RAPPORT "Et selvstyrende Grønland - visioner og målsætninger" Midtvejskonference Katuaq, den 13.-14. sept. 2001

Midtvejskonferencen: RAPPORT "Et selvstyrende Grønland - visioner og målsætninger" Midtvejskonference Katuaq, den 13.-14. sept. 2001 Konferencens formål er at give interesseorganisationer, uddannelsesinstitutioner og lignende mulighed for at fremlægge deres synspunkter for Selvstyrekommissionen. 84 personer deltog i konferencen, som varede i 2 dage, og som blev afviklet i henhold til planen, med Tine Pars og Kuupik Kleist som ordstyrere i arrangementet. 13. sept. 2001 Selvstyrekommissionens formand Jakob Janussen kom i sin velkomsttale blandt andet ind på, at den igangværende udredning, vurdering og planlægning af kompetenceområderne for landets myndigheder viser, at det ikke er kommissionens formål at fremlægge mange fine forslag, men at vores ønske om at være selvstændige som en nation skal have konsekvens i form af større ofre end hidtil, uden at vente på andres initiativer. Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt holdt åbningstalen, hvor han blandt andet henviste til, at Landsstyrets strukturpolitiske handlingsplan på sigt skal bruges som et redskab i kommissionens bestræbelser på at finde den rigtige retning, samt at vort land og Danmark forsat skal arbejde videre med tingene i samarbejdets ånd, på lige fod som brødre. Efter forevisning af kortfilmen "De unges holdninger", som indeholder de unges visioner om fremtiden, holdt Inunnguaq Flin Kern Kreutzmann, studerende i 2. g i Midtgrønlands Gymnasium tale om nogle af kravene i forbindelse med selvstyre - økonomi, borgerne og uddannelse. Han efterlyste viljen tilat gennemføre højere uddannelse blandt børn og unge, og sluttede af med følgende spørgsmål: Hvorfor skal vi tage fremtiden alvorligt, når foregangsmændene ikke gør det? Derefter fordeltes konferencedeltagerne i 4 arbejdsgrupper for at behandle følgende spørgsmål: "Vort land med selvstyre", hvordan forstår du det? Hvad der det, som et selvstyrende land skal stræbe efter? Hvilke ting skal ses som værdinormer for at opnå selvstyre i vort land? Inden gruppefordelingen blev det over for deltagerne i konferencen uddybet, med hvilken betydning Selvstyrekommissionen har brugt begrebet "selvstyre", som grundlag i sit arbejde, se bilag. Den første arbejdsgruppe mener, at det er helt centralt at forstå, at man skal opnå en forvaltning og en forvaltningsmetode, der ikke er en fortsættelse af de metoder, der er anvendt under hjemmestyreordningen, og en forvaltning, hvor man for alvor tager beslutning om ejendomsretten over landet, med et bestemte sigte om, hvilket samfund man vil etablere, samt et samfund, hvor der er respekt om demokratiet. Det anbefales, at det grønlandske samfund skal høres vedr. deres holdning til et land med selvstyre. Med hensyn til økonomien mener arbejdsgruppen, at staten skal bibeholde sine forpligtelser, da det drejer sig om et selvstyre inden for rigsfællesskabet, at vilkårene i samfundet skal udjævnes mere ligeligt, samt at man skal væk fra bestræbelserne om befolkningskoncentration og bygge på en solidarisk ordning, hvor de økonomiske velfungerende regioner skal støtte de økonomisk mindre velfungerende regioner. Hvad udenrigspolitik angår, er det formålet at overtage hele samarbejdet med andre lande, samt at fastsætte kompetencen ud fra det valg, det grønlandske samfund tager i forhold til "selvstyret". Uddannelse og opdragelse skal gennemføres efter egne rødder, samt finde en politik på disse områder, allerede nu som et selvstyrende samfund. Der er gode forventninger til Atuarfitsialak. Den anden arbejdsgruppe mener, at selvstyre betyder selvstyre på alle områder her i vort land, hvad angår økonomi, politik, fuld kompetence, uddannelse og undervisning, erhvervslivet, samt på miljøområdet. Man kom ind på samarbejde/fællesskab, fokus på medindflydelse, gensidig respekt, opkvalificering samt hjælp til de svagest stillede. I stedet for at bruge alt for mange ressourcer til bare at tale om tingene, skal vi forene vore kræfter i selvtillid. Den tredie arbejdsgruppe mener ikke at kunne gennemføre opgaven, idet vi endnu ikke har kunnet administrere hjemmestyreordningen selv endnu. Vi skal først selv overtage hele kompetencen over vort eget

land, før vi kan diskutere selvstyre. Erfaringerne viser, at man altid kun lytter til eksterne rådgivere, hvorfor man i meget højere grad skal lytte til hjemmehørende rådgivere. Selv om man er tilfreds med Selvstyrekommissionens arbejde, blev det alligevel påpeget, at sammensætningen kunne have været anderledes. Den fjerde arbejdsgruppe forestiller sig, at selvstyre i Grønland er det højest mulige status inden for rigsfællesskabet, et land, der er økonomisk selvforsynende, med en befolkning der ikke blot venter på tilskud udefra, initiativrig, og som sætter sit sprog og kultur i højsædet, samt en befolkning, der har det fulde ansvar og kompetence over hele landet. Der blev lagt vægt på en forvaltning, der ikke er fremmed for borgerne, en glidende overgang til forretningsmæssige principper efter at have lagt et solidt fundament for bygderne, samt at den personalemæssige side af sagen planlægges ud fra vores egen formåen og erfaringer. I forbindelse med værdinormer kom man ind på som noget vigtigt, at menneskets integritet skal respekteres. Derefter var der diskussion i plenum. Der var mange talere, som kom ind på mange forskellige spørgsmål. Man kom blandt andet ind på multikulturalisme [samfundspolitisk syn, som fremhæver mangfoldigheden af kulturelle værdimønstre og etniske tilhørsforhold som et gode]; grønlandske traditioner, man lægger vægt på og fælles viden, for eksempel traditioner, som efter kristendommens indførelse er fortrængt; større information fra det offentlige til borgerne; bedre udnyttelse af landets egne ressourcer og fuld kompetence på dette område; at samfundet skal have højt selvværd, idet et menneske kun kan føle sig tryg, når følelsen af at være værdsat er til stede; brug af egne erfaringer; flere hjemmehørende på højere stillinger; at det er værdifuldt at bo på sin fødebygd eller fødeby, samt at lægge vægt på at kulturen er et vigtigt led i bevarelsen af livet i bostederne langs kysten; reel ligestilling mellem kvinder og mænd med mennesket i centrum og alle borgere som medansvarlige; gensidig hjælp mellem familier og borgerne; respekt for naturen, som er grundlaget for vores eksistens; betydningen af viden, da diskussion med ukorrekt grundlag ikke sætter mennesket i fokus; betydningen af korrekt oplysning over for børn; ophævelse af partisystemet; korrekt behandling af bygderne, viden om den vigtige fangerkultur, bl.a. med henblik på sikkerhed; respekt omkring fangernes vurdering af bestande vedr. de forskellige fangstdyr; kendskab til egne svage sider; indlevelse og støtte; forståelse af alle menneskers værd i stedet for at se ned på de ufaglærte; forståelse af sammenhæng mellem fangst, fiskeri og naturen; politiske beslutninger i tillid til fiskernes vurderinger. Der efterlyses konkret information om selvstyre inden for rigsfællesskabet. Efter pausen fremlagde arbejdsgrupperne under Selvstyrekommissionen deres oplæg. Arbejdsgruppen vedr. menneskelige ressourcer fremlagde indledningsvist oplæg om arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet, med vægt på kontrol af organisering, behov for arbejdskraft, beskæftigelsestilbud, forholdet mellem arbejdsgiver og lønmodtager og endelig planlægning, administration og service. Specielt peges der på reduktion af ansatte i det offentlige, hovedstaden Nuuks og Midtgrønlands rolle som lokomotiv i udviklingen, forøgelse af kapaciteten samt koncentration af uddannelsesinstitutionerne i regionerne. Arbejdsgruppen vedr. økonomi og erhverv fremlagde strategier omkring Grønlands økonomi. Arbejdsgruppens udgangspunkt i sit arbejde er, at udvikling af menneskelig velfærd fortsat må være det samme. I overgangen fra fangererhvervet til andre erhverv må Grønland tage beslutning om, hvilken retning udviklingen skal have - erhverv og økonomi må tilpasse sig hinanden. Kommunerne må planlægge med henblik på at etablere økonomisk stabil situation. Generelt må direktoraterne struktureres anderledes, på en mindre skala. Man kan ikke komme uden om at skulle tage upopulære politiske beslutninger, specielt vedr. virksomhedernes konkurrencesituation, og når der skal tages nye politiske beslutninger om ejernes opholdssted. Arbejdsgruppen vedr. forfatningsmæssige spørgsmål og folkeret fremlagde et oplæg med udgangspunkt i betegnelsen "inden for rigsfællesskabet", og det handler om en vision om en fri association inden for rigsfællesskabet. Det blev sat spørgsmålstegn ved grundprincippet med folketingets delegation af kompetence til Landstinget, hvor man i stedet pegede på en hjemmel i form af en traktat mellem et selvstyrende Grønland og folketinget, en aftale som folketinget "ikke uden videre" kan ændre. Som det centrale i sagen peges på anerkendelse af ejendomsretten til landet og beslutningskompetence i udenrigsanliggender. Man forestiller sig generelt, at Grønland kan opnå selvstyre inden for rigsfællesskabet i lighed med Cook -Øerne og New Zealand. Arbejdsgruppen vedr. udenrigs- og sikkerhedspolitik fremlagde en række spørgsmål. Hvordan skal Grønland vise sig i forvaltningen/administrationen i udenrigs- og forsvarsanliggender? Skal vi prioritere forbindelsen

mod vest, mod øst - eller begge veje? Skal vi gøre de unge interesseret i værnepligten? Skal vi danne et hjemmeværn? På hvilke områder kan føles viljen til at ofre noget og et stærkt ønske om fuld selvstændighed? Hvad mener I om blød sikkerhedspolitik? Efter fremlæggelse af oplæggene blev der dannet frivillige diskussionsgrupper. Styregruppen fremlagde følgende spørgsmål, som grupperne skal besvare en for en: Vedr. menneskelige ressourcer: I Grønland med selvstyre vil man nok have brug for personer, der er parate til de nødvendige ændringer. Hvordan kan man opnå det? Alle arbejdsgrupper skal anbefale veje til at nå mere, samt hvordan nogle af områderne kan samles under et. En sådan koncentration vil få indflydelse på vores bosætningsmønster med spredt bosætning langs kysten. Hvordan skal det foregå og over hvor lang en tidsperiode? Hvilke områder kan rationaliseres, og hvilke område kan samles med succes? Vedrørende økonomi og erhvervsudvikling: Hvad skal vi have som grundlag, hvis vi selv skal klare os? Hvordan skal disse grundlag etableres? Hvilke erhverv skal vi satse på? Hvilke upopulære beslutninger skal der tages, og hvordan skal man få dem accepteret? Vedrørende udenrigs- og sikkerhedspolitik: De spørgsmål, man skal tage stilling til, findes i arbejdsgruppens rapport. Vedrørende forfatningsmæssige spørgsmål og folkeret: Hvordan forstår du betegnelsen "inden for rigsfællesskabet" - som et begrænsende element, eller som et element, der giver muligheder? Hvad skal være grundlaget, når hjemmestyreloven af 1978 skal af løses: Hvad skal betragtes som værdinormer? Hvilke forpligtelser skal være gældende? Hvilke borgerlige rettigheder? Hvem skal have statsborgerskab i Grønland? 14. september 2001 Konferencens anden dag startede med fortsættelse af gårsdagens gruppearbejder. Efter 3 timers arbejde, fremlagde grupperne deres resultater. Den første arbejdsgruppe fremlagde sit resultat ud fra spørgsmål vedrørende menneskelige ressourcer. Gruppen mener, at tiden er inde til vurdering af det grønlandske samfunds mange ofre siden indførelse af hjemmestyreordningen. Grunden til, at grønlænderne bliver tabt i udvikling er, at det grønlandske folk har mistet deres identitet. Administrationen bør gennemføres med den grønlandske mentalitet og sprog i centrum, da bestemmelserne om sprog i hjemmestyreloven kun gælder ude på gaden. Arbejdernes og personalets medindflydelse på deres arbejdspladser skal sikres. Det er på tide, at partierne tager konkrete standpunkter vedrørende bekæmpelse af arbejdskraftmangelen, ligeledes med hensyn til befolkningskoncentrationspolitikken. Eleverne skal inddrages i arbejdet med Atuarfitsialak. Den næste arbejdsgruppe fremlagde resultater ud fra netop disse spørgsmål, med sine overvejelser i grundlaget for det grønlandske folks værdinormer i centrum. Selvstyrekommissionen bør videreformidle budskabet om nationale værdinormer ud til samtlige husstande, i alle bosteder, det er ikke nok med bare at udsende tryksager. Landsstyrets strukturpolitiske handlingsplan kan ikke forstås af menigmand. Et godt liv indgår som et krav i bestræbelserne på at opnå selvstyre, og det er på den baggrund, de politiske målsætninger skal gennemføres. De forskellige erhvervsfaglige grunduddannelser skal samles i regionerne, og de videregående uddannelser skal samles i bestemte byer, men ikke altid i Nuuk. Den tredie gruppe fremlagde sit resultat ud fra spørgsmålene vedrørende Økonomi og erhvervsudvikling. I arbejdet med udvikling skal import at produkter reduceres, det anbefales, at man udnytter de grønlandske produkter mere, samt større produktion med henblik på eksport. Uddannelsesmønsteret skal organiseres i henhold til denne målsætning. Skattelovgivningen skal ændres for at give enkeltpersoner mulighed for at have 2 jobs. Byerne og bygderne skal tages op til vurdering for at se, om de fortsat har deres eksistensberettigelse. Al monopol skal afskaffes, og samfundsøkonomien skal have højere prioritet. En bygd med 50-60 indbyggere skal ikke have den samme serviceniveau som en by. Den fjerde arbejdsgruppe fremlagde sit resultat ud fra spørgsmålene vedrørende udenrigs- og sikkerhedspolitik. Arbejdsgruppen har lagt sig fast på en udenrigspolitik, der har et grundlag i internationalt samarbejde, hvor man har fokuseret på, at man bliver mere og mere integreret i verdenssamfundet. I arbejdet med udenrigspolitikken er det vigtigt, at man tager udgangspunkt i landets egne forhold. Man bør

ændre hjemmestyreloven, således at man overtager udenrigspolitiske anliggender fuldt ud. Man kan ikke komme uden om at skulle etablere et landsstyreområde for udenrigs- og sikkerhedspolitik, med egen direktorat. Grønlænderne skal deltage i overvågningen af vore farvande. Muligheden for repræsentation i udlandet, specielt i FN's regi, da det vil være billigst dér, da der er mange andre lande, der er repræsenteret i New York. Afslutningsvist anbefales det, at landets udenrigspolitiske relationer lægges til debat ude i samfundet. Den sidste arbejdsgruppe fremlagde sit resultat ud fra spørgsmålene vedrørende forfatningsmæssige spørgsmål og folkeret. Det grønlandske folk skal accepteres som et folk i Grønland, med samme rettigheder som andre folk, specielt med hensyn til ejendomsretten til landet. Der blev gjort rede for 2 modeller, som man kan arbejde med for et Grønland med selvstyre. Den første model med udgangspunkt i hjemmestyreordningen har sit grundlag i, at vi har fået en del af rigets land at bo i, fra Danmark, som folketinget kan tages fra os igen, hvis det ikke kan godtage vores forvaltning. Efter den model har vi ikke ejendomsretten over vores eget land. Den anden model, som arbejdsgruppen anbefalede som et mål, er en ordning med betegnelsen fri association inden for rigsfællesskabet. Her er det Danmark og Grønland på lige fod, der sidder ved bordet, da et undertrykt folk ikke kan kaldes et folk med selvstyre. Den tredie model, man kort kom ind på, var uafhængighed uden for rigsfællesskabet, og den kan være det næste skridt efter den anden model. Man lægger vægt på, at beslutningen om en model af selvstyre lægges ud til et folkeafstemning, med efterfølgende mulighed for folkeafstemning om uafhængighed, som må tages af vore efterkommere. Herefter var der debat i plenum om gruppernes fremlæggelser. Det blev blandt andet anbefalet, at erfaringer og viden samlet i forbindelse med Atuarfitsialak sammen den viden om andre samfund i verden, og at det skal udnyttes bedst muligt i Selvstyrekommissionens videre arbejde, blandt andet ved høringer, og ligeledes blev det anbefalet, at man studerer andre landes udnyttelse af menneskelige ressourcer for at finde egnet grundlag. Der blev spurgt om, hvad Selvstyrekommissionens præferencer er. I forlængelse heraf blev der også spurgt om, hvem, der skal fremhæve de ting, vi finder vigtigt. Skal vi tage disse værdinormer seriøst? Man kom blandt andet også ind på, at man skal tage op til vurdering, at tilskud fra Danmark og Landskassen kun har formål som finansiering. Man skal også diskutere vigtigheden af spredning af kompetencen til kysten, især i forbindelse med decentraliseringen af offentligt ejede aktieselskaber. Det blev givet til eftertanke, om aktieselskabsstrukturen ikke bør organiseres anderledes. En af talerne pegede på, at vi nu gentager vore fejltagelser fra 1978, idet vi endog har glemt, hvad der sker rundt om i verden, f.eks. terrorhandlingerne i New York [den 11. september]. Lederne må forstå, at man skal videre i livet med demokratiet som grundlag. Tanken om befolkningskoncentration vurderes som farlig, idet vi skal bo spredt, såfremt vi vil hævde ejendomsretten til vort eget land. En anden taler mener, at man bør bruge 1 milliard kroner til udvikling af bygderne, og ikke til administration. Der blev rettet skarp kritik til tanken om drift med forretningsmæssige principper. Tager man udgangspunkt i grønlandske erfaringer? Har man vurderet den spredte bosætningsmønster som en realitet? Hvordan skal vi undgå andre landes dårlige erfaringer med forretningsmæssige principper? Som et bedre alternativ til forretningsmæssige principper blev der peget på solidarisk forvaltning fra flere talere. Hvordan kan vi forvalte de midler, vi har i dag, bedre hvis den økonomiske politik på baggrund af situationen i fiskeriet ikke ændres i en nær fremtid? Som mulig udgangspunkt peges på, at folk skal have følelsen af, at der er brug for dem. Man håber, at Selvstyrekommissionen aldrig nogen sinde igen peger på G-60 som en løsningsmulighed. Der blev spurgt, om Selvstyrekommissionen har overvejet muligheden for at tage en uddannelse på grønlandsk, og ligeledes blev der efterlyst Selvstyrekommissionens holdning med hensyn til transport af fragt og passagerer. Et medlem i Selvstyrekommissionen understregede, at tanken om befolkningskoncentration, der skal vurderes meget nøje, er liberalistisk politik, der skal diskuteres, om man vil give muligheden for, eller om man skal satse på et samfund, der har solidarisk økonomisk politik. Endvidere nævnte pågældende medlem, at det drejer sig om en opgave vedrørende selvstyre inden for rigsfællesskabet, og at det skal føre til fortsat tilskud fra staten, selvfølgelig i aftagende grad.

Et andet medlem understreger, at Grønland selv skal have råd til at have selvstyre, hvorfor vi selv skal tjene pengene ind, når vi får selvstyre. Det er ikke nok med fiskeri, vi må finde andre nye erhverv. Tiden vil så komme, hvor man må tage upopulære politiske beslutninger. Et tredie medlem siger, at vi må satse på bedre udnyttelse af de midler vi har. En af de ting, man skal beskæftige sig med i et selvstyre inden for rigsfællesskabet er at forstå, hvordan staten udnytter Grønland økonomisk, blandt andet med hensyn til militærbasen i Pituffik. Hvor meget betaler amerikanerne for brug af Pituffik? Der blev spurgt, om Selvstyrekommissionen havde undersøgt importerede og eksporterede produkter. Som eksempel blev importerede rejer, der er til skade for vore egne rejer, nævnt. Selvstyrekommissionen blev spurgt i forbindelse med ejendomsretten til landet, om begrebet "territorium" er blevet undersøgt, og om man betragter Grønland som vort ejendom. På baggrund af Sirius-patruljens mangeårige eksistens kan Danmark hævde ejendomsretten over den del af landet. Pituffik ruster sig til krig i øjeblikket, og USA kan genoptage brugen af Kangerlussuaq. Der blev spurgt, om Selvstyrekommissionen følger med i folketingets overførsel af ansvars- og bemyndigelsesområder til Bruxelles. I forbindelse med ejendomsretten til landet blev der sat spørgsmålstegn ved, om vi skal overvåge et land, vi ikke ejer, ligesom der spørges om, hvorfor vi skal deltage i overvågningen af fiskerizonerne og landets farvande, som Danmark har ansvaret for. En af talerne modsagde det ved at sige, at det er i orden med overvågning på baggrund af ejendomsretten til landet. Det er naturligt, at Grønland overtager Sirius - patruljen. Vi må spørge unge grønlændere, om de er parat til at deltage i et ungdomscivilforsvarsberedskab. I de nordiske lande er det konstateret, at behovet for værnepligt er faldende. Dokumentation af udnyttelse og ejendomsret til landet anbefales som et af de vigtigste opgaver for Selvstyrekommissionen. Hvem ejer Grønland? Kongen? Grønlænderne? Danmark? Hvad skal vi gøre med den del af landet, som vi ikke udnytter? Hvornår skal denne undersøgelse sætte i gang? Talen om, at vi ikke ejer vort land giver stor utryghed hos nogle politikere, og det viser, at vi må tage flere skridt, og vi har vilje til at gøre det. I selvstyreloven skal der være bestemmelse om, at Grønland er grønlændernes land, at grønlænderne ejer det. For første gang blev det skrevet, at landet er grønlændernes land, i Paul Egedes dagbøger af 1735. Grønland er hidtil aldrig blevet erobret, og i vores nationalsang står der, at "grønlænderne ejer det i evighed", det grønlandske folk kan give det til kongen, hvis de ønsker det. Denne taler blev svaret med, at man ikke skal romantisere tingene, men at undersøgelsen skal gennemføres ud fra faktiske forhold, vi skal lidt væk fra de følelser, der gives udtryk for i Paul Egedes tid. Selvstyrekommissionens formand tilføjede, at undersøgelse af spørgsmålet vedrørende ejendomsretten over landet skal igangsættes snarest ud fra status fra i dag. Et af arbejdsgruppernes medlem uddybede, at fri association (free association) er blevet peget på som et konkret mål fra arbejdsgruppen vedrørende forfatningsmæssige spørgsmål og folkeret. Dette er kendetegnet ved ligeværd. Ud fra grundprincippet om fri association skal indførelse af selvstyre meddeles til FN til den tid, sådan som statsminister Poul Nyrup har udtryk det tidligere. Han var glad for, at man har spurgt, om betegnelsen "inden for rigsfællesskabet" opfattes som et begrænsende element, eller som et element, der giver muligheder, hvortil man svarede, at man opfatter det som et element, der giver muligheder. Befolkningen skal holde afstemning om ønsket om fri association, det må ikke indføres udelukkende ved forhandlinger. En af de sidste talere kom ind på, at det kan være nødvendigt med en ændring i Grundloven, og pegede på en anerkendelse af ejendomsretten som en hindring. Endelig konkluderede Selvstyrekommissionens formand foreløbig således som afslutning: Konferencedeltagerne gik ind for forslaget om større kompetence og ansvar til myndighederne her i landet. Der var ingen klar konklusion om graden af selvstyre. Der var dog en gruppe, der klart pegede på en model gående ud på free association. Der blev givet udtryk for ønskeligheden af et fælles politisk fodslag i forbindelse med udformning af et fremtidigt selvstyrende Grønland med inddragelse af den brede befolkning, og specielt de unge.

Der blev efterlyst et samfund, der i højere grad end nu bygger på grønlandske værdier som sprog, kultur, identitet m.v. Dette skal dog ikke udelukke muligheden for dannelsen af et multikulturelt samfund. Det grønlandske samfund bør anerkendes som et folk i folkeretlig forstand. Det grønlandske samfund bør være et stolt og selvbevidst samfund, som dog samtidig bør være et åbent og ikke et selvtilstrækkeligt samfund. Et selvstyrende samfund bør i højere grad end nu satse på en selvbærende økonomi med større selvforsyningsgrad kombineret med større eksport. Et selvstyrende samfund bør i mindre grad basere sin økonomi på bloktilskuddet fra Danmark. Ønskeligheden af et udvidet demokrati blev efterlyst, således at man i højere grad end nu satser på at inddrage unge som gamle, kvinder som mænd m.v. Der blev peget på, at der eksisterer en generationskløft, samt at børn og unge har brug for rollemodeller. Der blev udtalt en stærk kritik af det eksisterende uddannelsessystem og -støtte. Der blev således efterlyst et stærkt behov for evaluering af såvel uddannelsessystemet som uddannelsesstøtten. Hvad angår sidstnævnte, er der behov for at finde ud af, hvorvidt samfundet får et tilstrækkeligt udbytte af den betydelige årlige bevilling til formålet. Ønskeligheden af anerkendelse af kvalifikationer erhvervet via arbejde og ikke i form af et formelt uddannelsesbevis blev efterlyst. Et ændret bosætningsmønster forudsætter, at partierne melder klart ud om deres politiske holdninger til spørgsmålet. Der var en almindelig tilslutning til, at grønlandske myndigheder får en øget kompetence på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. Endelig blev der givet udtryk for, at kommissionen bør formidle oplysninger om sit arbejde og sine holdninger ud til befolkningen på et let forståeligt sprog. Samtidig appellerede kommissionsformanden til interesseorganisationer m.v. til selv at lave arrangementer, gerne med bidrag fra kommissionen, i stedet for blot at afvente, hvad kommissionen foretager sig. Bilag Hjemmestyre betyder delvist selvs tyre for dele af en stat, det vil sige en begrænset form for selvbestemmelse. Grønlands Hjemmestyre er et konkret eksempel på et delvist selvstyre. Selvstyre' betyder enten fuld selvbestemmelse på alle områder, eksempelvis i tilfældet Cook-øerne, eller delvis selvbestemmelse, eksempelvis i tilfældet Ålands-øeme. I folkeretlig forstand betyder det et ikke suverænt samfunds ret til inden for visse af den overordnede statsmyndighed fastsatte grænser selv at ordne sine indre anliggender. Visse selvstyreformer er kulturelle, andre etniske, og visse regionale eller territoriale. I fleste tilfælde har lokale myndigheder imidlertid ansvar for socialvæsen, undervisning, økonomisk politik, sundhedsvæsen m.v. mens staten som regel har ansvaret for internationale forpligtelser, finans- og valutapolitik, immigration m.v. Uafhængighed betyder fuld selvbestemmelse på grundlag af statens suverænitet, højhedsret. Som juridisk kategori har suverænitet den egenskab, at den er en enten-eller størrelse, den er 100% hel. I folkeretlig forstand defineres den hyppigt som statens retlige uafhængighed af andre samfund og deraf flydende evne til inden for folkerettens grænser selv at bestemme sin kompetence. I statsretlig litteratur finder man andre udtrykt brugt om autonomi, bl.a. 'selvstændighed', 'selvstyre', 'selvbestemmelse', 'selvstyring', 'selvtillid', og 'selvlovgivning'. Selvstyre er blot én form for selvstændighed, hyppigst i form af en overgangsordning til uafhængighed, hvorfor man ofte siger at selvstyre er ét skridt bag uafhængighed og ét skridt foran mindretalsrettigheder. Fuld selvstyre har følgende kriterier: en lokal lovgivende forsamling, en lokal udøvende regering, et lokalt uafhængigt retsvæsen og deling af magten i forhold til fællesinteresser mellem suveræn stat og lokal selvstyrende myndighed. Hvad angår sidstnævnte må man sige at udtrykket "inden for rigsfællesskabets rammer" er et spørgsmål om fælles forståelse. Eksempelvis har staten som regel fuld suverænitet over udenrigspolitik ved begrænsede selvstyreordninger, men der findes også eksempler på fulde selvstyreordninger (frie associationer inden for et rigsfællesskab) hvor lokale myndigheder er suveræne i udenrigspolitikken.