FLIPPED LEARNING I EKSTERNE LÆRINGSMILJØER

Relaterede dokumenter
FLIP Experimentarium En caseundersøgelse af opstillingen Hvor hot er du?

Hvor hot er du? Se dit kredsløb udefra

HVOR HOT ER DU? Under huden FØR BESØGET. 1. Hvor på din krop tror du, at huden er koldest? På næsen. På brystet. På panden.

HVOR HOT ER DU? klasse Biologi Varighed ca. 7 lektioner (ca. en 1 time under besøget)

Københavns Professionshøjskole

Naturama. Moderne naturhistorisk museum besøgende i 2010, jævnt stigende siden åbning i 2005 (55.000) 50% af besøgende er under 18 år

HJERTE-LUNGE VÆRKSTED

Ekstrem varme: Arabisk oryx, struds og ørkenfirben*, dværghugorm* og ørkenbille*

Lærervejledning til Led efter led

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Termografi. Tag temperaturen på energiforbruget

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

Science og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis. Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU

Kompetencemål for Geografi

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

klasse Biologi Varighed ca. 7 lektioner (ca. en 1 1/2 time under besøget)

Fremtidens Undervisnings facilitet

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kompetencemål for Natur/teknologi

DET FARVELØSE RUM klasse Fysik/kemi Varighed ca. 5 lektioner, ca. 1 time under besøget

Vejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler

Videre med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag

UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE

Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen

Brug af data på erhvervsuddannelserne. Ved Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut, temadag 9. april 2019

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Materialer Læringsmål Lærerroller, arbejdsformer og organisering. Robinsonade som genre. Kendskab til interaktion i Minecraft via Den mystiske ø

MULTIMODAL REPRÆSENTATIONER I EN NATURFAGLIG KULTUR

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Fra ko til karton. et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Kuglebanen - et hav af varer - lærervejledning

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

GØR DET SELV -GUIDE til kvalitative brugerundersøgelser i museer I GÆSTERNES STED. To metoder To personer To dage

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Kompetencemål for Fysik/kemi

7.-9. klasse Fysik/kemi Varighed ca. 5 lektioner, ca. 1 time under besøget

5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Interview med anæstesilæge Inge De Haas Dato: 4. November 2011

Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Grundlæggende egenskaber for vand og fedt

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Nyt om naturfag (UVM)

Rod i historien Lærervejledning

Årsplan i natur/teknologi i 5-6. Klasse 2018/2019

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Guide til elevnøgler

LYS OG FARVER. lyslabyrinten FØR BESØGET HVEM HAR RET? 1. Hvad taler for, at alle farver blandet giver hvid?

Science og digital læring Indsatsområde

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Kompetencemål for Biologi

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Animationer af naturens fænomener

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik.

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Naturfag. Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE

Velkommen hjem i Minecraft

Mini guides til eksamen

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober juni Journal nr. :

Portfolio. Fremstilling af den bedste hjemmelavede tykmælk. 1 Hypotesedannelse. Lav jeres hypotese Præsentation af hypotese

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Lærervejledning Træk et ton - Havnen

Godkendelse af praktikmodulet Niveau 1, 2 og 3

NÅR SKOLEHVERDAGEN BLIVER DIGITAL

TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

Læring udfordrer museets magtposition. Nye tilgange til viden og læring baseret på flerstemmighed, diversitet og processer

Fuglefoderstationer. et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD

Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR INDSKOLING SPECIALKLASSER

Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut

APPROACHING INCLUSION

Avnø udeskole og science

Vejledning til forløbet: Hvad er chancen?

Systemer, portaler og platforme mellem styring og frihed

MÅL FOR ELEVERS LÆRING

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum

Læreruddannelsen Godkendelse af praktikmodulet Niveau 1, 2 og 3

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme

Lær Dhakas børn at kende. - et forløb om børns levevilkår i Bangladeshs hovedstad Dhaka

Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

På kant med EU. Det forgyldte landbrug - lærervejledning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

TRÆK ET TON HAVNEN LÆRERVEJLEDNING klasse Fysik/kemi Varighed ca. 5 lektioner

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/ / Generelt:

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Lav jeres egne samtalekort

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb

Transkript:

FLIPPED LEARNING I EKSTERNE LÆRINGSMILJØER - En caseundersøgelse fra Experimentarium Henrik Levinsen, Mette Fredslund Andersen

Baggrund Med folkeskolereformen fra 2013 blev der åbnet op for at styrke skolens samarbejde med det omgivende samfund gennem åben skole 1 Endnu findes et stort uudnyttet potentiale ift. at inddrage eksterne læringsmiljøer som fx museer og science-centre (EVA 2018) Nødvendigt både at disse læringsmiljøer kvalificerer deres undervisningstilbud, og at skolen inddrager tilbuddene mere i undervisningen 1) Lovgrundlaget for åben skole: LBK nr. 989 af 23.8.2017 2

Digital understøttelse 3

Status Tilbud skal sikre: optimalt fagligt udbytte for eleverne, samtidig med at museet stiller digitale ressourcer til rådighed, der kan kvalificere besøget før og efter, og som understøtter digitale og analoge aktiviteter før, under og efter (Levinsen & Ørngreen, 2011, s. 75). Behov for en dybere forståelse af, hvad der sker i praksis, når digitale teknologier interagerer med eksisterende teknologi, eks. udstillinger (Falk & Dierking, 2008, ref. i Svabo, 2010, s. 79). 4

FLIP-model for undervisningsforløb FØR (KLASSEN) UNDER (EXPERIMEN- TARIUM) EFTER (KLASSEN) Elever arbejder med film og spørgeskema Lærer understøtter processen Elever arbejder med undersøgelse og spørgeskema Lærer organiserer, igangsætter og understøtter Elever efterbehandler via spørgeskema Lærer understøtter processen 5

Hvor hot er du? 6

Læringsmål Eleven kan Forklare temperaturreguleringen i kroppen Formulere spørgsmål relateret til hudtemperatur og undersøge det ved brug af et varmefølsomt kamera og konkludere på baggrund af egne data Diskutere medicinsk termografi som forebyggelsesmetode 7

Hvor hot er du? Før Under Efter Video og spørgeskema Arbejdet munder ud i design af konkrete undersøgelser Afprøvning af undersøgelser Fotos og beskrivelser indføres som resultater i spørgeskema Efterbehandling af resultater med afsæt i spørgeskema Læsning og diskussion af artikel om medicinsk termografi som perspektivering 8

Video 9

Spørgeskema 10

Eksempel på et undersøgelsesdesign 11

Eksempel på foto 12

Forskningsspørgsmål Hvordan medierer FLIP-forløb interaktioner mellem elev og udstilling, når formålet er at skabe sammenhæng mellem naturfagsundervisningen og skolebesøg på Experimentarium? Ø Hvilke interaktioner ses mellem aktører og FLIP-materialet? Ø Hvordan påvirker interaktionerne elevernes besøgsmodus? Ø Hvilken indflydelse har FLIP på sammenhængen mellem skole og Experimentarium? 13

Aktør-netværksteori Fokus på at forstå hvordan artefakter interagerer med mennesker og i samspil medierer bestemte sociale praksisser (Latour, 2005). Centrale begreber: Script (drejebog) Mediering Translation (oversættelse) 14

Besøgsmodus Hver teknologi/artefakt medierer og oversættes til en særlig besøgsmodus (Svabo, 2010): opgaveark mobiltelefoner udklædningsdragter 15

Etnografisk metode Observation af før-, under- og efterfasen hos en 7. klasse (og en 6. klasse) Observation af ikke-stilladseret brug af det varmefølsomme kamera på udstillingen Lydoptagelser af ¾ af elevgrupperne Videobriller, som udvalgte elever bærer på udstillingen Interview on location (under- og efterfasen) Analyse af elevprodukter (spørgeskema) 16

Hvor hot er du? 17

Resultater før-fasen Script og praksis korrelerer, dvs. den observerede praksis korresponderer med den formelle intention med materialet (videoernes script: se, hør og forstå) Når elever interagerer med video og spørgeskema oversættes det til naturfaglige diskurser og konkrete undersøgelsesdesigns Læreren oversættes til facilitator 18

Interaktioner oversættes til naturfaglige diskurser Spørgeskemaets script: At skabe undring, overvejelser og drøftelser Udarbejde og planlægge undersøgelser Beskrive i tekst Elev 1: Men vi kan også skrive det bagefter, men kroppen vil automatisk prøve at få hudtemperaturen til at komme i balance ved fx når du har det varmt at svede og få musklerne til at udvide sig, sådan der nemmere kan komme blod til at køle ned Elev 2: Men er det ikke kun temperaturen indeni den vil prøve at regulere. Hudtemperaturen er vel en effekt af, at kroppen prøver at regulere temperaturen indeni? 19

Interaktioner oversættes til undersøgelsesdesigns Elev 1: Elev 2: Elev 1: Elev 2: Elev 1: Lidt senere: Elev 1: 20 Hvis man bevæger sig meget i kulde, hvad sker der så? Men hvordan vil du undersøge det? Hvis man har et frysekammer så skal man løbe og dyrke motion derinde. Der er et lille problem, for vi har jo det varmefølsomme kamera, der bare står der. Hvordan vil du få et frysekammer derind? I don t know. Men det kunne da være meget spændende. Det er jo ikke sikkert, at vi kan undersøge det (kalder derefter på læreren) Altså der, hvor der står: Find mindst to ting at undersøge. Skal man så undersøge det, når vi kommer ud på Experimentarium?

Resultater under-fasen FLIP-materialet ændrer elevernes besøgsmodus: Almindeligt besøgende elever: Den opdagende strejfer Opstillingen med det varmefølsomme kamera fremhandles som et spejl Elever, der arbejder med FLIP-materialet: Den udforskende naturfagselev Opstillingen med det varmefølsomme kamera fremhandles som et laboratorium FLIP forhandles og udfordres undervejs Særligt når eleverne skal skrive resultater ind i spørgeskema 21

Resultater under-fasen (uden FLIP) Elever ved opstilling Nogle går forbi uden at registrere det varmefølsomme kamera Nogle stopper op foran skærmen, kigger lidt, genkender sig selv og går videre Nogle bevæger arme og ben, hopper lidt, vinker eller går frem og tilbage foran kameraet Ganske få læser teksten til det varmefølsomme kamera 22

Resultater under-fasen (med FLIP) Elever ved opstilling FLIP-scriptet er indskrevet i deres tænkning og handling med kameraet Tilbringer 5-30 minutter foran det varmefølsomme kamera Eleverne er klar over, hvordan det varmefølsomme kamera bruges De tester hypoteser og tager fotos af temperaturforskelle Størstedelen af eleverne anvender varmeskala 23

Forberedelsens betydning Elev 1: Elev 2: Elev 3: Elev 4: Jeg synes det virker ret fedt. Så er man forberedt. Meget mere forberedt i stedet for at man er lidt forvirret og ved ikke hvad man skal Det er ligesom man blev guidet Det var rigtig god forberedelse til at komme ind og vide hvad man skulle lave Sådan så man vidste hvad man rent faktisk lavede 24

Den institutionelles indramnings betydning Interviewer: Synes I, at der er forskel på at udfylde spørgeskemaer på skolen og på Experimentarium? Elev 1: Altså måske lidt på Experimentarium. Man vil alligevel gerne prøve nogle af de andre ting, så det kom måske til at gå lidt hurtigt Elev 2: Ja, for der vil man ligesom godt bare have det overstået Elev 1: Men herhjemme havde man ligesom tid til det, så det var mere fokuseret 25

Resultater efter-fasen FLIP-materialet medierer en tydelig sammenhæng mellem besøget på Experimentarium og efterbehandlingen på skolen Intentioner i script og praksis er i modstrid: FLIP-materialets efter-del følges slavisk som en drejebog, men intentionen i FLIP-materialets efterdel er, at materialet skal redidaktiseres og dialogen skal have fylde Læreren oversættes i den observerede praksis til assistent 26

Elevkonklusioner pba. data fra Exp. Elev 1: Elev 2: Elev 3: Elev 1: Elev 3: Elev 1: Elev 2: Elev 1: Elev 2: Okay 3. Det var den med forskrækkelse. Blev man ikke en lille smule varmere? Jo Blev man ikke koldere? Du har billederne, ik? Er det ikke noget med, at man får mere adrenalin? Har du din telefon? Skal vi se, om billederne stadig er der? Du har ikke slettet dem, vel? Nej, de er der stadigvæk. (Finder billederne frem på telefonen) Man kan se det her. Vi har en video. Hun blev koldere. Hun var helt varm, og så blev hun koldere 27

Konklusion Elevernes interaktion med video og spørgeskema oversættes til naturfaglige diskurser og konkrete undersøgelser Den opdagende strejfer ændrer sig til at være en udforskende naturfagselev FLIP-materialet medierer en tydelig sammenhæng mellem skole og science center Lærerens interaktion med FLIP-materialet og eleverne tyder på at have betydning for elevernes udbytte 28

Fremtiden: videreudvikling af model Hvilke muligheder ser I ved brug af modellen i forhold til et eksternt læringsmiljø (i jeres lokalområde)? Hvilke faldgruber og udfordringer ser I for jer? 29

Tak Hasse Møller Anders V. Thomsen Thomas D. Andersen Kristian K. Foss Morten R. Philipps Experimentarium Pia Maria Lie m. fl. 30

Experimentarium