Rapporten følger op på de fire overordnede målsætninger på ældreområdet, som jf. ældrepolitikken fra 2013 er:

Resultatrapport Nummer 1, 2016 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i indsatser på ældreområdet samt på deres effekter. Rapporten samler op på udviklingen til og med september 2015 (3. kvartal). Rapporten følger op på de fire overordnede målsætninger på ældreområdet, som jf. ældrepolitikken fra 2013 er: 1. Tilknytning til arbejdsmarkedet længst muligt 2. Aktiv og selvhjulpen længst muligt 3. Frederiksberg består af aktive medborgere 4. Tryghed - hjælp når behovet opstår Rapporten giver et overblik over mål og resultater på en række forskellige områder som hver især understøtter realiseringen af de overordnede målsætninger fra ældrepolitikken. Overblikket muliggør løbende justeringer og tilpasninger af aktiviteter og indsatser. Derudover fungerer rapporten som grundlag for forslag til nye investeringer og prioriteringer der f.eks. kan indgå i budgetprocessen. Rapporten er bygget op på baggrund af de aktuelle registreringer og målinger, som foretages i kommunen. Efterhånden som det løbende arbejde med registrering og dokumentation videreudvikles, bliver rapporten justeret. I det omfang der bliver formuleret konkrete målsætninger for området vil resultatrapporten følge op på disse. Budget 2016 I denne og efterfølgende resultatrapporter indarbejdes beslutningerne vedtaget i budget 2016. Der sker i det omfang, det er relevant i forhold til at følge effekt på ældreområdet. 1

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1 Status på målsætninger... 3 2 Indledning... 4 3 Aktiv og selvhjulpen længst muligt... 5 3.1 Status på tildeling af hverdagsrehabilitering og hjemmehjælp... 6 3.2 Status på effekt af hverdagsrehabilitering vedrørende hjemmehjælp... 7 3.2.1 Flere nye og nuværende hjemmehjælpsmodtagere skal tilbydes hverdagsrehabilitering... 9 3.2.2 Flere skal gennemføre et træningsforløb med positiv effekt... 10 3.2.3 Effekten af hverdagsrehabilitering skal øges... 11 3.2.4 Målretning af indsatsen i forlængelse af budget 2016... 12 3.3 Status på omlægning af hjemmehjælpsydelser... 12 3.4 Status på hverdagsrehabilitering på hjemmesygeplejeområdet... 13 4 Tryghed - hjælp når behovet opstår... 14 4.1 Akutte indlæggelser og akutte forebyggelige indlæggelser... 15 4.2 Kontakter til det Udgående Sygeplejerske Team (UST)... 16 4.3 Status på indsats efter endt hospitalsbehandling (somatik)... 19 4.4 Udvikling i ventedage efter endt hospitalsbehandling (somatik)... 20 4.5 Ventetider og kapacitetsudnyttelse af de fleksible døgnpladser... 21 4.6 Ventedage i psykiatrien... 22 4.7 Ventedage til plejeboligpladser... 23 4.8 Nødopkald... 25 2

1 Status på målsætninger Nedenstående oversigt giver et overblik over status på de målsætninger, som resultatrapporten følger op på. Oversigten viser målsætningen og tilhørende indikatorer samt en angivelse af status. Status angives med en grøn, gul eller rød lampe: Grøn lampe fortæller, at målsætningen indfris efter planen. Gul lampe fortæller, at der er indikationer på problemer med at indfri målsætningen Rød lampe fortæller, at der er problemer med at indfri målsætningen. Status Målsætninger Indikatorer Opfølgning Tilknytning til arbejdsmarkedet længst muligt Tilknytning til arbejdsmarkedet længst Ældre borgere i arbejde eller uden for 3 mulig arbejdsstyrken Årligt (1. kvartal) Aktiv og selvhjulpen længst muligt Effekt af hverdagsrehabilitering på 1 hjemmehjælpsområdet og status på hjemmehjælp Kvartalsvist Øget selvhjulpenhed Effekt af hverdagsrehabilitering i hjemmesygeplejen Kvartalsvist - fra 2016 Effekt af inkontinensindsatsen Kvartalsvist - fra 2016 Frederiksberg består af aktive medborgere Sikre tilbud til alle ældre borgere og 3 styrke samarbejdet mellem frivillige foreninger og Frederiksberg Kommune Analyse af fordeling af 79 midler Årligt (1. kvartal) Tryghed - hjælp når behovet opstår 3 Status på hjemmehjælp Kvartalsvist 3 Status på nødopkald Kvartalsvist Hjælp når behovet opstår Status på omlægning af hjemmehjælpen jf. Kvartalsvist - fra budget 2016 2016 2 Akutte og akutte forebyggelige indlæggelser Kvartalsvist Færre indlæggelser Status på Udgående Sygeplejerske Team 3 (UST) Kvartalsvist Ventedage (somatik og psykiatri) efter endt 3 hospitalsbehandling Kvartalsvist Minimere ventedage efter endt Kapacitetsudnyttelse af de fleksible 3 hospitalsbehandling døgnpladser Kvartalsvist Overflytning fra hospitaler til 3 rehabiliteringspladserne Udgår 3 Ventedage pr. borger til plejebolig Kvartalsvist 3 Ventedage pr. borger til ældrebolig Udgår Minimere ventetid 3 Ventedage pr. borger til rehabilitering Udgår 3 Ventedage pr. borger til genoptræning Udgår Signaturforklaring: 3 Målsætningen indfris efter planen 2 Der er indikationer på problemer med at indfri målsætningen 1 Der er problemer med at indfri målsætningen Aktuelle målsætninger, deres status og indikatorer gennemgås nærmere i de enkelte afsnit nedenfor. Bemærk, at der ikke er angivet en status for de indikatorer, hvor målsætningen hvor målingen starter i næste resultatrapport f.eks. effekt af hverdagsrehabilitering i hjemmesygeplejen. 3

2 Indledning Der er næsten 17.300 borgere over 65 år i Frederiksberg Kommune. Langt de fleste gør brug af en eller flere kommunale og regionale tilbud på sundheds- og omsorgsområdet. De væsentligste kommunale tilbud fremgår af nedenstående figur. Figur 1 Antallet af ældre fordelt på kommunale sundheds- og omsorgstilbud. Kilde: Care, Esundhed, FKLIS m.fl. Note: Opdateres kun 1 gang årligt (ved årskifte) Udviklingen på de enkelte områder bliver gennemgået mere uddybende under de respektive afsnit i rapporten. 4

3 Aktiv og selvhjulpen længst muligt Frederiksberg Kommunes ældrepolitik fra 2013 bygger på den grundopfattelse, at ældre både kan og vil selv. En målsætning i ældrepolitikken er derfor, at Frederiksbergs borgere skal have et sundt, trygt og aktivt liv så længe som muligt. Ældre i kommunen skal opleve, at de kan opnå størst mulig selvhjulpenhed med udgangspunkt i egne forudsætninger. Et væsentligt element i at indfri ældrepolitikken i forhold til denne målsætning er hverdagsrehabilitering og den rehabiliterende tankegang, som Frederiksberg Kommune har arbejdet med over en længere årrække. Særligt centralt i dette arbejde står hjemmehjælpsområdet. På hjemmehjælpsområdet blev konkrete mål for hverdagsrehabiliteringen vedtaget med budget 2015, SOU01 Træning til alle fokus på større effekt af rehabiliteringsindsatsen. Der er mål for følgende 4 områder, som der følges op på i resultatrapporten: 1) Flere nye ansøgere af hjemmehjælp skal tilbydes hverdagsrehabilitering. 2) Flere af nuværende hjemmehjælpsmodtagere skal tilbydes hverdagsrehabilitering. 3) Antallet af borgere der gennemfører et hverdagsrehabiliterende træningsforløb (red: med positiv effekt) skal øges. 4) Den enkelte borgers effekt af hverdagsrehabilitering skal fastholdes i længere tid. Budget 2016 omlægning af hjemmehjælp og udvidelse til hjemmesygeplejen Med det vedtagne budget for 2016 udvikles hjemmehjælpsområdet yderligere. Det sker ved en omlægning, hvor der iværksættes en række initativer, som skal sikre, at flere bliver selvhjulpne og uafhængige af hjælp og at hjælpen målrettes mod borgere med komplekse og sammensatte problemstillinger, så borgere med omfattende behov kan prioriteres. Denne udvikling sker også i hjemmesygeplejen. Her er der fokus på: Afhjælpning/mere intensiveret forebyggelse af inkontinens. Øget egenomsorg ved visse hjemmesygeplejeydelser vedrørende medicin, sårskifte og lignende ikke-komplekse opgaver. Til de næste resultatrapporter vil opgørelser til opfølgning på disse tiltag blive udviklet og præsenteret, således at Sundheds- og Omsorgsudvalget løbende kan følge status på implementeringen af tiltagene. Indhold i dette kapitel I denne resultatrapport gives en status på hjemmehjælpsområdet og hverdagsrehabilitering. Samtidig beskrives rammerne for den kommende opfølgning på tiltagene i budget 2016. Afsnittene er derfor som følger: Status på hjemmehjælp Status på hverdagsrehabilitering på hjemmehjælp Status på omlægning af hjemmehjælpsområdet Status på hverdagsrehabilitering på hjemmesygeplejeområdet 5

3.1 Status på tildeling af hverdagsrehabilitering og hjemmehjælp Udviklingen i visiterede timer til hjemmehjælp er steget i 3. kvartal 2015 pga. en stigning i borgere med behov for omfattende hjælp f.eks. borgere med svære, progredierende lidelser som ALS (Amyotrofisk lateral sklerose), sklerose o.l. samt pga. det normale sæsonmæssige udsving i vinterhalvåret. Samtidig sker der fortsat et fald i antallet af modtagere af hjemmehjælp (selvom den samlede befolkningsgruppe vokser). Dette indikerer, at hjælpen fokuseres til dem som har et behov. Bemærk, at i forhold til tidligere er figur 2 nu afgrænset til ældre borgere, dvs. borgere som er 65 år eller ældre. Figur 2 Udvikling i visiterede timer og visiterede borgere, fra 65 år og ældre Kilde: Care, visiterede timer, 83, dog ikke mad-, vaskeri- og indkøbsordningen, træningsydelser og ydelser finansieret af ældremilliarden. Note: Omfatter borgere fra 65 år. Afslag, frafald og bevillinger Med til billedet omkring antallet af borgere, som er visiteret til hjemmehjælp, hører også antallet af ansøgninger og afgørelser i form af afslag, frafald og bevillinger. Ansøgninger fordelt på antal, nye ansøgere og eksisterende modtagere af hjemmehjælp er opgjort i tabel 2A. Nye ansøgere om hjemmehjælp er borgere, som ikke har fået hjemmehjælp før og som søger om hjemmehjælp. Af tabel 2A fremgår det, at 5 procent eller 7 nye ansøgere frafaldt eller fik afslag på deres ansøgning i 3. kvartal 2015. Eksisterende modtagere af hjemmehjælp, som søger om hjemmehjælp er borgere får hjemmehjælp i forvejen og som søger om øget hjemmehjælp. Af tabel 2A fremgår det, at 10 procent eller 26 eksisterende modtagere af hjemmehjælp frafaldt eller fik afslag på deres ansøgning i 3. kvartal 2015. 6

Tabel 2A viser også, at hverdagsrehabilitering (Servicelovens 83a) bevilges til hver 3. ansøgning om (mere) hjemmehjælp. Mønstret er stort set det samme for nye såvel som eksisterende modtagere af hjemmehjælp. De eksisterende modtagere af hjemmehjælp som søger om nye eller forøgede ydelser kan tidligere have været tilbudt et hverdagsrehabiliteringsforløb. Det kan f.eks. have været da de oprindeligt søgte om hjemmehjælp for første gang eller hvis de tidligere har ansøgt om mere hjemmehjælp. Der gives afslag, hvis borgeren ikke er i målgruppen for hjemmehjælp ligesom en række borgere selv vælger at frafalde ansøgningen når målgruppen og rammerne for at få hjemmehjælp oplyses. Tabel 2A Ansøgninger om hjemmehjælp fordelt på bevillinger, afslag og frafald, 2015 Sagsafgørelse 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal Eksisterende modtagere af hjemmehjælp Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Afslag hjemmehjælp ( 83) 7 4 11 5 7 3 Afslag hverdagsrehabilitering ( 83a)* - - 2 1 6 2 Bevilling hjemmehjælp ( 83) 164 95 143 67 143 55 Bevilling hverdagsrehabilitering ( 83a)* 1 1 51 24 93 35 Frafald ansøgning om hjemmehjælp* - - 5 2 13 5 I alt 172 100 212 100 262 100 I alt 274 100,0 314 100,0 407 100,0 Nye ansøgere af hjemmehjælp Afslag hjemmehjælp ( 83) 5 5 1 1 0 0 Afslag hverdagsrehabilitering ( 83a)* - - 0 0 3 2 Bevilling hjemmehjælp ( 83) 97 95 78 76 95 66 Bevilling hverdagsrehabilitering ( 83a)* - - 22 22 43 30 Frafald ansøgning om hjemmehjælp* - - 1 1 4 3 I alt 102 100 102 100 145 100 Kilde: Care. Omfatter alle aldersgrupper. * Blev først udskilt/registreret fra juni 2015 og er endnu ikke fuldt indfaset, hvorfor der er en forskel til figur 3. 3.2 Status på effekt af hverdagsrehabilitering vedrørende hjemmehjælp Antallet af borgere som afslutter et hverdagsrehabiliteringsforløb med positiv effekt er faldet i 3. kvartal 2015. Dertil kommer, at andelen af forløb med positiv effekt er faldende. Samlet set betyder det, at udviklingen ikke er på niveau med ambitionen i SOU01 Træning til alle fokus på større effekt af rehabiliteringsindsatsen vedtaget med budget 2015. Antallet af afsluttede forløb med positiv effekt skal således fortsat øges for at effektiviseringen kan indfris, hvilket ikke vurderes realistisk i 2015. Det er af denne grund, at målsætningen i afsnit 1 har fået farven rød problemer med at indfri målsætningen. Af sagsfremstillingen fremgår de konkrete indsats- og handlepunkter forvaltningen vil iværksætte for fremadrettet at kunne indfri effektiviseringen. Alle som anmoder om hjemmehjælp for første gang eller om nye eller øgede hjemmehjælpsydelser, gennemgår et afklarings- og træningsforløb i eget hjem med udgangspunkt i de daglige opgaver og aktiviteter, der søges hjælp til. Afklaringsforløbet starter med besøg af visitator, som vurderer funktionsniveau og træningspotentiale i relation til de konkrete opgaver, der volder borgeren besvær. Herefter udarbejdes en rehabiliteringsplan sammen med borgeren. Hvis visitator vurderer at borgeren kan klare sig uden hjælp via vejledning og/eller træ- 7

ning, men borgeren ikke ønsker at indgå i det tilbudte afklarings- og træningsforløb gives borgeren afslag på hjemmehjælp. Afklarings- og træningsforløbet består af hjemmetræner og terapeuters samarbejde med borgeren med henblik på at opnå hel eller delvis selvhjulpenhed. Når det samlede afklarings- og træningsforløb er gennemført, vurderer en terapeut i samarbejde med borger og visitator igen behovet for varig hjælp til de opgaver, som borgeren anmodede om. Hvis borgeren selv kan klare alle eller dele af de daglige opgaver, som der er søgt om hjælp til, afsluttes træningen. Hvis det ikke er muligt for borgeren at opnå selvhjulpenhed, visiteres borgeren til hjemmehjælp. De konkrete mål for hverdagsrehabiliteringen på hjemmehjælpsområdet blev vedtaget med budget 2015, SOU01 Træning til alle fokus på større effekt af rehabiliteringsindsatsen. Der er mål for følgende 4 områder: 1) Flere nye ansøgere af hjemmehjælp skal tilbydes hverdagsrehabilitering. 2) Flere af nuværende hjemmehjælpsmodtagere skal tilbydes hverdagsrehabilitering. 3) Antallet af borgere der gennemfører et hverdagsrehabiliterende træningsforløb (red: med positiv effekt) skal øges. 4) Den enkelte borgers effekt af hverdagsrehabilitering skal fastholdes i længere tid. De fire områder hænger tæt sammen, idet de alle påvirker målet om antallet af borgere, som skal gennemføre et træningsforløb med positiv effekt. I 2015 er målet 150 gennemførte træningsforløb med positiv effekt pr. kvartal. Pt. indfries dette for i snit 84 forløb pr. kvartal. Dette antal kan øges på 2 måder: a) Antallet af træningsforløb som startes kan øges. På baggrund af andelen af forløb som afsluttes med positiv effekt (som er 53 pct.), skal der i gennemsnit opstartes 283 forløb pr. kvartal for at nå målet om 150 forløb med positiv effekt. Pt. opstartes i snit 181 forløb pr. kvartal. Det kræver således en forøgelse på cirka 100 opstartede forløb pr. kvartal. Såfremt antallet af træningsforløb ikke øges tilstrækkeligt, kan andelen af træningsforløb med positiv effekt øges: b) Andelen af træningsforløb med positiv effekt umiddelbart efter træningen kan øges f.eks. ved at mindske frafald eller øge effekten af træningen. Som nævnt er andelen pt. på 53 pct. svarende til, at 84 forløb med positiv effekt afsluttes pr. kvartal. Andelen skal øges til 88 pct. for at sikre at 150 forløb afsluttes med positiv effekt. Altså en forøgelse på 35 procent point. Løsningen ligger i at begge forhold øges, så der opnås en god balance. Det er fortsat vurderingen, at potentialet for at nå målene er der. Af tabel 2A fremgår det således, at der i 3. kvartal 2015 er 238 borgere, der er visiteret direkte til hjemmehjælp uden et træningsforløb. Det skal bemærkes, at tallet ikke fortæller, om der er et træningspotentiale hos den enkelte ansøger, det afgøres i det konkrete individuelle tilfælde i den konkrete individuelle visitation. Tallene vidner dog om en potentiel mulighed, som Visitationen, Den Kommunale Hjemmepleje samt Den Ambulante Genoptræningsenhed har stort fokus på at afdække således at flere borgere kan blive helt eller delvist selvhjulpne. Det er dog vurderingen, at effektiviseringen ikke kan indfris i 2015. Derfor har målsætningen i afsnit 1 fået farven rød problemer med at indfri målsætningen. Indfrielsen af de enkelte mål uddybes og gennemgås nærmere i de følgende afsnit. 8

3.2.1 Flere nye og nuværende hjemmehjælpsmodtagere skal tilbydes hverdagsrehabilitering På trods af en stigning samlet set fra 2. til 3. kvartal 2015, ligger antallet af borgere, der påbegynder et træningsforløb fortsat under det ønskede niveau jf. figur 3. Figur 3 Hverdagsrehabilitering - Antallet af borgere, som påbegynder et træningsforløb. Kilde: Care, visiterede timer. Omfatter alle aldersgrupper. Anm.: Tallene kan ændre sig i forhold til tidligere pga. arbejdet med at kvalitetssikre data og præcisere opgørelsen. Anm. vedr. 1. kvartal 2015: Stigningen i påbegyndte forløb i 1. kvartal 2015, antages at hænge sammen med omorganiseringen af hverdagsrehabiliteringen, jf. tidligere resultatrapporter. For at SOU01 Træning til alle fokus på større effekt af rehabiliteringsindsatsen kan realiseres skal antallet af påbegyndte træningsforløb for nye modtagere af hjemmehjælp (nyvisiterede) ligge på 113 pr. kvartal i 2015 og for eksisterende modtagere på 170 samlet set 283 pr. kvartal. Dette forudsat at andelen af træningsforløb som resulterer i en positiv effekt (53%) er uændret. Som det fremgår af figur 3 ligger antallet af påbegyndte træningsforløb i 3. kvartal 2015 24 forløb under denne forudsætning for nye modtagere af hjemmehjælp og 84 forløb under for eksisterende modtagere. Af tabel 2A fremgik det, at 95 nye ansøgere blev visiteret direkte til hjemmehjælp i 3. kvartal 2015 mens 143 eksisterende modtagere fik øget deres hjemmehjælp uden hverdagsrehabiliterende træning. Som nævnt tidligere fortæller disse tal ikke, hvorvidt der er et træningspotentiale hos den enkelte ansøger, det afgøres i den konkrete individuelle visitation. Tallene vidner dog om en potentiel mulighed, som Visitationen, Den Kommunale Hjemmepleje samt Den Ambulante Genoptræningsenhed som nævnt har stort fokus på. Alle nye ansøgere om hjemmehjælp og eksisterende modtagere, som søger om nye eller øgede ydelser bliver vurderet af visitationen. Her foretages en vurdering i forhold til, om borgeren har et træningspotentiale. Det sker i det såkaldte afklarings- og træningsforløb, som nævnt tidligere. I 2015 er der, jf. tidligere resultatrapporter, indført en yderligere kvalitetssikring af visitationens arbejde, idet der foretages en intern kontrol af alle borgere, som ikke får be- 9

vilget hverdagsrehabilitering, ligesom der arbejdes med kompetenceudvikling og udvikling af redskaber til bedre afdækning og opsporing af borgere med potentiale for at øge deres selvhjulpenhed. Som nævnt i afsnit 3.2 er der i sagsfremstillingen en mere udførlig beskrivelse af tiltagene. 3.2.2 Flere skal gennemføre et træningsforløb med positiv effekt Antallet af borgere, som afslutter et hverdagsrehabiliterende træningsforløb med positiv effekt er samlet set faldet fra 2. kvartal til 3. kvartal 2015, jf. figur 4. Særligt hos nyvisiterede er der et fald. Faldet kan henføres til, at mange forløb er stoppet før tid, således er 11 forløb blevet stoppet af borgerne selv og 26 forløb er stoppet af terapeuterne. Baggrunden for et stop kan være indlæggelse på hospital, at en sygdomstilstand er blevet forværret eller at træningspotentialet viser sig, at være mindre end først antaget. Samlet set ligger niveauet fortsat under forudsætningen i effektiviseringen SOU01 vedtaget med budget 2015. Figur 4 Hverdagsrehabilitering - Antallet af borgere, som har afsluttet et træningsforløb - med positiv effekt* på afslutningstidspunktet. Kilde: Care, visiterede timer. Omfatter alle aldersgrupper. Anm.: Tallene kan ændre sig I forhold til tidligere pga. arbejdet med at kvalitetssikre data og præcisere opgørelsen. *) Træningsforløb som har ført til hel eller delvis selvhjulpenhed eller fasthold funktionsniveauet Som en forudsætning for SOU01 Træning til alle fokus på større effekt af rehabiliteringsindsatsen fra budget 2015 er det målet, at der hvert kvartal i 2015 skal afsluttes 60 forløb blandt nye modtagere af hjemmehjælp og 90 forløb blandt eksisterende modtagere med positiv effekt. Dette mål indfries endnu ikke i 2015. Med til billedet hører også, som vist tidligere i tabel 2A, at en mindre andel af nye ansøgere af hjemmehjælp får afslag eller frafalder deres ansøgning. Derudover ydes der også rehabiliterende træning til borgere, som ansøger om vaskeri-, madeller indkøbsordning. Disse fremgår ikke af figuren, som alene vedrører ansøgninger om hjemmepleje timer f.eks. rengøring eller personlig pleje. 10

Figur 4 viser naturligt et lavt udgangspunkt i 1. og delvist 2. kvartal 2014. Det hænger sammen med, at registreringen startede i 2014, hvorfor forløb opstartet i 2013 med forventet afslutning i 2014 indgår i opgørelsen. Stigningen i afsluttede forløb i 2. kvartal 2015 hænger sammen med omorganiseringen af hverdagsrehabiliteringen, jf. tidligere resultatrapporter. 3.2.3 Effekten af hverdagsrehabilitering skal øges I budget 2015 er der fastsat mål for hvornår og hvor meget effekten skal øges af hverdagsrehabilitering. Målet er, at succesraten hæves i 2016, således at 8 pct. point flere afslutter et forløb med positiv effekt end i 2014, se figur 5 til venstre. I figuren til højre vises målsætningen betydning for udviklingen i forløb med positiv effekt 3, 6, 9 og 12 måneder efter at træning er afsluttet - i forhold til 2014. Målsætningen betyder, at træningens effekt skal øges, således at flere borgere fastholder en positiv effekt over tid. Figur 5 Målsætning for effekten af hverdagsrehabilitering på længere sigt, andel af borgere med positiv effekt* Kilde: Care. Opgørelsen kan ændre sig i forhold til tidligere opgørelser efterhånden som flere forløb bliver færdige. Forløb som er afbrudt pga. hospitalsindlæggelse eller lignende er ikke sorteret fra. Effekten beregnes ud fra alle ydelser og ikke kun de ydelser der trænes i. Omfatter alle aldersgrupper. Der er som udgangspunkt et træningsforløb pr. borger. Omfatter alle aldersgrupper. *) Træningsforløb som har ført til hel eller delvis selvhjulpenhed eller fasthold funktionsniveauet. I 2017 skal raten yderligere hæves med 4 procent point og igen i 2018 yderligere med 2 procent point. Succesraten har i 2016 ikke betydning for antallet af forløb, som skal afsluttes med positiv effekt idet antallet fortsat, jf. effektiviseringen SOU01 fra budget 2015, skal være på 150 pr. kvartal i 2016. Forøgelsen af succesraten handler således om at antallet af frafald skal mindskes og at flere skal have effekt af træningen. Status på udviklingen i 2015 fremgår af tabel 5A. Heraf ses det, at der i 1. og 2. kvartal 2015 generelt set er en stigning i andelen af borgere, der afslutter et forløb med positiv effekt, set i forhold til niveauet i 2014. Dog skiller 3. kvartal 2015 sig ud ved at ligge under niveauet for 2014 og for de 2 første kvartaler af 2015. Set over alle 3 kvartaler i 2015 er succesraten på 53 pct. og på niveau med succesraten i 2014. 11

Tallene for 2015 er dog foreløbige i det der stadig afsluttes forløb, og da effekten over tid først endelig er opgjort ultimo 2016. Tabel 5A Index over udvikling i effekten på længere sigt, udviklingen i borgere med positiv effekt* Tid efter Tidspunkt forløbet er afsluttet afslutning af forløb 2014 1. kvartal 2015 2. kvartal 2015 3. kvartal 2015 --- borgere med positiv effekt --- Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Umiddelbart efter 54 348 56 68 55 101 47 83 --- Udvikling i effekten, index --- Index Antal Index Antal Index Antal Index Antal Umiddelbart efter 100 348 100 68 100 101 100 83 3 måneder efter 80 279 94 64 84 85 31 26 6 måneder efter 70 244 81 55 22 22 - - 9 måneder efter 62 217 22 15 - - - - 12 måneder efter 46 160 - - - - - - _ Kilde: Care. Opgørelsen kan ændre sig i forhold til tidligere opgørelser efterhånden som flere forløb bliver færdige. Forløb som er afbrudt pga. hospitalsindlæggelse eller lignende er ikke sorteret fra. Effekten beregnes ud fra alle ydelser og ikke kun de ydelser der trænes i. Omfatter alle aldersgrupper. Der er som udgangspunkt et træningsforløb pr. borger. Omfatter alle aldersgrupper *) Træningsforløb som har ført til hel eller delvis selvhjulpenhed eller fasthold funktionsniveauet 3.2.4 Målretning af indsatsen i forlængelse af budget 2016 Den omlægning af hjemmehjælpen som blev vedtaget med budget 2016 indbærer blandt andet, at hjemmehjælpen skal målrettes endnu mere med et tydeligt rehabiliteringsfokus. Det betyder en omlægning af, hvordan og til hvilke målgrupper hjælpen ydes. Med dette nye fokus er der foretaget en fornyet prioritering af, hvordan hjemmehjælpen tilrettelægges. Vægten lægges på, at de borgere, som har det største omsorgsbehov fortsat skal prioriteres. Samtidig investeres der i rehabilitering og træning for de borgere, hvor der er potentiale for at generhverve færdigheder til at mestre eget liv. Omlægningen, særlig tiltaget med en intensiv revisitation til rengøring, træning eller selvhjulpenhed (SOU01 A) medfører en ændring af effektiviseringen Træning til alle fokus på større effekt af rehabiliteringsindsatsen vedtaget i budget 2015 1. Målgruppen for SOU01 A fra budget 2016 er nemlig en delmængde af Træning til alle fra budget 2015. Som en konsekvensen heraf bliver målgruppen for Træning til alle fra budget 2015 mindre. Hvor Træning til alle tidligere omfattede alle modtagere af hjemmehjælp, vil den fremover ikke omfatte målgruppen for SOU01 A, som er borgere der kun modtager praktisk hjælp og det under 1,5 time i gennemsnit om ugen. 3.3 Status på omlægning af hjemmehjælpsydelser Den omlægning og omstilling af hjemmehjælpsområdet der, som nævnt, er vedtaget med budget 2016 (i tiltagene SOU01A-E En hjemmepleje målrettet effekt for borgeren ) har overordnet følgende mål: 1 Har også nummeret SOU01, men er fra budget 2015. Kan let forveksles med SOU01 fra budget 2016. 12

At flere skal blive selvhjulpne og uafhængige af hjælp. At hjælpen skal målrettes mod borgere med komplekse og sammensatte problemstillinger, så borgere med omfattende behov prioriteres. Med budget 2016 er fokus således ikke kun på, at flere skal tilbydes hverdagsrehabilitering. Fokus er også på målretning af ydelser til borgere med behov. Konkret består omlægningen af 4 tiltag: 1) Intensiv revisitation til rengøring, træning eller selvhjulpenhed 2) Omlægning af hovedrengøring til ekstra rengøring 3) Effektiv tidsudnyttelse ved anvendelse af pakker 4) Bedre arbejdsgange med hjælpemidler I de kommende resultatrapporter vil der blive fulgt op på implementeringen og effekten af disse tiltag. 3.4 Status på hverdagsrehabilitering på hjemmesygeplejeområdet Med vedtagelsen af budget 2016 er hverdagsrehabiliteringen også udvidet til hjemmesygeplejen. Følgende to tiltag sættes iværk: Afhjælpning af inkontinens/mere intensiveret foebyggelse. Øget egenomsorg ved visse hjemmesygeplejeydelser vedrørende medicin, sårskifte og lignende ikke-komplekse opgaver. I de kommende resultatrapporter vil der blive fulgt op på implementeringen og effekten af disse tiltag. 13

4 Tryghed - hjælp når behovet opstår De fleste mennesker vil på et tidspunkt i livet opleve at få behov for hjælp til pleje, sygepleje eller lignende. Opfyldelsen af dette behov er centralt i ældrepolitikken, hvor en af hovedmålsætningerne er, at skabe tryghed ved at sikre hjælp, når behovet opstår. Her fremhæves det bl.a., at Frederiksberg Kommune skal prioritere hjælp efter behov frem for standardløsninger, da dette er med til at skabe tryghed. Det kan være i form af hjemmepleje, rehabilitering, hjemmesygepleje, plejebolig eller sundhedsydelser fra den regionale sektor (behandlinger på hospitaler mv.). I det følgende gives en status på udviklingen på de mest centrale områder i forhold til at sikre hjælp når behovet opstår: Indlæggelser: Akutte og akutte forebyggelige indlæggelser Indsatser for at undgå hospitalsophold: Udgående Sygeplejerske Team (UST) Status på indsats efter endt hospitalsbehandling (somatik): Udvikling i ventedage efter endt hospitalsbehandling (somatik) Kapacitetsudnyttelse af de fleksible døgnpladser Kapacitetsudnyttelse af rehabiliteringspladserne Ventetider: Ventedage i psykiatrien Ventetider plejebolig, rehabilitering og genoptræning samt ældreboliger Nødopkald 14

4.1 Akutte indlæggelser og akutte forebyggelige indlæggelser Frederiksberg Kommune fastholder niveauet over for gennemsnittet af kommuner i Region Hovedstaden, når det kommer til akutte indlæggelser og akutte forebyggelige indlæggelser. Frederiksberg Kommune såvel som de øvrige kommuner i Region Hovedstaden iværksætter løbende tiltag for at nedbringe antallet af akutte og akutte forebyggelige indlæggelser. At niveauet fastholdes, er derfor en indikation på, at tiltagene på Frederiksberg har samme effekt, som tiltagene i de øvrige kommuner. Der arbejdes dog fortsat på at få niveauet nedbragt. Akutte indlæggelser Figur 6 Udvikling i antal akutte indlæggelser blandt ældre (65 + årige), 2014 og 2015 Kilde: esundhed. Anm. Tallene vedrørende 2015 kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere i op til 15 måneder, dog senest i marts 2016. Tabel 6A Udvikling i antal akutte indlæggelser blandt ældre (65 + årige), Frederiksberg, 2015 Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Antal 598 563 629 559 534 517 545 550 474 516 497 Kilde: esundhed. Tallene vedrørende 2015 kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere i op til 15 måneder, dog senest i marts 2016. Oplysninger om akutte indlæggelser fås fra Statens Serum Institut. Udviklingen i akutte indlæggelser blandt ældre viser, at Frederiksberg Kommune svinger 1-2 akutte indlæggelser pr. 1.000 ældre omkring gennemsnittet af kommuner i Region Hovedstaden. Det faktiske antal akutte indlæggelser blandt ældre fremgår af tabel 6A. Tabellen viser at antallet af indlægget svinger omkring 500 600 akutte indlæggelser pr. måned. 15

Akutte forebyggelige indlæggelser Figur 7 Akutte forebyggelige indlæggelser blandt ældre (65 + årige), 2014 og 2015 Kilde: esundhed. Tallene vedrørende 2015 kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere i op til 15 måneder, dog senest i marts 2016. Anm. Forebyggelige diagnoser defineres efter Region Hovedstadens definition, som ikke medtager sukkersyge og som noget nyt heller ikke medtager tryksår. Tabel 7A Udvikling i antal akutte akutte indlæggelser blandt ældre (65 + årige), Frederiksberg, 2015 Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Antal 130 127 137 114 120 117 111 111 86 113 103 Kilde: esundhed. Tallene vedrørende 2015 kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere i op til 15 måneder, dog senest i marts 2016. Opgørelsen viser, at Frederiksberg Kommune følger den gennemsnitlige udvikling blandt kommunerne i Region Hovedstaden. Dog er der 1-2 flere akutte forebyggelige indlæggelser pr. 1.000 ældre på Frederiksberg end hos gennemsnittet af de øvrige kommuner. Forskellen synes fortsat at være relativ stabilt gennem den viste periode. Det faktiske antal forebyggelige akutte indlæggelser fremgår af tabel 7A. Niveauet svinger mellem 110-130 forebyggelige indlæggelser pr. måned. 4.2 Kontakter til det Udgående Sygeplejerske Team (UST) Det Udgående Sygeplejerske Team (UST) er oprettet bl.a. for at mindske antallet af unødvendige indlæggelser. UST har typisk omkring 6-700 kontakter i kvartalet jf. figur 8a, og vidner om at tilbuddet benyttes og har effekt. Antallet af kontakter svinger periodisk over året med det højeste niveau i 3. kvartal og det laveste i 1. og 2. kvartal. 2. og 3. kvartal 2015 er ekstraordinær lav. Det kan henføres til et tilfældigt men uheldigt sammenfald af ledige stillinger, som har betydet at åbningstiden har været reduceret i 2. og 3. kvartal. Alle stillinger er igen fuldt besatte, og åbningstiderne på alle hverdage er tilbage på 16

normal tid fra 8-22. Alle nyansatte forventes oplært i løbet af december, hvorefter der igen kan åbnes fuldt i weekender. Det Udgående Sygeplejerske Team er et samarbejde mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg/Bispebjerg Hospital, hvor borgere, som potentielt kan blive indlagt, kan modtage besøg i hjemmet/plejebolig af en sygeplejerske. Sygeplejerskerne vurderer herefter, om de kan behandle borgerens tilstand tilstrækkeligt til, at borgeren kan undgå indlæggelse. Dette foregår i et tæt samarbejde med den vagthavende læge på Frederiksberg Hospital eller vagtlægen. Det er samlet set vurderingen, at det er hensigtsmæssigt med den udgående indsats i forhold til at undgå indlæggelser eller genindlæggelser. Figur 8a Kontakter til Udgående Sygeplejerske Team, besøg i hjemmet Kilde: Frederiksberg Hospitals database over USTs aktivitet. Anm.: 2. og 3. kvartal 2015 er manuelle optællnger foretaget af Frederiksberg Hospital. Forvaltningen har gennemført en nærmere analyse af UST bl.a. med fokus på at afdække effekten af indsatsen. De centrale resultater præsenteres i det følgende. Analyserne indgår i det fortsatte arbejde med at udvikle og forbedre UST s indsats. Et af de mest centrale mål med UST er at undgå indlæggelser. Ved en kontakt til UST vurderer sygeplejerskerne om den behandling de har givet sandsynligt har ført til, at en indlæggelse er undgået. På baggrund af denne vurdering, er det ud fra oplysninger om indlæggelser analyseret om indlæggelse så reelt også er undgået. Analysen viser, at det sker i 3 ud af 4 tilfælde, jf. figur 8b. Indsatsen synes således, at have effekt og er en indikation på at UST opfylder sin målsætning. For de sidste knap 25 pct. sker der en indlæggelse på samme dag eller op til 3 dage efter et UST besøg, hvor UST sygeplejersken har angivet at indlæggelse er undgået. 17

Det skal nævnes, at det ikke har været muligt at afdække om årsagen til indlæggelsen er den samme som for henvendelsen til UST. Figur 8b Har besøget af Udgående Sygeplejerske Team forhindret indlæggelse, procent, 2014* Kilde: Frederiksberg Hospitals database over USTs aktivitet. *) Omfatter 2. 4. kvartal. Antal = 669 besøg Et andet mål med UST er at undgå, at svage borgere skal transporteres unødigt f.eks. i forbindelse med afgivelse af blodprøver. For svage borgere kan transport være med til at svække tilstanden og måske endda forværre sygdomstilstanden. Som det fremgår af figur 8c udgør undgået besøg hos klinisk kemi sammen med undgået besøg hos ambulatorie godt 40 pct. af de forhold som UST s indsats har undgået. Det indikerer, at en større del af indsatsen i UST er med til at forhindre unødig transport. Undgåelse af indlæggelse er det største indsatsområde, hvilket også er i overensstemmelse med, at dette er et af hovedmålene med UST. 18

Figur 8c Hvad har besøget af Udgående Sygeplejerske Team forhindret, procent, 2014* Kilde: Frederiksberg Hospitals database over USTs aktivitet. *) Omfatter 2. 4. kvartal. Antal = 1.825 besøg Forvaltningen arbejder på, at der fremadrettet vil kunne afrapporteres på effektmålet om undgået indlæggelse og eventuel andre i resultatrapporterne. Målet er, at Sundheds- og Omsorgsudvalget kan følge udvikling og effekt mere kontinuerligt. 4.3 Status på indsats efter endt hospitalsbehandling (somatik) Frederiksberg Kommune arbejder målrettet på at sikre, at borgerne efter hospitalsindlæggelse kommer hurtigt hjem med den fornødne støtte eller genoptræning, således at borgerne i videst mulige omfang kan fortsætte deres dagligdag som før indlæggelsen. I denne forbindelse har Frederiksberg Kommune særligt fokus på at udskrivninger fra hospitalet ikke skal forsinkes af unødig ventetid inden borgeren kan komme i eget hjem, i plejebolig eller på Rehabiliteringsenheden Valby/Lioba. Efter udskrivning fra hospital er der typisk fire forløb for håndtering af borgernes behov: 1. En borger udskrives fra hospitalet til eget hjem, evt. med støtte/træningsindsats fra hjemmepleje og/eller hjemmesygepleje. 2. En borger udskrives fra hospitalet til plejebolig, hvor borgeren også boede før indlæggelsen på hospitalet. 3. En borger udskrives fra hospitalet til plejebolig, hvortil borgeren er nyvisiteret, dvs. borgeren boede ikke i plejebolig før indlæggelsen på hospitalet. 4. En borger udskrives fra hospitalet til genoptræning/rehabilitering på Døgnrehabiliteringsenheden Valby/Lioba og hjemsendes herfra eller nyvisiteres til pleje- eller ældrebolig. 19

Vedrørende forløb 3 og 4 om udskrivning fra hospital til plejebolig eller døgnrehabilitering er det en forudsætning, at der er en ledig plejebolig eller rehabiliteringsplads. For de tilfælde, hvor der ikke er en ledig plejebolig har kommunen gennem de senere år oprettet fleksible døgnpladser som giver mulighed for at plejehjemsgodkendte borgere kan tilbydes en midlertidig plads i ventetiden, hvis ventetiden på en plejebolig ikke kan arrangeres forsvarligt i eget hjem. Er der ikke plads på de fleksible døgnpladser, vil borgeren vente på hospitalet (3) eller på døgneehabiliteringsenheden Valby/Lioba (4). Som det fremgår senere (af figur 9) er antallet af ventedage faldet kraftigt, således at ventedage på hospitalet er minimalt og begrundet i hensyn til borgeren. Forvaltningen monitorerer konsekvent udviklingen i personer, som meldes færdigbehandlet af hospitalerne samt belægningen på de fleksible døgnpladser. Dette for at sikre så kort ventetid som mulig efter endt hospitalsbehandling. 4.4 Udvikling i ventedage efter endt hospitalsbehandling (somatik) Frederiksberg Kommune fortsætter det lave niveau for antallet af ventedage efter endt hospitalsbehandling. Stort set ingen borgere har ventedage efter endt hospitalsbehandling, og de som har venter i kort tid og med en faglig begrundelse. Figur 9 Ventedage (somatik) efter endt hospitalsbehandling, ældre Kilde: esundhed. Ældre er personer på 65 år og op efter. Tallene vedrørende 2015 kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere i op til 15 måneder, dog senest i marts 2016. 20

Tabel 9A: Gennemsnitligt antal ventedage (somatik) efter endt hospitalsbehandling, ældre, Frederiksberg, 2015 Samlet antal Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. ventedage 2 4 0 4 1 0 9 2 1 0 0 Antal borgere 1 2 0 1 1 0 3 1 1 0 0 Gennemsnitlige antal ventedage 2,0 2,0 0,0 4,0 1,0 0,0 3,0 2,0 1,0 0,0 0,0 Kilde: esundhed. Der kan forekomme forskelle til figur 9, da datagrundlaget ikke er fuldstændigt ens. Tallene vedrørende 2015 kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere i op til 15 måneder, dog senest i marts 2016. Udviklingen betyder, at der er få borgere som venter efter endt hospitalsbehandling, langt de fleste hjemtages samme dag, som de meldes færdigbehandlet. For de borgere som venter, er det gennemsnitlige antal ventedage få og altid fagligt begrundet. Det ses i tabel 9A. Den næste fase (efter hospitalsbehandling) i et borgerforløb kan blandt andet være et ophold på en af kommunens fleksible døgnpladser se nedenfor. 4.5 Ventetider og kapacitetsudnyttelse af de fleksible døgnpladser Generelt er billedet, at der er behov for de fleksible døgnpladser og, at pladserne stort set har været fuldt belagte siden oprettelsen, dog med en faldende tendens i 1. kvartal 2015 afløst af en mindre stigning i 2. og 3. kvartal 2015. Udsvingene i behovet for de fleksible døgnpladser kan tilskrives udsving i udbuddet af ledige plejeboliger og det svingende funktionsniveau hos borgere, som er visiteret til plejebolig. Det tilstræbes at borgere visiteret til plejebolig afventer denne i eget hjem og kun hvis dette ikke er muligt, tilbydes en fleksibel døgnplads i ventetiden. 21

Figur 10 Fleksible døgnpladser, kapacitetsudnyttelse og antal pladser 2013-2015 Kilde: Manuel registrering og Care Anm.: Opgørelsen er lavet som den faktiske udnyttelse af de potentielle månedlige takstdøgn. Faldet i udnyttelsesprocenten i februar 2014 er alene teknisk og vedrører skift af registreringssystem. Forvaltningen har mulighed for ved særligt ekstraordinært pres at benytte evt. anden ledig kapacitet til midlertidige fleksible døgnpladser. Derfor kan udnyttelsesprocenten overstige 100 pct., hvilket har været tilfældet i januar 2014 og forklarer den høje udnyttelsesprocent der. 4.6 Ventedage i psykiatrien Resultatopgørelserne er baseret på få personer og der er ofte, i sagens natur, tale om komplekse forløb med stærkt varierende ventetider som følge af udredningsbehov, behov for specialtilbud mv. Dette er også baggrunden for at ventedagene i juni er relativt høje. Tabel 11A Ventedage (psykiatri) efter endt hospitalsbehandling, 2015. Samlet antal Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. ventedage 0 0 0 4 0 106 0 15 0 54 0 Antal borgere 0 0 0 1 0 3 0 1 0 2 0 Gennemsnitligt antal ventedage 0 0 0 4 0 35,3 0 15 0 26 0 Kilde: Esundhed, alle uanset alder. Tallene vedrørende 2015 kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere indtil marts 2016. Opgørelsen viser det samlede antal ventedage for de borgere, som er udskrevet i pågældende måned. Antallet af ventedage er alle ventedage den pågældende borger har ventet i, og altså 22

også dage, som går ud over den pågældende måned. Derfor er det gennemsnitlige antal ventedage højere end antallet af dage i juni måned. 4.7 Ventedage til plejeboligpladser Figur 12 Ventedage pr. borger, plejebolig Kilde: Care og egen opgørelse. 1. kvartal 2014 er nulpunkt i opgørelsen, hvorfor ventetiderne er lavere her end i de øvrige kvartaler. Anm: Ventetid vedrørende plejebolig uden specifikt ønske beregnes fra godkendelse/seneste tilbud til forvaltningen giver et tilbud som borgeren accepterer. I begge opgørelser af ventetid til plejebolig med specifikt ønske indgår udenbys borgere ikke. 4 sociale pladser, som er placeret på plejecentrene, men benyttes til borgere under Socialudvalget indgår i opgørelsen. Borgere uden specifikt ønske/med garanti Ventetiderne til plejeboliger for borgere uden specifikt ønske er faldet siden 3. kvartal 2014 og er i 2015 på et niveau på omkring 15-25 dage. Baggrunden for faldet er primært en stigning i antallet af ophør i plejeboligerne. For borgere som er visiteret til plejebolig, men som ikke har et specifikt ønske er der jf. lovgivningen en garanti om tilbud af en plejebolig inden for 2 måneder eller 60 dage. Denne garanti overholdes fortsat. Borgerne kan vælge at takke nej til et tilbud, hvorfor ventetiden reelt kan være kortere eller længere, da ventetiden opgøres fra godkendelse/seneste tilbud til borgeren siger ja. Som nævnt tidligere arbejder forvaltningen på at præcisere og udvide opgørelsen i lighed med opgørelser ved borgere med specifikt ønske. Borgere med specifikt ønske Ventetiden til plejeboliger for borgere med specifikt ønske er blevet ændret i forhold til tidligere opgørelser. Hvor det tidligere var ventetiden fra godkendelse/seneste tilbud til borgeren siger ja, der blev opgjort, er det nu: 23

1) Ventetiden fra godkendelse til ophør på ventelisten, hvor borgeren siger ja til en bolig (fra godkendelse til borger siger ja til tilbud). 2) Ventetiden fra godkendelse frem til kvartalets afslutning, hvis borgeren endnu ikke har modtaget et tilbud i kvartalet (afventer tilbud). Det betyder, at den nye opgjorte ventetid er mere præcis end tidligere. Nu er hele ventetiden med fra borger er godkendt til borger siger ja til et tilbud eller hvis borger stadig venter på et tilbud beregnes ventetiden til udgangen af kvartalet. Ventetiden for borgere, som afventer et tilbud ligger generelt på et niveau på 150-180 dage i gennemsnit - svarende til 5-6 måneder. Det gælder for omkring 80-90 borgere i kvartalet. For borgere, som har sagt ja til et tilbud, er ventetiden i gennemsnit 90-120 dage svarende til 3-4 måneder. Det gælder for omkring 30-50 borgere i kvartalet. Årsagen til at ventetiden for borgere som siger ja til et tilbud er lavere end ventetiden for borgere som afventer et tilbud er bl.a., at ventetiden til specialiserede pladser er meget lav. Det trækker gennemsnittet ned. De specialiserede pladser er primært pladser til demente. For at kunne følge op på den politisk målsætning om den samme ventetid for borgere med specifikt og ikke-specifikt ønske, arbejder forvaltningen på, at opgøre et fælles mål for ventetiden til plejeboliger. Nedenfor i tabel 12A angives antallet af borgere på venteliste med et specifikt ønske. Af tabellen fremgår, at i 3. kvartal 2015 var der 139 borgere med et specifikt ønske. Ud af de 139 sagde 32 borgere ja til et tilbud. Yderligere 11 er ophørt på ventelisten af andre grunde. Samlet ligger 3. kvartal 2015 på niveau med tidligere kvartaler. Tabel 12A Borgere på venteliste til plejeboliger med specifikt ønske fordelt på ophørsårsag mv. 2014 2015 1. kvt. 2. kvt. 3. Kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. Eksisterende borgere på venteliste **88 80 81 84 97 75 95 Nye på venteliste **52 42 58 61 41 55 44 I alt 140 122 139 145 138 130 139 Afgang fra venteliste: 60 41 55 48 63 35 43 - Har sagt ja til plejebolig 46 26 37 33 49 31 32 - Fraflyttet kommunen 0 0 0 0 1 0 0 - Ændret ventelistestatus* 5 5 7 4 5 3 5 - Døde 9 10 11 11 8 1 6 Heraf: Borgere der venter på omflytning til andet plejecenter 25 24 32 34 28 34 31 Udenbys borgere 24 20 26 32 28 23 20 Kilde: Care. 1. kvartal 2014 er nulpunkt i opgørelsen, hvorfor den skiller sig ud. Bemærk, at borgere som venter på en parbolig tælles dobbelt, hvis begge borgere er godkendt til plejebolig. 4 pladser til borgere på socialområdet indgår i opgørelsen. Borgere som søger udenbys plejehjem indgår ikke. *) Omfatter borgere som skifter fra at have et specifikt ønske til at have et uspecifikt ønske. Dermed overgår de til ventelisten for uspecifikke ønsker. **) Er beregnet på baggrund af fordelingen i de efterfølgende kvartaler. 24

4.8 Nødopkald Antallet af borgere, som har foretaget et nødopkald er ekstraordinært lavt i 3. kvartal 2015 med 384 opkald mod normalt 4-500 opkald i kvartalet. Det kan blandt andet tilskrives forbedringsarbejdet i regi af projektet I sikre Hænder. De positive tendenser ses også i de øvrige opgørelser. Det ses dels i den gennemsnitlige responstid, som normalt ligger på mellem 17 og 20 minutter, men er på godt 16 minutter i 3. kvartal 2015. Og det ses dels ved, at målsætningen om at mindst 90 pct. af opkaldene er besvaret indenfor 30 minutter, er ekstraordinær høj i 3. kvartal 2015 med 96 pct. Figur 13 Antal borgere der har benyttet nødopkald Kilde: Egne registreringer, opgørelsen kan ændre sig pga. efterregistreringer. Responstid ved nødopkald Den gennemsnitlige responstid ligger på mellem 17 og 20 minutter, jf. figur 14. Dog skiller 3. kvartal 2015 sig ud med en meget lav responstid. Det hænger bl.a. sammen med arbejdet i regi af projektet I Sikre Hænder, hvor der bl.a. arbejdes med forebyggelse af fald. Det vil altid være en sygeplejerske, som tilser og vurderer borgere, som har alarmeret via nødkald. Indimellem vil en hjemmehjælper eller assistent allerede være på stedet, når sygeplejersken ankommer, hvis denne har været i nærheden af borgerens bopæl, men dette erstatter aldrig tilsynet af en sygeplejerske. Enkelte nødopkald er såkaldte serviceopkald, hvor borgene skal have hjælp til at gå på toilettet, skifte ble og lignende. I disse tilfælde tilkaldes en hjemmehjælper, som assisterer borgeren. Serviceopkald indgår ikke i opgørelsen. 25

Figur 14 Responstid ved nødopkald, minutter Kilde: Egne registreringer. Note: Opgørelsen adskiller sig fra tidligere opgørelser da en responstid på 30 min. i tidligere opgørelser har talt som et ikke opfyldt mål. Dette er ændret så en responstid på 30 min. nu tæller som et opfyldt mål. 90 pct. af nødopkaldene skal have en responstid på højest 30 minutter I forhold til nødopkald har Sundheds- og Omsorgsudvalget på mødet den 20. august 2012 vedtaget en målsætning om, at mindst 90 pct. af nødopkaldene skal have en responstid, der indebærer, at en hjemmesygeplejerske skal være fremme hos borgeren inden for højest 30 minutter. Da nødopkald altid skal vurderes af en sygeplejerske, kan der i flere tilfælde godt have været en hjemmehjælper på stedet inden de 30 minutter, men det er sygeplejerskens ankomsttidspunkt, der tæller. Målopfyldelsen er opgjort i figur 15. Som det fremgår er dette mål indfriet i 2015. Målopfyldelsen i 3. kvartal 2015 er ekstraordinær høj. Baggrunden for dette er som nævnt bl.a. arbejdet i regi af projektet I Sikre Hænder. Samtidige arbejder Hjemmesygeplejen fortsat målrettede med at få skal opleve at vente på sygeplejersken. Bl.a. gennemgås hændelsesforløbet særskilt for hvert enkelt af de forløb, hvor borgeren har måttet vente mere end 30 minutter på sygeplejerskens ankomst med henblik på læring og forbedring. Gennemgangen viser, at det ofte er i tilfælde med flere nødopkald på samme tid eller problemer med parkering, som betyder en forlængelse af ventetiden. 26

Figur 15 Responstid under og over 30 minutter, andel Kilde: Egne registreringer. Note: Opgørelsen adskiller sig fra tidligere opgørelser da en responstid på 30 min. i tidligere opgørelser har talt som et ikke opfyldt mål. Dette er ændret så en responstid på 30 min. nu tæller som et opfyldt mål. 27