Abstract: This task presents a qualitative study with two informants to illustrate: -Which reflections give KAWA model, occupational therapy client-centered approach with informants with different ethnic background than Danish? -Is the model a good tool to create a trusting relationship between therapist and clienduring occupational therapy efforts and gain an understanding of their perspective on life? Objective: The purpose of the task has been to examine the reflections seen in informants with immigrant backgrounds through the use of occupational therapy client-centrered non-western Kawa model and whether it helps to promote these people`s lives in the long run? Method: A qualitative study of 2 informants with non-western backgrounds who have taken out their own river after a short introduction on KAWA model`s basic philosophy. There have subsequently been conducted semistructured narrative interviews in which informants were asked about their experiences with KAWA model. The analysis has been used as well as phenomenological hermeneutical approaches. Conclusion: My study has shown that the informants reflections using KAWA-model, identifies changes in relation to self-understanding and perception of life. The model is able to support the establishment of good relations with the client and offer insight into his life. The model promotes human self-awareness and self-esteem and awareness of its resources and increases the quality of life as a result. Side 1 af 49
Resume: Denne opgave præsenterer en kvalitativ undersøgelse med to informanter med henblik på at illustrere: -Hvilke refleksioner giver KAWA- modellen, som ergoterapeutisk klientcentreret metode hos informanter med anden etnisk baggrund end dansk? -Er modellen et godt redskab til at oprette et tillidsfuldt forhold mellem ergoterapeut og klient under ergoterapeutisk indsats og få forståelse for vedkommendes livsperspektiv? Formål: Formålet med opgaven har været at undersøge hvilke refleksioner, der ses hos informanter med indvandrerbaggrund ved anvendelse af ergoterapeutisk klientcentreret ikke-vestlig Kawa-modellen og om den hjælper til med at fremme disse menneskers livskvalitet på sigt? Metode: Et kvalitativt studie med 2 informanterne med ikke-vestlig baggrund, som har tegnet deres egen flod efter kort introduktion vedrørende KAWA-modellens grundlæggende filosofi. Der er efterfølgende blevet foretaget semistruktureret narrativ interview, hvor informanterne er blevet spurgt om deres oplevelser med KAWA-modellen. I analysen er der blevet benyttet såvel fænomenologiske som hermeneutiske tilgange. Konklusion: Min undersøgelse har vist, at informanternes refleksioner under anvendelse af KAWA-modellen, påviser ændringer i forhold til selvforståelse og livsopfattelse. Modellen er i stand til at støtte etablering af god kontakt til klienten og give indsigt i vedkommendes liv. Modellen fremmer menneskelig selvindsigt og selvværd samt bevidsthed om sine ressourcer og forøger livskvalitet som følge. Side 2 af 49
Forfatteransvar Bachelorprojekt udarbejdet af Elena Smoller Fuhlendorff Side 3 af 49
Tak til Jeg ønsker at sige tak til min vejleder Tove Reese Ptak for en god og konstruktiv vejledning i forbindelse med dette bacheloprojekt. Jeg vil også gerne takke de mennesker, som har deltaget i undersøgelsen. Til sidst vil jeg gerne takke min metodevejleder Conny Geisler Rosenkilde, som har bidraget med hjælp og støtte til dette emne. Side 4 af 49
Indholdsfortegnelse 1.Indledning..8 1.1.Problembaggrund...8 1.1.1. Relevans set i et verdens perspektiv på indvandring..8 1.1.2. Relevans set i et sundhedssystemets..9 1.1.3. Relevans set i et ergoterapeutisk innovativt perspektiv 9 1.2. Antagelser om Kawa-modellen i ergoterapeutisk praksis.10. 1.3. Gyldighed i Kawa-modellen som metode i ergoterapeutisk praksis med etniske minoriteter.11 1.4. Problemformulering 13 1.5. Begrebsafklaring 13 2. Teori.14 2.1. Kawa-modellen 15 2.1.1. Michael K. Iwama...15 2.1.2. Vestlige og østlige kulturer.15 2.1.3. Selvet 16 2.1.4. Relevante modeller...16 2.2. Oplevelse af sammenhæng (OAS)..17 2.2.1. Aaron Antonovsky..17 2.2.2. Begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed.18 2.2.3. Sammenhæng mellem de tre komponenter.19 Side 5 af 49
3. Søgestrategi...19 4. Design.20 5. Metode 20 5.1. Udvælgelse af informanter 21 5.2. Præsentation af informanter 21 5.3. Valg af interviewmetode..22 5.4 Dataindsamling og interviewguide 23 5.5. Etiske overvejelser..23 5.6. Transkribering..24 6. Analyse..24 6.1. Meningskondensering(første fjerde trin) trin) 25 6.2. Sammenfatning af centrale emner( femte trin) 29 6.3. Meningsfortolkning med hermeneutisk tilgang.31 6.3.1. Positiv oplevelse af sit eget liv 31 6.3.2. Natur som en væsentlig ting i livet 32 6.3.3. Livsproblemer er uundgåelige 33 6.3.4. Livsopgaver som udfordringer 33 6.3.5. Positiv oplevelse af tegningen 33 6.3.6. Tegningen giver en positiv livsopfattelse.34 6.4. Delkonklusion..35 7. Validitet.36 Side 6 af 49
8. Konklusion 39 9. Perspektivering.40 Referenceliste..41 Bilagsliste..43 Side 7 af 49
1. Indledning Min første oplevelse af Kawa-modellen har været under valgfaget i modul 13, som lyder: KAWA, køn og kultur. Modellen, som bidrager til at analysere en persons liv og aktivitetsudøvelse med flod-metaforen som baggrund, har vakt min store interesse og givet anledning til at tænke, at KAWA-modellens potentiale kan anvendes i ergoterapeutisk praksis med mennesker med indvandrerbaggrund. Dette kan blive i tilfælde, hvor mennesker ikke kan udtrykke sig klart eller har manglende indsigt i deres egen livssituation og som kan være forhindrende till at etablere et godt forhold mellem klient og ergoterapeuten. Uanset hvilken model man bruger, er det vigtigt, at forsøge at forstå, hvordan dagligdagen ser ud gennem kundens perspektiv (Michael Iwama, The KAWA Model). I denne opgave vil jeg arbejde med ergoterapeutisk klientcentreret Kawamodellen med kvindelige informanter, som har en anden etnisk baggrund end dansk. Jeg vil afklare, hvorvidt modellen kan medvirke til at opretholde en tillidsfuld kontakt til en klient samt at få forståelse for sidstnævntes livssituation gennem vedkommendes perspektiv. 1.1. Problembaggrund I dette afsnit præsenteres relevans og aktualitet for det udvalgte fokus i opgaven. 1.1.1. Relevans set i et verdens perspektiv på indvandring Som beskrevet i Gyldendals encyklopædi: Indvandrere, immigranter, flytter til et land, som de har til hensigt at bosætte sig i for et længere tidsrum. Der er i dag ca.200 mio. immigranter og flygtninge i verden. Heraf er der i Europa ca. 60 mio.(2006). Indvandrerne kommer typisk fra dårligere vilkår end tilsvarende grupper i det nye land, dog sjældent fra de dårligst stillede sociale lag i afsenderlandene. Mødet mellem Side 8 af 49
værtsbefolkninger og indvandrere skaber ofte tilpasningsproblemer, økonomisk fordi de nyankomne eller deres efterkommere kan opleves som konkurrenter på arbejdsmarkedet, socialt, fordi de ofte ses som uretmæssige brugere af velfærdsydelser og kulturelt fordi sprog, livsvaner og religiøs orientering ofte adskiller sig væsentligt fra modtagerlandenes. (Den Stor Dansk Gyldendals Encyklopædi). Alle disse ovennævnte tilpasningsproblemer kan have negativ påvirkning på livskvaliteten hos denne gruppe mennesker. På sigt kan disse problematikker forårsage occupational deprivation, en tilstand, hvor mennesker er afskåret fra muligheden for at engagere sig i erhverv af betydning på grund af faktorer, uden for deres kontrol. Mennesker, som har oplevet langvarige erhvervsafsavn, får større risici til at få stress og depression. 1.1.2. Relevans set i sundhedssystemets perspektiv Vi ser rigtig mange indvandrere, der bare er parkeret i systemet. De skifter sagsbehandlere 3 gange om året og bliver kaldt ind til de lovmæssige samtaler, men ellers sker der ikke noget-fordi ingen har noget begreb om, hvordan man skal hjælpe dem videre. Citatet stammer fra Politik & International, og er skrevet af overlæge på Indvandrermedicinsk klinik i Odense, Morten Sodemann, i forbindelse med at indvandrere er længere tid syge end danskere.(politik & International, 2011). Dette belyser blandt andet, hvor vigtigt det er, at sundhedssystemet påtager sig ændringer vedrørende patientgrupper med indvandrerbaggrund. 1.1.3. Relevans set i et ergoterapeutisk innovativt perspektiv I det ergoterapeutiske paradigme identificeres mennesket som værende grundlæggende aktivitetsorienteret. I MOHO-modellen (Model of Human Occupation) beskrives det at være i aktivitet, som værende en del af menneskets livsvilkår (Kielhofner, 2008. kap.8). I ergoterapi er motivation en central og nødvendig komponent i helbredelse og i at engagere patienten Side 9 af 49
i terapeutisk aktivitet (Kielhofner, 2001, s.38). Motivation opnås bl.a. igennem klientcentreret praksis, hvor ergoterapeuten tager udgangspunkt i patientens værdier, vaner og interesser i tilrettelæggelsen af interventionen(kielhofner, 2008, kap.2). Sundhedssystemet kræver i stigende grad, at de forskellige fagområder formulerer og demonstrerer værdien af deres ydelser(hartvig et al. 2007, kap.22). Gary Kielhofner påpeger vigtigheden af, at ergoterapeuten koncentrerer sig om at formulere teorier, udvikle metoder og demonstrere værdien i praksis (Kielhofner, 2001,kap.16). I professionsgrundlaget for ergoterapi står der: ergoterapeuten medvirker til individuelle rehabiliterings-og behandlingsforløb, der er præget af omtanke, fantasi og utraditionelle læsninger (etf.dk, er 2009). Derfor er der behov for, at man også inden for det ergoterapeutiske paradigme, tænker innovativt. Fokus på innovation skaber mulighed for at nytænke på allerede eksisterende metoder og modeller indenfor ergoterapien. Innovation er derfor ment som inkrementel innovation, der netop ikke har til formål at aflæse, men derimod supplere eller ændre det allerede eksisterende(lybecker, 2007,s.26-27). Kawa-modellen hører til inkrementel innovation. Modellen kan supplere andre ergoterapeutiske metoder/værktøjer, som for eksempel MOHO, CMOP eller COPM-interview. 1.2. Antagelser om KAWA-modellen i ergoterapeutisk praksis KAWA-modellen er en nytænkende, klientcentreret, ikke-vestlig ergoterapeutisk model, hvor Michael K. Iwama viser, hvordan kultur påvirker alt fra daglig praksis til teoretisk fundament inden for enhver profession. KAWA-modellen henvender sig primært til praktikere, studerende og undervisere inden for ergoterapi (Michael K. Iwama, KAWAmodellen, Munksgaard Danmark). Modellen fremmer menneskets forståelse Side 10 af 49
for sit livsforløb, aktivitetsproblematikker og egne ressourcer. Giver et mere klart og rationelt lys over sit liv. Alle disse antagelser er med til at fremme motivation og forbedre personers handlingskompetencer. Ergoterapi har haft en kraftig global udvikling de sidste årtier i flere lande, hvor samfundet og sundhedsinstitutioner har anerkendt fagets restituerende, mulighedsskabende og opbyggende kvaliteter. Denne nye interesse og entusiasmen for ergoterapi har skabt flere vigtige udfordringer for faget eftersom det bestræber sig på at møde behovene til en kulturelt mangfoldig global befolkning. (Iwama, 2003) Et af de primære argumenter for at bruge Kawa-modellen er muligheden for at forstå klienten på baggrund af hans eller hendes kulturelle ramme. (Iwama, 2009, s.228). Disse ovennævnte citater bekræfter Kawa-modellen som supplerende metode i ergoterapi med mennesker, som har andre, både kulturelle værdier og menneskelige udtryksformer end lokalbefolkningen. Ergoterapeuten Cheng pointerer, at KAWA-modellen bidrager med at give bedre indsigt i klientens livssituation. Hun giver udtryk for, at tegningen af floden giver et mere objektivt billede af klientens situation versus et almindeligt interview. Hun understreger, at KAWA-modellen, som kunstrelateret metode, skaber gunstige rammer for refleksion ved at åbne for klientens ubevidste tanker(cheng, I.K.S., 2010). 1.3. Gyldighed i KAWA-modellen som metode i ergoterapeutisk praksis med etniske minoriteter Interessen for at benytte KAWA-modellen kan ses gennem flere år efter modellen er blevet skabt. På officielt KAWA Model website kan ses stort arbejde relateret til denne model. Her ses præsentation af flere symposiumer og lektier vedrørende metoden, som er udført af Mickael Side 11 af 49
Iwama i både østlige og vestlige lande. Her rapporteres, at gennem de sidste 5 år har skiftende grupper rundt omkring i verden, haft afprøvet casestudie af KAWA-modellen i forskellige, praktiske kontekster. Der har været afprøvet samt videooptaget 800-case-studier og de har været diskuteret igennem hver måned under The KAWA Model Diskussion Forumpraktisk forum(http/www.kawamodel.com). På You Tube kan vi se præsentation af modellen ved Dr. Michael Iwama, casestudie optagelse samt fan klub med erfaringsudveksling. Som praktisk inspiration kan nævnes min egen erfaring med afprøvning af KAWA-modellen. Efter undervisning i valgfaget KAWA, køn og kultur, er vi som studerende blevet introduceret i modellen og afprøvet denne. Bagefter har vi skullet præsentere tegninger samt forklare detaljer for hinanden. Flere har givet positivt udtryk for metoden med fokus på at modellen giver metaforståelse over sit eget liv og fremmer introspektion. Hvad angår anvendelsen af KAWA-modellen i det vestlige sundhedssystem, kan nævnes en irsk artikel berettet i to casestudier kilde. I denne artikel beskrives ergoterapeutisk praksis, hvor KAWA-modellen er blevet brugt til at guide ergoterapeutisk intervention med to personer i Irland, med det formål at udforske effektiviteten af den nyligt opståede KAWA. Forfatterne har også dokumenteret deres erfaringer med at bruge modellen i refleksive dagbøger. Analysen påviser at KAWA-modellen skaber både muligheder og udfordringer. Muligheder: Aktivering af ergoterapi proces. Begrænsninger: deltagerens usikkerhed og indflydelsen fra terapeutens meninger. Som væsentlig supplering vedrørende ergoterapi med etniske minoriteter, kan nævnes en kvalitativ undersøgelse med 15 kvindelige indvandrere i Canada, hvor forfatteren konkluderer, at ergoterapi spiller en vigtig rolle i arbejdet med minoriteter med indvandrerbaggrund, hvor tilpasning af ændringer skal fremmes(isabel Dyck, 1993). Endvidere kan nævnes det videnskabelige casestudie vedrørende ergoterapeutisk intervention med en kvindelig indvandrer, som ved anvendelse af tegning, påviser resultater, at Side 12 af 49
ergoterapeuten skal blive opmærksom om borgerens kulturelle omgivelser og samfundsmæssige sammenhænge, interpersonelle relationer og selvfølelse. Terapeuten skal være fordomsfri og inddrage flere aspekter af kulturen i terapi (P.Pooremamali et al., Sverige, 2011) 1.4. Problemformulering Hvilke refleksioner ses hos informanter med indvandrerbaggrund ved anvendelse af KAWA-modellen som ergoterapeutisk ikke-vestlig klientcentreret metode? Overvejelser om metoden kan fremme etablering af tillidsfuld kontakt til klienterne, give indsigt i velkommendes livssituation samt fremme deres livskvalitet på sigt? 1.5. Begrebsafklaring I dette afsnit defineres begreberne, som indgår i problemformuleringen. Refleksion-af lat.reflexio tilbagebøjning, overvejelser. I forbindelse med John Lockes erkendelsesteori, hvor en af kilderne til erkendelse er bevidsthedens oplevelse af sit eget indhold, dvs. selvbevidsthed. De forestillinger, der dannes, når bevidstheden betragter sit eget indhold, kalder Locke refleksionsideer(den store Dansk Gyldendals encyklopædi). Informanter-informanter i den respektive, kvalitative undersøgelse. Indvandrer-immigranter, tilflytter til et land, som de har til hensigt at bosætte sig i for et længere tidsrum (Den Store Danske Gyldendals Encyklopædi). Klientcentreret metode-en samarbejdsorienteret arbejdsmetode, som har til formål at fremme klientens aktivitet. I en kliencentreret praksis udviser ergoterapeuten respekt for klienten, involverer denne i beslutningsprocessen og anerkender dennes behov, erfaringer og viden Side 13 af 49
(Townsend et al. 2002, s.186). Den metode, klienten og terapeuten i samarbejde beslutter sig for at bruge, er et redskab til træning af prioriterede aktivitetsproblematikker (Dahl et al. 2007,kap.5). Vestlig definition af klientcentrering: Klientcentreret muliggørelse er baseret på fundamentet for muliggørelse og bruger muliggørende færdigheder i en samarbejdende forbindelse med klienterne, som kan være enkeltpersoner, familier, grupper, lokalsamfund, organisationer eller befolkningsgrupper, med det formål at fremhjælpe en vision om sundhed, trivsel og retfærdighed gennem betydningsfulde aktiviteter ( Townsend & Polatajko, 2008, s.169). Østlig definition af klientcentrering: En ergoterapeutisk proces bliver ikke klientcentreret, blot fordi man stiller klienten spørgsmål om problemer i forbindelse med aktivitetsudøvelse. At være klientcentreret handler om andet og mere end åbent at konsultere klienterne og give dem en hovedrolle i afviklingen af processen. Det handler også om det sprog, som teorien formuleres i ( Iwama, 2009, s.228). 2. Teori Som teoretisk fundament for denne opgave er valgt både Kawa-modellen af Michael Iwama,OAS teori af Aaron Antonovsky. Ud fra mit synspunkt beskæftiger disse teorier sig generelt med menneskets mekanisme, såsom handlekompetencer, livsstrategier, ressourcer og indre motivation. Disse nævnte aspekter er nødvendige, hvis et menneske skal fungere optimalt. Hvor Aaron Antonovskys teori OAS viser, hvilke aspekter, der er afgørende for at bekæmpe livsudfordringer, beskæftiger Michael Iwama sig med at afhjælpe, hvordan ergoterapeuten kan fremme motivation eller nødvendige ændringer gennem tegneproces. Viden om OAS teori, synes jeg, er nødvendig for at give optimal støtte til sin klient under ergoterapeutisk praksis. Begge teorier er i overensstemmelse med både Side 14 af 49
nuværende ergoterapeutiske og videnskabelige fænomenologiske paradigmer. 2.1. Kawa-modellen KAWA-modellen er en nytænkende ergoterapeutisk model, som er beregnet til at analysere en persons livsaktivitetsudøvelse. Forfatteren til modellen er Michael K. Iwama, som viser, hvordan kultur påvirker alt fra daglig praksis til teoretisk fundament inden for enhver profession. Hvor andre teoretikere stiller skarpt på individet og psykologiske forhold, anlægger Iwama en inspirerende bog, som baner vejen for anderledes indsigter og behandlingsmetoder i lyset af en ikke-vestlig kultur(michael Iwama, The KAWA Model). 2.1.1. Michael K. Iwama Dr. Michael Iwama er internationalt kendt for sit kritiske arbejde med kultur og dens konsekvenser for viden, teori og praksis i ergoterapi. Han er den eneste forfatter til en skelsættende bog af Elsevier Press, på teori og kultur i sundhed med titlen: The KAWA Model; kulturelt relevant ergoterapi. En ledende teoretiker for ergoterapi. Ud over sin ansættelse som lektor ved Institut for Occupational Videnskab og ergoterapi og Ph.d. Institut for rehabilitation Sciences ved University of Toronto, har Dr. Iwama adjungeret professor ved University og Queensland, Australien, University of Alberta, Canada. 2.1.2. Vestlige og østlige kulturer I bogen The Kawa Model, Culturally Relevant Occupational Therapy, kapitel 3, fortælles om forskelle i både vestlige og østlige kulturer. Her påviser Michael Iwama, hvordan ergoterapeutisk indsats og ergoterapi som helhed, kan påvirkes af kulturelle forskelle, såsom individualisme i vesten som kollektivisme i østen. For at visualisere sin mening, har han brugt Side 15 af 49
illustration af både den vestlige variant af den kosmologiske myte og en variant af den østasiatiske kosmologiske myte, hvor virkeligheden opfattes som en integreret enhed. Disse aspekter er tankevækkende og minder os om vigtigheden ved at være bevidst om vores vestlige kultur. Således bemærkes i bogen, at KAWA-modellen er et forsøg på at forklare ergoterapiprofessions overordnede formål, nemlig at fremsætte strategier for fortolkning af klientens vilkår og at klargøre, hvordan ergoterapi bør anvendes i klientens særlige, sociale og kulturelle kontekst, og hvorfor den bør anvendes sådan. Ifølge Michael Iwama må ergoterapeuten være bevidst om sit eget motiv for at tilpasse KAWA-modellen til sit eget (kulturelle) kontekst og anvende den i praksis.( The Kawa Model, kap.7, s.139). 2.1.3. Selvet Som bekendt er nogle væsentlige begreber i vestlig ergoterapeutisk verdenklient og klientcentreret praksis. Men hvor er klienten eller selvet ifølge modellen? Selvet er der, men det er konstrueret på en anderledes måde. Frem for at stå i modsætning til naturen eller omgivelserne er selvet i KAWA-modellen konstrueret som en integreret del af naturen, og i stedet for imperativet om, at mennesket skal kontrollere naturen og omstændighederne, finder man en forestilling om, at mennesket bør give efter for naturen og omstændighederne og forsøge at leve i harmoni med dem (The KAWA Model, kap.7). At finde og forblive i harmoni med sig selv og sine omgivelser er væsentligt i sig selv, for dette er afgørende for en persons velbefindende og livskvalitet. 2.1.4. Relevante modeller KAWA-modellen kan sidestilles med MOHO og CMOP modeller. Modellen bygger på flodmetafor. KAWA-er flod på japansk, hvor flod ifølge japansk filosofi symboliserer livet. Side 16 af 49
KAWA-modellen skal ikke betragtes som værende universelt anvendelig og have universel forklaringskraft. Hvis modellen og den metafor, den bygger på, ikke vækker genklang hos eller giver mening for klienten eller ergoterapeuten, bør den ændres eller erstattes med en mere relevant og passende model (The KAWA Model, kap. 8). 2.2. Oplevelse af sammenhæng (OAS) Antonovsky definerer OAS således: oplevelsen af sammenhæng er en global indstilling, der udtrykker den udstrækning, i hvilken man har en gennemgående, blivende, men også dynamisk følelse af tillid til, at (1) de stimuli, der kommer fra ens indre og ydre miljø, er strukturerede, forudsigelige og forståelige; (2) der står tilstrækkelige ressourcer til rådighed for en til at klare de krav, disse stimuli stiller: og (3) disse krav er udfordringer, det er værd at engagere sig i (Antonovsky, 2000, s.37). Så alle disse faktorer er afgørende for, at personen er i stand til at opleve sammenhængen. Antonovsky foreslår tre konkrete og målbare begreber, som bruges til at måle menneskers OAS med. 2.2.1. Aaron Antonovsky Den amerikanske sociolog Aaron Antonovsky (1923-1994) beskæftiger sig med Helbredets Mysterium, titlen på hans anden bog, hvor han undrer sig over, hvorfor nogle mennesker har et godt helbred, mens andre ikke har. Som medicinsk sociolog arbejder Antonovsky med, hvordan menneskers helbred er, set i forhold til samfundet og andre ydre faktorer såsom stress. Antonovsky lavede i 1970 en undersøgelse vedrørende kvinders tilpasning i Israel, og af grunde som Antonovsky ikke erindrer, blev kvinderne i den kvantitative spørgeskemaundersøgelse spurgt, hvorvidt de havde været i koncentrationslejr eller ej. De blev opdelt i to grupper, dem der havde været i koncentrationslejr og dem der ikke havde. Med en statistisk sikkerhed på 0,001 % havde 51 % af kvinderne, der ikke havde været i koncentrationslejr, er godt psykisk helbred. Mens 29 % af de kvinder, der havde overlevet et ophold i en koncentrationslejr, havde et godt psykisk Side 17 af 49
helbred (Antonovsky, 2000,s.11). Antonovsky valgte så at fokusere på de 29 % og spurgte sig selv: Hvorfor lykkedes det for de 29 % at have et rimeligt psykisk helbred, når 71 % af de overlevende fra en koncentrationslejr har et dårligt psykisk helbred (Antonovsky, 2000,s. 11). Dette blev til den salutogenetiske orientering, som er modsat til den patogene orientering. I fokus kommer mennesker, som har et rask/godt helbred modsat syg/dårligt helbred (Antonovsky, 2000, s.12,30-32). Salutogenese kommer af ordene saluto (sundhed) og genese (oprindelse) og beskæftiger sig om årsagerne til bevarelse af sundhed uanset besværlige omstændigheder. Antonovsky udviklede teori som et svar på det salutogenetiske spørgsmål, oplevelse af sammenhæng (OAS). 2.2.2. Begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed Disse tre begreber eller komponenter dækker over, hvordan mennesker agerer i en given situation. Deres indbyrdes balance er bestemmende for en persons AOS. Begribelighed beskriver Antonovsky, som den måde mennesker opfatter de stimuli, de bliver konfronteret med i omgivelserne. Om mennesket således ser og oplever verden omkring dem som struktureret og sammenhængende, således at den information, der bliver givet, er tydelig, og at personen selv har en god kognitiv forståelse af sit nær- og fjernmiljø. Dette står i stærk kontrast til, hvis personen oplever omverdenen som støjende, kaotisk, uforklarlig og tilfældig (Antonovsky, 2000, s. 34-35). Alt efter hvilken af modpolerne mennesket oplever, ender personen med en høj versus lav begribelighed. Så det at kunne forstå hvad der foregår i nærfjernmiljøet, medfører en høj begribelighed. Håndterbarhed handler om, hvorvidt personen føler, at denne har ressourcer til at klare de krav, stimuli og udfordringer, han eller hun bliver bombarderet med eller stillet over for livet igennem (Antonovsky, 2000, s. 35-36). Igen kan mennesket enten opfatte, at disse ressourcer er til stede Side 18 af 49
eller ej, så personen kan se sig selv som ressourcestærk, eller trække på ressourcestærke netværk, og derved føle, at de mange stimuli og oplevelser er til at håndtere, eller modsat have oplevelsen af at tingene ikke er til at håndtere. Den stærke håndterbarhed gør, at tilværelsen ser lysere ud, hvor der kan forekomme uheldige ting, kontra at livet behandler en uretfærdigt, når håndterbarheden er lav (Antonovsky, 2000, s. 36) Meningsfuldhed handler om, at ting og oplevelser giver mening både følelsesmæssigt og kognitiv, når det er noget, det er værd at engagere sig i. At mennesker ser det, han eller hun uundgåeligt skal igennem, som en udfordring i stedet for en byrde. Det handler om, at personen er i stand til at påtage sig udfordringen og søger at komme igennem oplevelsen på en positiv eller negativ måde. Igen kan der tales om en høj eller lav meningsfuldhed. Den høje opnås når personens oplevelser giver mening. (Antonovsky, 2000, s.36). 2.2.3. Sammenhæng mellem de tre komponenter Grundlæggende mener Antonovsky, at begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed er meget tæt forbundne og forsøger at konkludere, om nogle er mere eller mindre værdifulde og vigtige end andre. Antonovsky slutter med at konstatere, at man skal passe på med at konkludere ud fra tænkte eksempler, men at det umiddelbart ser ud til, at alle tre komponenter er nødvendige, og at meningsfuldheden ser ud til at være meget central.( Antonovsky, 2000, s.37-40). 3. Søgestrategi I dette afsnit er beskrevet, hvilke strategier, der er blevet anvendt til at finde relevant litteratur om emnet. Jeg har foretaget litteratursøgning i relevant database som Cinahl, Pub Med samt google-search. Jeg har benyttet relevante videnskabelige undersøgelser, som belyser, hvordan ergoterapeutisk intervention kan støtte mennesker med Side 19 af 49
indvandrerbaggrund og bidrage til sundhedsfremme.jeg har benyttet faglig litteratur som bogen The KAWA Model. Culturally Relevant Occupational Therapy samt oversættelse af denne bog til dansk sprog. Relevante materialer fra undervisningerne. 4. Design Som beskrevet i problembaggrunden og problemformuleringen, er opgavens formål at få et billede af, hvilke refleksioner informanter med indvandrerbaggrund viser ved anvendelse af KAWA-modellen, samt overvejelser om, hvordan modellen kan fremme etablering af en tillidsfuld kontakt til klient, få indsigt i vedkommendes livssituation samt fremme livskvaliteten på sigt. Opgaven designes ud fra fænomenologien som grundlæggende videnskabeligt paradigme. Fænomenologi er et begreb, der har til hensigt at forstå menneskets subjektive antagelse omkring et fænomen (Kvale & Brinkmann, 2009,kap.2). Det fænomenologiske paradigme, hvor fokus er menneskets egen synsvinkel i forhold til både sit liv og daglige aktiviteter, svarende i forholdet til nuværende ergoterapeutiske paradigme, hvor aktivitetsudøvelse belyses som samspil mellem mennesker, omgivelserne og aktivitetsfaktorer. 5. Metode Herunder præsenteres redegørelse for anvendt metode, valg af informanter samt præsentation af disse, valg af interviewmetode, dataindsamling og interviewguide. Som analysemetode har jeg anvendt en hermeneutisk fænomenologisk tilgang. I opgaven har jeg valgt et semistruktureret narrativt interview som kvalitativ forskningsmetode. Når det drejer sig om kvalitativ forskning, er Side 20 af 49
fænomenologi i almindelighed et begreb, der peger på en interesse i at forstå sociale fænomener ud fra aktørernes egne perspektiver og beskrive verden, som den opleves af informanterne, ud fra den antagelse, at den vigtige virkelighed er den, mennesker opfatter (Kvale & Brinkmann, 2009, kap.2). Praktisk inspiration til interviews er blevet indhentet fra bogen The Kawa Model og er blevet suppleret med elementer fra narrativt interview, som støtter informanter i at blive mere åbne om emnet. 5.1. Udvælgelse af informanter I forbindelse med søgning efter informanter er jeg kommet i kontakt med en leder fra en relevant dansk institution. Der har været en positiv dialog via e-mail, men da jeg ikke efter en uge har fået nogen tilbagemelding, har jeg selv fundet frem til 6 lokale personer med indvandrerbaggrund og kontaktet disse via informationsbrev. Jeg har fået positiv tilbagemelding fra to af disse med forskellige etniske baggrunde. Grundet etiske overvejelser har jeg medsendt skriftlig samtykkeerklæring. Informationsbrev og samtykkeerklæring er blevet vedlagt som bilag (se bilag). 5.2. Præsentation af informanter Før interviewet har de to informanter oplyst om deres baggrund. Informant A kommer oprindeligt fra Vesteuropa og informant B fra Mellemøsten. Fælles for informanterne er, at de bor her i landet og har en anden etnisk baggrund end dansk, samme køn, de er gift, har uddannelse og børn. I tabel 1 ses en oversigt over informanterne. Side 21 af 49
Tabel 1; Oversigt over informanterne 5.3. Valg af interviewmetode God praksis består ikke blot i at udføre praktiske handlinger, den indebærer også en situeret bedømmelse af, hvilken viden og hvilke teknikker, der skal tages i anvendelse, når man handler i en given kontekst, og når man står over for forskellige mål og værdier, der kræver et velovervejet valg (Kvale & Brinkmann, 2009, kap.5, s.107) Til dataindsamling har jeg valgt at benytte elementer fra semistruktureret narrativ interview metode. Som praktisk inspiration til semistruktureret metode, kan nævnes Michael Iwamas forslag til trinvis anvendelse af modellen i praksis med konkrete eksempler på spørgsmål. Han fortæller: Disse trin er blot forslag. I overensstemmelse med Kawa-modellens filosofiske grundlag og dens relationelle karakter bør ergoterapeuter være kreative og udforske forskellige måder at anvende modellen på (The Kawa Model, kap.8). Ifølge Kvale: Inden interviewet er det en god ide at planlægge spørgsmålenes rækkefølge samt notere sig de emner, der må formodes at skulle uddybes. Årsagerne til at supplere med elementer fra narrativt interview metode var indsigt om, at planlagte spørgsmål kan fremkalde historiefortælling (Kvale & Brinkmann, 2009, kap.8, s.173). I hverdagssamtaler vil svar på spørgsmål ofte udvise narrative træk. Når der Side 22 af 49
så ofte forekommer historier, understøtter det den opfattelse, at fortællinger er en af de naturlige kognitive og sporlige former, som mennesker forsøger, at organisere og udtrykke mening og viden igennem (Kvale & Brinkmann, 2009, kap.8, s.174) 5.4. Dataindsamling og interviewguide Undersøgelsen er blevet gennemført i informanternes hjem efter deres eget ønske. For at interviewet kunne foregå i en god og afslappende atmosfære er jeg startet med at spørge, om informanten har villet fortælle sin livshistorie. Er fortsat med en kort introduktion omkring hvad KAWAmodellen repræsenterer og hvilket formål den har. For at informanten har skullet føle sig godt tilpas og sikker, har jeg vist nogle eksempler på mulige tegninger af floden. Disse foranstaltninger hjælper til at etablere kontakt med informanterne og fremme briefingen (Kvale & Brinkmann, kap.7,s.149). Efter afslutning af interviewet, har jeg fortaget en afslappende samtale med det formål, at informanten ikke har fået en følelsesmæssig tomhed efter den private samtale. I begge tilfælde er informanterne fortsat med at reflektere over sine egne udtalelser samt tegninger. Alle disse refleksioner er senere blevet skrevet ned for analysens vedkommende. Dette har også været afgørende for en god afslutning af mødet eller debriefing (Kvale & Brinkmann, kap.7,s.149). Som tidligere nævnt var interviewguiden indhentet fra fagbogen The Kawa Model, i kap.8 og består af 4 hovedspørgsmål samt efterfølgende, improviserende spørgsmål, hvis formål både har været indsamling af information og etablering af god dialog. Informanterne er blevet spurgt om deres egne oplevelser af metoden og gennemførelsen af tegningen. 5.5. Etiske overvejelser Gennem hele den kvalitative undersøgelse er der blevet taget højde for de fire vigtigste, etiske spørgsmål, såsom informeret samtykke, fortrolighed, konsekvenser, og forskernes rolle (Kvale & Brinkmann). Jeg har bevaret Side 23 af 49
opmærksomheden vedrørende asymmetrisk samspil under interviews såsom etisk dilemma. Har overvejet, hvilken mulig oplevelse, metoden kan fremkalde hos informanten og at min egen viden ikke skulle stille sig i vejen for åbenheden over for de interviewede (det teoretiske dilemma). I forhold til det følelsesmæssige dilemma er jeg blevet opmærksom på, at følelserne ikke må løbe af med interviewet hos informanterne og at sidstnævnte ikke må opleve følelsesmæssig tomhed efter mødet. Alle ovennævnte aspekter har været afgørende for, at jeg ikke har stillet dybdegående spørgsmål og at jeg har lavet korte interviews. Ikke bare interviewpersonen, men i høj grad også intervieweren kan blive forført af den åbenhed, som et kvalitativt forskingsinterview inviterer til (Fog, 2004), og især interviewere med terapeutisk træning må være opmærksomme på, at deres terapeutiske teknikker risikerer at give de interviewede nye og smertefulde indsigter i deres liv, som de ikke har ønsket ( Brinkmann & Tanggaard, Kvalitative metoder, kap.20, s.431). 5.6. Transskribering De optagede interviews blev transskriberet så nøjagtigt som muligt i sammenhængende skriftsproglig stil, dog uden, at de emotionelle aspekter af samtalerne er inddraget. Informanter benævnes med bogstaverne A og B. Med henblik på validiteten foregår transskribering kort efter interviewet er blevet foretaget så interviewet er klart i erindringen. Med hensyn til at beskytte informanternes fortrolighed slettes de optagede interview fra diktafonen efter transskribering og gennemlæsning. 6. Analyse I analysen har jeg benyttet fænomenologisk baseret meningskondensering samt meningsfortolkning med hermeneutisk tilgang, idet disse er i overensstemmelse med kvalitativ undersøgelse i opgaven. Den praktiske Side 24 af 49
inspiration til meningskondensering er indhentet hos Giorgi og omfatter generelt fem trin (Kvale & Brinkmann, kap.12, s.227-230). I afsnit 6.1. overføres analyseproces i meningskondensering i de første til fjerde trin med informanter A og B. I afsnit 6.2. Identificeres resultaterne og refereres i form af deskriptivt udsagn. I afsnit 6.3 fortolkningen af meningsinholdet fra interviewtekster beskrives. 6.1. Meningskondensering På første trin har jeg læst Interviewet igennem for at få overblik. Jeg har bevidst prøvet at afholde mig fra det teoretiske perspektiv, som ifølge Georgi (1997) er nødvendigt for at kunne bevare holistisk tilgang i fænomenologisk analyse. På næste trin har jeg uddraget de væsentlige og naturlige meningsenheder fra informanternes udsagn og har præsenteret dem som naturlige enheder. Her har jeg været bevidst om at være både åben for informanternes oplevelser og at bevare fokus på undersøgelsens formål. På tredje trin har jeg analyseret meningsenhederne, hvor selve meningerne er blevet omformuleret så enkelt som muligt og præsenteret som centrale temaer. Dette har jeg gjort i bevidsthed om, at centralt tema skal afspejle informanternes synspunkter så godt som muligt, ud fra min forståelse. På det følgende trin har jeg stillet spørgsmål til meningsenhederne med fokus på min opgaves formål. Tabellerne 2 og 3 viser andet og tredje trin af analysen. Side 25 af 49
Tabel 2; Meningskondensering (informant A) Side 26 af 49
Tabel 3; Meningskondensering (informant B) Side 27 af 49
Tegning af informant A Side 28 af 49
Tegning af informant B. 6.2. Sammenfatning af centrale emner På det sidste trin i meningskondenseringen vil jeg præsentere sammenfatning af centrale emner samt deres sammenhænge i en simpel model. Centrale emner blev omformuleret i en mere kort lakonisk form for at giv et klart overblik over det relevante fund. I figur 1 er dette søgt illustreret. Modellen evaluerer for, hvilke resultater, der kommer til belysning efter afprøvelsen af Kawa-modellen med informanterne. Resultaterne identificerer informanternes positive livsopfattelse og værdier. I det næste Side 29 af 49
afsnit er disse temaer diskuteret i en mere omfattende fortolkning med hermeneutisk tilgang. Fig. 1; Oversigt over centrale emner i undersøgelsens fund Side 30 af 49
6.3. Meningsfortolkning med hermeneutisk tilgang Ifølge Kvale og Brinkmann: Fortolkningen af meningsindholdet i interviewtekster rækker ud over en strukturering af det at manifeste meningsindhold i det, der siges, og omfatter dybere og mere kritiske fortolkninger af teksten.( Kvale & Brinkmann, 2009, kap.12, s. 230). En meningsfortolkning kan udføres i tre forskellige fortolkningskontekster: Selvforståelse, kritisk commonsense-forståelse og en teoretisk forståelse (ibid., s.237). I min fortolkning af teksten har jeg benyttet mig af alle ovennævnte fortolkningskontekster med det formål at opnå mere omfattende fortolkning af informanternes meninger og få svar på forskellige spørgsmål i undersøgelsen. I det følgende diskuteres meningsindholdet fra informanternes udsagn med det formål at finde frem til indirekte, eller snarere ubevidste, af selve informanternes meninger og refleksioner. Fundne eller centrale emner fra interviews er: positiv oplevelse af sit eget liv, natur som en væsentlig ting i livet, livsproblemer som naturlig del af livet, positiv oplevelse af tegningen, tanker om sin egen livsopfattelse. 6.3.1. Positiv oplevelse af sit eget liv Informanten A har tegnet en flod i et godt tempo og en vis entusiasme og supplerer undervejs med sine forklaringer. Tegningen viser en flod med natur omkring. På billedet kommer informantens egne elementer i form af en skinnende sol, bjerge, stærk strøm. Men ingen sten eller drivtømmer. I Kawa-modellen Mizu er det japanske ord for vand, som metaforisk repræsenterer individets livsenergi eller livskraft. Kawa-modellen implicerer, at den enkeltes sundhedstilstand hænger sammen med personens livskraft. Den første informants livsflod har ingen sten eller drivtømmer, men stærk strøm, som påviser stærk livsenergi (mizu) eller stærk indre jeg. Den antagelse bekræftes også gennem informantens udtalelse vedrørende sit eget liv: Side 31 af 49
Min oplevelse af mit liv, er, selvom jeg har nogle problemer, at jeg løser dem meget godt. Og klarer mig perfekt. Med et smil og med glæde. Jeg er fuldstændig tilfreds med mit livsforløb og klarer det godt. Så jeg synes ikke, at mit liv er så slemt. Tilsyneladende det udtryk: mit liv er ikke så slemt, kom meget ubevidst fra informanten og gav en smule fornemmelse af, at hun indimellem har livsbesværligheder, som hun helst ikke vil tale om. Michael Iwama forklarer i sin bog: Nogle af de mest personlige og private spørgsmål vil måske forblive skjulte og fortiede, indtil det rette tidspunkt indtræffer, og de bliver afsløret. Alting har en tid, alting har et tidspunkt (The Kawa Model, 2006). Ovennævnte udsagn, tegningen med en masse positive detaljer samt stærk strøm, taler for informantens indre livsenergi og stærke ressourcer, som er afgørende for at mestre livsudfordringer. 6.3.2. Natur som en væsentlig ting i livet Informant A har udtrykt sin kærlighed til naturen. Naturen spiller en væsentlig rolle i hendes liv og giver en indre styrke til at bekæmpe livsudfordringer. Hun har udtrykt dette således: det er bare skoven, som jeg elsker utrolig meget. Jeg elsker skoven enormt meget. Jeg klarer mig med livet i skoven (Ler). Alle disse antagelser afslører nogle livsværdier hos informanten. Jeg vil gerne tilføje, at informant A bor i et privat hus, som er omfavnet af tæt beliggende natur med udsigt til vandet. Dette har tydeligvis sin positive påvirkning og er i overensstemmelse med hendes natur. Hendes eget udtryk for dette lyder som: Jeg kan ikke forestille mig at være alene. Det er, som på en helt naturlig måde. Ligesom jeg er en del af naturen. Jeg føler mig fuldstændig som et barn af naturen. Side 32 af 49
Den refleksion viser, at informant A har et harmonisk forhold til naturen. Dette kan udtrykke ikke-vestlig kulturel opfattelse, hvor harmoni mellem menneske, omgivelse og natur indebærer en stor værdi. 6.3.3. Livsproblemer er uundgåelige (A) Et gennemgående fælles træk hos informanterne er, at de gav positivt udtryk omkring problemer eller opgaver i livet. De betragter begge to disse, som uundgåelige livsudfordringer. Informant A fortæller: Det er umuligt at undgå problemer. Problemer kommer altid, men de løses efterhånden fra dag til dag. Det er normalt. Når man løser problemer, bliver man stærkere og mere tålmodig. 6.3.4. Livsopgaver som udfordringer (B) Ifølge informant B er livsopgaver som udfordringer. Hun udtrykker dette således: der kom nogle udfordringer, da jeg læste pædagogik i et år, var udlært som frisør, fik arbejde, andre små ting der er små sten, der kommer altid små sten nej, de påvirker mig ikke så meget. Denne informants udtryk afslører hendes ubevidste positive tanker i forhold til livsudfordringer, hendes stærke indre jeg. Begge informanter ser en mening i livsudfordringer. Ifølge Antonovsky er meningsfuldhed et værdifuldt aspekt for at opnå følelse af sammenhæng og påtage sig udfordringer. 6.3.5. Positiv oplevelse af tegningen (A) Efter centrale spørgsmål relateret Kawa-modellen, har jeg stillet begge informanter spørgsmål relateret til oplevelse af tegningen som proces. Efter min egen opfattelse, er det blevet besværligt for informant A at forstå meningen i spørgsmålene. Dette betragter jeg som en sproglig barriere. Men til sidst tilfører hun: Side 33 af 49
selvfølgelig er det behageligt, kun en positiv oplevelse, især hvis jeg føler mig som en del af naturen og jeg har kun positive oplevelser. Som tidligere nævnt, fortsætter informant A med at reflektere efter at båndoptageren er blevet slukket. Denne udtalelse blev skrevet ned umiddelbart efter samtalen. Informant A har virket forvirret på grund af, at hendes flod ingen sten har, og at hun måske ikke har et realistisk syn på sit liv: Jeg er for naiv? Den forvirring hos informanten betragter jeg som refleksion. Informant A begyndte at se på sig selv fra andet perspektiv. Hun blev, ubevidst for hende, motiveret til begyndende selvindsigt. Hver gang jeg ser på skygge,r så tænker jeg, at der kommer solen. Sådan er min menneskelige natur (Ler). Den accept, muligvis, fortæller om hendes ubevidste forsvarsposition. 6.3.6. Tegningen giver en positiv livsopfattelse (B) Informant B i forhold til tegneprocessen udtrykker sig således: man kommer i tankerne, hvordan det var dengang, så kommer man tilbage og ser, at det bliver meget bedre og bedre. Man får overblik. Jeg synes, den er god, f.eks. for de mennesker som tit klager over livet. Så kan de kigge tilbage og se forskellen, om det er godt eller hvordan.., så kan de aldrig klage over det mere. Så synes jeg, det er godt, at man tegner og ser hvad man havde dengang og hvad man har nu. Så kan man se værdi i det du har nu og sætte pris på det. Denne udtalelse betragter jeg som refleksion hos informant B. Hun har faktisk afsløret, helt ubevidst, da hun har sagt: de mennesker, at det er hende, som har tænkt sådan om livet før Pludselig reflekterer hun og kommer til at analysere sit livsforløb gennem nye og positive perspektiver. Hun har ved hjælp af tegningen fået mulighed for at se på sit liv fra en ny synsvinkel og: se værdi i det hun har nu og sætte pris på det Side 34 af 49
Begge informanter har udtalt sig flere gange om, både direkte og indirekte, at de er gode til at tage imod livsudfordringer. Dette kan overbevise dem selv om, hvor store ressourcer de har og give dem større selvværd og de får tilfredsstillet selvhævdelsesbehovet som følge. Ifølge Maslows motivteori er selvhævdelsesbehovet en af de basale menneskelige behov, som forudsiger motivering til behov for selvrealisering(halse, 2006, s. 239). 6.4. Delkonklusion Ud fra ovenstående diskussion er undersøgelsens første spørgsmål besvaret. Hvilke refleksioner ses hos informanter med indvandrerbaggrund ved anvendelse af Kawa-modellen som ergoterapeutiske ikke-vestlig klientcentreret metode? Det konkluderes, at undersøgelsen påviser refleksioner hos informanterne i form af begyndende selvindsigt og livsopfattelse med et nyt perspektiv. Under udførelse af modellen blev der efterhånden etableret kontakt med disse helt ukendte mennesker for mig. Selvom der ikke var stillet direkte spørgsmål om deres liv, har jeg fået oplyst væsentlige omdrejningspunkter i deres liv, f.eks i forhold til informant B og mere om livsværdi i forhold til informant A. Dette svarer til en del af opgavens problemformulering vedr. etablering af tillidsfuld kontakt samt forståelse for deres livsopfattelse gennem deres eget perspektiv. Selvom der har været sproglige misforståelser fra hendes side undervejs, viser hun alligevel åbenhjertig interesse gennem hele forløbet og efter interviewet har hun givet udtryk for, at hun gerne vil deltage en anden gang. Dette beviser, at der er etableret tillidsfuld kontakt. Side 35 af 49
7. Metodekritik og diskussion af undersøgelsens fund Ifølge Kvale og Brinkmann findes der ikke ufejlbarlige principper eller regler, der kan fastslå validiteten af kvalitativ forskning (Kvale, 2009, s. 276). Denne udtagelse refererer til, at vurderingen af kvalitativ undersøgelse er afgørende for, hvorvidt den valgte metode har været anvendelig til at undersøge de valgte problemområder og som forudsætter gennemsigtighed i alle forskningsprocessens faser (ibid., s.271). Dette afsnit præsenterer diskussioner vedrørende validitet i metode (afsnit 7.1.) samt både kommunikativ(7.2.) og pragmatisk validitet (7.3.). 7.1. Validitet i metode Ifølge Kvale og Brinkmann er først og fremmest gennemsigtighed i alle forskningsprocessens fase afgørende for vurderingen af validiteten. I dette afsnit vil jeg diskutere udvalgte faser i min undersøgelse, herunder min rolle som interviewer og udvælgelse af informanter. Min rolle som interviewer har krævet både teoretisk og praktisk forberedelse. Forskningsinterview som håndværk læres ved at praktisere interview i et fælleskab af erfarne interviewere. De færdigheder, den viden og de personlige skøn, der er nødvendige for at udføre et kvalitativt interview af høj kvalitet, forudsætter omfattende træning (Kvale & Brinkmann, kap.5, s.107). For at kompensere for min manglende erfaring som interviewforsker, har jeg læst om interviewteknik med fokus på spørgsmålstype og rådgivning til interviewere (Kruuse, 2005, s. 146) og har øvet mig i forhold til interviewsituationen med medstuderende. Der var forskel i kvaliteten i de to interviews vedrørende sproglig og gensidig forståelse. Dette kan forklares med, dels at informanterne har forskellige sproglige kompetencer dels min manglende erfaring som interviewer. Muligvis det aspekt, at selve mødet med informanterne ikke har været på relations gensidige interesse, dvs. at informanterne ikke har bedt om Side 36 af 49
terapi og at dette har haft sin indvirkning på interviewenes resultat. Respondenterne har virket en smule indadvendte og har haft svært ved at være helt åbne. Sandsynligvis vil større erfaring med interviewforskning give bedre resultater. I forhold til udvælgelse af informanter har det været tilfældigt, at de interviewede udelukkende er kvinder. Når det er sagt, mangler undersøgelsens fænomen at blive belyst fra mændenes synsvinkel, hvor der kunne have været et kønsrelateret forskel i resultaterne. Dog kan det tilføres, at der kun var to informanter i undersøgelsen og det lille antal af informanter giver mulighed for mere dybdegående analyseproces. 7.2. Kommunikativ validitet Den kommunikative validitet i undersøgelsen vedrører interviewsituationen, transskribering samt formidling af undersøgelsens resultater (Kvale & Brinkmann, 2009, s.280). Der er enighed om, at det er nødvendigt at opretholde kontrollen med interviewet. Ifølge Patton (1990) opnås dette bedst ved at vide, hvad man vil finde ud af, ved at stille de rigtige spørgsmål og ved at give korrekte non-verbale reaktioner på det, der siges (Kruuse, 2005,s.145). Ved udførelse af interviews har jeg anvendt både åbne, singulære og præcise spørgsmål og har prøvet at give korrekte, verbale og non-verbale reaktioner til informanternes udsagn. Det er svært at vurdere validitet i forhold til transskriptionsfasen idet der ifølge Kvale og Brinkmann ikke findes en sand, objektiv transformation fra mundtlig til skriftlig form. Derimod er det væsentligt, at forskeren overvejer, hvilken type transskription, der er hensigtsmæssig ud fra undersøgelsens formål (ibid., s.206). Disse overvejelser er beskrevet og begrundet i afsnit 5.6.. Medlemsvalidering karakteriseres ved at lade informanterne gennemlæse den fortolkning, som er resultat af transskriberingen, med det formål at få bekræftelse til meningen i det. På Side 37 af 49
grund af etiske overvejelser, hvor den antagelse kan genvinde negativ oplevelse hos informanterne, har jeg fravalgt denne form for validering. Ifølge Kvale og Brinkmann refererer begrebet validitet til sandhed, rigtighed og gyldighed, og et gyldigt argument er blandt andet velbegrundet, stærkt og overbevisende (ibid., s. 272). I forhold til formidlingen af undersøgelsens resultater afhænger validiteten af, at resultaterne er velargumenterede. I afsnit 6.3. præsenteres meningsfortolkning vedrørende undersøgelsens fund som analyseres og argumenteres ved hjælp af citater og i overensstemmelse med relevante teorier. 7.3. Pragmatisk validitet Den pragmatiske validering som identificerer anvendeligheden af undersøgelsens fund og klassificeres i 2 typer: om et videnskabeligt udsagn ledsages af handling eller om et videnskabeligt udsagn tilskynder til handlingsforandringer. Den sidstnævnte, ifølge Kvale og Brinkmann er den stærkere form for pragmatisk validering som definerer hvorvidt interventioner på baggrund af den producerede viden kan igangsætte handlingsforandringer i praksis (ibd., s.284). Det er svært at forudsige pragmatisk validitet i denne undersøgelse, idet forskerens troværdighed samt status i videnskabeligt verden er afgørende faktorer. Troværdighed omfatter ikke kun forskernes håndværksmæssige dygtighed, men også status i en videnskabelig felt (ibid., s. 284). I meningsfortolkningen er der blevet belyst overensstemmelse med teorier, som er relevante i forhold til ergoterapi og dette redegør for, at undersøgelsens fund kan evalueres som inspirerende stof for ergoterapeuter i deres praksis med mennesker med indvandrerbaggrund. Fra andet perspektiv kan undersøgelsens fund implicere et eksplorativt formål, dvs. at være forstudie til kvantitativ undersøgelse. Alle ovennævnte aspekter berettiger til, at undersøgelsen ikke har en høj pragmatisk validitet. Side 38 af 49