FTF Lederugen 2011. Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere



Relaterede dokumenter
Ledelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Såvel centerledelse, som afdelingsledelse, AMR og TR har alle bidraget til processen, og i det følgende materiale kan resultatet læses.

Hvordan lever vi som mennesker i dette arbejdsliv med højt arbejdstempo?

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

BASIS-COACHING. Stig Kjærulf (2006) BASIS COACHING. den kl. 8:56 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

God ledelse i Solrød Kommune

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

God ledelse. i Sorø Kommune

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Ledelsesgrundlag. Maj 2016

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

RARRT RELATION ANERKENDELSE RESSOURCER REFLEKSION TEORI. Relationskompetent ledelse

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Mentor ordning elev til elev

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Kommunikation dialog og svære samtaler

Børne- og Ungepolitik

STRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE ARBEJDSLIV

Ideerne bag projektet

Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Hvad får du ud af workshoppen

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

LEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.

Frisættende Ledelse Kunsten at integrere medarbejdere i ledelsesprocesser Store Lederdag 2017, Brøndby kommune

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Frisættende Ledelse og Fair Proces

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

gladsaxe.dk Ledelsesgrundlag for ledere i Gladsaxe Kommune

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Pædagogisk ledelse i EUD

FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN?

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)

Børne- og Ungepolitik

Mentorordning elev til elev

Information & involvering

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

Forslag ledera rsmøde 7. september 2018

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Der er 3 niveauer for lytning:

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober Strib Efterskole

Skatteministeriets ledelsespolitik

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

Job- og personprofil for viceområdechefer

Børne- og Ungepolitik

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Frisættende ledelse Kunsten at integrere medarbejdere i ledelsesprocesser

LEDELSESGRUNDLAG DEL 1 DECEMBER 2016

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

Leder- & talentudvikling i Energistyrelsen

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

Informationsteknologiløsninger

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN

Perspektiver på ledelse

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

Indholdsfortegnelse.

Rolle og ansvarsbeskrivelse i Ældre og Handicapforvaltningen Juni Ledelse af rehabilitering. Ledelse af relationer

Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen

Det Personlige Autentiske Lederskab & Coaching - Skab trivsel, udvikling og markante resultater

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Kommunom- uddannelsen

GØR DET, DER ER VIGTIGT

Passion. Relation Ambition Motivation. Ledelses- og medarbejdergrundlag. kalfor.dk side 1

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Strategier i Børn og Unge

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

Kopi fra DBC Webarkiv

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Hvordan sikrer du som leder trivsel i en reformtid?

Kalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag

Matchrace: Billederne i folderen er fra september 2018, hvor lederne i Djurslands Bank prøvede kræfter med at sætte kurs, at arbejde sammen og med at

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

VÆRDIGRUNDLAG. PERSONALE Det hele menneske. LEDELSE Styring i dialog ORGANISATION. UDVIKLING Fremme i skoene. Samlet og forskellige

LEDELSES- GRUNDLAG FOR AALBORG UNIVERSITET

Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen

ADHD-foreningens Frivilligpolitik

Hvordan kan skolerne implementere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

MUS. Vejledning til lederen om

Alle børn og unge har ret til et godt liv

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

SBH, d. 4. okt v/janne Seemann, Aalborg Universitet

Transkript:

FTF Lederugen 2011 Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere 1

Hvad er ledelse? Ledelse betyder at søge efter eller at finde nye veje. Ledelsesteori er den disciplin at beskue og tænke over, hvad og hvordan ledere har søgt nye veje for sig selv og sine medmennesker gennem tiderne. 2

Hvad er. Ledelse? Selvledelse? 3

Udvikling af nye teorier For at udvikle en ny ledelsesforståelse, må man afvikle en tidligere forståelse! Al udvikling forudsætter afvikling af indvikling. Fra hierarki til nye organisationsformer og ledelsesforståelser. 4

Hierarkiets udfordringer Hierarkiet er historisk den mest udbredte organisationsform i stort set alle kulturer Forudsætningen for, at hierarkiet fungerer er loyalitet og lydighed mod de overordnede Så udbredt og internaliseret i kulturen, at det først var i 1970èrne, at hierarkiet kom på den erhvervspsykologiske dagsorden Sammenlignende studier af hierarkier i forskellige samfund viste, at motivation og ansvarlighed i høj grad er bestemt af størrelsen og antal niveauer i hierarkiet. 5

Hierarkiets udfordringer Hierarkiet handler om kontrol, styring og entydig magt Det giver ro og tryghed Der er altid en overordnet, der tager ansvar Er alternativet anarki, uro og utryghed? 6

Hierarkiets udfordringer Opgør med tænkningen at hierarkiet er den naturlige organisationsform Jan Carlsson s Riv pyramiderne ned 1985 Hierarki kan være præget af ansvarsforflygtigelse og ligegyldighed Meget ansvar falder mellem 2 ansvarsområder kassetænkning! Opgør med forestillingen om, at en overliggende chef har ansvaret for underliggende chefers handlinger og resultater 7

Hierarkiets udfordringer Hierarkiet skaber angst, defensive rutiner, underdanighed og rygklapperi Ledelseskraft, motivation, kreativitet og udvikling tabes Opløsning af hierarkiet kan skabe innovation, ansvarlig autonomi og kreativitet (Gerard Fairtlough) 8

Hvad med jer..? I hvilken grad er jeres organisation hierarkisk opbygget? Hvordan påvirker organisationsstrukturen jeres ledelsesrum? 9

Fra hierarkisk styring over selvstyring til selvledelse Selvstyring giver medarbejderne skiftende, selvstændige og udviklende opgaver indenfor givne rammer Selvledelse handler om at lede, regulere og kontrollere sig selv uden for givne rammer i forhold til interne standarder for egen adfærd. 10

Fra management til ledelse Fra at administrere virksomhedens opgaver til at lede efter bæredygtige værdier som kan frisætte medarbejdernes reelle ressourcer og uudnyttede kompetencer Dette er en overgang til socialkonstruktiv ledelse 11

Socialkonstruktiv ledelse Betyder at lede efter konstruktive fællesskaber, strategier og nye organisationsformer i en organisation Alle medarbejdere leder, men den formelle leder koordinerer den overordnede ledelsesproces Lederen skal lede ledelsesprocessen ikke medarbejderne (Ledelse af 2. orden). 12

Socialkonstruktiv ledelse Ledelse udøves af alle! Lederen skal udøve ledelse af anden orden, mens medarbejderne udføre ledelse af første orden. Det er ikke styring og kontrol, der er lederens hovedopgave, men at skabe en konstruktiv ramme for organisatorisk selvrefleksion 13

Socialkonstruktiv ledelsesteori Ralph D. Stacey ser organisationen som et komplekst, responsivt netværk konstant på randen af kaos! Den ordinære leder får medarbejderne til at udføre organisationens traditionelle opgaver Den ekstraordinære leder understøtter bevidst det kreative i de ukontrollerbare situationer. Han skaber rum for organisatorisk selvrefleksion og kreativitet så der løbende sker en tilpasning til kaos! Lederens hovedopgave er at tilvejebringe en konstruktiv ramme for organisatorisk selvrefleksion 14

Hvad er selvledelse? Management er at styre indenfor givne rammer Ledelse er at søge nye veje, muligheder og nye udviklings- samt organisationsformer Selvledelse er, at lede efter sig selv i den kontekst og de relationer man indgår i, samt i den produktion man er med til at udføre. 15

Selvledelse Selvledelse handler om, at afvikle umyndigheden eller afhængigheden af andres autoritet og i stedet sætte menneskers behov for selvstændighed, selvansvarlighed og selvværdighed på arbejdslivets dagsorden. 16

Selvledelse Selvledelse forbindes ofte med begrebet empowerment. Medarbejderne får autoritet fra ledelsen til at træffe beslutninger. Medarbejderne får mulighed for at realisere deres fulde potentiale i arbejdet. Betyder det, at der bliver færre ledere eller bliver der behov for en anden type ledelse? 17

Selvledelsens dilemmaer Ikke alle medarbejdere og ledere er parate til at opgive de traditionelle rollefordelinger Forskellig indstilling til ansvarstagning Der kan opstå stress, udbrændthed, marginalisering af svage medarbejdere og egoisme hos stærke medarbejdere Der kan opstå et uformelt hierarki til afløsning af det formelle Sårbarhed ved medarbejderafgang 18

Selvledelse Forskning indenfor arbejdsmiljø peger på, at selvledelse kan være en måde at håndtere stress, udbrændthed og ubalance mellem familie- og arbejdsliv. Anden erfaring viser at selvledelse netop forårsager stress m.m. Hvad er jeres erfaringer? 19

Selvledelse og organisation Selvledelse er en proces, som forudsætter en veludviklet organisation, stærke kompetencer samt et velfungerende selvværd for at kunne realiseres. Den organisation, som er en forudsætning for, at selvledelse kan forløses, er en decentral netværksorganisation. 20

Selvledelse og organisation Netværk kan kun opretholdes med selvansvarlige, selvorganiserede og selvledende mennesker Selvledende medarbejdere er en forudsætning for succes, og de kræver selvledende ledere Selvledelse er en proces, som forudsætter en veludviklet organisation, store kompetencer samt et velfunderet selvværd for at kunne realiseres. 21

Netværksorganisering Decentral og fleksibel beslutningsstruktur Medarbejderinvolvering i strategiske spørgsmål Gennemskuelige processer De interne og eksterne grænser er mere flydende Tætte relationer mellem medarbejderne med høj ansvarlighed og vidensdeling Nuanceret lederskab med mange lederroller 22

Fordele ved netværksorganisering Ansvarlige og engagerede medarbejdere Selvstændige og initiativrige medarbejdere Virksomhedens værdier omsættes af alle medarbejdere. Virksomhedens mål og strategier er opdelt i delmål, som er formuleret af alle medarbejdere. Der er et fælles ejerskab til målene. 23

Udfordringer ved netværksorganisering Risiko for overansvarlighed og overanstrengelse Risiko for manglende omsorg for svage medarbejdere, og for, at kun stærke personer kan klare sig Synlighed kan være en stor udfordring for nogle medarbejdere Bestræbelser for at opnå personlige mål, kan overskygge samarbejdsorienteringen. 24

Udfordringer ved netværksorganisering Når ledelsesfunktioner udbredes til medarbejderne, vil de traditionelle lederes følgesygdomme (stress og udbrændthed), naturligt følge med, medmindre medarbejderne udvikler et stærkere selvværd end det, traditionelle ledere har eller får en højere grad af netværksstøtte end lederne fik. 25

Den selvledende leder Et personligt nærvær Nærvær forudsætter, at den anden part reelt erfarer, at lederen er til stede, og at det, han siger, er i overensstemmelse med det, han gør. Lederen må undgå de reaktive handlinger, at flygte, kæmpe eller fryse. Man må forblive i kontakt med sig selv og med den andens følelser En nærværende dialog forudsætter, at man lægger sine egne antagelser på hylden, og lever sig ind i det, den anden siger. 26

Den selvledende leder En anerkendende indstilling Anerkendelse består ikke i udvendig ros, men i en sanset, ægte tilbagemelding på det, man oplever som konstruktivt hos den anden, og det man gerne ser fastholdt eller udfoldet endnu mere. Tracke og Fanne (Bushe, 2000) 27

Den selvledende leder En nuanceret empati Empati er evnen til at genkende og forstå andre mennesker, deres opfattelser, holdninger, følelser og overvejelser. (Sympati er evnen til at dele en følelse med andre, altså opleve den samme følelse). 28

Den selvledende leder En tydelig autenticitet At være autentisk betyder, at man kan mærke verden og sig selv på en oprigtig måde. Når andre kan se, at der er overensstemmelse mellem det man siger og gør, er der en god chance for, at man er autentisk. 29

Den selvledende leder Mennesker vil altid være motiveret, hvis de bliver reelt involveret i en meningsfuld produktion Hvis den indre motivation erstattes med ydre og mere overfladiske, kortsigtede og fremmedbestemte motiver understøtter det ikke den selvledende opgaveløsning 30

Den selvledende medarbejder Hvilke kompetencer skal en selvledende medarbejder have? 31

Den selvledende medarbejder Selvstændig Modig og handlekraftig Fokuseret på forretningen God til at lede egen adfærd I stand til at evaluere sin egen adfærd i forhold til standarder God til at samarbejde Åben for udvikling 32

Selvledende lederes vigtigste læringsformer/lederroller Facilitering at få en proces til at forløbe let og glidende. Det kræver psykologisk indsigt! Rådgivning eksperthjælp ud fra en professionel indsigt Sparring kvalificeret samtale hvor der afklares argumenter og løsninger. Ligeværdige roller! Medarbejderne skal lære at spare hinanden. 33

Selvledende lederes vigtigste læringsformer/lederroller Supervision skaber refleksion over arbejdsprocessens styrker og svagheder. Løses opgaverne fagligt korrekt? Coaching at få fokuspersonen til at selv at overvinde indre barrierer, som hindrer ham i at yde sit bedste Eksistentiel konsultation en særlig drøftelse, som inkluderer aspekter fra medarbejderens privatliv 34

Hvor er I og jeres medarbejdere? I forhold til: Organisations- struktur? Organisations- kultur? Selvledelseskompetencer? Selvværd tør I? 35

Selvledelse Tak for i dag Per Mølgaard - Fionia Consult - www.fioniaconsult.dk 36