Management og økonomi Afdelingsleder Ole Kristensen, Dansk Kvæg TEMA 6 Management og økonomi Driftsledelse, leadership og management. At være kvægbruger er at være ejer af en virksomhed. Kvægbruget er grundlaget for familiens indtægt og eksistens. Der er behov for langsigtet udvikling af bedriften i form af godt lederskab (leadership) og kortsigtet styring og gennemførsel af produktionen i hverdagen, altså management. EU s landbrugsreform, WTO-forhandlinger, hjemlige storpolitiske emner såsom miljø, dyrevelfærd og landdistriktsudvikling er alle elementer, som indgår i de langsigtede strategiske overvejelser på bedriften og derfor er en del af lederskabet. Fremtidens kvægbrug har behov for både leadership og management. Vores svenske kollega har illustreret management i den såkaldte management pyramide. Her er nøgletal, informationer og enkeltbegreber placeret på de klassiske 3 niveauer på bedriften; det operationelle, det taktiske og det strategiske. Inden for de enkelt niveauer er der illustreret hvilke nøgletal og delelementer, der typisk anvendes i styring af produktionen. Informationerne på bedriftsniveau har både komplicerede og enkle sammenhæng, og nøgletallene kan karakteriseres efter hvor hurtige, de kan bestemmes eller registreres og inden for hvilken tidshorisont, de er anvendelige. Kapacitets-/ effektivitetsmål Indikator for finansiel styrke Fertilitet Laktationsstop I dette tema fokuseres på management og økonomi. Vi vil beskæftige os med nogle af de emner, som indgår i den daglige styring og optimering af produktionen. Ko/ha grf. Mælk - foder Netto kr./ko Investeringer/ko Mælkekvalitet Malkeudstyr Lån/ko Nettoindkomst Afgang før 60 dg. Mælk/time Besætnings - sundhed Mælk/ko Tilgang/ko Goldperiodelængde Lønsomhedsindikator Kapitalforrentning Udfodringsstandard Gammaglobelinindhold Ikælvningsalder Nøgletal karakteristika - Målbaseret - Langsom - Finansielle - Ejerorienteret - Krav - Hurtig - Produktionsrettet - Medarbejder - orienteret Tendens konsekvens handling Både når det drejer sig om leadership og management, er det vigtigt at forholde sig til udviklingen på bedriften ved at anvende korrekte og værdifulde informationer. Kunsten er konstant at være på forkant med tendensen i udviklingen, vurdere konsekvenserne og foretage de nødvendige handlinger. Studielandbrugsprojekt Kvægproduktion 2010 vil arbejde meget mere med de informationer, nøgletal og mål, som opnås og vil være mulige i moderne produktionssystemer samt hvordan, kæden, Tendens konsekvens og handling bedst håndteres. Økonomiske forskelle mellem bedrifter Vi har i mange år analyseret og beskrevet forskellene i bedrifternes økonomi. Det interessante er hvordan, udviklingen i bedrifternes økonomi udvikler sig over årene. Er det overhovedet muligt at forbedre bedrifternes økonomi eller fastholde en god stærk økonomi over en årrække. Hvad karakteriserer bedrifterne i de forskellige grupper, og er det muligt at forklare hvorfor, bedrifterne økonomiske resultat ændrer sig. Arbejdsområde Malkning Foder Sundhedsovervågning Goldperiode Enkle sammenhænge Komplekse sammenhænge Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang De nuværende muligheder for at styre produktionen udnyttes ikke fuldt ud. Der er gode muligheder for at indkredse forbedringer på bedrifterne. Rekruttering/opdræt Kilde: Efter Matts Persson, Svensk Mjölk 64
Enhver driftsleder eller manager bør stille sig selv en række spørgsmål såsom: Sætter jeg mål for bedriftens produktion og økonomi? Har jeg en plan for at nå målene? Får jeg fulgt op på planen? Handler jeg tidsnok, når resultaterne afviger fra målene? For at kunne besvare disse spørgsmål er det nødvendigt med en tæt opfølgning på bedriften. Dertil er der et utal af muligheder ved at udnytte de eksisterende data på bedriftsniveau. Nogle af disse data er tilgængelige med års mellemrum, andre kan følges med kortere tidsinterval. Ny teknologi har gjort det muligt at følge udviklingen i produktionen helt ned på dagsniveau, og der udvikles stadig nye redskaber til dette. Vi vil give en introduktion til nogle af disse nye redskaber, der følger produktionen meget tæt og kobler både de biologiske og økonomiske resultater. Harmoni mellem mark og stald forudsætningen for god økonomi i økologisk mælkeproduktion Økologisk produktion har udfordret de klassiske tanker og metoder til produktionsstyring. En af de væsentlige forskelle til konventionel produktion er, at produktionsfilosofien bygger på hvad, man kan kalde naturlig harmoni i produktionen uden brug af hjælpestoffer. Betydningen af harmonien mellem besætning og jordgrundlag vil blive belyst, og der vil blive introduceret nye biologiske/tekniske nøgletal til produktionsstyring, som er under udvikling. Aktivitetsmåler styrker styring af reproduktion og sundhed Styring af reproduktion og sundhed er et meget vigtigt element i den daglige produktionsstyring. Aktivitetsmåler er en relativ ny teknologi til reproduktionsstyring. Som ved introduktion af anden ny teknologi på bedrifterne, er der en lang række spørgsmål om anvendelsen af disse, nytteværdien, og hvordan de udnyttes optimalt. Dansk Kvæg gennemfører en undersøgelse af aktivitetsmålernes nytteværdi til daglig produktionsstyring. I indlægget vil de foreløbige resultater blive præsenteret og gode råd til anvendelse blive givet. Sæt arbejdet i system og få tid til de vigtige opgaver På årsplan har hvert menneske 8.760 timer til rådighed. Disse timer skal fordeles og bruges på søvn, fritid og hobby, familie og arbejde for at skaffe sig en indtægt. Et årsværk i industrien er ca. 1.850 timer. Det vil sige, at 21% af årets timer bruges på arbejde. I landbruget er det ikke usædvanligt, at der bruges mellem 2.500 og 2.800 normtimer pr. person, eller hvad der svarer til næsten en tredjedel af årets timer på arbejdet. Mange føler et stort pres for at få reduceret arbejdsbelastningen. Det kan gøres ved at sætte arbejdet i system og tænke nøje over hvad, der laves, og hvordan det udføres. Nogle kvægbrugere har gjort sig mange tanker om dette og har gennemført en meget målrettet indsats for at sætte arbejdet i system. Mange kvægbrugere vil kunne have stor glæde af at gøre det samme. I Irland har man vist, at ved at sætte fokus på arbejdstiden og hvad der laves af arbejde på bedriften, har kvægbrugeren sparet mellem en halv og halvanden time om dagen eller mellem 180 og 540 timer på årsplan. Det svarer til mellem 5 og 15 arbejdsdage om året for at gennemføre den samme produktion. En kvægbruger på Fyn har gjort sig mange tanker om emnet og gennemført en lang række ting på bedriften. Han og medhjælperen vil delagtiggøre os i hvordan, de har grebet tingen an, hvilke overvejelser, der ligger bag og sætte både tid og økonomi på emnet. 65
Økonomiske forskelle mellem kvægbedrifter årsag og virkning Konsulent Niels Martin Vestergaard, Landskontoret for Driftsøkonomi TEMA 6 Management og økonomi Mulighederne for øget indtjening er til stede Det gennemsnitlige driftsresultat for kvægbedrifter i 2001 blev på 175.000 kr. Bag dette tal ligger dog en spredning, der kun i ringe omfang skyldes bedrifternes størrelse. For bedrifter med mellem 80 og 110 årskøer var der 730.000 kr. i forskel på driftsresultatet mellem den bedste og dårligste femtedel. Det viser, at potentialet for en bedre indtjening er til stede for mange bedrifter. Vandringsanalyse Ved at inddele malkekvægsbedrifterne i fem lige store grupper efter indtjening og følge dem over flere år giver dette mulighed for at se vandringen gennem årene. Af figur 1 fremgår det, hvordan bedrifterne bevægede sig mellem grupperne fra 1996 til 2001. Den første søjle i diagrammet viser, at 71% af de bedrifter, som lå i den dårligste gruppe (1) i 1996 stadigvæk lå i denne gruppe i 2001. De sidste 29% havde bevæget sig op i en af de andre bedre placerede grupper. Knap en tredjedel formår at placere sig bedre set over en femårig periode på trods af en dårlig placering i 1996. Den sidste søjle længst til højre i figur 1 illustrerer, hvordan den bedst placerede gruppe i 1996 bevægede sig. 44% formåede at opretholde placeringen blandt den bedste femtedel, mens de resterede 56% fik en dårligere placering efter de fem år. 27% kom i gruppe 4, 15% i gruppe 3, mens der var henholdsvis 10 og 4%, der røg ned i gruppe 2 og 1. På trods af en god placering i 1996 var der således 29%, som faldt mere end én gruppe. Den midterste søjle viser den interessante midtergruppe. 26% af de bedrifter, der var placeret i gruppe 3 i 1996, var også placeret der i 2001. Af de resterende bevægede 49% sig nedad og fik en dårligere placering, mens 25% lå bedre placeret i 2001. Det fremgår tydeligt af figuren, at det svære er at blive ved med at være god (=høj placering), end det er at blive ved med at være dårlig. Vandringen er mindst i de to ydergrupper, mens midtergruppen har de største vandringer kun 26% af midtergruppen ændrede ikke placering over de fem år. Ses der på vandringer fra 1996 til 1997, viser det sig, at mobiliteten er mindre. I Figur 1. Vandring mellem indtjeningsgrupper fra 1996 til 2001. 100% 80% 60% 40% 20% gruppe 5: 2001 gruppe 4: 2001 gruppe 3: 2001 gruppe 2: 2001 gruppe 1: 2001 0% 1 2 3 4 5 Placering i 1996 Malkekvægsbedrifter opdelt efter forrentningsprocent. Gruppe 1 består af bedrifter med den dårligste forrentningsprocent, mens gruppe 5 har den bedste forrentningsprocent. Kilde: Driftsregnskaberne 1996 2001. 66
midtergruppen var der 38%, som opretholdt deres placering fra 1996 til 1997. Dette afspejler, at effekten af forandringer på en bedrift oftest viser sig over en længerevarende periode. Hvad er karakteristisk for midtergruppen? Med udgangspunkt i 226 specialiserede malkekvægsbedrifter, som alle var placeret i gruppe 3 i 1996, er det analyseret, hvad der karakteriserer disse bedrifter over den femårige periode. Det fremgår af figur 2, at der i 2001 var 26%, der var bedre placeret i forhold til 1996, mens 50% havde fået en dårligere placering. I 1996 havde bedrifterne nogenlunde samme produktionsomfang. De bedst placerede bedrifter i 2001 har været dem, som gennem perioden udvidede mest. Det må derfor konkluderes, at der er en sammenhæng mellem indtjeningens størrelse og udvidelse af produktionsapparatet. Til gengæld kan det ikke umiddelbart konkluderes, om det er udvidelsen, der medfører den højere indtjening, eller om det er den høje indtjening, som medfører udvidelsen. De bedrifter, som er flyttet til gruppe 5, har investeret 3,5 mio. kr. fra 1997 til 2001, mens bedrifterne, der bliver i gruppe 3, investerede 3,2 mio. kr. Bedrifterne i gruppe 4 investerede kun 2,6 mio. kr. altså knap 1 mio. mindre end bedrifterne i gruppe 5. Trods et investeringsniveau på kun 80% af gruppe 3 har bedrifterne i gruppe 4 alligevel formået at have en højere indtjening. For grupperne 2, 3, 4 og 5 har mælkeydelsen været stigende med gennemsnitlig 7% i perioden 1996 til 2001. Bedrifterne i gruppe 1 havde i den tilsvarende periode en ydelsesnedgang på 17%. Det kan lade sig gøre at flytte sig Vandringsanalysen viser, at ingen placering er statisk. Det kan lade sig gøre at flytte sig. Det bedste er selvfølgelig at skabe højere indtjening og dermed en bedre placering. Men det kræver en indsats. En anden iagttagelse er, at man ikke skal tro, at de bedste forbliver de bedste. Kun 44% af bedrifterne med høj indtjening i 1996 har stadig den højeste indtjening efter fem år. Hele 56% af de bedst placerede i 2001 var dårligere placeret i 1996. Disse bedrifter havde altså formået at forbedre indtjeningen og derved få en bedre placering. Figur 2. Vandring for bedrifter, som var placeret i gruppe 3 i 1996. 100% 80% 60% 40% 20% gruppe 5 gruppe 4 gruppe 3 gruppe 2 gruppe 1 0% 1996 1997 1998 1999 2000 2001 År Kilde: Driftsregnskaberne 1996 2001. 67
Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Konsulent Bjarne Christensen, Dansk Kvæg TEMA 6 Management og økonomi Hvad forstås ved tæt opfølgning? Det er opfølgning, der er så tæt på produktionstidspunktet, at der kan ændres på produktionsforløbet. Der skal samtidig være mulighed for at udpege indsatsområder, som kan ændre produktionsforløbet. Muligheder for opfølgning Der er flere muligheder for opfølgning på en kvægbedrift, både på det økonomiske og produktionstekniske område. Driftsregnskabet er nok det mest brugte redskab til opfølgning på bedriften. Det kommer én gang om året nogle måneder efter årets afslutning. Det kan anvendes til udpegning af indsatsområder på længere sigt og for hele bedriften. Der er ikke mulighed for opfølgning, der ændrer produktionsforløbet her og nu. Budgetkontrol anvendes, hvor der er udarbejdet et budget, som det kontrolleres op imod. Budgetkontrollen kommer 4 gange om året. Den kontrollerer likviditeten og dermed, om det forventede økonomiske resultat opnås. Teknisk Produktions Kontrol er en mulighed, man bør udnytte i forbindelse med opfølgning på produktionen. Den leverede mælkemængde til mejeriet bliver opdateret på Kvægdatabasen fredag formiddag i de uger, hvor mejeriperioden er afsluttet om søndagen. Den producerede mælkemængde kan herved sammenlignes med den forventede. Er der udarbejdet foderbudget og EFK, kan foderforbruget sammenlignes med foderbudgettet. Produktionskontrol udarbejdes i økonomiprogrammet, hvor der beregnes dækningsbidrag for de enkelte produktionsgrene, køer, kvier og slagtekalve. Ydelseskontrollen bliver i de fleste besætninger gennemført 11 gange om året. Resultaterne indgår på Kvægdatabasen sammen med en række andre oplysninger om omsætning, kælvninger, reproduktion og sundhed som de vigtigste. Det er data, som er velegnet til tæt opfølgning. Nøgletalsudskriften giver en række nøgletal, som kan udpege indsatsområder. Mælkeproduktionsopgørelsen har været standard i forbindelse med ydelseskontrol. Den viser status på mælkeproduktionen ved ydelseskontrol. Styrings- og arbejdslister Der kan udarbejdes styringslister, som kan hjælpe med at udpege indsatsområderne mere præcist. Arbejdslister hjælper i den daglige driftsledelse på kvægbedriften. Det er vigtigt, at de enkelte lister er tilpasset den enkelte bedrift og driftsleder. Styringslister I studielandbrug er der arbejdet med nogle eksempler på styringslister i ca. et år: Produktionsstyring kontrol. Listerne anvendes til analyse af, om mælkeproduktion, celletal og reproduktion forløber, som det skal. Det er en landmands- og rådgiverliste. Listen udskrives efter hver ydelseskontrol. Besætningen er opdelt i tre grupper: 1. kalvs -, 2. kalvs -, og øvrige køer. Hver gruppe er opdelt i fem undergrupper efter afstand fra kælvning på sidste kontroldato, 0 12, 12 24, 24 36, 36 48 og over 48 uger efter kælvning. Produktionsanalyse. Med udgangspunkt i listen Produktionsstyring kontrol udarbejdes produktionsanalyse (kun på studielandbrug), der på kurveform viser den opnåede produktion i forhold til målsætningen ud fra standardlaktationskurven i de enkelte ydelsesgrupper. Der beregnes den økonomiske laktationskurve. Produktionsstyring udsætterkøer. På listen udpeges de køer, der ikke opfylder de valgte produktionsmål eller har en forhøjet risiko for yverinfektion. Det kan være de potentielle udsætterkøer. Arbejdslister På studielandbrug har vi arbejdet med forskellige arbejdslister. For at få et godt redskab, som arbejdslister kan være, skal de tilpasses den enkelte besætning, så de opfylder det behov, der er på den enkelte bedrift. De skal tilpasses, så de hjælper i den daglige driftsledelse, især hvis der er problemområder, der skal ofres særlig opmærksomhed. Listerne kan udskrives af den enkelte driftsleder, som har Dyreregistrering. De kan bestilles fast, så de udskrives en bestemt ugedag, eller de kan udskrives af rådgiveren, som kan notere bemærkninger på listen. 68
Det er 2. kalvskøerne, der har haft den største stigning, og det er især først i laktationen, resultatet er blevet bedre. Dyregruppe Kontrol 12.01.02 Kontrol 14.01.03 EKM, kg Produktionsværdi, kg EKM Produktionsværdi, opnået kr. opnået kr. 1. kalv pr. ko 26,6 62,33 27,7 64,79 2. kalv pr. ko 30,4 71,27 32,1 75,07 Øvrige pr. ko 30,8 71,82 31,0 72,01 Golde, antal 20 15 Besætning 25,7 60,20 27,8 64,79 Dage fra kælvning 170 191 Besætningsydelse kg EKM 9.261 9.569 Produktionsstyring reproduktion udpeger de dyr, både køer og kvier, der skal iagttages i den kommende uge, enten for brunst eller drægtighedsundersøgelse. For dyr, der er insemineret, vises dato og nummer for sidste inseminering. Fordelen ved listerne er, at der kun medtages de dyr, der enten skal insemineres eller drægtighedsundersøges. Produktionsstyring goldkøer / kælvekvier udpeger de køer, der bør være golde på udskriftdatoen, de køer, der skal optrappes i foder fra 3 uger før kælvning, de køer, der skal goldes efter den fastlagte strategi for den enkelte besætning. Kvier, der skal kælve, udpeges til foderændring efter den fastlagte målsætning for besætningen. Opdrætsliste opdeler opdrættet i aldersgrupper, så det indpasses i opstaldningen i besætningen. Årsag til afvigelser De største afvigelser på mælkeproduktionen, vi har set på studielandbrugene, er ved 2. kalvs og øvrige køer. Her kan årsagen være goldperioden, enten goldperiodens længde eller driftsledelse omkring goldning og opstart efter kælvning. Det ser ud til, at driftsledelse omkring goldning har størst betydning. Foderkvalitet kan være en anden ikke ubetydelig årsag til for lav ydelse i starten af laktationen, og det ser ikke ud til, at man kan kompensere for det hele med kraftfodertildeling og type. Grundlaget for en høj stabil produktion er et godt grovfoder med en høj fordøjelighed. Hvis man vil se resultatet i produktionen over en længere periode, er det oplagt at bruge laktationskurveprogrammet. Eksempler fra et studielandbrug Produktionsresultatet på flere studielandbrug har vist, at produktionen efter kælvning er højere i 2003, end den var i 2002. I det viste eksempel er ydelsen ved 2. kalvskøerne 2,1 kg højere i 2003, end den var i 2002. Der har således 45 40 35 30 25 20 15 10 2. kalvs køer været en ydelsesstigning i besætningen samtidig med, at den er blevet ca. 30 årskøer større. Kurverne viser ydelsen i kg EKM for 2. kalvskøerne sammenholdt med målsætningen ud fra standard laktationskurven. Produktionsmålet i besætningen er samtidig øget fra 9.500 til 9.800 kg EKM. Foderkvalitetens betydning Mælkeydelsen stiger med stigende fordøjelighed i grovfoderet. Værdien ved ændring af grovfoderkvalitet fra 1,3 til 1,1 kg tørstof pr. FE er ca. 600 kr. pr. årsko. Hvis den øgede fordøjelighed fremkommer ved et mindre tab i foderkæden, og det medfører en ydelsesstigning på 500 kg mælk, stiger DB med ca. 1.500 til 2.000 kr. pr. årsko. Når der gennemføres tæt opfølgning på produktionsniveau er det nødvendigt med en vurdering eller analyse af årsagen til eventuelle afvigelser. Når ydelsen i starten af laktationen er for lav for 2. kalvs- og øvrige køer, kan det skyldes enten for kort goldperiode eller management omkring goldning og opstart på ny laktation. Opnået EKM Mål EKM 0-12 12-24 24-36 36-48 69
Harmoni mellem mark og stald forudsætningen for god økonomi i økologisk mælkeproduktion Konsulent Solvejg Struck Pedersen, Dansk Kvæg TEMA 6 Management og økonomi Vil man drive økologiske landbrug med succes, kræver det mere end bare at overholde et økologisk regelsæt. Økologien er en produktionsform, der til stadighed udvikles i retning af de økologiske målsætninger. Reglerne er et redskab til at praktisere denne målsætning. Derfor ændrer reglerne sig løbende. Som økologisk landmand er det derfor vigtigt, at man kan identificere sig med den økologiske målsætning, så udviklingen af bedriften ses i lyset af denne målsætning. Ændrede produktionsvilkår I midten og slutningen af 90 erne steg antallet af økologiske mælkeproducenter eksplosivt. Efterspørgslen på økologisk mælk oversteg udbuddet, og prisen på økologisk mælk var høj. Som gennemsnit tjente de økologiske mælkeproducenter mere end de konventionelle. I dag har vilkårene ændret sig på flere områder i god overensstemmelse med de økologiske målsætninger. Der stilles i dag krav om minimum 60% grovfoder i foderrationerne. Muligheden for at bruge konventionelt foder er i praksis udfaset i mere end halvdelen de økologiske malkekvægbesætninger. De økologiske mælkeproducenter klarer sig som gennemsnit ikke bedre end deres konventionelle kollegaer. Men der er stor variation. Harmoni er en vigtig forudsætning En vigtig forudsætning for at klare sig godt som økologisk producent er, at der er harmoni mellem mark og stald. I daglig tale bruges ordet harmoni ofte om forholdet mellem dyr og jordtilliggende (DE/ha). Belægningsgraden er imidlertid ikke nok til at vurdere, om der er harmoni mellem produktionen i mark og stald på den økologisk bedrift. Forhold som ydelsesniveau, afgrødeudbytte og afgrødesammensætning spiller også en væsentlig rolle. Jordbonitet og arrondering har også indflydelse på harmonien. Eksempler fra to økologiske studielandbrug Besætningsstørrelse, jordbonitet og mulighed for vanding er ikke væsentligt forskelligt på de to gårde, men gård 1 har 56 ha mere til rådighed, heraf halvdelen vedvarende græs. På gård 1 bliver der dyrket 13 ha majs til foder samt 9 ha grøntsager; spisekartofler og knoldselleri. På gård 2 er ydelsen 400 kg EKM højere pr. årsko. Gård 1. Økologisk siden 1996 114 årskøer (dybstrøelse) 7.182 kg EKM pr. årsko 174 ha i omdrift (overvejende sand) 91 ha kan vandes 25 ha vedvarende græs Gård 2. Økologisk siden 2000 121 årskøer (dybstrøelse) 7.561 kg EKM pr. årsko 143 ha i omdrift (overvejende sand) 97 ha kan vandes Tabel 1 viser typiske nøgletal, der kobler oplysninger om mark og stald. Belægningsgraden er meget forskellig på de to gårde, mens der ikke er væsentlig forskel i grovfoderarealet pr. årsko. Mod forventning er selvforsyningen med foder højest på den gård med den højeste belægningsgrad. Det gælder både selvforsyningen målt i pct. af foderforbruget i FE og selvforsyningen med råprotein målt i pct. af forbruget i besætningen. Tabel 1. Nøgletal, der kobler oplysninger om mark og stald. Gård 1 Gård 2 DE/ha 0,86 1,31 Ha grovfoder / årsko 0,99 0,92 Selvforsyning, % af FE 84 100 Selvforsyn. med råprot., %* 81 104 * i pct. af forbrugt. Nøgletallene i tabel 2 forklarer til dels den store forskel i selvforsyning med foder. Høje udbytter i kløvergræs og en stor andel kløvergræs i sædskiftet sikrer mange foderenheder og dermed en høj selvforsyning med foder på gård 2. Selvom arealet pr. årsko er begrænset, er der harmoni mellem produktionen i mark og stald. God kvalitet grovfoder i rigelige mængder sikrer køerne et godt foder, der ikke kræver dyrt indkøb for at opretholde en acceptabel ydelse. Det giver basis for en god økonomi. 70
Tabel 2. Grovfoderareal, -udbytte, -fordøjelighed og andel i foderrationen. Gård 1 Gård 2 Kløvergræs - areal, ha 60 72 - udbytte, FE/ha 4.186 7.417 - fordøjelighed*, kg ts/fe 1,21 1,13 Helsæd inkl. majs - areal, ha 52 39 - udbytte**, FE/ha 3.737 5.270 - ford.* helsæd, kg ts/fe 1,39 1,29 - ford.* majsensilage, kg ts/fe 1,23 Grovfoder, % i foderrat.*** 59 76 Indkøbt foder, kr./kg EKM 0,64 0,12 * vægtede gennemsnit. ** inkl. efterafgrøde. *** ekskl. grøntpiller. På gård 1, hvor belægningsgraden er lav, burde der umiddelbart være en god harmoni og plads til salgsafgrøder i sædskiftet. Men grovfoderudbytterne er lave, hvilket giver en alt for lav selvforsyning med foder, jordtilliggendet taget i betragtning. Ydermere er den gennemsnitlige grovfoderkvalitet ikke så god som på gård 1, hvilket kan forklare forskellen i ydelsesniveau, selvom gård 1 bruger betydelig flere penge på indkøbt foder end gård 2. På gård 1 skal der først og fremmest fokus på de lave udbytter. Med en lav belægningsgrad er husdyrgødningen begrænsende, og prioriteringen af den er derfor yderst vigtig. Spørgsmålet er, om grovfoderet prioriteres højt nok. Af tabel 3 ses det, at de kapacitetsomkostninger, der vedrører markdriften, er næsten dobbelt så høje på gård 1 som på gård 2. Selvom jordtilliggendet umiddelbart tillader det, er grønsagsdyrkning måske ikke det mest hensigtsmæssige på nuværende tidspunkt. Eksemplerne viser, at belægningsgraden langtfra er nok til at vurdere harmonien mellem produktion i mark og stald på en økologisk bedrift. Men når bedriftens harmoni ikke kan udtrykkes ved belægningsgraden alene, hvad er harmoni så? Harmoni er balance mellem... Harmoni kan bedst udtrykkes som balance mellem på den ene side antallet af dyr, ydelse og foderrationen og på den anden side jordtilliggende, bonitet, udbytteniveau, afgrødesammensætning og grovfoderkvalitet. En harmonisk bedrift er kendetegnet ved ligevægt mellem lodderne i de to vægtskåle. Vil man dyrke salgsafgrøder, skal vægten afstemmes med et vist indkøb af tilskudsfoder, som igen vil afhænge af jordtilliggende, udbytter, ydelsesniveau osv. Hvordan får jeg styr på min vægt? Se kritisk på disse seks nøgletal for din egen bedrift: Grovfoderareal pr. årsko Grovfoderudbytte pr. ha Grovfoderets fordøjelighed Foderrationens grovfoderandel Udgift til indkøbt foder Selvforsyning. Skriv ned hvad, du forventer nøgletallene skal ligge på. Sammenhold med de opnåede resultater, når året er gået. Det giver det første billede af hvilke lodder, der vejer for tungt og hvor, der kan rettes op. Harmoni Balance mellem Tabel 3. Dækningsbidrag, kapacitetsomkostninger og resultat af primærdrift. Gård 1 Gård 2 Samlede DB, kr. 2.177.677 2.514.864 Samlede DB, kr./ha 10.932 17.641 Samlede DB, kr./kg kvote 2,77 2,85 Kap. omk. mark, kr./ha i omdrift 4.518 2.716 Resultat af primærdrift, kr. 901.730 1.247.280 Foder- ration Ydelse Antal dyr Grovfoder- kvalitet Afgrødesammen - sætning Udbytter Jordtilliggende og bonitet 71
Aktivitetsmålere styrker styring af reproduktion og sundhed Specialestuderende Anja Juul Freudendal, Dansk Kvæg TEMA 6 Management og økonomi Brugen af insemineringer kræver en sikker bestemmelse af brunsttidspunktet for at opnå drægtighed. Kendte brunsttegn som høj aktivitet, køer der forsøger at ride andre køer, køer der står for spring, slim fra skeden mm. er ændringer, der observeres ved den traditionelle visuelle brunstobservation. Større besætninger medfører øget arbejdsbyrde og mindre tid til observation af den enkelte ko. Det kan derfor blive nødvendigt at anvende teknologiske hjælpemidler til brunstobservationerne. Et af disse teknologiske hjælpemidler er aktivitetsmålere. Aktivitetsmåling Aktivitetsmålerne måler koens bevægelsesaktivitet. Ved ændringer i koens aktivitetsniveau vil en alarm udløses. I perioden omkring brunst vil koens aktivitetsniveau typisk stige med 200-400% set i forhold til koens aktivitetsniveau uden for brunsten. Måleren vil derfor give en alarm omkring brunsten. Alarmen er en støtte til landmanden for bestemmelse af insemineringstidspunktet. Aktivitetsmålere Aktivitetsmålerne består af en måleenhed, et aflæsningsmodul samt et edb-program. Måleenheden påsættes enten i koens halsrem (kan være indbygget i transponderen) eller på koens ben. Måleenheden registrerer impulser, der udløses af koens bevægelser. Aflæsningsmodulet aflæser måleenheden. Aflæsningen kan foregå i kraftfoderautomater, malkerobotter, ved vandkar, i en gennemgangsportal evt. ved indgangen til malkestalden eller lignende. Aflæsning af data kan ligeledes ske ved hjælp af et radiosystem, der overfører data hver time uanset hvor i stalden, koen befinder sig. Data overføres til en processor eller en pc, hvor det tilhørende edb-program analyserer data. Der udløses en alarm på koen, hvis der er sket ændringer i koens aktivitetsniveau. Alarmerne kan vises i malkestalden eller på processor og pc i form af lister og grafik. Der er firmaspecifikke forskelle for hvordan og hvornår, alarmerne udløses. Undersøgelser af aktivitetsmålerne I forbindelse med et KVL-masterprojekt har Dansk Kvæg i efteråret 2002 gennemført en spørgeundersøgelse for at indsamle oplysninger om kvægbrugerens praktiske brug og tilfredshed med aktivitetsmålere. Der er udført 98 interviews af besætninger fordelt på fem firmaer, der udbyder aktivitetsmålere i Danmark. Store besætninger investerer i aktivitetsmålere Besætningerne i undersøgelsen har varierende størrelser fra 58 til 429 årskøer med i gennemsnit 144 årskøer. Anskaffelsesårsagen hos de deltagende besætninger har ved 39% af besætningerne været på baggrund af ønsket om hjælp til brunstobservation. I 25% af besætningerne er den direkte indkøbsårsag, at aktivitetsmålerne fulgte med til en god pris ved køb af andet udstyr, f.eks. ny malkestald. For de resterende besætninger er indkøbsårsagen et ønske om at sikre fremtiden og dermed købe alt udstyr med på en gang. Anvendelse af aktivitetsmålerne Undersøgelsen viser, at 92% af besætningerne anvender en aktivitetsmåler pr. ko, som påsættes ved koens ankomst til kostalden og fjernes, når koen udsættes. I de øvrige besætninger anvendes aktivitetsmålerne til køer, der befinder sig mellem kælvning og opnået drægtighed. 13% af besætningerne anvender yderligere aktivitetsmålere til løbekvierne. Beslutning om inseminering af køerne sker hos 82% af de adspurgte besætninger ud fra en kombination af informationer fra aktivitetsmålerne og visuelle brunstobservationer. I 11% af besætningerne insemineres udelukkende efter udslag fra aktivitetsmålerne, mens 7%, typisk de mindre besætninger, udelukkende anvender visuelle brunstobservationer som grundlag for inseminering (figur 1). 58% af landmændene bruger, ifølge deres egen vurdering, mindre tid på visuelle brunstobservationer efter indførelse af aktivitetsmålerne. 40% føler, tidsforbruget er uændret. Undersøgelsen viser ligeledes, at antallet af daglige visuelle brunstobservationer er faldet fra fire til tre gange dagligt efter, aktivitetsmålerne er indført. De fleste aktivitetsmålere registrerer både høj og lav aktivitet. 35% af besætningerne anvender den lave aktivitet til information om benproblemer og/eller fordøjelseslidelser. Aktivitetsmålerne finder de brunstige køer 52% af besætningerne mener, at aktivitetsmålerne finder >90% af de brunstige køer, mens 72
11% anslår aktivitetsmålerne til at finde <50%. Aktivitetsmålernes nytte kan vurderes ud fra, om de er i stand til at ændre på besætningens reproduktion. 56% af besætningerne vurderer, at reproduktion er forbedret. 27% mener ikke, der pt. er sket nogen ændring, mens de resterende 17% er i tvivl om, hvorvidt det er aktivitetsmålerne eller staldændringerne fra bindestald til løsdriftsstald, der er årsag til reproduktionsændringerne. Aktivitetsmålerne som styringsredskab En opgørelse viser, at 61% af besætningerne fremhæver det nedsatte tidsforbrug til visuelle brunstobservationer samt en forbedret reproduktion som fordele ved aktivitetsmålerne. Yderligere 31% nævner fordele som: Bedre overblik, fanger de stille brunster, investeringen hurtigt tjent hjem og sparet arbejdskraft. Aktivitetsmålernes evne til at registrere lav aktivitet har hos de fleste besætninger været en ekstra gevinst, idet det er erfaret, at nogle fordøjelses- og klovlidelser herved kan tages i opløbet. Opgørelsen over ulemperne ved aktivitetsmålerne deler besætningerne i to grupper. 70% af besætningerne føler ikke, der er nævneværdige ulemper, mens de resterende besætninger ser batteriskifte, sene data og falsk positive køer som ulemper. Ulemperne med sene data ses specielt ved robotmalkning. Det skyldes, at beregningerne sker på baggrund af data fra sidste malkning. Ved robotmalkning kan der være problemer med, at de brunstige køer glemmer malkning, og dermed hindres aflæsning af data. reproduktionsarbejdet. Informationer fra aktivitetsmålerne anvendes i kombination med landmandens visuelle brunstobservationer hos 82% af de adspurgte besætninger. Netop kombinationen af informationer mindsker insemineringer af falsk positive køer. Anvendelse af aktivitetsmålerne til sundhedsstyring udnyttes i knap 50% af besætningerne, hvor beregning for lav aktivitet er mulig. Afslutning Aktivitetsmålerne udbydes af flere firmaer i Danmark. Der er firmaspecifikke forskelle på hvordan og hvornår, alarmerne udløses. Ligeledes er der forskelle på hyppigheden af aflæsning af data og anvendelsesmulighederne til forskellige dyregrupper. Det er derfor vigtigt, at du gør dig klart, inden der investeres i aktivitetsmålere: Hvilke dyregrupper aktivitetsmålerne skal anvendes til Hvor ofte du ønsker aktiviteterne aflæst Og endelig, om du vil have muligheden for at beregne alarmer for lavt aktivitetsniveau. Figur 1. Grundlag for beslutning om inseminering. 11% 7% Inseminerer kun efter udslag fra aktivitetsmåler Inseminerer kun efter visuelle brunstobservationer Falsk positive køer er dog noget, der opleves i 62% af besætningerne. De forekommer typisk, hvis der sker flytning af køer, er uro i stalden, mange fluer mv. Alle forklarlige årsager, der kan tages hensyn til. Falsk positive køer er ligeledes medløberkøer, dvs. køer med forhøjet aktivitet, som ikke er reelt brunstige. Medløberkøerne er svære at sortere fra alarmlisten; dog drejer det sig ofte om de samme køer, hvilket gør, at de fleste besætninger ikke ser dem som et problem. Undersøgelsen afsluttes med opgørelse af besætningernes tilfredshed med aktivitetsmålerne som styringsredskab. 91 af besætningerne udtrykker tilfredshed, mens 9% giver udtryk for utilfredshed (figur 2). Tilfredsheden udtrykkes ved, at brugerne mener at have opnået forbedret reproduktion, tidsbesparelser og et godt styringsredskab. Utilfredsheden drejer sig primært om falsk positive køer og indløb af sene data. 82% Figur 2. Tilfredshed med aktivitetsmålerne. 60 50 % besætninger 40 30 20 10 Inseminerer efter udslag fra aktivitetsmåler i kombination med visuelle brunstobservationer Konklusion Der er stor tilfredshed ved anvendelse af aktivitetsmålere som hjælpemiddel i forbindelse med 0 Meget utilfreds Utilfreds Tilfreds Meget tilfreds 73
Sæt arbejdet i system og få tid til de vigtige opgaver Gårdejer Kresten Bjerre og medarbejder Hans Christian Jacobsen, Gudbjerg TEMA 6 Management og økonomi Landbruget har som sektor i mange år haft den største produktivitetsfremgang inden for dansk erhvervsliv. Specielt har arbejdsproduktiviteten været ganske imponerende højt. Det har været nødvendigt, for at det er muligt at frembringe et økonomisk tilfredsstillende resultat. Kravet om øget produktivitet betyder ikke, at vi som kvægbruger skal løbe stærkere og arbejde længere. Nej, det betyder, at vi skal frembringe en større produktion på samme tid og helst kortere tid. Det betyder, at vi skal tilrettelægge vores produktion mere fornuftigt og minimere brugen af arbejdskraft, altså med andre ord gælder det om at produceret den samme mængde på en mere snedig eller genial måde. På den baggrund har det altid interesseret os hvordan, vi udfører arbejdet, og om vi kan gøre det på en lettere og mere genial måde. Vi vil i indlægget forsøge at illustrere og vise nogle af de ting, vi har gjort for at sætte system i arbejdet og få tid til vigtige opgaver. Gårdens historie Jeg købte gården i 1995. Der var en ny løsdriftsstald med dybstrøelse bygget efter brand i 1993. Ungdyrstalden er bygget i 1998. Til gården drives inkl. forpagtninger 100 ha i omdrift, 60 ha lejet eng + græsningsaftaler. Nuværende produktion Besætningen består af 100 årskøer, 110 ungdyr (heraf 45 udliciteret), 300 ungtyre på stald (heraf 63 udliciteret). Årsproduktionen er på 400 ungtyre. Mælkekvoten tillader en produktion på 800 850 tons, plus der bruges 50 60 tons til kalvene. Markarbejdet varetages primært af maskinstation. Vores markmaskiner består af en skårlægger, en rive til at sammenrive græsset samt en ensileringsvogn (sammen med en nabo). Arbejdskraft Arbejdsstyrken består af ejeren, en fuldtidsansat (ca. 48 timer pr. uge), én, som malker 3 gange pr. uge (ca. 7 timer) og en skoledreng (ca. 5 timer pr. uge). Kresten Bjerre har ca. 15 dages udearbejde om året for kalveformidlingen. I alt giver det en arbejdsindsat på 6.000 timer om året til at gennemføre produktionen. Tunge arbejdsopgaver Vi har søgt at fjerne eller minimere en række tunge arbejdsopgaver. Det er blandt andet en strømaskine (der bruges 6 bigballer om dagen til strøelse i vinterhalvåret og 2 3 stykker om dagen om sommeren ), foderet skubbes ind med hydrema og dozerblad, nemt system til at rense ved kalvehytter og en ekstra mælkeledning til separationsmælk. Tidsbesparelse og rationalisering ved systemtænkning Vores system er indrettet, så vi aldrig skal anvende grimer, når der flyttes dyr. Vi blander rapskager og sojaskrå (premix), så der kun skal læsses foder fra en stak. Foderet til de større kvier blandes to gange om ugen og skubbes ind daglig. Til de udliciterede kvier leverer vi kraftfoder og græsensilage efter behov. Der anvendes kun en fuldfoderblanding til malkekøer, goldkøer, kælvekvier og de små kvier. Goldkøerne fodres restriktivt. De er fikseret 1 time, hvor de æder deres ration tildelt mineraler, som er lagret i goldko-afdelingen. I forbindelse med fodringen af godlkøerne tjekkes deres yver, og patterne dyppes. Resten af dagen tildeles de godt halm ad libitum. Når der klovbeskæres (hver 8. måned), har klovbeskæren selv en ekstra hjælper med (koster 10 pr. ko ), det vil sige, at vi ikke hjælper med klovbeskæring. Hvorfor er arbejdsopgaverne sat i system? Vi har valgt at sætte arbejdsopgaverne i system for at få mest mulig ud af den effektive tid, og fordi der er mange enmandsdage. På årsplan er antallet af enmandsdage: 26 weekender á 3 dage 26 weekender á 2 dage 50 dage med helligdage, ferie og lignende 180 enmandsdage om året. 1 enmandsdag svarer til et dagligt arbejdsbehov på ca. 9-10 timer. De dage, vi er to mand, laver vi de større opgaver som at flytte dyr, rense dybstrøelse ved tyre, hente kalve, markarbejde og forberede enmandsdagene. Vi bruger udlicitering af arbejdsopgaver Udlicitering anvendes blandt andet for at give mulighed for at udvide produktionen inden for de regler, vi er underlagt i dag. 74
Kvierne udliciterer vi på grund af pladsmangel og harmonikrav. Tyrene udliciterer vi for at øge produktion og overholde harmonikrav. Ved udlicitering af arbejdsopgaver er tillid en vigtig ting, samt at begge parter har en god forretning ud af det. Ved de deltidsbeskæftigede er det faste rutineopgaver, der ikke kræver instruktion hver gang. Tidskrævende opgaver og tidsrøvere De tidskrævende opgaver i vores system er for tiden at hente græsensilage ca. 10 km fra gården. Vi bruger meget tid på at registrere dyr i Dyreregistrering til CHR-registret. Det er nødvendigt og betaler sig, fordi økonomien i slagtekalveproduktionen er afhængig af tilskud, som kræver 100% fejlfri registrering. Derudover bruger vi meget tid til opsyn ved kalvene. Ved hver tabt eller tjent kr. pr. dag på tyrekalvene, flyttes dækningsbidraget med 110.000 kr. om året. Hellere forebygge end helbrede. Der bruges hurtigt en halv til en hel time ekstra på en kalv med diarré. Den ekstra fokus på goldkøerne med daglig yvertjek og tildeling af ekstra mineraler i goldperioden skulle gerne betale sig ved at give en sund ko ved kælvning og overgang til malkeko. Fra 1. oktober skal celletallet under 200.000. Kvalitetssvigt, der tager 2% af afregningsprisen, svarer til 35-40.000 kr. på årsplan i vores bedrift. Rationalisering i fremtiden Alt foder hjemme ved gården. Ingen plan om at have noget med foderet at gøre til de udliciterede kvier. Opsamling De 4 vigtigste budskaber i indlægget: 1. 5 min. om dagen = 30 timer om året 2. Sans for fornyelse og følge med udviklingen 3. Hurtig reaktion + opfølgning på problemer 4. Fastholde og motivere medarbejdere. 75