinert. Andreas Helmke står for den empiriske forskningstilgang, hvor observation af undervisningen i skolerne står i centrum i modsætning til en normativ teoretisk forskningstilgang. Andreas Helmke er 68 år.»i Tyskland er man ansat som lærer på livstid, og man kan sagtens lade være med at tage efteruddannelse i ti år. Forestil dig, hvis en læge ikke holdt sig opdateret om den nyeste medicinske udvikling«, siger Andreas Helmke. metoder, har problemer. For hver metode skal trænes og kendes af elever og læreren. Forskningen skal hjælpe lærerne til at have en vifte af metoder at vælge imellem. Og så er det den professionelle lærer, der kan diagnosticere eleverne og vælge den metode, der passer bedst i den klasse, han eller hun står over for«. Ofte vil lærere stritte imod, når politikere dikterer, at de skal glemme deres gammeldags tavleundervisning. Og det er faktisk med god ret, siger Helmke. For lærerne ved ofte ubevidst at i nogle tilfælde er det bare det, der virker bedst. Det betyder selvfølgelig ikke, folkeskolen / 17 / 2013 / 15
forsket Ingen andre professioner er så komplekse. Der sker så mange ting på en gang, og man kan ikke stoppe for at tænke. Derfor er det utroligt vigtigt at bruge eksterne kilder og perspektiver fra elever og kolleger. Andreas Helmke at man ikke skal være åben for nye metoder. Men der kan være god ræson i at holde fast i en ældre metode som en del af repertoiret. Ti principper for god undervisning Andreas Helmke peger på, at John Hatties effektmålinger ofte bliver misforstået. Det er rigtigt, at lærerens effekt er meget stor. Men endnu større er elevens egen motivation, selvtillid, baggrundsviden og så videre. Derfor mener Helmke, at man skal se undervisningen som et tilbud, som eleven kan tage imod eller lade være. Chancen for, at eleven tager imod, bliver påvirket af en række faktorer. Andreas Helmke peger på ti principper, der påvirker undervisningens kvalitet: Klasseledelse, klarhed/struktur, konsolidering og sikring af det lærte, aktivering, motivation, læringsfremmende miljø, elevorientering, kompetenceorientering, håndtering af heterogenitet, mangfoldighed. Han understreger, at det er principper ikke metoder eller tricks. Succesen ligger i at styrke de områder, som man er svag på, så alle områder bliver stærke i klasseværelset.»det er et komplekst sammenspil af faktorer. Og der er talløse muligheder for at kompensere og styrke. Man kan sagtens forestille sig en klasse, hvor læreren er god til at motivere, har høj respekt og meget intelligent undervisning, men totalt mangler klasseledelse. Eller omvendt perfekt klasseledelse og god didaktik, men et klima, som ikke animerer til læring, hvor børnene er bange for at begå fejl. Begge dele er svære, men man kan arbejde på dem«. Mere professionel opførsel For Andreas Helmke er der ingen tvivl om, at læreren kontinuerligt skal udvikle sin undervisning. Han mener, at det i mange tilfælde sker alt for lidt.»i Tyskland er man ansat som lærer på livstid, og man kan sagtens lade være med at tage efteruddannelse i ti år. Forestil dig, hvis en læge ikke holdt sig opdateret om den nyeste medicinske udvikling. I lærerfaget er det helt almindeligt med den lukkede klasserums kultur. Min undervisning er min intimzone. Det er absolut uprofessionelt. Jeg håber, at det vil ændre sig til en mere professionel opførsel«, siger han. Lærerne skal bruge feedback fra eleverne og kolleger til at udvikle undervisningen, mener Andreas Helmke. Men resultaterne må under ingen omstændigheder gå til ministeriet eller kommunen. Det første skridt til at udvikle sin undervisning er at se på evidensen. Hvordan går det i klassen? Hvor er der brug for forbedringer? Det er ifølge Helmke umuligt at gøre uden hjælp.»ingen andre professioner er så komplekse. Der sker så mange ting på en gang, og man kan ikke stoppe for at tænke. Derfor er det utroligt vigtigt at bruge eksterne kilder og perspektiver fra elever og kolleger«. Han foreslår, at lærerne går sammen i team og besøger hinandens undervisning eller videooptager små bidder af undervisningen, som de kan diskutere i plenum. Derudover opfordrer han på det kraftigste til, at lærerne bruger eleverne til at give feedback på undervisningen.»men det er klart, at der skal sættes regler op for, hvordan man giver feedback både blandt lærere og med eleverne«. 16 / folkeskolen / 17 / 2013
Ti principper for undervisningskvalitet 1. Klasseledelse 2. Klarhed/struktur 3. Konsolidering og sikring af det lærte 4. Aktivering 5. Motivation 6. Læringsfremmende miljø 7. Elevorientering 8. Kompetenceorientering 9. Håndtering af heterogenitet 10. Mangfoldighed Dansk professor: Helmke kigger ind i hestens mund Andreas Helmke har udviklet et evalueringsværktøj, som er udgivet og stillet gratis til rådighed af det tyske undervisningsministerium. Det kan hjælpe lærerne til at diskutere og evaluere deres egen undervisning. Skulle nogen have lyst til at oversætte det til dansk, står det alle frit for så længe det fortsat er gratis for brugerne. Og så understreger Helmke, at resultaterne under ingen omstændigheder må bruges til ranking.»alle data er strengt personlige og går kun til læreren selv. Lærerværelset kan blive enige om, at de gerne vil arbejde sammen om et mål og diskutere alles data. Det er en rigtig god ide, men det skal være anonymiserede data. Det må under ingen omstændigheder blive en bedømmelse af lærerne. Og data skal aldrig sendes til kommune eller ministerium det vil være dødeligt for projektet og fuldstændig fjerne viljen til udvikling hos lærerne«. På samme måde mener Andreas Helmke, at skolens leder spiller en vigtig rolle i forhold til at opmuntre, sætte retning og facilitere undervisningens udvikling. Men det er ikke lederen, der skal ind at observere undervisningen.»hvis det er lederen, der observerer, bliver det let en bedømmelse. Det vil være en katastrofe for læringen og lærernes udvikling. Og det vil fungere på samme måde som teaching to the test. Det her bliver bare teaching to the feedback«. pai@dlf.org Læs også Læs på folkeskolen.dk en smagsprøve på Helmkes bog:»undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet«. Læs også det interview med John Hattie, Folkeskolen bragte i nr. 9. Se også anmeldelse af bogen på side 45 For professor Jens Rasmussen fra Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU, er der ingen tvivl om, at tyske Andreas Helmke kan give danske lærere værdifulde ting at tænke over. I sit forord til oversættelsen af Helmkes bog»undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet«, som netop er udkommet på dansk, fortæller Jens Rasmussen om to lærde munke på et kloster i 1400-tallet, der skændes om, hvor mænge tænder der er i munden på en hest. Efter 13 dages resultatløse studier af gamle bøger blander en ung klosterbroder sig og spørger, hvorfor de ikke bare åbner munden på hesten og tæller efter. I Jens Rasmussens øjne er Helmke netop denne unge klosterbroder, der kigger ind i hestens mund, eller rettere i skolens virkelighed, i stedet for at forholde sig normativt til undervisningsmetoder og pædagogiske koncepter. Helmke accepterer ikke, at man sætter etiketter som gammeldags og traditionel over for progressiv og moderne på undervisningsmetoderne eller tilskriver dem industri- eller videnssamfundet.»vi kan takke Helmke og Weinert, som han har forsket sammen med, for, at den danske læreruddannelse i dag har så stort fokus på samspillet mellem teori og praksis. Faglig viden får først betydning, når den kombineres med didaktikken i fagene«. Jens Rasmussen peger på, at danske lærere mangler en fælles vidensbase, som er alment accepteret og kendt af professionen. Det er Helmkes bog et vigtigt bidrag til, mener han.»det er ikke en bog, der siger, hvad man skal gøre. Og den er bredere end Hatties bøger, der kun refererer forskningsmæssige resultater, fordi den også tager teorier og erfaringer med for eksempel undervisningsdifferentiering eller feedback. Bogen kommer rundt om alt det undervisningsmæssige, og den er et vældigt stærkt bidrag til den vidensbase, lærere kan have rigtig meget glæde af, både i forhold til hinanden og i forhold til samtaler med forældrene, hvor de har brug for at kunne begrunde deres beslutninger om undervisningen med en viden, som netop er professionens viden og ikke bare en viden, som enhver kan stille op med«. pai@dlf.org folkeskolen / 17 / 2013 / 17