Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt, at der med en flerårig indsats sættes fokus på læsning i skolen. Søndermarkskolen Søndermarkskolen Skolebestyrelsen kan ikke umiddelbart læse i hvilket omfang specialklasserækkerne, på Søndermarkskolen C-sporet, er omfattet af læsepolitikken. Det foreslås at det eksplicit anføres i læsepolitikken hvordan denne implementeres i specialklasserækkerne. Skolebestyrelsen har svært ved at aflæse, i hvilket omfang bilag 1 er obligatorisk, eller som anført alene tænkt til inspiration. Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1. tilføjelse i bilag1, side 12 over skemaet: Nedenstående skema er tænkt som inspiration for skolernes arbejde med evalueringsplan. Skemaet er en oversigt over prøver, som kan anvendes på de forskellige klassetrin. De obligatoriske kommunale og nationale test, samt sprogvurderingen i børnehaveklassen står også i skemaet. Søndermarkskolen Bestyrelsen finder at det eksplicit bør anføres i læsepolitikken, i hvilket omfang der følger yderligere tests af eleverne med, og samspillet mellem disse og de allerede eksisterende obligatoriske tests. Der foreslås ikke yderligere test, hvilket vil fremgå af bilag 1. 1 Rettelse i bilag 1 som ovenfor.
Skolen ved Søerne Generelt er udkastet i fin overensstemmelse med skolens lokale læsepolitik. Mål nr. 5 vil dog være vanskeligt at nå, da SFO-pædagogerne ikke har den nødvendige specialviden. At pædagoger skal støtte eleverne i Tidlig Læsehjælp er tænkt som den hjælp forældre kan give deres børn. Skolen ved Søerne Skolen ved Søerne Det vil ikke være muligt at allokere ressourcer til den én til én støtte, som Tidlig læsehjælp kræver. Skolebestyrelsen gør opmærksom på, at der ikke pt. foregår overlevering af de sprogvurderinger, der foretages i børnehaverne, hvilket vil kræve samtykke fra forældrene. Derfor står der også på side 3 at indsatsen TLH kan foregå på klasseniveau Tilføjelse side 3 under rubrikken Indsatser for at nå målene : (Overlevering af viden om de 5- åriges sprogvurdering kræver forældrenes samtykke) Skolen på la Cours Vej Generelt er skolebestyrelsen positiv overfor dette fortrinsvis gennemarbejdede forslag som bestyrelsen mener, udviser et kvalitetsniveau som lever op til kommunens generelle målsatsning om kvalitet indenfor skolevæsenet. Skolen på la Cours Vej Der mangler i dokumentet et strategi for hvordan man håndterer elever med læsevanskeligheder. Selvom nogle af disse elever vil høre til under specialundervisningsområdet, vil flere og flere elever, som på grund af den større indsats på inklusion, blive udsluset til almene klasser. Bestyrelsen mener at disse elever stiller særlige krav til undervisning, og at der derfor burde udarbejdes en strategi for, hvordan man sikrer, at både elever med læsevanskeligheder samt elever uden læseproblemer tilgodeses. Der kan eventuelt henvises til andre kommunale dokumenter for at opfylde noget af denne anbefaling. Læsepolitikken omfatter alle elever i folkeskolen. Det har ikke været hensigten at beskrive indsats for særlige elevgrupper. Læsepolitikken giver retning og anbefalinger som skolerne kan lade sig inspirere af for at nå målene for læsning. Den enkelte skole skal i sin lokale handleplan sørge for at tage hensyn til alle elevgrupper og typer. Skolen på la Cours Vej Der mangler klare kriterier i forslaget for vurdering om hvordan målene i læsepolitikken opnås. Det er i og for sig i orden at forslå brug af standardiserede Forvaltningen står til rådighed ved evaluering af klassers og elevers læseresultater og dermed i fht. tolkning og anvendelse af resultaterne. 2
tests for evaluering, eller som indikatorer, men der skal sikres at resultaterne evalueres på en saglig og korrekt måde. Det vil sige, at der på en meningsfuld og videnskabelige anerkendt facon behandles resultaterne fra de forskellige indikatorer ud fra en statistisk relevant måde, som tager hensyn til alle relevante parametre, og derfor kan derefter danne grundlag for effektmåling. Dette sker i samspil med skolernes ledelser og læsevejledere. Tre Falke Skolen Generelt har analyserne af strategiske (og politiske) indsatser indenfor undervisningsområdet været temmelig mangelfulde eller ikke eksisterende (Se vedlagt bilag fra dagspressen angående Rigsrevisionens kritik af Undervisningsministeriets milliard indsats indenfor 95 pct. mål for ungdomsuddannelse.). Bestyrelsen opfordrer derfor på det kraftigste at Læsepolitikken tilføjes klare og velfunderet kriterier for effektmåling. Finder, at dokumentet er velgennemarbejdet og i god tråd med det arbejde, der allerede foregår på skolerne. Læsepolitikken tager udgangspunkt i læseforskning der peger på god læseundervisning. Effektmålene er derfor baseret herpå o anvender eksisterende måleredskaber (test) som indikatorer. Det er i høj grad op til skolerne, hvordan de vil arbejde med dette i praksis og udvikle evt. egne mere specifikke mål. Skolebestyrelsen finder det meget positivt, at der er opsat ambitiøse læsemål og at der er udarbejdet handleog evalueringsplaner, som skolerne umiddelbart kan anvende i den daglige læseundervisning. Bestyrelsen forstår ikke helt, at skolen skal lave egne handleplaner, når bestyrelsen i foråret 2011 blev præsenteret for skolens egen læsepolitik. Det var et krav i fokusaftalen, at skolen udarbejdede sin egen læsepolitik inden sommeren 2011. Med de krav, der tegner sig i den kommunale læsepolitik, bør man ikke Læsepolitikken er retningsgivende og tænkt som en støtte til skolerne. Det har været hensigten at give skolerne så stort råderum som muligt. Forvaltningen beklager at læsepolitikken udkom senere end oprindeligt planlagt. Bilag 2, model for skolens handleplan, er tænkt som inspiration for skolerne. 3
stille krav til skolerne om først at udforme en læsepolitik, før den kommunale læsepolitik er udformet. Det er uklart for bestyrelsen, om skolens læsepolitik er gældende i den kommende periode, eller om den skal tilrettes den anviste skabelon. Strategien er, efter vedtagelse, bindende for alle skoler, og lokale læsepolitikker og handleplaner skal afspejle dette. I læsepolitikken er omtalt, at SFO erne skal understøtte tidlig læsehjælp. Det er bestyrelsens opfattelse, at disse kompetencer ikke er til stede i SFO en. Det vil kræve en større videreuddannelse af SFO personalet. Samtidig mener bestyrelsen, at tidlig læsehjælp er et mellemværende mellem skole og forældre, hvis det skal have den ønskede effekt. Pædagogernes støtte til elever der modtager TLH kræver ingen særlig uddannelse, men samarbejde med TLH-læreren. Da en væsentlig del af TLH er afhængig af en øvedel hjemme, kan det for nogle elever være nødvendigt at få denne støtte i SFO/lektiecafeen. Som det fremgår af læsepolitikken har 5% ikke knækket koden for læsning efter 1. klasse. Derfor kan det undre, at man ikke tidligere fokuserer på læseforståelse og læsning i alle fag, frem for at det først er et mål fra 4. klasse. Dette bør bringes tidligere ind i læseundervisningen. Der står i læsepolitikken, at læseresultaterne skal forbedres i udskoling og på mellemtrin, men der står ikke noget om, hvordan det konkret skal gøres, andet end at der skal være fokus på læsning i alle fag samt før-, under- og efterlæsning. Der er mere systematik over for indsatsen i indskolingen. Forvaltningen er enig i at læseforståelse og læsning i alle fag skal være et mål før 4.klasse, hvilket tilføjes læsepolitikken På trods af mange års indsats er implementeringen af faglig læsning stadig en udfordring for skolerne. Forvaltningen forventer, på baggrund af eksisterende viden, at arbejdet med faglig læsning er en væsentlig faktor i elevernes videnstilegnelse. Tilføjelse side 6, pkt.3.3 Indskoling 0.-3.klasse. Arbejdet med læseforståelse, genrekendskab og læsning i alle fag foregår i indskolingen. Tilføjelse af punkt, dot, side 7,pkt 3.3.4.: Ideer til skolens arbejde med læsning i indskolingen: at skolerne overvejer hvordan arbejdet med læseforståelse, genrekendskab og læsning i alle fag kan foregå. Skolen finder, at de læsetest, som anvendes, er forældede. De måler reelt De obligatoriske, kommunale test har alle en landsnorm. De er udarbejdet af 4
ikke det, som eleverne undervises i. Man bør indføre nyere test, hvor det er muligt, og ikke lade økonomiske betragtninger styre indkøbet af test. Der er meget fokus på faglig læsning på mellemtrinnet og udskolingen, men bestyrelsen savner, at der også står noget om at læse skønlitterære tekster Når man ved, hvilken betydning skrivningen har for læsningen, mener bestyrelsen, at det er vigtigt, at det bliver fremhævet tydeligere og udspecificeret. Skolebestyrelsen hilser læsepolitikken velkommen, idet bestyrelsen mener, den er et skridt på vejen til generelle forbedringer på dette væsentlige område. Bestyrelsen finder dog, at politikken er "mere af det samme"; en gentagelse af den indsats, der allerede er i gang på skolen. Bestyrelsen finder, at politikken ikke er tilstrækkelig til at øge alle elevers læsekompetencer. Dansk Psykologisk Forlag efter gældende videnskabeligt anerkendte krav. De anvendte prøver diskuteres i faglige kredse og der er enighed om at andre evalueringsformer er ønskelige. Andre kommuner anvender de samme prøver som Frederiksberg, hvilket giver mulighed for at sammenligne med andre kommuner. Indtil der evt. er udviklet andre prøver som er generelt accepterede og anvendte anbefales det at holde fast i de eksisterende. Forvaltningen finder at dette er velbeskrevet i Fælles Mål for dansk Forvaltningen er enig i, at der ved fremtidige revisioner af læsepolitikken også bør sættes stor fokus på skrivning. Mål herom er dog til en vis grad allerede angivet i fælles mål. En udvidelse på dette område vil kræve en meget stor indsats og vil derfor i givet fald forsinke vedtagelsen af strategien yderligere. Forvaltningen mener at faglig læsning stadig er i en implementeringsfase, derfor det store fokus. Derfor nævnes også skolernes udfordringen med at skabe læselyst og læseglæde. Den enkelte skoles lokale læsepolitik/handleplan giver mulighed for at udvide indsatserne på de ønskede områder. Bestyrelsen konstaterer at der i de ældre klasser er en tendens til at eleverne holde op med at læse af sig selv selv om de 5
behersker teknikken. Politikken forholder sig primært til det læse-tekniske. Læsning som fx kulturformidler og dannelsesmedie vil også være relevant. Dette fremgår af Fælles Mål for danskfaget. Der bør undersøges hvordan forhold ud over det egentlige læsetekniske kan afdække årsagerne til manglende læsefærdigheder. Fx socio-økonomiske, kulturelle, familiemæssige, elevernes medieforbrug etc. Frederiksberg Kommune bør i sit arbejde med en styrkning af læsekompetencer også se på, hvorledes en indsats på disse andre områder kan bakke læsepolitikken op. Der er belæg for, at socio-økonomiske baggrundsvariable har betydning for børns indlæring. Men det er ikke forhold skolen og undervisningen konkret kan ændre på. Opgaven er derfor at understøtte opfyldelsen af den enkelte elevs potentiale uanset baggrund. Det er dette strategien handler om, og evt. øvrige indsatser ligger udenfor strategiens område. Læsepolitikken bør også målrettes i forhold til "de nye" medier. Dette kræver naturligvis også en kompetenceudvikling af lærere og pædagogisk personale, som kommunen skal være villig til at understøtte ressourcemæssigt/økonomisk, og vedholdende fokus og reaktion på, hvad der er på vej, også når det gælder teknik/medier. Bestyrelsen finder, at pædagogernes virke i lektiecafeen primært er som lektiehjælper på niveau som forældre. Dette ligger uden for læsepolitikken og håndteres indenfor rammerne af den vedtagne strategi for skole-it. Det er forvaltningen enig i. Bestyrelsen mener, at læsepolitikken bør rette opmærksomheden på, at forældrene har en betydende rolle i barnets læseudvikling. Politikken kunne med fordel indeholde elementer, der understøtter forældrenes mulighed for at udfylde denne rolle. Det er op til den enkelte skole at udarbejde en plan for forældresamarbejdet. Strategien omhandler alene de indsatser som skolerne gør i selve undervisningen. På baggrund af de politiske drøftelser om forældreinddragelse er der dog 6
Ny Hollænderskolen Skolebestyrelsen ser gerne at der i læsepolitikken også er bud på hvordan elevernes læselyst kan højnes Overordnet finder skolebestyrelsen målene i den udarbejdede læsepolitik relevante og i overensstemmelse med det arbejder, der allerede foregår med læsning på Ny Hollænderskolen. planlagt at lave klarere udmeldinger om forventningerne til forældreindsats på forskellige klassetrin. Læselysten øges bl.a. ved at elevernes læseforståelse øges. Dette kan gøres ved et undervise i strategier og metoder der understøtter elevernes læseforståelse. Ny Hollænderskolen Skolen ved Bülowsvej Bestyrelsen anbefaler, at afsnittet om SFO ens rolle i forhold til understøtning af læsepolitikken ændres. Det er ikke rimeligt, at SFO erne tildeles en speciel rolle i forhold til elever der modtager Tidlig Læsehjælp. Denne hjælp bør gives i skolernes lektiecafeer, hvor disse elever vil kunne få faglig kvalificeret hjælp. Foreslår, at formuleringen: At gruppen af sikre og hurtige læsere øges (i afsnittet Formål og mål for en kommunal læsepolitik/indikatorer) At pædagoger skal støtte eleverne i Tidlig Læsehjælp er tænkt som den hjælp forældre kan give deres børn. Pædagogernes støtte til elever der modtager Tidlig Læsehjælp kræver ingen særlig uddannelse, men samarbejde med TLH-læreren. Da en væsentlig del af TLH er afhængig af en øvedel hjemme, kan det for nogle være nødvendigt at få den støtte i lektiecafeen Helt enig, da der skal være overensstemmelse i teksten. Ændring på side 3 i afsnittet Formål og mål for en kommunal læsepolitik Fra: At gruppen af sikre og hurtige læsere øges Ændres til: At gruppen af sikre og hurtige læsere fastholdes eller forbedres til: At gruppen af sikre og hurtige læsere fastholdes eller forbedres. Skolen ved Bülowsvej Bestyrelsen foreslår, at der indføres følgende formulering vedr. SFO: At der fra kommunal side iværksættes understøttende tiltag i SFO i form af kompetenceudvikling indenfor læsning. Dette område er ikke en del af læsepolitikken men derimod af kompetenceudviklingsplanerne. Punktet er ikke prioriteret i den nyligt vedtagne kompetenceudviklingsstrategi, men ansvaret for faglig kompetenceudvikling påhviler de enkelte skoler og finansieres af det 7
Skolen ved Nordens Plads Ingen bemærkninger lokale budget hertil. Forventeligt idet strategien er målrettet almenundervisningen. Lindevangskolen Bestyrelsen er enige i de overordnede linjer i læsepolitikken, herunder behovet for at forbedre elevernes læsefærdigheder på mellemtrin og i udskoling. Lindevangskolen Lindevangskolen Bestyrelsen finder det problematisk, at man ønsker dele af undervisningen gennemført i SFO en, idet bestyrelsen er af den holdning, at lektiecafé og tidlig læsehjælp bør varetages af lærerfagligt uddannet personale. Derudover ønsker bestyrelsen at gøre opmærksom på, at en øget fokus på tidlig læsehjælp kræver øgede ressourcer. I tilfælde af ekstraordinært mange elever med behov for tidlig læsehjælp på en årgang, vil skolen på nuværende tidspunkt ikke kunne imødekomme kravet om tidlig læsehjælp til alle disse elever. At pædagoger skal støtte eleverne i Tidlig Læsehjælp er tænkt som den hjælp forældre kan give deres børn. Pædagogernes støtte til elever der modtager Tidlig Læsehjælp kræver ingen særlig uddannelse, men samarbejde med TLH-læreren. Da en væsentlig del af TLH er afhængig af en øvedel hjemme, kan det for nogle være nødvendigt at få den støtte i lektiecafeen Metoderne i TLH kan overføres til hele klassen, hvilket fremgår i læsepolitikken side3. Forvaltningens rettelse På side 7 nederst pkt.3.4. mellemtrin 4.-6. klasse: at alle boglige fag inddrages i læseundervisningen ændres til: alle fags tekster inddrages i læseundervisningen. 8