Effektanalyse Stevns. kommune Michael Harbo Udviklingschef

Relaterede dokumenter
EFFEKT RAPPORT & BUSINESS CASE. DigiRehab er ny velfærdsteknologi med dokumenteret effekt på ældres selvhjulpenhed.

Evalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen

Få optimal gevinst med DigiRehab

MÅLRETTET HVERDAGSTRÆNING TIL SELVHJULPENHED. Stort casestudie fra Viborg Kommune. // DigiRehab Caserapport //

De danske kommuner kan spare op mod EN MILLIARD KRONER I ÆLDREPLEJEN hvert eneste år...

Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune

ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Antal visiterede timer og visiterede borgere

Projekt 2 Tidlig opsporing af fysisk svage ældre

NOTAT: Evaluering af indsatsen Hjælp til Selvhjælp på ældreområdet i Roskilde Kommune i perioden maj 2012 til og med maj 2013

Undersøgelse af gennemførelsesprocenten efter 6 måneder på grundforløb

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Faggruppernes troværdighed 2015

Hverdagsrehabiligering Hvad er økonomien og hvad er den danske kontekst

Resultatrapport 4/2012

Baggrund I dette notat redegøres for kommunens 2017-prognose sammenholdt med den faktiske udvikling pr. 1. januar

BRUGERTILFREDSHEDS UNDERSØGELSE

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015

Flere marginaliserede efter markant nedgang

Borgere henvises af Bevillingsenheden og kan samtidigt visiteres til hjemmepleje, genoptræning, daghjem eller andre tilbud.

Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling

Horsens Kommune - 83a rehabilitering

Internt notatark. Emne: Prognose Bestillerbudget 2017 til 2020 Hjemmeplejen og Sygeplejen. Indledning

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Business case Efterværn

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Notat. Udviklingen af visiterede ydelser indenfor personlig og praktisk hjælp

BRUGERTILFREDSHEDS UNDERSØGELSE

NOTAT BUDGETOPFØLGNING 2, 2018, DØGNPLEJEN

Medlemstal analyse opgørelse pr

Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Notat. Det Sociale Udvalg Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud

23 indikatorer - en sammenligning på Fritvalgsområdet.

Målgruppe 1 Borgere, der har tidsbegrænset bevilling 23

Nøgletal for hjemmeplejen og den udekørende rehabilitering:

Notat. Udviklingen af visiterede ydelser indenfor personlig og praktisk hjælp

Hjemmehjælp til ældre

Driftsopfølgning pr

Statusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014

Notat vedrørende borgere godkendt til fleksjob.

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER

Notat. Udviklingen af visiterede ydelser indenfor personlig og praktisk hjælp

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

NOTAT. Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale

Fredericia Former Fremtiden. Længst Muligt I Eget Liv 3.0

Evaluering af klippekortordningen Kolding Kommune. Evaluering Klippekortordning K O L D I N G K O M M U N E. November 2016

Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet

Social kapital i Virksomhed X SAMMENFATNINGSRAPPORT CASPER RAVN FAGLIG, SAGSBEHANDLER & HENRIK RASMUSSEN, ØKONOM. HK DANMARK Analyse

Notat. Aarhus Kommune. Emne Evaluering af investeringsmodellen på sygedagpengeområdet. Til Regnskabet Sociale Forhold og Beskæftigelse

Medlems- og effektanalyse pixiudgave. Bevæg dig for livet - Fitness

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Resultatrevision 2015 for Jobcenter Holstebro

Analyse fra Bisnode Credit

Tilsynsforpligtigelsen i hjemmeplejen, integreret tilsyn 2018

Brugertilfredshedsundersøgelse

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet

Børn og folkekirkemedlemskab

KL s model 2016 for fremskrivning af plejeboligbehov sammenholdt med Skanderborgs egne beregninger fra maj 2016.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse

FM 2019/19. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018

Brugertilfredshedsundersøgelse Hovedrapport for hjemmeplejen


Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Monitorering af udgiftsudvikling i den almene boligsektor

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Redegørelse for udgifterne til fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi i 2008 i henhold til OK-Nyt Praksis nr og

Bilag 1: Særlige fokuspunkter for Magistraten

24. marts Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi

Analyse af udgifter til sygepleje Rebild Kommune, december 2016

Børn og folkekirkemedlemskab

40 procent flere ældre per ansat på ældreområdet i 2025

PenSam's førtidspensioner2009

Sags nr / Dok. nr Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

Økonomisk gennemgang af det første år med overflytning af hospitalsrekvirerede blodprøver til hospitalerne

Indsats med henblik på at udrede borgerens funktionsevne

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom

Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017

Resultatet af den kommunale test i matematik

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar januar 2018

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN

Brugertilfredshedsundersøgelse for den sociale hjemmepleje 2011

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

Transkript:

Effektanalyse Stevns kommune 20.09.2018 Michael Harbo Udviklingschef

Analyse Denne analyse er udarbejdet af DigiRehab for Stevns Kommune i fm. afprøvningen af DigiRehab i Hjemmeplejen. RESUME Konklusionen på analysen er, at selvom træning med DigiRehab kun har gjort 4 ud af 10 borgere, i gennemsnit 29% stærkere, så har 88% af dem, der gennemførte projektet haft en positiv udvikling i behovet for hjemmehjælp. Borgerne har gennemsnitligt reduceret det ugentlige tidsforburg med 105 min/uge per borger. Den akumulerede effekt er en gennemsnitlig besparelse på 901 min/borger pr. 26.08.2018. Disse meget fine resultater skal ses i lyset af, at 17 ud af 28 inkluderede borgere har gennemført afprøvningen. I den fremadrettede vurdering af effekten af at implementere DigiRehab i Stevns Kommunes hjemmepleje anbefaler vi, at erfaringstal fra bredere afprøvninger fra andre kommuner anvendes med en mere konservativ vurdering af effekten. I det følgende gennemgåes data og resultater i detaljer. INKLUSION I løbet af projektperioden er 28 borgere i Stevns Kommune blevet startet op i systemet. De er blevet screenet for rehabiliteringspotentiale og oprettet med en individiuel træningsplan på 12 uger. Behovet for hjælp Rehabiliteringspotentialet = Fysisk formåen En borger, der har et stort behov for hjælp og en dårlig fysik, har eksempelvis et stort rehabiliteringspotentiale. Borgeren vil normalt kunne mindske sit behov for hjælp med den målrettede fysiske træning, som findes i DigiRehab. På figuren her ved siden af, ses rehabiliteringspotentialet ved inklusion for alle de 28 inkluderede borgere. Rehabiliteringspotentiale ved opstart Borgerne i det grønne område kan erfaringsmæssigt rykkes ret markant i tildelingen af indsatser, da screeeningen indikerer, at de på flere områder vil kunne gøres selvhjulpne. Borgerne i det røde felt kan kun gøres mere selvhjulpne, hvis de er stærkt motiverede og hvis de går fri af sygdom. Screeningerne indikerer, at de har et omfattende behov for hjælp og en svækket fysik. Potentialet er principielt stort, men der er også stor risiko for, at det ikke kan indfries. DELTAGELSESGRAD 17 (61%) borgere har gennemført træningsperioden og kan derfor danne datagrundlag for denne analyse. På landsplan gennemfører typisk 80% af borgerne et DigiRehab-forløb. Den lidt lavere gennemførselsgrad i denne gruppe kan -! 2 -

skyldes ovennævnte inklusion. Over halvdelen af de 11 frafaldne ligger således i det røde felt på figuren herover. Medarbejderene har vurderet hvert trænings-pas på en skala fra 1-6 og den gennemsnitlige rating for alle de 17 borgeres træningspas er tilgengæld på i 4.4 hvilket er lidt højere end det vi ser i andre kommuner. Der er blevet trænet i gennemsnitligt 12 uger, men da 6 borgere er blevet udvalgt til fortsat deltagelse udover de 12 uger, dækker dette gennemsnit også over at 5 borgere reelt kun har deltaget i 6 uger. Der har i det hele taget været meget stor forskel på graden af deltagelse. Således har den ene halvdel af borgerne trænet i gennemsnit 6 gange, imens den anden halvdel har trænet 16 gange i gennemsnit. Samlet set, har deltagerne i gennemsnit trænet 12 gange. RESULTATER Den meget store forskel i træningsindsats har stor betydning for effekten af træningen. Som figuren herunder viser, har det den helt entydige konsekvens, at de borgere, der har trænet mere end 15 gange, alle har haft fysisk fremgang, imens de borgere, der har trænet mindre end 10 gange, ikke har profiteret af træningen rent fysisk. 30 Bedre fysik 20 Udvikling i den fysiske score 10 0-10 -20-30 -40 Dårligere fysik 0 5 10 15 20 Antal træningspas -! 3 -

FYSISK FORMÅEN Overordnet viser screeningerne således, at 7 af 17 borgere (41%) har forbedret deres fysik med i gennemsnit 29% Som det fremgår af figuren til højre, så er det umiddelbart borgere med ret forskelligt udgangspunkt, der har profiteret fysisk af træningen. På landsplan er det omkring 60% af de borgere der gennemfører 12 ugers træning, som oplever en fysisk fremgang. At det kun er 41%, der har oplevet fremgang, skyldes formentligt den lidt lavere aktivitet - som i stor udstrækning skyldes den meget varme sommerperiode, der gjorde det meget vanskeligt at opretholde faste træningsmønstre. BEHOV FOR HJÆLP På trods af disse udfordringer har 9 borgere (53%) ifølge screeninger, alligevel fået reduceret behovet for hjælp i hjemmet med i gennemsnit 42%. Det er fuldstændigt i tråd med landsgennemsnittet, hvor vi sædvanligvis ser, at 60% af borgerne reducerer behovet for hjælp med ca. 40% på screeningerne. Det flotte resultat kan hænge sammen med, at der, som figuren her til højre viser, blev inkluderet borgere med et relativt omfattende behov for hjælp (>50 point på den første screening). Når borgere med et stort rehabiliteringspotentiale indfrier det, bliver reduktionen i behov for hjælp ret markant. -! 4 -

EFFEKT PÅ TILDELTE INDSATSER Data fra omsorgssystemet (EOJ) vedr. borgernes tildelte indsatser i projektperioden er blevet uploadet til DigiRehab, for her igennem at kunne analysere på udviklingen af den hjælp borgerne i projektet er blevet tildelt. På hver enkelt borgers profil i DigiRehab findes der derfor en udviklingsoversigt som vist i eksemplet her under. Grafen i den venstre halvdel viser udviklingen i rehabiliterings-potentialet, som ændrer sig i takt med at træningens effekt sætter ind. Behov for hjælp, Fysisk formåen og Tildelt hjælp monitoreres løbende og viser i real-tid borgerens udvikling, dels ifølge medarbejderens screeninger og dels via beregning på de uploadede data fra EOJ systemet. Et fald på eks. 95 min i Tildelt hjælp fremkommer ved at systemet først sammentæller de leverede ydelser den første uge efter borgerens første screening (altså individuelt for hver borger). Derefter beregnes bruttoforandringerne fra borgerens projektstart og frem til data-opgørelsen i uge 34. Det er derfor muligt, at trække helt præcise tal på forandringerne i samtlige borgeres tildelte tid. - 5! -

Udvikling i tildelt hjælp Start - Slut Reduktion 0 0 Samlet tid ved start Samlet tid pr 26/8 4 25 50 80 80 90 90 95 100 140 175 206 263 275 0 250 500 750 1000 På baggrund af disse datatræk ses på næste side en oversigt over forandringerne i borgernes tildelte tid. Tabellen her viser en oversigt over brutto-forandringerne fra start til slut i projektet. Borgerne er sorteret efter reduktion i tid - fra mindst til størst reduktion. Som det fremgår har der stort set været nedgang hos samtlige borgere, der har gennemført træningen, idet kun 2 borgere har uforandret tidsforbrug og de resterende er reduceret med gennemsnitligt 105 min/uge. Hvilket svarar til en nedgang på 105% er et meget fint resultat. - 6! -

Akumuleret forandring Som det fremgår af borgernes udviklingsgrafer, så er forandringerne i tid ikke lineære. Derfor vil en lineær beregning reelt i bedste fald være unuanceret - og i værste fald direkte fejlvisende. En borger der har haft et jævnt fald i tidsforbrug i hele perioden, men som brækker et ben og fordobler sit behov for hjælp i den sidste uge inden effektopgørelsen, vil f.eks komme ud med et negativt resultat ved en lineær beregning. Vi har derfor udviklet en algoritme, som uge for uge sammenholder det aktuelle tidsforbrug med det oprindelige og summerere både positive og negative forandringer. I eksemplet her til højre kan reduktionen på 123 min/ uge derfor suppleres med informationen om en samlet forandring på 82 timer og 51 min. I tabellen herunder er de akumulerede forandringer for de samme borgere, som tabellen på side 6 indeholder blevet tilføjet. Start - Slut Reduktion Akumuleret forandring Udvikling i tildelt hjælp 0 68 0 0 4-15 Samlet tid ved start Samlet tid pr 26/8 25 275 50 921 80 1369 80 160 90 1175 90 410 95 265 100 473 140 1775 175 2006 206 513 263 2630 275 3305 0 250 500 750 1000-7! -

SAMLET RESULTAT 15 (88%) borgere har tilsammen en akumuleret reduktion på 15.345 min - eller 255t 45m 1 (6%) borger har bevaret status quo 1 (6%) borger har haft en akumuleret stigning på 15 min (et nødkald) Samlet set har hele gruppen haft en akumuleret effekt på 15.330 min - eller 255t 30m Det betyder, at de 12 ugers træning pr. 26 august har medført en gennemsnitlig akumuleret reduktion på 901 min/ borger - eller 15 timer/borger Til sammenligning har de borgere, der ikke kunne gennemføre træningen, haft en gennemsnitlig akumuleret stigning på 1743 min/borger. Resultatet skal yderligere ses i forhold til den udvikling, man normalt ville se hos en lignende gruppe, som ikke træner. Vi ved fra et stort projekt i Viborg kommune, at en kontrolgruppe på 823 borgere over en periode på 12 uger steg 20 min i behov for hjemmehjælp, hvilket svarer til en akumuleret stigning på 130 min/borger. Hvis borgerne i Stevns kommune stiger lige så meget i behov for hjælp, hvis de ikke træner - så er den reelle forskel på at træne eller ikke at træne på 1031 min/borger (901 + 130) Vi ved fra samme projekt, at effekten af de 12 ugers træning slår igennem i mindst 6 mdr. efter afsluttet træning. Kurven herunder viser udviklingen i Viborg kommune, 6 mdr efter stop for træning - og i denne beregning er tiden brugt på træning indregnet (derfor stigningen i tid i de første 8 uger for DigiRehab gruppen) Der er som tidligere nævnt i gennemsnit trænet 12 gange i dette projekt. Det har med andre ord kostet 240 minutters (12 x 20 min) træning, at opnå den nuværende gevinst på 901 min/borger. Netto-resultatet pr. 26.08, hvilket er ca. 2 måneder efter træningsstop for de fleste borgeres vedkommende (det røde stiplede område på figuren herunder), bliver derfor en gevinst på 661 min/borger (901min - 240 min) Fortsætter udviklingen som vi så det i Viborg, vil der i de kommende måneder forventeligt kunne høstes yderligere gevinster, set både ifht. borgernes egne udgangspunkter, men endnu mere hvis man som i figuren herunder sammenligner med ikke at have lavet en indsats. Status 26.08 i Stevns Reduktion 661 min - 8! -

FREMADRETTEDE BETRAGTNINGER Der er en række årsager til, at det endog meget fine resultat af prøvehandlingen ikke kan anvendes til ukritisk fremskrivning af effekten ved en bred implementering af DigiRehab i hjemmeplejen i Stevns Kommune generelt: Der har været en overvægt af tungere hjemmeplejemodtagere i prøvehandlingen. Det influerer på deltagelsesgraden, og det influerer på at de, der lykkes med træningen, vil have et uforholdsmæssigt stort udbytte af træningen (målt i minutter). Der har ikke været trænet konsekvent i afprøvningen, der har været en større spredning i træningsindsatsen, end det ses i andre prøvehandlinger. Dette kan skyldes den meget varme periode under afprøvningen. Antallet af deltagere i prøvehandlingen (28 inkluderede og 17 gennemførende) er for lille et udvalg til at kunne fremskrives generelt. I vurderingen af den fremadrettede effekt af bred implementering af DigiRehab i Stevns Kommune anbefaler vi derfor, at DigiRehabs brede erfaringstal fra en række prøvehandlinger lægges til grund for effektberegninger. - 9! -