Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 5: Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelse for alle elever i folkeskolen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som skal være med til at gøre den nye folkeskolereform til virkelighed på skolerne i Randers Kommune. Det vil sige, at der inden for rammerne af de nye arbejdstidsregler skal sættes indhold og handling på den nye folkeskolereform i Randers Kommune. I den forbindelse nedsættes der 9 forskellige arbejdsgrupper, der hver især har til formål at belyse og beskrive forslag til implementeringen af de forskellige hovedtemaer i skolereformen (jf. vedhæftede oversigt over de 9 arbejdsgrupper). Hermed følger kommissoriet for arbejdsgruppe 5, der skal beskæftige sig med at sikre en bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelserne for alle elever i folkeskolen. For at imødekomme de ældste elevers forskellige interesser og forudsætninger fremrykkes valgfag til 7. klasse og gøres samtidig obligatorisk. Kommunerne skal desuden i videre udstrækning arbejde med udskolingslinjer, herunder profillinjer og toninger af udskolingen. 1 Dette sammenholdes med et øget og ambitiøst fokus på at gøre eleverne uddannelsesparate. Det er således ambitionen, at mindst 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Det er derfor afgørende, at folkeskolen giver eleverne den rette vejledning og de rette kompetencer i forhold til at vælge og gennemføre den ungdomsuddannelse, de er bedst egnede til. Til orientering vedhæftes bilag 2, der illustrerer timefordelingen fordelt på klassetrin og fag efter reformen. B. Arbejdsgruppens medlemmer Formand, Ann Taul Andersen (Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers) Søren Jørgensen (skoleleder, Bjerregrav Skole) Annika Østergaard (viceskoleleder, Rismølleskolen) Knud Glerup (lærer, Assentoftskolen) Vagn Lilltorp (leder, Randers Ungdomsskole) Berit Svane (Konsulent, Udviklingsafdelingen) Inger Ødum (UU-vejleder) Anni Hansen (UU-vejleder) Mogens Caspersen (vicerektor Paderup Amtsgymnasium) Lars Birger Sørensen (uddannelseschef Randers Social og sundhedsskole) Signe Brinkmann (lærer 10. klasse, Nørrevangsskolen) Adrian Lund (lærer 10. klasse, Nørrevangsskolen) 1 Uddrag fra aftalen mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen. 1
C. Overordnede mål med skolereformen Den danske folkeskole står overfor store udfordringer. Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Samtidigt udvikler vi ikke de fagligt svage eller de fagligt stærke elevers potentiale. Mellem 15 og 17 % af eleverne forlader i dag folkeskolen uden tilstrækkelige læse- og matematikfærdigheder og mange elever henvises til specialundervisning. Derudover er der få fagligt stærke elever. Elevernes faglige niveau skal forbedres. Dette skal ske ved på den ene side at bygge videre på folkeskolens nuværende styrker og på den anden side ved at tage hånd om de konkrete udfordringer folkeskolen står overfor. 2 Der skal arbejdes for følgende tre overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis. Målet om at styrke elevernes læring og dermed folkeskolens faglige niveau skal afspejles i et øget ambitionsniveau for undervisningen og elevernes faglige niveau på forskellige klassetrin. I forhold til de ældste elever, er der som nævnt et særskilt og øget fokus på at gøre eleverne uddannelsesparate. Dette er nødvendigt for at imødekomme Undervisningsministeriet målsætning om, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. D. Rammer for arbejdsgruppens arbejde Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til et kapitel på max. 10 sider, som skal indgå i det samlede idékatalog vedrørende udmøntningen af skolereformen. Kapitlet skal omhandle to sammenhængende emner, nemlig styrkelsen af udskolingen med fokus på valgfag og eventuelle profillinjer samt fokus på et udskolingsforløb, der målrettet sigter mod at gøre eleverne uddannelsesparate. I kapitlet skal oplistes en række konkrete anbefalinger eller betragtninger vedrørende indretningen af skoledagen, - både i forhold til den fagopdelte og den understøttende undervisning samt i samspillet herimellem, som imødekommer bedre udskoling samt bedre overgang til ungdomsuddannelserne. Kapitlet skal indeholde praksisnære eksempler på, hvordan målsætningerne kan imødekommes via tilrettelæggelsen af undervisningen i udskolingen. Indhold i kapitlet skal som udgangspunkt kunne udmøntes indenfor den økonomi, der følger med finansieringen af folkeskolen, - det vil sige de ekstra fagopdelte timer og den understøttende undervisning. Det er således op til den enkelte skole at disponere midlerne til den nødvendige omprioritering og de nye og særlige indsatser, der skal iværksættes med henblik på at imødekomme kravet om en styrkelse af det faglige niveau i undervisningen. Arbejdsgruppen vil undervejs i forløbet modtage input fra den store kickoff-konference samt input og ideer fra de skoler, der lokalt har valgt at beskæftige sig med dette tema 5 vedrørende styrkelsen af udskolingen samt en bedre overgang til ungdomsuddannelserne. 2 Uddrag fra aftalen mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen. 2
Formanden for arbejdsgruppen fungerer som mødeleder og fastsætter antallet af møder, mødekadence samt de nærmere rammer for arbejdet. Formanden er ansvarlig for slutproduktet, som kommer til at indgå i det samlede idékatalog og udpeger selv medlemmer fra arbejdsgruppen til at varetage de nødvendige funktioner for at kunne levere slutproduktet. Arbejdsgruppen kan endvidere indkalde øvrige relevante samarbejdsparter ad hoc for at få belyst emnet yderligere og kan efter behov nedsætte underarbejdsgrupper til at få belyst særskilte emner indenfor arbejdsgruppens temaområde. E. Arbejdsgruppens fokus I regeringsaftalen er allerede udpeget en række konkrete indsatsområder som har til formål at imødekomme de tre overordnede målsætninger. Indsatsområderne vedrører blandt andet en længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring end i dag. Der er indgået aftale om øget undervisningstid i folkeskolen via flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning. Understøttende undervisning er et helt nyt element i den danske folkeskole, som introduceres uden noget minimumstimetal. Der er tale om en ny type aktivitet på alle klassetrin, som både lærere, pædagoger og andre personer med relevante kompetencer kan varetage. Udskoling og valgfag Såvel de fagopdelte timer som den understøttende undervisning kan anvendes til at styrke undervisningen i udskolingen. For at imødekomme de ældste elevers forskellige interesser og forudsætninger og øge deres motivation fremrykkes valgfag, som tidligere nævnt, fra 8. klasse til 7. klasse med to ugentlige lektioner i det vejledende timetal, og valgfag gøres samtidig obligatorisk. Eleverne fra 7. klasse får således mulighed for at vælge de samme valgfag, som i dag kan vælges fra 8. klasse. Dette skal også give kommunerne bedre mulighed for at arbejde med udskolingslinjer, herunder profillinjer og toninger af udskolingen. Kommunalbestyrelsen får samtidig mulighed for at godkende, at der tilbydes undervisning i valgfag, der ligger udover de valgfag, der findes Fælles Mål for, og som ikke nødvendigvis er hverken praktisk eller kunstnerisk betonede. Dermed kan elever fx få valgfag om astronomi, metal/teknologiværksted og udformningen af hjemmesider eller tone valgfagene via valgfagspakker ud fra temaer som fx naturfag, innovation eller andet. I forbindelse med udformningen af Fælles Mål udarbejdes standarder for, hvordan mål og indhold i valgfaget skal beskrives. Herved sikres det, at kommunerne gennemgår en række overvejelser i forbindelse med etableringen af nye valgfag, herunder formål, faglig progression, muligheder for praktisk gennemførelse mv. De nye valgfag skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Kommunerne får endvidere mulighed for at udbyde de fag, der i dag er mulighed for at udbyde på 10. klassetrin, jf. folkeskoleloven, og som der allerede er udarbejdet Fælles Mål for. Det drejer sig bl.a. om fag som Produktudvikling og formgivning, Iværksætter, og Teknologi og kommunikation. Arbejdsgruppen skal drøfte, hvordan undervisningen i udskolingen kan styrkes via eksisterende og nye valgfag samt evt. profillinjer. Der gøres opmærksom på, at der kan være snitflader til arbejdsgruppe 3, der bl.a. beskæftiger sig med motion og bevægelse og oprettelsen af talentklasser (og ikke kun talentklasser i musik og idræt men måske også i øvrige fag). Så oprettelsen af eventuelle profillinjer bør i et vist omfang koordi- 3
neres med arbejdsgruppe 3, og formændene for henholdsvis denne arbejdsgruppe 5 og arbejdsgruppe 3 opfordres til at koordinere undervejs i arbejdsprocessen. Overgang til ungdomsuddannelse For at imødekomme målsætningen om, at mindst 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse, er det afgørende at folkeskolen giver eleverne den rette vejledning og de rette kompetencer i forhold til at vælge og senere gennemføre den ungdomsuddannelse, der er bedst egnede til. For at sikre udskolingsforløb med øget fokus på at gøre eleverne uddannelsesparate integreres elev- og uddannelsesplanen i en samlet elevplan. Eleverne får herved ét samlet dokument fra børnehaveklasse til 9. klassetrin. Samtidig kan elevplanens opfølgningsdel allerede fra 7. klasse i højere grad danne grundlag for at tilrettelægge et sammenhængende udskolingsforløb med øget fokus på at udfordre og afklare elevernes uddannelsesvalg og gøre dem parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Som led i at styrke elevernes uddannelsesparathed og kendskab til arbejdsmarkedet, lægges der endvidere op til, at den længere og varierede skoledag i udskolingen kan anvendes til at arbejde mere systematisk med elevernes uddannelsesparathed, herunder det obligatoriske emne Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering (UEA). Eleverne skal i UEA udfordres på deres uddannelsesvalg, og de skal opnå et generelt samfundskendskab og en forståelse for arbejdsmarkedet. UEA skal endvidere sikre eleverne en viden om ungdomsuddannelserne, og hvad de forskellige ungdomsuddannelser kan føre til. Arbejdsgruppen skal drøfte, hvilke tiltag og initiativer, der kan sikre at eleverne får den rette vejledning og de rette kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse, samt hvordan UEA mere systematisk kan bidrage til elevernes uddannelsesparathed. F. Udarbejdelsen af et idékatalog vedrørende styrkelsen af udskolingen og overgangen til ungdomsuddannelse Arbejdsgruppen skal udarbejde et kapitel til det samlede idékatalog vedrørende ovenstående fokusområder. Kapitlet vedrører styrkelsen af udskolingen, herunder mulighederne for at tilbyde valgfag og profillinjer samt en styrkelse af overgangen til ungdomsuddannelse med henblik på at imødekomme målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. Nedenfor er oplistet en række relevante spørgsmål, som bør drøftes i arbejdsgruppen med henblik på at få beskrevet de centrale elementer, som kapitlet skal indeholde: 1. Bedre udskoling - Hvorledes imødekommer vi konkret det øgede ambitionsniveau for en bedre udskoling? Skal der tilbydes nye valgfag, og valgfag som i dag ellers kun tilbydes på 10. klassetrin? Og hvad skal det i givet fald være for nogle valgfag? - Skal der satset på særlige udskolingslinjer, herunder profillinjer og toninger af udskolingen? Eller skal valgfag udbydes via valgfagspakker ud fra fx temaer? - Hvad ønsker vi at opnå med valgfagene? - Hvilke personalekompetencer kan varetage valgfagene, og hvordan er kompetencefordelingen i forhold til det øvrige personale? 4
- Hvilke samarbejdsparter kan med fordel medtænkes i forhold til valgfagene? (åbenhed mod omverden) 2. Overgang til ungdomsuddannelse - Indhold i den samlede elevplan? herunder fokus på integration af elevernes uddannelsesparathed. Sammenhæng mellem elevplan og uddannelsesplan. - Hvordan tilrettelægges et sammenhængende udskolingsforløb fra 7. klasse med øget fokus på at udfordre og afklare elevernes uddannelsesvalg? - Hvordan gør vi, i videre udstrækning, elevernes parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse? - Hvordan måler vi elevernes uddannelsesparathed? - Hvordan kan vi meres systematisk arbejde med UEA, og hvordan kan det i videre udstrækning øge elevernes læring og uddannelsesparathed? - Hvordan sikrer vi et koordineret og systematisk samarbejde med de mange forskellige relevante parter som fx erhvervsskoler, erhvervsliv, Ungdommens Uddannelsesvejledning m.fl.? G. Tidsplan for arbejdet Arbejdsgrupperne arbejder 22. november 15. januar Fælles kickoff-konference Rammer, indhold og udfordringer for børnenes 27. november 2013 skoledag 1/8 2014 Lokale temadrøftelser på kommunens folkeskoler (2-3 temaer) 1. december 13. december Deadline for indsendelse af input til arbejdsgrupperne 16. december Arbejdsgrupperne afleverer deres kapitel til idekataloget 15. januar 2014 Forvaltningens aflevering af idékatalog 30. januar 2014 Afsluttende konference hvor idékatalog præsenteres og drøftes Primo februar 2014 // 5