24.5.2005 Notat 12260 MELA/CADA Resultater af spørgeskemaundersøgelse til kommunaldirektører om kommunalreformen FTF har ultimo april 2005 gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt kommunaldirektører. Skemaet er sendt til 231 kommunaldirektører, hvoraf 127 har svaret. Det giver en svarprocent på 55. Undersøgelsen har fokuseret på konsekvenser af kommunalreformen for så vidt angår økonomi, serviceniveau og personaleforhold samt de kommende kommunaløkonomiske forhandlinger. Besvarelserne er i notatet opdelt på kommuner, der i forbindelse med kommunalreformen skal lægges sammen med andre kommuner og kommuner, der ikke skal sammenlægges - singlekommuner. Det giver et billede af, om kommuner, der både står overfor en opgavereform og en sammenlægningsproces vurderer konsekvenserne af kommunalreformen anderledes end kommuner, der alene står overfor en opgavereform. Undersøgelsen viser, at: Langt hovedparten af kommunaldirektørerne vurderer at kommunalreformen på kort sigt ikke bliver selvfinansierende. Langt hovedparten af kommunaldirektørerne vurderer, at kommunalreformen giver anledning til serviceforringelser. Over halvdelen af kommunerne overvejer forandringer i den kommunale administration som følge af kommunalreformen. Mange kommuner overvejer at sammenlægge eller danne fælles ledelse i de kommunale institutioner. Få kommuner overvejer at nedbringe antallet af medarbejdere i de kommunale institutioner, flere kommuner overvejer at reducere antallet af ledere især i administrationen. Langt hovedparten af kommunaldirektørerne mener, at kommunalreformen vil få kommunalt ansatte til at trække sig tidligere tilbage. Kommunalreformens selvfinansiering kommuner påvirkes af kommunalreformen, enten fordi kommunen skal sammenlægges med andre kommuner, og/eller fordi opgavefordelingen mellem kommune, region og stat bliver ændret. Et af de store emner i forbindelse med kommunalreformen er, om omstillingsomkostningerne mm. modsvares af effektiviseringsgevinster og stordriftsfordele, og således bliver selvfinansierende. Kommunaldirektørerne er blevet spurgt, om de mener, at kommunalreformen bliver selvfinansierende.
2 Langt hovedparten af kommunaldirektørerne, ca. 75 pct., mener, at kommunalreformen ikke er selvfinansierende på kort sigt, men først bliver selvfinansierende på langt sigt, jf. tabel 1 og figur 1. De kommunaldirektører, der har tilføjet kommentarer til spørgsmålet, fremhæver, at kommunalreformen først bliver selvfinansierende på det meget lange sigte samt at det er betinget af beslutninger og vilje på det politiske niveau. Svarene fra kommunaldirektørerne støtter synspunktet om, at kommunalreformen vil indebærer omstillingsomkostninger, der på kort sigt ikke modsvares af effektiviseringsgevinster og stordriftsfordele. Det er især kommunaldirektørerne fra sammenlægningskommunerne, der mener, at kommunalreformen ikke på kort sig er selvfinansierende, idet 80 pct. af kommunaldirektørerne i sammenlægningskommunerne har denne opfattelse. For de selvstændige kommuner er den tilsvarende andel 29 pct. Forskellen i svarandele mellem sammenlægnings- og singlekommuner skyldes formodentligt, at netop i sammenlægningskommunerne vil omstillingsomkostninger være særligt store. Tabel 1. Er det din vurdering, at kommunalreformen bliver selvfinansierende? svar -------------------------------------------- procent ---------------------------------------- Ja, både på kort og langt sigt 13 11 29 Ja, på kort sigt 1 0 7 Ja, på langt sigt 74 80 29 21 Nej 10 9 Ved ikke 2 1 14 Figur 1. Er det din vurdering, at kommunalreformen bliver selvfinansierende? Ja, både på kort og langt sigt Ja, på kort sigt Ja, på langt sigt Nej Ved ikke 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 (N=127) (N=113) Alene-kommuner (N=14)
3 En del kommunaldirektører mener, at kommunalreformen hverken bliver selvfinansierende på kort eller langt sigt. Det drejer sig om 10 pct. af samtlige kommunaldirektører. Andelen der mener, at kommunalreformen slet ikke bliver selvfinansierende, er størst i singlekommuner, hvor godt 20 pct. har denne opfattelse. En vurdering af, at kommunalreformen hverken på kort eller langt sigt bliver selvfinansierende, kan hænge sammen med, at en vurdering af kommunalreformen ikke afstedkommer effektiviseringsgevinster mm. Knap 15 pct. af kommunaldirektørerne mener, at kommunalreformen både på kort og langt sigt bliver selvfinansierende. Det synspunkt er mest fremherskende blandt kommunaldirektører i singlekommuner. Serviceforringelser Mens den finansielle bæredygtighed blot er den ene side af reformproblemstillingen, kan serviceniveauet siges at udgøre den anden side. For at klarlægge spørgsmålet om den servicemæssige bæredygtighed, er kommunaldirektørerne blevet spurgt, om de mener, at reformen uden finansiel tilføring vil give anledning til serviceforringelser. Tabel 2. Vil kommunalreformen medføre serviceforringelser, hvis ikke der tilføres finansiering? svar -------------------------------------------- procent ---------------------------------------- Ja, både på kort og langt sigt 17 17 21 Ja, på kort sigt 50 51 36 Ja, på langt sigt 1 1 0 Nej 22 22 21 Ved ikke 10 9 21 Næsten 70 pct. af kommunaldirektørerne mener, at der vil opstå serviceforringelser, hvis ikke der tilføres finansiering. jf. tabel 2 og figur 2. Knap 20 pct. af kommunaldirektørerne forventer at serviceforringelserne vil opstå både på kort og langt sigt, mens 50 pct. af alle kommunaldirektører mener, at kommunalreformen vil forringe servicen på kort sigt. Godt 20 pct. mener ikke, at servicen vil blive forringet, mens 10 pct. ikke vil eller ikke kan vurdere det fremtidige serviceniveau i forhold til det nuværende. Der er ikke stor forskel i svarfordelingen mellem de kommuner, der skal lægges sammen med andre kommuner og de, der ikke skal. Dog er der færre single- end sammenlægningskommuner, der mener, at der vil ske serviceforringelser på kort sigt. Til gengæld er der flere singlekommuner, der er i tvivl om konsekvenserne for serviceniveauet.
4 Figur 2. Vil kommunalreformen medføre serviceforringelser, hvis ikke der tilføres finansiering? Ja, både på kort og langt sigt Ja, på kort sigt Ja, på langt sigt Nej Ved ikke 0 10 20 30 40 50 60 (N=127) (N=113) Alene-kommuner (N=14) Kommentarer til spørgsmålet To generelle holdninger går igen i de 20 kommentarer, der er givet til spørgsmålet. Det er for det første, at serviceforringelser kan undgås, hvis det bliver muligt for kommunerne at optage lån fra staten til at finansiere reformen. For det andet pointeres det fra sammenlægningskommunernes side, at der skal ske en harmonisering af de nuværende kommuners serviceniveauer i forbindelse med fastlæggelse af serviceniveauet i de nye storkommuner. Det vil for borgerne i den enkelte kommune betyde forringelser på nogle serviceområder og forbedringer på andre. Omstilling for institutioner, ledere og ansatte Kommunalreformen vil formodentlig give anledning til en række forandringer i kommunens institutioner og i den kommunale administration. For at få et billede af forandringerne, er kommunaldirektørerne blevet spurgt, om hvilke overvejelser kommunen har i forhold til de kommunale institutioner og den kommunale administration. I over halvdelen af kommunerne overvejes forandringer i den kommunale administration. Knap 60 pct. af kommunerne overvejer at nedbringe antallet af ledere i administrationen, mens 40 pct. af kommunerne overvejer at reducere antallet af medarbejdere, jf. tabel 3 og figur 3. Tabel 3. Overvejer kommunen som konsekvens af kommunalreformen følgende muligheder? Svar --------------------------------- procent ----------------------------- Sammenlægning af kommunale institutioner 24 27 7 Fælles ledelse i kommunale institutioner 32 34 21 Færre medarbejdere i kommunale institutioner 5 4 7 Færre ledere i kommunale institutioner 18 19 14 Færre medarbejdere i administrationen 40 43 14 Færre ledere i administrationen 56 60 21 Ingen af delene 18 13 57 Andre forhold 32 33 21
5 Overvejelser om reduktion af antallet af ledere og medarbejdere i den kommunale administration er mest udtalt i sammenlægningskommunerne. Mange kommuner overvejer forandringer i de kommunale institutioner. Over 30 pct. af kommunerne overvejer at danne fælles ledelse og ca. 25 pct. overvejer at sammenlægge kommunale institutioner. Der er ganske få kommuner, 5 pct., der overvejer at nedbringe antallet af medarbejdere i de kommunale institutioner. Derimod overvejer en større andel på næsten 20 pct. af kommunerne at reducere antallet af institutionsledere. Igen er overvejelserne om forandringer i de kommunale institutioner mest udtalt i sammenlægningskommunerne. Det skal dog bemærkes, at godt 20 pct. af singlekommunerne overvejer at danne fælles ledelse i de kommunale institutioner, mens 14 pct. overvejer at nedbringe antallet af ledere i de kommunale institutioner. Knap 60 pct. af singlekommunerne har tilkendegivet, at kommunen ikke har overvejelser omkring forandringer i administrationen eller i de kommunale institutioner. Kun 13 pct. af sammenlægningskommunerne har heller ikke overvejelser om forandringer. Figur 3. Overvejer kommunen som konsekvens af kommunalreformen følgende muligheder? Sammenlægning af kommunale institutioner Fælles ledelse i kommunale institutioner Færre medarbejdere i kommunale institutioner Færre ledere i kommunale institutioner Færre medarbejdere i administrationen Færre ledere i administrationen Ingen af delene Andre forhold 0 10 20 30 40 50 60 70 (N=127) (N=113) Alene-kommuner (N=14) Kommentarer til spørgsmålet 39 af de 127 respondenter har givet tillægskommentarer til dette spørgsmål. Heraf er de 21 inde på, at den fremtidige kurs er en politisk afgørelse, der ikke er truffet endnu, og at man i øvrigt ikke er kommet så langt i overvejelserne. Derudover nævnes naturlig afgang som nøgleord i flere tilfælde. Tidligere tilbagetrækning I forbindelse med strukturreformen har det været diskuteret, om reformen har betydning for ældre medarbejderes tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Derfor er kommunaldirektørerne blevet spurgt, om de forventer, at omstillingsprocessen
6 i forbindelse med kommunalreformen vil få kommunalt ansatte til at trække sig tidligere tilbage. Tabel 4. Vil omstillingsprocessen i forbindelse med kommunalreformen få kommunalt ansatte til at trække sig tidligere tilbage? svar -------------------------------------------- procent ---------------------------------------- Ja 70 74 43 Nej 17 15 36 Nej, tværtimod 3 4 0 Ved ikke 9 8 21 70 pct. af kommunaldirektørerne mener, at kommunalreformen vil øge tilbagetrækningen blandt de kommunalt ansatte. Det er en forventning, der er mest udbredt i sammenlægningskommunerne, hvor næsten 75 pct. mener, at kommunalreformen vil få ansatte til at trække sig tidligere tilbage, mens kun 15 pct. af kommunaldirektørerne ikke forventer, at det påvirker tilbagetrækningsmønsteret. I singlekommunerne derimod mener kun 43 pct. af kommunaldirektørerne, at kommunalreformen påvirker tilbagetrækningen, mens godt 35 pct. ikke forventer en tidligere tilbagetrækning. Til gengæld hersker der mere usikkerhed omkring spørgsmålet om tilbagetrækning i singlekommuner end i sammenlægningskommuner. Forskellen i forventninger om tilbagetrækning mellem sammenlægnings- og singlekommuner hænger formodentligt sammen med, at der i kommuner, der både står overfor kommunesammenlægning og en opgavereform, vil være flere forandringer og omstruktureringer end i kommuner, der alene står overfor en opgavereform. En lille andel på 4 pct. i sammenlægningskommuner mener, at reformen ligefrem vil gøre det mere attraktivt for de kommunalt ansatte at blive længere på arbejdsmarkedet. Figur 4. Vil omstillingsprocessen i forbindelse med kommunalreformen få kommunalt ansatte til at trække sig tidligere tilbage? Ja Nej Nej, tværtimod Ved ikke 0 10 20 30 40 50 60 70 80 (N=127) (N=113) Alene-kommuner (N=14)
7 Kommentarer til spørgsmålet Af de 20 kommentarer til spørgsmålet om tilbagetrækning er langt de fleste kendetegnet ved en pointe, der går ud på, at usikkerhed, flytterod og bøvl i forbindelse med kommunalreformen vil fremskynde tilbagetrækning, men imidlertid kun hos medarbejdere, der i forvejen overvejede at trække sig tilbage.