10. september 2007 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: DANMARKSREKORD I SYGEFRAVÆR Antallet af sygedagpengemodtagere er gennem det seneste år steget med omkring 13.000 personer svarende til 16,6 pct. Der er nu mere end 92.000 fuldtidspersoner på sygedagpenge, hvilket pt. overstiger ledighedstallet. Samtidigt er antallet af langtidssyge steget markant. Det seneste år er det gennemsnitlige antal sygedagpengemodtagere steget med mere end 13.000 personer svarende til 16,6 pct. Den kraftige stigning betyder, at der i 2. kvartal 2007 var mere end 92.000 personer på sygedagpenge, hvilket pt. overstiger ledighedstallet. Udviklingen betyder isoleret set, at det effektive arbejdsudbud reduceres, hvilket er særligt bekymrende i en tid, hvor virksomhederne skriger efter kvalificeret arbejdskraft. Samtidigt er antallet af langtidssyge steget med over 36 pct., så der nu er knap 14.500 personer, der har været på sygedagpenge i mere end ét år. Udviklingen i antallet af langtidssyge er meget uheldig, da længerevarende sygefravær øger risikoen for helt at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. I analysen vises det, at jo længere tid, man har modtaget sygedagpenge, des sværere er det at komme tilbage i beskæftigelse. Udviklingen presser de kommunale budgetter. Hvis udviklingen fortsætter i 2. halvår 2007, kan kommunerne forvente en merudgift til sygedagpenge på næsten 1 mia. kr. i 2007. Og kommunerne og staten kan tilsammen forvente udgifter i omegnen af 14 mia. kr. i 2007. De mange på sygedagpenge har dermed ikke kun negativ indflydelse på arbejdsudbuddet, de afleder også store offentlige udgifter, som ellers kunne være brugt på offentlig velfærdsservice (ældre, skole, sundhed, børnepasning osv.) Selvom det stigende sygefravær blandt andet skal ses i sammenhæng med den stigende beskæftigelse, samt at flere svage grupper har fået fodfæste på arbejdsmarkedet, så er det en stærkt bekymrende udvikling til skade både for den enkelte, der rammes, og for velstanden og velfærden på samfundsniveau. En forklaring på stigningen kan også være, at arbejdsgiverne forsøger at presse citronen en ekstra gang, fordi det ikke længere er så let at rekruttere arbejdskraft. Derudover kan det tænkes, at nogle kommuner har (haft) indkøringsproblemer i forbindelse med kommunalreformen og derved er kommet bagud med sagsbehandlingen. P:\GS\september 2007\sygefravær-jv.doc
2 DANMARKSREKORD I SYGEFRAVÆR Kraftig stigning i antallet af sygedagpengemodtagere Som det fremgår af figur 1, har der gennem det seneste år været en kraftig stigning i antallet af sygedagpengemodtagere. Fra 2. kvartal 2006 til 2. kvartal 2007 er antallet af personer på sygedagpenge steget med godt 13.000 personer, hvilket svarer til en stigning på 16,6 pct. Samlet er der nu over 92.000 personer på sygedagpenge, hvilket pt. overstiger ledighedstallet 1. Figur 1. Årlig ændring i det gennemsnitlige antal personer på sygedagpenge, 1. kvartal 2003-2. kvartal 2007 20 20 15 15 Pct. 10 5 0-5 1. kvt. 2003 2. kvt. 2003 3. kvt. 2003 4. kvt. 2003 1. kvt. 2004 2. kvt. 2004 3. kvt. 2004 4. kvt. 2004 1. kvt. 2005 2. kvt. 2005 3. kvt. 2005 4. kvt. 2005 1. kvt. 2006 2. kvt. 2006 3. kvt. 2006 4. kvt. 2006 1. kvt. 2007 2. kvt. 2007 Kilde: AErådet på baggrund af KMD s kortperiodestatistik. Det stigende antal personer på sygedagpenge betyder isoleret set, at det effektive arbejdsudbud reduceres. I en tid, hvor virksomhederne skriger efter kvalificeret arbejdskraft, er det bekymrende, at gruppen af sygedagpengemodtagere stiger så markant. 10 5 0-5 Pct. 1 Antallet af personer på sygedagpenge udgør kun en del af det samlede sygefravær. Beskæftigelsesministeriet har tidligere anslået det samlede sygefravær til at være i størrelsesordenen 140.000 fuldtidspersoner. Den seneste udvikling tyder på, at tallet i dag er større.
3 Voldsom stigning i antallet af langtidssyge Som det fremgår af tabel 1. er antallet af langtidssyge gennem det seneste år steget med mere end 36 pct. Den relativt store stigning i antallet af langtidssyge betyder, at der nu er knap 14.500 personer, der har været på sygedagpenge i mere end ét år. Udviklingen i antallet af langtidssyge er meget uheldig, da længerevarende sygefravær øger risikoen markant for helt at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Som hovedregel kan man kun modtage sygedagpenge i 52 uger inden for en 18 måneders periode. Kommunen har dog mulighed for at forlænge sygedagpengeperioden i en række tilfælde. Der er dog det forhold, at kommunen ikke får refusion fra staten, når sygedagpengeperioden bliver længere end 52 uger. I 2. kvartal 2007 var der altså næsten 14.500 personer, der havde overskredet denne grænse på 52 uger. Tabel 1. Gennemsnitligt antal sygedagpengemodtagere fordelt på varighed, 2. kvartal 2006 og 2. kvartal 2007 2. kvartal 2006 2. kvartal 2007 Ændring i pct. 1-4 ugers varighed 15.323 16.353 6,7 5-52 ugers varighed 53.016 61.247 15,5 Over 52 ugers varighed 10.638 14.475 36,1 I alt 78.977 92.074 16,6 Kilde: AErådet på baggrund af KMD s kortperiodestatistik. Mulige forklaringer på det stigende sygefravær Den kraftige stigning i antallet af sygedagpengemodtagere skal blandt andet ses i sammenhæng med den kraftige stigning i beskæftigelsen. Flere beskæftigede medfører, at flere er berettiget til at modtage sygedagpenge. Derudover har de gode konjunkturer bidraget til, at svagere grupper i større grad har fundet fodfæste på arbejdsmarkedet. Grupper, der må forventes at have et relativt større sygefravær. En forklaring på stigningen kan også være, at arbejdsgiverne forsøger at presse citronen en ekstra gang, fordi det ikke længere er så let at rekruttere arbejdskraft. Derudover kan det tænkes, at nogle kommuner har (haft) indkøringsproblemer i forbindelse med kommunalreformen og derved er kommet bagud med sagsbehandlingen. Konsekvensen af dette vil være, at et stadigt større antal personer er sat i venteposition i sygedagpengesystemet. Det er særdeles
4 uheldigt, da en hurtig opfølgning og indsats netop er afgørende for en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Endelig kan de udvidede muligheder for at få forlænget sygedagpengeperioden, der trådte i kraft i 2. kvartal 2007, også have haft indflydelse på udviklingen 2. Udviklingen presser de kommunale budgetter Stigningen i antallet af sygedagpengemodtagere betyder, at de samlede offentlige udgifter til sygedagpenge i 1. halvår 2007 lå omkring 710 mio. kr. højere end samme periode året år. Hvis udviklingen fortsætter i 2. halvår 2007, vil de samlede offentlige udgifter til sygedagpenge udgøre i omegnen af 14 mia. kr. i 2007. De mange på sygedagpenge har dermed ikke kun negativ indflydelse på arbejdsudbuddet, de afleder også store offentlige udgifter, som ellers kunne være brugt på offentlig velfærdsservice (ældre, skole, sundhed, børnepasning osv.). Alene kommunernes udgifter til sygedagpenge steg med mere end 450 mio. kr. i 1. halvår af 2007, hvilket skal ses i sammenhæng med, at de ikke får refusion for forløb med mere end 52 ugers varighed. Hvis udviklingen fortsætter i 2. halvår 2007, kan kommunerne risikere at komme ud af 2007 med en merudgift til sygedagpenge på næsten 1 mia. kr. 3 Hertil kommer, at kommunerne kan miste refusionen, hvis de ikke opfylder kravene om den regelmæssige opfølgning. Sygedagpengemodtagere visiteres i tre kategorier, og kommunen skal på baggrund af kategoriseringen foretage opfølgning på bestemte tidspunkter i forløbet. 2 Arbejdsgiverperioden blev samtidigt udvidet fra 14 til 15 dage, hvilket isoleret set bidrager til et fald i det samlede omfang af sygedagpengemodtagere. 3 Brutto-merudgift. Netto-merudgiften kan være mindre, hvis kommunen som følge af det højere antal personer på sygedagpenge, har sparet udgifter på andre ydelser, som f.eks. førtidspension.
5 Tabel 2. Udgifter til sygedagpenge, 1. halvår 2006 og 1. halvår 2007 (2007 priser) 1. halvår 2006 (mio. kr.) 1. halvår 2007 (mio. kr.) Ændring (mio. kr.) Kommunale udgifter 2913,9 3.368,1 454,2 Statslige udgifter 3454,3 3.712,6 258,4 Offentlige udgifter i alt 6368,2 7.080,7 712,5 Kilde: AErådet på baggrund af KMD s kortperiodestatistik. Sygeperioderne bliver stadigt længere Gennem de seneste år har der været tendens til, at det gennemsnitlige antal sygedagpengeuger pr. modtager har været stigende. Siden 2002 er det gennemsnitlige antal sygedagpengeuger pr. modtager i gennemsnit steget med omkring én uge. Som det fremgår af tabel 3, betyder det, at hver modtager på sygedagpenge i gennemsnit modtog sygedagpenge i 9,1 uger i 2006. Tabel 3. Antal modtagere af sygedagpenge samt gennemsnitligt antal dagpengeuger pr. modtager, 2002-2006 2002 2003 2004 2005 2006 Antal personer 447.656 451.829 450.067 448.816 458.769 Gnsn. antal uger pr. modtager 8,1 8,4 8,6 8,7 9,1 Anm.: Det gennemsnitlige antal uger pr. modtager afviger fra Danmarks Statistiks tal, da de korrigerer antallet af personer i deres beregninger. Kilde: AErådet på baggrund af udtræk fra Statistikbanken. De gode konjunkturer og den stigende beskæftigelse kan bidrage til at forklare, at der er flere, der bliver berørt af sygdom, men kan ikke umiddelbart forklare, at det gennemsnitlige antal sygedagpengeuger pr. modtager stiger. Herunder er anført nogle mulige forklaringer på dette forhold: flere svage grupper på arbejdsmarkedet kommunerne bruger længere tid på at følge op på de enkelte sager længere ventetider på fx speciallægeerklæringer og generelt længere ventetider i sundhedssystemet dårligere arbejdsmiljø på arbejdspladserne alderssammensætningen i arbejdsstyrken er ændret i retning af flere ældre og færre unge Der er således mange forhold og aktører, der kan påvirke varigheden af et sygedagpengeforløb. Med den seneste stigning i antallet af langtidssyge vil tendensen i retning af længere sygeperioder fortsætte i 2007.
6 Tidlig opfølgning og indsats er vigtig I figur 2 er det vist, hvor svært det er at komme tilbage til beskæftigelse, hvis man har været på sygedagpenge i længere tid. Figuren viser, at chancen for at komme tilbage til beskæftigelse er størst tidligt i sygedagpengeforløbet. Jo længere tid man er på sygedagpenge, des sværere er det at komme tilbage i beskæftigelse. Det har derfor stor betydning, at indsatsen og opfølgningen sker tidligt i sygedagpengeforløbet. En beskæftigelsesrettet indsats tidligt i forløbet kan derfor bidrage til at sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Den seneste kraftige stigning i antallet af sygedagpengemodtagere og især den kraftige stigning i omfanget af langtidssyge, er i dette lys stærkt bekymrende. De knap 14.500 personer, der har været på sygedagpenge i mere end ét år, får derfor meget svært ved at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Figur 2. Overgangsrater fra sygedagpenge til beskæftigelse, påbegyndte forløb i 2005 Afgangssandsynlighed 0,20 0,18 0,16 0,14 0,12 0,10 0,08 0,06 0,04 0,02 0,20 0,18 0,16 0,14 0,12 0,10 0,08 0,06 0,04 0,02 Afgangssandsynlighed 0,00 1 4 7 10 13 16 19 22 25 28 31 34 37 40 43 46 49 52 55 58 Antal uger på sygedagpenge 0,00 Anm.: Overgangsraten er beregnet på baggrund af de personer, der overgik til sygedagpenge i 2005 (flowsample). Afgang til beskæftigelse er defineret som fire uger med selvforsørgelse i DREAM. Overgangsraten er specificeret som en stykvis konstant overgangsrate, hvor der ikke er taget højde for uobserveret heterogenitet. Der er kun medtaget forløb, der er påbegyndt fra beskæftigelse. Kilde: AErådet på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM.