OK 15 Arbejdstid En tidlig status april 2015
Michael Ziegler: En speciel aftale
Aftaler eller ej?! "Vi vil bakke loyalt op om den aftale, vi har lavet og bakke loyalt op om de 15 punkter, vi har aftalt med Lærernes Centralorganisation. Men hvordan vi helt konkret vil gøre det, vil vi finde ud af efterfølgende. Anbefaler I, at kommunerne indgår aftaler med de lokale lærerkredse? "Der er anvendt en omhyggelig udvalgt formulering i den aftale, der er indgået. Nemlig at parterne er 'opmærksomme på adgangen til at indgå lokale arbejdstidsaftaler'. Deri ligger, at vi som KL ikke går ud og anbefaler kommunerne at lave lokalaftaler. Men vi går heller ikke ud og anbefaler kommunerne ikke at lave aftaler. Det tager kommunerne selv stilling til om de mener, at der er behov for det eller ej.
6. februar: Silkeborg Arbejdstidsaftalen i Silkeborg Lærerne i Silkeborg har 240 timer om året til individuel forberedelse og løbende forældresamarbejde. Lærerne skal være til stede på skolen 35 timer i 40 uger. I de 35 timer, som lærerne skal være til stede på skolen afsættes der i gennemsnit 7 timer til individuel forberedelse, fælles forberedelse og teamsamarbejde. Derudover afsættes der en pulje på 40 timer, hvor leder og lærer kan planlægge arbejdstid i to uger i forbindelse med sommerferien Aftalen kører et år til med bl.a. et papir som skal præcisere tilstedeværelsen.
24. februar: Mariager Fjord Mariagerfjord Lærerkreds indgik sidste år en samarbejdsaftale med kommunen som supplement til lov 409. I torsdags sagde kredsformand Gert Willems aftalen op. "Vi har en samarbejdsaftale, der i nogen grad ligner den samarbejdsaftale, der nu foreligger som tillæg til lov 409. Min oplevelse er, at det ikke fungerer ret godt med tillid og samarbejde trods gode intentioner på begge sider. Helt konkret oplever jeg, at skolelederne har aftalt, at de ikke vil udlevere lærernes opgaveoversigter til DLF. Det har også vist sig meget vanskeligt at følge op på lærernes præsterede arbejdstid - fordi både ledelser og lærere har helt urimelig travlt".
26.februar: Lyngby-Taarbæk Jeg frygter, at den nye overenskomstaftale bliver et skalkeskjul for ikke at lave lokalaftaler, men at kommunerne blindt læner sig op ad arbejdstidsloven. Men det er min klare opfattelse, at reformen ikke kan hænge sammen uden lokalaftaler, der sikrer lærerne tålelige forhold, siger Simon Pihl Sørensen, viceborgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune. "Det bedste KL kan gøre er derfor at gå ud nu at sige, at man har afblæst fatwaen mod lokalaftaler i kommunerne. Det vil så vise, at man har taget lærernes bekymring alvorligt og vil gøre noget aktivt for at man lokalt kan aftale forholdene", siger Simon Pihl Sørensen Arbejdstidsaftalen i Lyngby-Taarbæk har sikret lærerne et loft på 26 timers undervisning om ugen, og her forventes lærerne kun at være på skolen 32 timer om ugen.
5. marts: Hørsholm Hørsholm Kommune vil ændre på lærernes arbejdstid, så kommunens 260 lærere selv kan vælge, om de vil forberede sig hjemme eller på skolen. I Hørsholm Kommune er der ikke nogen lokalaftale med kommunen og lærerforeningen, så det er Lov 409, der er rammen. Og den nye fleksibilitet er altså heller ikke udtryk for en aftale mellem lærerne og kommunen, men derimod en ny måde, kommunen vil administrere arbejdstiden efter. "Lærerne vil gerne have mere fleksibel arbejdstid. Vi synes, det er et fint stykke papir, de har fremlagt, men vi vil gerne med ind over og putte noget mere på", sige Marianne Lindholdt, DLF.
17. marts. Roskilde Roskilde Kommune har meldt et nyt administrationsgrundlag ud for lærernes arbejdstid. I Roskilde Lærerforening er man godt tilfredse med dialogen og inddragelsen undervejs, men foreningen er ikke enig i papiret, for kredsen arbejder stadig på at få tilstrækkelig forberedelsestid og et maksimalt undervisningstimetal. "Så der er ikke tale om et fælles arbejdspapir. Men vi er stadig i forhandling, og vi arbejder på at få en rigtig aftale. Der står i administrationsgrundlaget, at vi skal mødes løbende. Vi skal mødes og senest 1. februar 2016 skal vi evaluere forløbet. Jeg håber dog på politisk medvind og på, at vi kan tale om en evaluering tidligere - måske allerede her i foråret. Jeg er forsigtig optimist. Usikkerheden ved ikke at have en aftale hører jeg om dagligt fra lærerne".
25. marts: Tårnby Kommunalpolitikerne i Tårnby på Amager vedtog i aftes en mere fleksibel arbejdstidsramme for lærerne. Det betyder blandt andet, at skolerne kan vælge at afskaffe de omdiskuterede stempelure, og at lærerne efter aftale med lederen kan placere noget af arbejdstiden hjemme. Et godt skridt i den rigtige retning mod bedre arbejdsvilkår, mener lærere og forældre. I aftalen bliver der blødt lidt op på kravet om fuld tilstedeværelse ved indførelse af 'fællestid'. Det betyder, at læreren skal være minimum 30 timer om ugen på skolen, mens de resterende timer kan placeres efter aftale mellem lærer og skoleleder. Derudover er det fremover op til den enkelte skole at bestemme, hvordan arbejdstiden skal registreres, så stempelurene bliver frivillige. Skolelederne skal ifølge aftalen også skabe muligheder for at samle lærernes forberedelsestid i blokke og sikre dialog med medarbejderne.
25. marts: Køge I går aftens besluttede byrådet i Køge med et meget smalt flertal at lægge planlægningen af lærernes arbejdstid ud på den enkelte skole. Den lokale lærerforening har anbefalet at bibeholde den lokale arbejdstidsaftale, der løber frem til sommerferien. Sagen vakte stor debat i byrådssalen, fordi oppositionen, Ny Centrum og SF ønsker, at man skal trække den tilbage til Skoleudvalget for at opnå en bredere løsning. Skoleudvalgets formand Helle Poulsen (V) er imidlertid fortrøstningsfuld i forhold til, at lærere, MED-udvalg og skoleledere selv kan træffe beslutningen om, hvordan rammerne for arbejdsugen skal se ud.
7. april: Hillerød Økonomiudvalget i Hillerød har besluttet, at kommunen også i år forhandler med Hillerød Lærerkreds om rammerne for lærernes arbejdstid. Det har stor betydning, at politikerne viser, at der er vilje til at samarbejde, lyder det fra kredsformanden. "Vi har evalueret den fælles forståelse med skolelederne og kommunen. Her var der fokus på, hvad der virker på den enkelte skole. Men der var også fokus på, hvilke problemer der er", siger Lisbeth Abildgaard. Hun har allerede været til et opstartsmøde i forbindelse med de kommende forhandlinger med kommunen. "Vi har en forventning om, at vi skal bruge OK15-arbejdstidspapiret i forhandlingerne. De problemer, som skitseres i papiret, er jo nogle af de samme problemer, vi oplever i kommunen", siger Lisbeth Abildgaard,
8. april: KL`s børne - og kulturchef Lokale aftaler uden bindinger Arbejdstidspapiret er ikke juridisk bindende, men René G. Nielsen fortalte, at det indeholder hensigter, som børne- og kulturcheferne mener er værd at forfølge. "Kvalitet i undervisningen, et godt arbejdsmiljø og styrket social kapital. Det er det, som er omdrejningspunktet, når man skal styrke samarbejdet lokalt. Disse tre elementer skal være omdrejningspunktet, hvis man ønsker at indgå lokale aftaler", siger René G. Nielsen og uddyber børne- og kulturchefernes holdning til muligheden for at indgå lokale aftaler: "Aftalerne skal afspejle den lokale ledelsesret. Aftalerne skal ikke gå hen og binde resurserne på en skole. Vi kan ligeså godt være ærlige over for hinanden. Vi mener ikke, at der er en intention om, at der bliver en kobling mellem forberedelsestid og undervisning. Det er op til den enkelte kommune, men vi mener ikke, det er hensigten. Og endelig skal en aftale give råderum og fleksibilitet for den enkelte."
10. april: Nivå - Fredensborg Som udgangspunkt skal alle lærere ansat i Fredensborg Kommune være til stede på skolen 35 timer om ugen i 42 uger årligt. Men de kan også vælge fuld tilstedeværelse. Det fremgår af lokalaftalen indgået mellem Fredensborg Lærerkreds og Fredensborg Kommune 20. marts 2014. På Nivå Skole droppes nu tilstedeværelsespligten på de 35 timer
16. april. Københavns kommune KLF S BESTYRELSE HAR INDGÅET FORSTÅELSESPAPIRET FORDI 1. Det er et værn for lærerne og samtidig skaber mere fleksibilitet 2. OK 15 forliget med bilag 1.1 i meget høj grad er indarbejdet 3. Opgaveoversigten skal laves på baggrund af en dialog mellem leder og lærer 4. Der er stor opmærksomhed på forberedelsesopgaven 5. De tillidsvalgtes betydning præciseres og deres forhold forbedres 6. Det skaber klarere rammer for skolerne og mindsker vilkårlig ledelse 7. Det er bedre end det nuværende Forståelsespapir men rummer dettes fordele blandt andet en nettoårsnorm på 1.680 timer, at arbejdstiden på arbejdsdage uden elever opgøres til mindst 7,4 timer, at der ikke er delt tjeneste, og at 1. maj og at ½ Grundlovsdag er sikret som fridage 8. Parterne BUF, SKK og KLF i samarbejde finder løsninger ( Rammerne for lærernes arbejdstid fastlægges i LokalMED. )
Redskab fra DLF til de 15 forståelsespunkter http://webapp.dlf.org/15punkter/