7. møde. 16. januar 2013 Kl. 13-17



Relaterede dokumenter
Mobilitet, tilgængelighed og fremkommelighed

Special session: Hvad er vejtrængsel? En diskussion af hvordan vejtrængsel defineres og opgøres Trafikdage 29. august 2013

Landstrafikmodellens struktur

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor

Variation i rejsetid

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Landstrafikmodellen i anvendelse. Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk

Trafikdage 2011 Aalborg Universitet 23. august Hvad er mobilitet? Niels Buus Kristensen

Potentiale for integreret planlægning og optimering af den kollektive trafik med passageren i centrum. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune med at måle trængslen ved at have en GPS-enhed installeret i bilen.

RUF på Ring 3. Februar 2004

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB, OAN

Udkast NOTAT. Trængselskommissionen OAN/NBU. Til. Vedr. Definitioner og mål for mobilitet, tilgængelighed og fremkommelighed

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

Trængsel og fremkommelighed Furesø Kommune

NOTAT. Udkast. 1.0 Indledning. 2.0 Fordeling af trængsel. Trængselskommissionen OAN

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Hvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL

På vej mod det brugerorienterede transportsystem

Trængsel er spild af tid

Nærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel?

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

130 TRANSPORT OG BÆREDYGTIG BYUDVIKLING

HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet

Movias tilgængelighedspolitik og strategi

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Bredt politisk ønske om udvikling af den kollektive trafik

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade København N noahtrafik@noah.dk

Cykelstiplan Indledning

Højklasset kollektiv trafik på Ring 3. v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI. Baggrund og afgrænsninger.

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.


2 Status 2 / 8. Fremkommelighed på vejnettet - aktivitet ATI 7

Fremkommelighedspuljen 7. runde

Sagsnr Dokumentnr

Forudsætningerne for FynBus svar er det nuværende regionale rutenet.

Fordele og ulemper ved lukket skolebuskørsel i Frederikshavn Kommune

17. Infrastruktur digitalisering og transport

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

Variation i rejsetid - effekter for modellering og værdisætning

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld Utryghed Stikrydsninger Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej

Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen

Michael Bruhn Barfod 1*, Claus Rehfeldt Moshøj +, Rune Larsen *, Jacob Kronbak *, Britta Lyager Degn +

København har ikke brug for en asocial digital voldgrav omkring byens kerne. Vælg en intelligent trafikløsning, der bringer hovedstaden i front.

Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen

2019 MOBILITET 2040 PB 1

Dansk strategi for ITS

MOBILITET I REGION HOVEDSTADEN En analyse af konkurrenceforhold målt ved rejsetid

Letbane gennem Valby. Et screeningsstudie. ved Anders Kaas. Helge Bay. E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10.

Referat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den

Regionale trafikanters præferencer for kollektiv trafik

Rejsetider og tilgængelighed i Øresundsregionen Data og resultater indbygget i en tilgængelighedsmodel

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på

Nu bygger vi letbanen. information til virksomheder og medarbejdere

Status for udviklingen af Landstrafikmodellen. Camilla Riff Brems

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen

15.1 Fremtidens buskoncepter

Hvordan bruger vi Øresundsbanen

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat

Landstrafikmodellen set fra Jylland. Onsdag d. 30. maj 2012

Trafiksikkerhed for metro, letbane og busløsninger. Sagsnr

Vejdirektoratets planer for ITS

forslag til indsatsområder

KOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik

En letbane på tværs af København?

Formand for Kommunal Vejteknisk Forening. Ingeniør i Frederikshavn Kommune

STRATEGI FOR KOLLEKTIV TRAFIK I ODENSE EFFEKTMÅLING AF VÆKSTFREMMENDE INTIATIVER, 2014

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

Perspektiver og muligheder i bustrafikken

Odense Byråd. Åben. Referat. Onsdag den kl. 17:00. Byrådssalen. Afbud fra: Niclas Turan Kandemir

Bilag 2, Frederikssundsruten

KATTEGAT- FORBINDELSEN

Operatørrollen hvor langt er vi i dag?

Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik

Teknisk notat. Roskilde Kommune Evaluering af helleanlæg i Herringløse. Version 2 1 BAGGRUND OG FORMÅL

ITS fagområdets behov for digitalt vejnet: ITS ejernes forventninger. v/vej- og Trafikchef, Charlotte Vithen

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

FAGLIGT FORUM TRAFIKPLAN November 2016

Indholdsfortegnelse. Oplæg til kollektiv trafikplan i Faaborg- Midtfyn Kommune. Faaborg-Midtfyn Kommune. Notat fra FynBus/COWI.

Overraskende hurtig 1

Bustrafikplan København 2007

OPGØRELSE AF BUSTRÆNGSEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Resultater 2. 3 Generelle forudsætninger 5. 4 Bilag 6

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn.

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Transkript:

7. møde 16. januar 2013 Kl. 13-17

Dagsorden 1. Velkomst 2. Udestående sager fra sidste møde 3. Drøftelse af 1. udkast til idékatalog 4. Den videre proces 5. Eventuelt

2. Udestående sager Notat om definition af trængsel Præsentation ved Camilla Brems Notat om mobilitetsmål Præsentation ved Otto Anker Nielsen Havnetunnel

3.Definition af trængsel Kommissionsmøde 16. januar 2013 Camilla Riff Brems, cab@transport.dtu.dk

Definition af trængsel Trængsel er et udtryk for trafikanternes nedsatte bevægelsesfrihed som følge af interaktionen mellem trafikmængden og trafiksystemets kapacitet. Uheld og hændelser Trafikmængde Kapacitet Efterspørgsels tilpasning Trængsel Speed-flow relation Effekter af trængsel

Trafikantens perspektiv (efterspørgsel) Fokus på trængslen på den konkrete rejse Et bestemt sted på et bestemt tidspunkt Variation over dagen er vigtig! Mål Rejsehastighed Tæthed

Anbefaling til nyt mål Mål alene baseret på rejsehastighed Datakilder GPS Kamera Spoler Niveauer af trængsel baseres på

Infrastrukturforvalterens perspektiv (udbud) Fokus på trængslen for strækningen på længere sigt Planlægningshorison ten er vigtig! Et aggregeret mål 100% 80% 60% 40% NB: Data kun for 5 hverdage Mål Kapacitetsudnyttelse n i 100. største time 20% 0%

Anbefalinger til opgørelse af forsinkelser Konsistens mellem vej og kollektiv Skelne mellem forudsete og uforudsete forsinkelser Reflekteres både i opgørelse og værdisætning af forsinkelser

Mobilitetsmål Præsentation ved Otto Anker Nielsen

Mobilitet, tilgængelighed og fremkommelighed Kommissionsmøde 16. januar 2013 Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Definitioner Mobilitet Mobilitet er et udtryk for hvor hurtigt, man ved brug af transportsystemet kan flytte sig geografisk sikkert og komfortabelt og overkommeligt. Mobiliteten er bestemt ud fra lokalitet og tidspunkt, og kan opdeles på transportformer. Tilgængelighed Tilgængeligheden er et udtryk for hvor hurtigt man ved brug af transportsystemet har adgang til at udføre forskellige typer af aktiviteter. Tilgængeligheden er ligesom mobilitet bestemt ud fra lokalitet og tidspunkt og kan opdeles på transportformer. Derudover kan tilgængeligheden opdeles på aktivitetstyper Fremkommelighed Fremkommelighed er et udtryk for det serviceniveau som borgeren oplever, at transportsystemet yder i forhold til det konkrete rejsemønster. Fremkommeligheden er bestemt ud fra borgerens bopæl og sammensætningen af de konkrete rejser på destination og tidspunkt.

Mål (indikatorer) Mobilitet Mobilitet kan måles ved, hvor stort et areal man kan nå inden for et givent tidsrum. Grænseværdien (tidsrummet) kan skelne mellem forskellige formål med mobiliteten Den gennemsnitlige hastighed for destinationer inden for mobilitetsmålet, er en indikator for potentiel fremkommelighed Tilgængelighed Fremkommelighed Tilgængeligheden kan måles ved hvor mange arbejdspladser, befolkning eller aktivitetspunkter, der kan nås inden for et givet tidsrum. Målet er således mængden af aktiviteter man kan tilfredsstille inden for en given mobilitet. Grænseværdien og tidspunktet der måles vil afhænge af aktiviteten Fremkommeligheden defineres som den gennemsnitlige rejsetid eller rejsehastighed for eksisterende rejser til- og fra geografiske områder

Mobilitet fra Rådhuspladsen Bil Kollektiv

Hvor stort et areal kan nås fra forskellige områder (samlet mobilitet) Bil Kollektiv

Hvor mange arbejdspladser kan nås fra forskellige områder på ½ time (samlet tilgængelighed) Bil Kollektiv

Hvor mange arbejdspladser kan nås fra forskellige områder på ½ time (samlet tilgængelighed) Bil Kollektiv

Fremkommelighed (gennemsnitlig rejsetid) Bil Kollektiv

Forskel i fremkommelighed bil/kollektiv

Overflytningspotentialer Overflytningspotentiale til kollektiv trafik: Hvor meget mere (eller mindre) tid skulle bilister fra et givet område bruge, hvis de for deres konkrete ture skiftede til kollektiv trafik Fastholdelsespotentialer Fastholdelsespotentiale for den kollektive trafik: Hvor meget mere (eller mindre) tid skulle passagerer i den kollektive trafik bruge, hvis de for deres konkrete ture skiftede til biler

Nærhed til transportsystemerne - Indikator for servicemål Ikke at forveksle med tilgængelighedsmål Stationsnærhed og stationsoplande Rejsetider til stationer Attraktionspotentialer Multimodalitet på stationer

Servicemål og præferencer Håndterer forskellig kvalitet og oplevelser under rejsen i forhold til ren rejsetid Biltrafik Trængsel Sekundære servicemål (vejtype, færger, pris) Kollektiv trafik Forsinkelser Adgangstid Skift og skiftetid Skinnefaktor Komfort Frekvens Pris

Måling af servicemål Den oplevede biltrængsel for ture fra et givet geografisk område defineres ved at sammenligne aktuel rejsetid med fri rejsetid og vægte forskellen med tidsværdier for trængsel Det oplevede kollektive serviceniveau for ture fra et givet geografisk område defineres ved at sammenligne aktuel vægtet rejsetid med den direkte dør til dør rejsetid med de kollektive transportmidler, der er benyttet

Havnetunnel

3. Drøftelse af 1. udkast til idékatalog

4. Den videre proces Vurdering og prioritering af forslag

5. Eventuelt