Fremskrivning af behovet for ingeniører og scienter i fremtiden

28. februar 2011 Rapport Fremskrivning af behovet for ingeniører og scienter i fremtiden Udarbejdet af DAMVAD A/S til Ingeniørforeningen IDA Side 1

Indhold 1 SAMMENFATNING... 3 2 INDLEDNING... 4 3 FREMSKRIVNINGSMODELLEN... 5 3.1 Udbudssiden... 5 3.2 Efterspørgselssiden... 7 3.3 Dynamikken i fremskrivningen... 8 4 UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF INGENIØRER OG SCIENTER... 9 5 UDVIKLINGEN I EFTERSPØRGSLEN EFTER INGENIØRER OG SCIENTER... 17 5.1 Den historiske efterspørgsel... 18 6 MISMATCH... 22 7 SCENARIER FOR EFFEKT AF OFFENTLIGE INVESTERINGER... 25 8 SCENARIER FOR EFFEKT AF LAVKONJUNKTUR OG ÆNDRET TILBAGETRÆKNINGSALDER... 34 9 BILAGSARKIV... 38 9.1 Bilag 1... 38 9.2 Bilag 2... 43 9.3 Bilag 3... 44 9.4 Bilag 4... 45 9.5 Bilag 5... 45 9.6 Bilag 6... 49 9.7 Bilag 7... 52 Side 2

1 Sammenfatning I denne rapport er der opbygget en model, som fremskriver udbuddet og efterspørgslen af ingeniører og scienter i fremtiden. Fremskrivningen er baseret på en mekanisk fremskrivning suppleret af scenarier og giver følgende hovedresultater: Stor mangel på ingeniører og scienter om få år Fremskrivningen viser, at der i 2020 vil mangle knap 30.000 personer, som er enten ingeniører og scienter. Efterspørgslen efter ingeniører og scienter vil vokse langt mere end udbuddet, som også vokser, og efterlader en meget stor mangel situation på tværs af brancher. Lige stor mangel på ingeniører og scienter Der vil i 2020 være en næsten ligelig fordeling af manglen på ingeniører og scienter. Der vil således mangle 13.574 ingeniører og 16.088 scienter. Udbuddet steg med 17 pct. og vil fortsætte med at stige Udbuddet af ingeniører og scienter steg fra 89.211 i 2001 til 104.476 i 2009. Denne stigning fortsætter i fremskrivningsperioden og der vil i 2020 være 112.744 ingeniører (71.700) og scienter(41.044) som udbyder deres arbejdskraft. Efterspørgslen efter ingeniører og scienter steg 19 pct. i perioden 2001-2009 Efterspørgslen efter ingeniører og scienter steg meget i perioden 2001-2009, men for ingeniørerne var det mest civilingeniørerne og Ph.d. erne, som blev mere efterspurgte med en stigning på 27 pct., mens efterspørgslen efter diplomingeniørerne og bachelorerne steg med 1,5 pct. Effekt af offentlige investeringer Offentlige investeringer har en mærkbar indflydelse på efterspørgslen efter ingeniører og scienter. Eksempelvis vil arbejdet med Femern Bælt forbindelsen øge efterspørgslen med mellem 600-800 ingeniører og scienter om året i flere af årene i anlægsperioden. En metrocityring vil øge efterspørgslen med mellem ca. 200-400 personer om året. Et nyt sygehus byggeri vil øge efterspørgslen med mellem 100-400 personer om året i perioden. Effekt af lavkonjunktur Der er i rapporten også foretaget beregninger på et scenarium, hvor væksten bliver lavere i fremtiden end den hidtil har været. Forudsætningerne er, at beskæftigelsen falder med 121.000 personer i perioden 2007-2010 og stiger med 64.000 fra 2010 til 2015. Den lavere beskæftigelse har også indflydelse på efterspørgslen efter ingeniører og scienter, som falder med knap 12.000 personer. Der er dog stadig et mismatch på knap 18.000 ingeniører og scienter i 2020, selv i en situation med lavere vækst. Side 3

2 Indledning Danmark står over for en massiv udfordring i forhold til at sikre et tilstrækkeligt og kvalificeret arbejdsudbud i fremtiden. Allerede nu begynder effekterne af en øget tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet at vise sig, og i de kommende år vil det igen blive vanskeligt at skaffe arbejdskraft i det hele taget og kvalificeret arbejdskraft i særdeleshed. En højt kvalificeret arbejdskraft er vital for at kunne klare sig i den internationale konkurrence og sikre vækst og velstand i fremtiden. Danmark har i de sidste 10 år haft en produktivitetsudvikling på under 1 pct. om året, hvilket er langt mindre, end de lande vi plejer at sammenligne og konkurrere med. Den sløve produktivitetsudvikling hænger blandt andet sammen med, at der ikke længere er en kompetencetilførsel til arbejdsmarkedet, der er ligeså positiv som tidligere. Der er simpelthen for få, som tager en videregående uddannelse. Flere analyser har vist, at der er en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og produktivitet - desto højere uddannelse en person har, desto højere vil bidraget være til både den individuelle produktivitetseffekt og til fælleseffekten. Ingeniører og scienter er nogle af de faggrupper, som, på tværs af brancher, har været mest eftertragtede. I årene 2006-2008 var det nærmest ikke til at finde en ledig ingeniør eller scient, til trods for at virksomhederne havde et stort behov for de kompetencer, som ingeniører og scienter repræsenterer. Denne situation kan forventes at opstå igen, idet efterspørgslen efter ingeniører stadig er stigende, mens udbuddet ikke stiger tilsvarende. Det er en alvorlig udfordring for virksomheder og Danmarks konkurrenceevne. I denne rapport foretages analyser af, hvor stort behovet for ingeniører og scienter bliver i forhold til udbuddet og under hvilke forudsætninger at mismatches kan ændres. Side 4

3 Fremskrivningsmodellen Der opstilles en model med en udbudsside og en efterspørgselsside. Udbudssiden omfatter dels tilgangen til uddannelsessystemet og dels arbejdsmarkedet samt tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. Efterspørgselssiden tager udgangspunkt i ingeniører og scienter, som er ansat i forskellige brancher, og udviklingen i både ingeniørernes og scienternes andel af beskæftigelsen i de enkelte brancher og i branchernes andel af den samlede beskæftigelse. Herunder beskrives de to sider af modellen i forhold til deres input og de variable som udgør input. 3.1 Udbudssiden Det relevante udbud af arbejdskraft er givet ved alle de personer, der har en uddannelse, som udstyrer arbejdskraften med tekniske eller naturvidenskabelige kompetencer. Ingeniørforeningen har, i denne forbindelse, leveret en oversigt, som indeholder tre hovedgrupper(se bilag 1. for detaljeret beskrivelse af grupperne): Diplomuddannelse og bacheloruddannelse Scienter Civilingeniør og Ph.d. Indenfor hver af disse hovedgrupper er der defineret et antal specifikke uddannelser, som alle er relevante for udbuddet af en arbejdskraft, som udgør en teknisk eller naturvidenskabelig kompetence. Udbuddet omfatter alle personer, som enten er i beskæftigelse eller er arbejdsløse, dvs. personer som udbyder deres arbejdskraft. Alle personer er klassificeret efter deres højeste og senest fuldførte uddannelse. Det betyder at en civilingeniør, som bliver Ph.d., bliver talt med som en ph.d. ligesom at en civilingeniør, som efter endt studie opnår en kandidatuddannelse i f.eks. økonomi, ikke vil tælle med som en person, der udbyder teknisk eller naturvidenskabelig arbejdskraft. Alle personer, som har en af disse uddannelser, er således relevante for udbuddet af ingeniører og scienter, dog vil enkelte ikke reelt udbyde deres arbejdskraft. Personer, som f.eks. har en bacheloruddannelse og er i gang med en kandidatuddannelse, antages ikke at udbyde deres arbejdskraft i mellemtiden. For personer som læser en Ph.d., er det vurderet, at de udbyder arbejdskraft på kandidatniveau i den tid, de er under uddannelse. Denne forskel er indarbejdet for at tage højde for, at Ph.d. uddannelsen er struktureret forskelligt fra de fleste andre uddannelser. Udbuddet er ikke konstant, men der er derimod en stor udskiftning i forhold til personer, som tilføres udbuddet og personer, som forsvinder fra udbuddet. I Side 5

forhold til tilgang til udbuddet er der medregnet tilgang fra uddannelsessystemet og tilgang fra udlandet. Tilgang fra uddannelsessystemet Tilgangen fra uddannelsessystemet er udregnet på baggrund af tre overordnede kriterier: Optag Gennemførselsprocent Gennemførselstid Et optag, via data fra den koordinerede tilmelding på en af de relevante uddannelser, tages som udgangspunkt for, hvad den fremtidige tilførsel til arbejdsmarkedet vil blive. Optaget justeres i forhold til gennemførselsprocenten, via. data fra undervisningsministeriet, for at undersøge, hvor mange der rent faktisk bliver færdige. Gennemførselstiden, via. data fra undervisningsministeriet, anvendes som indikator for, hvornår uddannelsen er gennemført og hvornår det relevante arbejdsudbud vil finde sted. For personer, som ikke gennemfører uddannelsen, antages det, at de falder fra uddannelsen i starten af uddannelsen. Dette medfører, at deres arbejdsudbud ikke vil blive påvirket af en afbrudt uddannelse. Der er, igennem optaget, indregnet det bidrag, der kan komme fra, at nogle personer udbyder f.eks. bachelorarbejdskraft i nogle år, inden de læser videre og får en civilingeniøruddannelse. For personer, som genindtræder i uddannelsessystemet, antages det, at de ikke udbyder arbejdskraft i perioden, men efter fuldført uddannelse vil udbyde deres højeste fuldførte uddannelse igen. Tilbagetrækning fra udbuddet Der er, i forhold til udbuddet, også fokuseret på tilbagetrækning fra arbejdsstyrken i forhold til folkepension, efterløn, førtidspension, død eller andre årsager til tilbagetrækning fra arbejdsstyrken. Personer, som har en relevant uddannelse, men som ikke længere udbyder deres arbejdskraft, regnes ikke med i udbuddet. Det betyder også, at alle beskæftigede, uanset om de er 30 år eller 80 år, vil blive talt med som én enheds arbejdsudbud uden hensyntagen til eventuelle forskelle i den arbejdstid, de rent faktisk udbyder. Det betyder med andre ord, at Danmarks Statistiks klassificering af socioøkonomisk status er eneste kriterium for at med eller fraregne personer med relevante uddannelser i arbejdsudbuddet i forhold til tilbagetrækning. En person som er ramt af søgeledighed, dvs. en ledighed som opstår i tiden mellem, at personen fratræder et job og tiltræder et nyt, vil i opgørelsen være ledig, og derfor indgå i arbejdsudbuddet men ikke i den efterspurgte arbejdskraft. Personer, som er under uddannelse, vil, som nævnt, ikke antages at udbyde deres arbejdskraft med undtagelse af Ph.d. studerende, som udbyder arbejdskraft på Side 6

kandidatniveau. Dermed bliver udbuddet defineret ved alle, som har en relevant uddannelse, og som rent faktisk udbyder deres arbejdskraft i henhold til deres socioøkonomiske klassifikation som selvstændig eller beskæftiget. Tilgang og bortfald i forhold til udlandet Modellen antager ikke, at Danmark er en lukket økonomi men derimod en økonomi, som interagerer med omkringliggende lande. Det betyder også, at der er personer, som rejser til og fra Danmark, der har en relevant uddannelse og derfor indgår i eller fjernes fra udbuddet. Personerne kan være både udlændinge og danskere, som f.eks. er rejst ud for at få en uddannelse og vender tilbage til Danmark. For de mange personer vil deres uddannelse og flyttemønstre blot indgå direkte i analysen. Udfordringen med udlændinge er, at deres uddannelser ikke nødvendigvis er sammenlignelige med danske uddannelser, og derfor vil de ikke kunne tillægges arbejdsudbuddet for ingeniører. Der er i stedet anvendt et estimat for uddannelsen, som er baseret på fordelingen hos udlændinge i befolkningen. Nettoindvandringen vil konkret blive opdelt i to grupper. Den første gruppe vil være de personer, som har tilknyttet uddannelsesoplysninger og derfor umiddelbart kan klassificeres i forhold til, om de er ingeniører eller ej, mens den anden gruppe har en uoplyst uddannelse. For disse personer har vi valgt den antagelse, at uddannelsesfordelingen vil være svarende til de udlændinge, som i forvejen er i Danmark. Det betyder, at andelen af indvandrere med en relevant uddannelse er ganget på nettoindvandringen. I selve fremskrivningen er det antaget, at status for det seneste år (2009) er gældende for den nettoindvandring, Danmark vil opleve i fremtiden. Det betyder med andre ord, at der i perioden 2010-2020 er antaget samme nettoindvandring af personer med tekniske og naturvidenskabelige kompetencer som i 2009. 3.2 Efterspørgselssiden Efterspørgslen efter ingeniører og scienter er givet ved den beskæftigelse, der er for personer med en teknisk og naturvidenskabelig uddannelse samt de ledige med tilsvarende uddannelse. Der er ikke skelnet mellem jobfunktioner, dvs. at det er uden betydning, om ingeniørerne udfører beregningsarbejde, eller om ingeniøren er topleder. Ved at antage at beskæftigelsen efter ingeniører er svarende til efterspørgslen, så antages det, at virksomhederne ikke har en uopfyldt efterspørgsel. Vi har i opgørelsen af beskæftigelsen alene fokuseret på, om personerne er beskæftiget og ikke på, hvor mange timer de er beskæftigede. Dermed skelnes ikke mellem deltidsansatte og fuldtidsansatte. Tilsvarende er der ikke lagt nogen kriterier ind for, hvor meget personer eventuelt gerne vil arbejde mere, og hvilket merudbud de derfor har. Side 7

I forhold til pendling over grænser, f.eks. pendlingen på tværs af den dansk-tyske grænse og over Øresund, er der kun indhentet data fra Danmarks Statistik. Det betyder at en person som f.eks. har en bopæl i Malmø og arbejder i Danmark ikke vil tælle med i beregningerne, da de alene vedrører personer med bopæl i Danmark. Omvendt vil en person som bor i København og arbejder i Malmø tælle med i udbuddet, såfremt personen har en relevant uddannelse. Tilgang og frafald fra beskæftigelse er i høj grad knyttet til konjunkturer, og til om folk vælger at videreuddanne sig. Konjunkturerne følges via beskæftigelsen, mens uddannelsesdynamikken følges gennem udbudssiden. 3.3 Dynamikken i fremskrivningen Analysen af behovet for ingeniører i fremtiden er lavet med baggrund i en fremskrivning af den historiske udvikling for udbud og efterspørgsel. I henhold til udbuddet antages det, at optaget i fremtiden vil være samme andel af en ungdomsårgang, som det var af ungdomsårgangen i år 2009, der er det seneste tilgængelige år. Optaget på en uddannelse bliver sammenholdt med gennemførselsprocenten for at se, hvor mange der opnår en relevant uddannelse. Af de, som opnår en uddannelse, vil der være nogle, der læser videre, og nogle der udbyder deres arbejdskraft. Denne andel er beregnet for det seneste år og anvendt som fordelingsnøgle i alle årene i fremskrivningen. I den anden ende af aldersskalaen findes tilbagetrækning, og den indregnes også efter den historiske tendens. På denne måde skabes et dynamisk system i forhold til inputtet fra uddannelsessystemet og afgangen fra arbejdsudbuddet. I henhold til efterspørgslen antages det, at ingeniørernes andel af de beskæftigede indenfor de enkelte brancher vil følge den gennemsnitlige årlige vækstrate for perioden. Tilsvarende vil branchernes andel af den samlede beskæftigelse følge den gennemsnitlige årlige vækstrate. På denne måde fastholdes både ingeniørernes udvikling og branchernes generelle udvikling. Det er med andre ord den strukturelle tendens, som antages at fortsætte. Der er i fremskrivningen ikke lagt nogen betingelser ind omkring den generelle beskæftigelsesudvikling. Det skal understreges, at der er tale om en mekanisk fremskrivning af historiske tendenser. Tolkningen af resultaterne skal derfor også behandles herefter. Der er ikke tale om en prognose men alene en vurdering af, hvad der vil ske, såfremt udviklingen i udbud og efterspørgsel fortsætter. Side 8

4 Udviklingen i udbuddet af ingeniører og scienter Som nævnt udgøres udbuddet af ingeniører og scienter af personer, som har opnået en ingeniørmæssig uddannelse, og som udbyder deres arbejdskraft. Udbuddet er under forandring som konsekvens af personer, som trækker sig tilbage fra arbejdsstyrken ved f.eks. at gå på pension og ved antallet af personer, som opnår en relevant uddannelse. I figuren herunder ses antallet af ingeniører i arbejdsstyrken fra 2001-2009. Det fremgår at niveauet for diplomingeniører og bachelorer er stabilt, mens der er en vækst i forhold til civilingeniører, ph.d.er og scienter. Tabel 4.1 Udbuddet af personer med teknisk og naturvidenskabelige kompetencer 2001-2009 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Diplom 44.809 45.344 45.474 45.576 45.692 45.685 45.621 45.672 44.854 ingeniører og bachelorer Civilingeniører 21.513 22.053 22.521 23.183 23.957 24.644 25.527 26.506 27.094 og Ph.d. Scienter 22.889 23.972 24.901 26.198 27.554 28.766 30.235 31.863 32.528 I alt 89.211 91.369 92.896 94.957 97.203 99.095 101.383 104.041 104.476 Note: Bachelorer er slået sammen med diplomingeniører fordi der er få i populationen. I 2009 var der blot 71 personer, som havde en bacheloruddannelse og som udbød arbejdskraft i henhold til definitionen af udbud i denne rapport. Nyuddannede Udbuddet af ingeniører og scienter vil, som tidligere angivet, være påvirket af det antal personer, der gennemfører en relevant ingeniørmæssig uddannelse. I figuren herunder vises tilgangen til udbuddet af ingeniører og scienter fra uddannelsessystemet. Der er i denne beregning taget højde for, at en del af de personer som gennemfører f.eks. en bacheloruddannelse bagefter bliver optaget på en civilingeniør uddannelse. Figuren viser, at der vil være en generel tilgang af nyuddannede på alle typer af ingeniørmæssige kompetencer. Side 9

Figur 4.1: Tilgang af nyuddannede Tilgang af nyuddannede med tekniske og naturvidenskabelige kompetencer Antal 4.500 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 Ingeniør -Diplom og Bachelorer Ingeniør - Civil og Ph.d. Ingeniør - Alle trin Scienter -Alle trin 1.500 1.000 I alt 500-2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 I nedenstående figur er der vist et eksempel på hvordan data kombineres fra at have et optag til at have et arbejdsudbud af en bestemt type på et bestemt tidspunkt. Der er taget udgangspunkt i optag indenfor studieområdet bygning og anlæg. Tabellen læses og forstås på følgende måde: i 2009 bliver der optaget 473 personer på diplom eller bacheloruddannelse indenfor området. De optagne har en gennemsnitsalder på godt 24 år. Den gennemsnitlige studietid er 4 år og 388 (82 pct.) af de optagne vil fuldføre uddannelsen i 2013 og vil til den tid være i gennemsnit 28 år. 64 pct. af disse vil udbyde arbejdskraft efterfølgende mens resten vil læse videre. Det er det samme princip for de optagne på civilingeniør studiet med den undtagelse at 100 pct. vil udbyde deres arbejdskraft efter endt studie enten som civilingeniør(fuldført studie) eller som bachelor (ikke fuldført). Tilsvarende er ph.d.erne også karakteriseret ved et arbejdsudbud på 100 pct. og den eneste forskel er at de også udbyder civilingeniør arbejdskraft under studietiden. Tabel 4.2 Beregningseksempel på vejen gennem uddannelsessystemet Bygning og anlæg Diplom og bachelorer Civilingeniør Ph.d. Påbegyndelse af uddannelse 2009 2009 2009 Optag 473 124 59 Gennemsnit alder 24,43 24,7 30 Studietid (år) 4 2 4 Fuldførselsprocent 82 85 92 Afslutningsår 2.013 2.011 2.013 Antal fuldførte 388 105 54 Gennemsnitalder 28 27 34 Andel som udbyder arbejdskraft 64 100 100 efterfølgende Antal som udbyder arbejdskraft 249 105 54 efterfølgende Side 10

Tabellen herunder viser tilgangen i forhold til de enkelte hovedgrupper for de enkelte år. Det fremgår at antallet af nyuddannede diplom og bacheloruddannede næsten vil fordobles, og at den samlede stigning i år 2020 i forhold til 2010 er på 765 personer. Tabel: 4.3. Tilgangen af nyuddannede ingeniører og scienter Ingeniør - Diplom og Bachelorer Ingeniør - Civil og Ph.d. Ingeniør - Alle trin Scienter - Alle trin 2010 572 1166 1738 1644 3382 2011 617 1168 1785 1668 3453 2012 724 1197 1921 1631 3552 2013 809 1224 2033 1639 3672 2014 810 1247 2057 1606 3663 2015 832 1274 2106 1635 3741 2016 847 1304 2151 1691 3842 2017 869 1347 2216 1733 3949 2018 899 1380 2279 1746 4025 2019 923 1410 2333 1817 4150 2020 940 1434 2374 1873 4247 Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra KOT I alt Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken I figuren herunder er tilbagetrækningsprocenten vist som en figur, hvor fokus er på erhvervsfrekvensen dvs. de personer med en teknisk eller naturvidenskabelig kompetence, som enten er i beskæftigelse eller er arbejdsløse. Beregningen er foretaget kumulativt for personerne. Det fremgår tydeligt, at tilbagetrækningen tager til omkring de 60 år for ingeniørerne og aftager jævnt frem mod starten af 70erne. Kurven er stoppet ved 81 år, da der her er meget få, som stadig udbyder deres arbejdskraft. Der er i forbindelse med beregningerne ikke fundet behov for at opdele i henhold til hovedgrupperne, da der ikke er store forskelle iblandt grupperne. Derfor er det valgt at øge sikkerheden i opgørelsen ved at lave den kumulativt. Det er også valgt at lave beregningen på tværs af perioden 2001-2009. I forhold til figuren skal det understreges, at der ikke er fokus på omfanget af fuldtidsbeskæftigede men alene udbuddet målt i personer. Figuren skal forstås på den måde, at i aldersgruppen 30-58 er det mere end 90 pct. af de med relevante uddannelser som har et arbejdsudbud (beskæftigede eller ledige). Denne andel falder til ca. 20 pct. i 70 års alderen. Der er med andre ord 20 pct. af personerne med en relevant uddannelse, som stadig udbyder deres arbejdskraft i en alder af 70 år. Personer under 30 år er ikke med i opgørelsen da deres erhvervsfrekvens er styret af deres uddannelsesmønster. En person under Side 11

uddannelse vil have en erhvervsfrekvens på nul, men det vil ikke være på grund af tilbagetrækning og er derfor udeladt fra nedenstående graf, men inkluderet i beregningerne. Figur 4.2 Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 30 32 34 36 38 40 42 44 46 48 50 52 54 56 58 60 62 64 66 68 70 72 74 76 78 80 Vandringer I figuren herunder ses den beregnede nettoudvandringen af ingeniører i perioden 2010-2020. Den er fremskrevet på baggrund af de vandringsmønstre, der har kunnet observeres i 2009. Vandringsmønstrene er beregnet i henhold til den metode, som er angivet i afsnit 2. I tabellen herunder er det vist hvordan indvandringen og udvandringen konkret udregnes. Det er værd at bemærke, at der for et stort antal indvandrere (10.502) og udvandrere (8.290) ikke er oplyst en uddannelse. For disse personer er det antaget at andelen af ingeniører i blandt disse er den samme som blandt alle indvandrere, som udgør langt hovedparten af de med uoplyst uddannelse, i Danmark dvs. 4,5 pct.. På denne måde udregnes et antal ingeniører på baggrund af alle ind og udvandrere med uoplyst uddannelse. Side 12

Tabel 4.4. Nettoudvandring af tekniske og naturvidenskabelige kompetencer Vandringer 2009 Indvandring af personer med teknisk eller naturvidenskabelig kompetence 100 Indvandring af personer med uoplyst uddannelse 10.502 Udvandring af personer med teknisk eller naturvidenskabelig kompetence 973 Udvandring af personer med uoplyst uddannelse 8.290 Andel indvandrere med teknisk eller naturvidenskabelig kompetence 0,045 Beregnet antal tekniske og naturvidenskabelige kompetencer for indvandrere Beregnet antal tekniske og naturvidenskabelige kompetencer for udvandrere Samlet udvandring Samlet indvandring Nettoudvandring Udregningen af vandringer ikke opdelt på de fire uddannelsesgrupper. I stedet er vandringerne lagt på som en faktor dvs. som en konstant andel af de uddannede. Derfor vil antallet der udvandrer ikke være konstant, men andelen vil være konstant. 472,8 373,2 1.346,2 Figuren herunder viser, at der generelt er flere ingeniører, der vil forlade landet pr. år i 2020 sammenlignet med 2010. Der er tale om ca.50 ingeniører ekstra, så betydningen af udvandringen er ikke noget, der dramatisk rykker ved fremskrivningen. Dog kan man bide mærke i, at det stabile niveau, på lige godt 800 ingeniører og scienter, som flytter ud, vil have en betydning. 572,8 773,4 Figur 3.4 Udvandring af teknisk og naturvidenskabelige kompetencer Nettoudvandring af personer med tekniske og naturvidenskabelige kompetencer, 2010-2020 Antal 900 800 700 600 500 400 300 Ingeniør - Diplom og Bachelorer Ingeniør - Civil og Ph.d. Ingeniør - Alle trin Scienter -Alle trin I alt 200 100-2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Side 13

I tabellen herunder ses de faktiske tal bag ovenstående figur. I figuren fremgår det, at der især er en tendens til, at der er flere civilingeniører og scienter som flytter ud, mens diplomingeniørerne i større grad bliver i Danmark. Tabel 4.5. Nettoudvandring af personer med tekniske og naturvidenskabelige kompetencer Ingeniør - Diplom og Bachelorer Ingeniør - Civil og Ph.d. Ingeniør - Alle trin Scienter - Alle trin 2010 336 209 545 253 798 2011 329 212 541 259 800 2012 323 216 539 265 804 2013 319 220 539 271 810 2014 314 224 538 276 814 2015 310 228 538 282 820 2016 307 233 540 288 828 2017 303 237 540 293 833 2018 300 242 542 299 841 2019 297 247 544 305 849 2020 294 252 546 311 857 I alt Samlet set giver kombinationen af eksisterende udbud, tilgang af nyuddannede, tilbagetrækning fra arbejdsstyrken og udvandring et faktisk udbud af arbejdskraft af tekniske og naturvidenskabelige kompetencer i fremtiden, og det er angivet i personer herunder. Det fremgår at udbuddet af personer, med en relevant teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse og som er beskæftigede eller ledige, er jævnt stigende frem mod 2020, og at den samlede stigning ikke kan tilskrives enkelte faggrupper. Figur 4.4 Udbuddet af tekniske og naturvidenskabelige kompetencer Udbud af personer med tekniske og naturvidenskabelige kompetencer, 2010-2020 Antal 120.000 100.000 80.000 Ingeniør -Diplom og Bachelorer Ingeniør - Civil og Ph.d. Ingeniør - Alle trin 60.000 Scienter -Alle trin 40.000 I alt 20.000-2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Side 14

I tabellen herunder vises grundtallene for udbuddet, som er vist i ovenstående figur. Det fremgår, at det samlede udbud stiger med 7,6 pct. i perioden, og at kun gruppen af diplomingeniører reduceres i antal. Det er dermed civilingeniører og ph.d. gruppen, som sammen med scienterne sikrer et højere udbud i fremtiden. Tabel 4.6. Udbuddet af tekniske og naturvidenskabelige kompetencer Ingeniør - Diplom og Bachelorer Ingeniør - Civil og Ph.d. Ingeniør - Alle trin Scienter - Alle trin 2010 43.865 27.527 71.392 33.345 104.737 2011 43.002 28.011 71.013 34.188 105.201 2012 42.284 28.515 70.799 34.975 105.774 2013 41.687 29.041 70.728 35.748 106.476 2014 41.126 29.589 70.715 36.461 107.176 2015 40.608 30.152 70.760 37.174 107.934 2016 40.116 30.731 70.847 37.914 108.761 2017 39.657 31.340 70.997 38.673 109.670 2018 39.245 31.967 71.212 39.425 110.637 2019 38.843 32.605 71.448 40.217 111.665 2020 38.452 33.248 71.700 41.044 112.744 En medvirkende årsag til at antallet af diplomingeniører og bachelorer falder skyldes, at diplomingeniørerne har en anderledes aldersmæssigsammensætning end de øvrige uddannelsesgrupper. I figuren herunder ses udbuddet opdelt efter uddannelsesgrupper og alder. Det fremgår, at der omkring alderen 57-70 generelt er en højere andel af diplomingeniører sammenlignet med de øvrige grupper. Det betyder at flere vil gå på pension i fremskrivningsperioden. Samtidigt er der også i fremskrivningen taget højde for at f.eks. diplomingeniører kan videreuddanne sig, hvilket vil flytte en person fra denne gruppe over i f.eks. civilingeniørgruppen. Dette kan også medvirke til reduktionen i antallet af diplomingeniører. I nedenstående er det valgt at adskille forskere da de også har en anderledes aldersfordeling da deres uddannelse er længere. I alt Side 15

Figur 4.5 Udbuddet af tekniske og naturvidenskabelige kompetencer opdelt efter alder i 2009 Procent 6,0 5,0 Diplomer og bachelorer Civilingeniører Forskere Scienter 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 55 57 59 61 63 65 67 69 71 73 75 77 79 81 83 85 Side 16

5 Udviklingen i efterspørgslen efter ingeniører og scienter Ingeniører og scienter er faggrupper, som løser forskelligartede opgaver, og derfor er der også ingeniører og scienter i stort set alle brancher. I nogle brancher udgør ingeniørerne og scienterne en meget stor andel, mens de i andre udgør en mindre andel. Derfor kan man ikke blot fokusere på enkelte brancher og herigennem vurdere den efterspørgsel, der er efter ingeniører og scienter. I tabellen herunder ses de brancher, der er valgt at fokusere på i dette projekt. Brancherne er oprettet med inspiration fra 27 standardgrupperinger hos Danmarks Statistik, men er regrupperet med hensyntagen til at imødegå diskretionering og de udfordringer, der er forbundet hermed (se bilag 2 for hvordan grupperingen er foretaget). Tabel 5.1 Brancheopdelinger til fremskrivningen Brancheopdelinger Landbrug og råstofudvinding Fødevarer, transportmiddel, møbelindustri mv. Kemi-, og medicinalindustri Plast-, glas- og betonindustri Metalindustri Elektronikindustri Maskinindustri Energi- og vandforsyning samt renovation Bygge og anlæg Handel Transport, hotel mv. IT- og informationstjenester Finansiering, forsikring mv. Rådgivning mv. Forskning og udvikling Offentlig administration mv. Undervisning Sundhed, sociale institutioner og andre serviceydelser Kilde: DAMVAD 2011 Da fremskrivningen er baseret på udviklingen, dels i andelen af ingeniører og scienter indenfor branchen og dels i branchens andel af den samlede beskæftigelse, er branchegrupperne også relevante ud fra dette perspektiv. Det har således været et mål, at der er tale om nogle genkendelige brancher, samtidig med at ingeniørernes og scienternes andel af den samlede beskæftigelse er i overensstemmelse med den relation, ingeniørerne og scienterne har til branchens udvikling. Side 17

5.1 Den historiske efterspørgsel Der har i de seneste år været en stor efterspørgsel efter personer med tekniske og naturvidenskabelige kompetencer. Især i årene 2006-2008 var det stort set umuligt at finde en ledig ingeniør eller scient, som ikke blot var midt i et jobskifte. I tabellen herunder ses hvordan beskæftigelsen er vokset fra 2001 til 2009. Det fremgår, at tilvæksten af scienter er størst i perioden idet der er blevet 45 pct. flere beskæftigede fra 2001-2009 svarende til en stigning på ca. 10.000 personer. Civilingeniører og ph.d. er steget med godt 27 pct. svarende til godt 5.750 personer. For gruppen er diplomingeniører og bachelorer er der en beskeden vækst på 1,4 pct. svarende til 631 personer. Tabel 5.2. Historisk udvikling i beskæftigelsen af ingeniører og scienter Ingeniører- Diplom og bachelorer Civilingeniører og ph.d. Scienter 2001 43.928 21.116 22.106 87.150 2002 44.424 21.678 23.193 89.295 2003 44.074 21.883 23.924 89.881 2004 43.506 22.269 24.862 90.637 2005 43.934 23.091 26.319 93.344 2006 44.262 24.018 27.674 95.954 2007 44.754 25.068 29.323 99.145 2008 45.115 26.179 31.203 102.497 2009 44.559 26.872 32.122 103.553 I forhold til fremskrivningen er det udviklingen i branchens andel af den samlede beskæftigelse, frem for den rene beskæftigelsesudvikling, der er interessant, og herunder vises andelene for 2001, 2005 og 2009. Det fremgår af tabellen, at en branche som landbrug og råstofudvinding er reduceret i beskæftigelsesandel, mens finansiering og forsikring eksempelvis har vundet større beskæftigelsesandel. I alt Side 18

Tabel 5.3. Historisk udvikling i branchen andel af den samlede beskæftigelse Historisk udvikling branchens andel af beskæftigelsen Branchenavn 2001 2005 2009 Landbrug og råstofudvinding 3,6 3,5 3,5 Fødevarer, transportmiddel, møbelindustri 7,2 7,0 6,8 mv. Kemi-, og medicinalindustri 1,0 1,0 1,1 Plast-, glas- og betonindustri 1,6 1,4 1,4 Metalindustri 1,8 1,8 1,7 Elektronikindustri 1,5 1,4 1,3 Maskinindustri 2,3 2,4 2,4 Energi- og vandforsyning samt renovation 1,3 1,3 1,2 Bygge og anlæg 6,3 6,2 6,1 Handel 15,0 14,8 15,0 Transport, hotel mv. 10,8 10,6 10,6 IT- og informationstjenester 1,4 1,5 1,4 Finansiering, forsikring mv. 8,9 9,1 9,3 Rådgivning mv. 2,9 3,0 3,0 Forskning og udvikling 0,4 0,4 0,4 Offentlig administration mv. 5,5 5,6 5,5 Undervisning 7,2 7,3 7,3 Sundhed, sociale institutioner og andre 21,4 21,6 21,8 serviceydelser I alt 100 100 100 Data, for hvordan de enkelte uddannelsesgrupper har udviklet sig, kan ses i bilag 5. Af disse fremgår det, at diplomingeniører og bachelorer især har haft en markant stigning i beskæftigelsesandelen indenfor landbrug og råstofudvinding samt elektronikindustri. Stigningen i landbrug og råstofudvinding sker dog ud fra en lav beskæftigelsesandel i 2001. Indenfor energi-og vandforsyning samt renovation har civilingeniørerne og P.hd.erne særlig oplevet vækst med en gennemsnitlig årlig stigning på 10,55 pct. Scienterne udgør godt 6 pct. af de beskæftigede indenfor kemi- og medicinalindustri, mens de udgør knap en halv procent af plast, glas og betonindustrien. Indenfor for disse to brancher har der imidlertid været en høj årlig vækst i beskæftigelsesandelen på henholdsvis 6,26 pct. og 11,96 pct. Fremskrivningen består som nævnt af både den gennemsnitlige årlige beskæftigelsesvækst indenfor branchen og af den gennemsnitlige årlige vækst af ingeniørandelen indenfor brancherne. Herunder gennemgås udvalgte vækstrater, som anvendes i fremskrivningen samt den kombinerede vækstrate 1. Det er i denne forbindelse værd at bide mærke i, at der godt kan være brancher, som mister 1 For detaljerede data henvises til bilag 5,6 og 7 Side 19

beskæftigelse generelt, samtidig med at deres efterspørgsel efter teknisk og naturvidenskabelig arbejdskraft stiger. For bachelorer og diplomingeniører har der været fremgang indenfor IT- og informationstjenester, hvor andelen af bachelorer og diplomer er steget med 1,77 pct. indenfor branchen. For kandidater og Ph.d.er er det især indenfor energi- og vandforsyning samt renovation, at der er sket vækst i andelen af ingeniører samt indenfor for finansiering og forsikring. I forhold til scienterne har der indenfor IT og informationstjenester generelt været en beskæftigelsesvækst på 2 pct. om året, mens andelen af scienter er steget med 6 pct. om året. Dette har med andre ord været en branche med god vækst, der samtidig har haft vækst i andelen af ingeniører. I figuren herunder ses det, hvordan udviklingen i efterspørgslen er beregnet til at forløbe for de forskellige uddannelsesgrupper. Foruden gruppen af diplomingeniører og bachelorer så stiger efterspørgslen markant efter de andre grupper. Der kan være tale om to dynamikker her. Til dels kan efterspørgslen efter diplomingeniører og bachelorer være forgæves, hvorfor der substitueres over i f.eks. scientgruppen. I dette perspektiv er det vigtigt at huske at fremskrivningen er mekanisk og antager samme dynamik i fremtiden som der er foregået i perioden 2001-2009. Det kan også være et udtryk for en tendens til, at flere vælger at læse videre, og der derfor ikke er så stort et udbud. Det er i denne forbindelse vigtigt at huske, at fremskrivningen er baseret på opfyldt efterspørgsel, dvs. beskæftigelse, og ikke uopfyldt. Tabel 5.4 Efterspørgslen efter tekniske og naturvidenskabelige kompetencer Ingeniør - Diplom og Bachelorer Ingeniør - Civil og Ph.d. Ingeniør - Alle trin Scienter - Alle trin 2010 44.641 27.682 72.323 33.691 106.014 2011 44.750 28.530 73.280 35.367 108.648 2012 44.888 29.418 74.305 37.160 111.466 2013 45.054 30.347 75.401 39.080 114.480 2014 45.249 31.320 76.569 41.137 117.705 2015 45.474 32.338 77.812 43.343 121.156 2016 45.730 33.405 79.134 45.713 124.847 2017 46.016 34.522 80.538 48.260 128.798 2018 46.335 35.692 82.027 51.000 133.027 2019 46.687 36.917 83.605 53.950 137.555 2020 47.073 38.201 85.274 57.132 142.406 I tabellen herunder ses det, hvordan udviklingen i efterspørgslen forløber for de forskellige brancher. Det fremgår, at især IT tjenester er en af de brancher, som beskæftiger mange med tekniske og naturvidenskabelige kompetencer, og at I alt Side 20

branchen også har en kraftig udvikling. I bilag 6 ses de detaljerede tal opdelt på uddannelsesgrupperne. Tabel 5.5 Efterspørgsel efter tekniske og naturvidenskabelige kompetencer 2009 2015 2020 Landbrug og råstofudvinding 1.642 1.844 2.039 Fødevarer, transportmiddel, møbelindustri mv. 3.411 3.001 2.732 Kemi-, og medicinalindustri 4.760 6.435 8.342 Plast-, glas- og betonindustri 1.798 1.942 2.135 Metalindustri 1.479 1.347 1.252 Elektronikindustri 4.948 5.415 5.881 Maskinindustri 5.648 6.291 6.975 Energi- og vandforsyning samt renovation 2.366 3.069 4.010 Bygge og anlæg 3.818 3.487 3.247 Handel 7.218 6.860 6.701 Transport, hotel mv 4.859 5.392 5.993 IT- og informationstjenester 10.099 14.334 19.372 Finanisering, forsikring mv 6.999 9.601 12.515 Rådgivning mv. 16.172 17.969 19.693 Forskning og udvikling 4.667 5.962 7.379 Offentlig administration mv. 6.554 8.910 12.710 Undervisning 11.956 13.308 14.639 Andet 5.159 5.989 6.793 I alt 103.553 121.156 142.406 Side 21

6 Mismatch I figuren herunder er mismatchet mellem udbuddet og efterspørgslen efter ingeniører udregnet for de enkelte år. Det fremgår, at der generelt vil være et for lille udbud af tekniske og naturvidenskabelige kompetencer fra 2010, og at manglen vil stige frem til 2020. I 2020 vil der være en mangel på 29.662 personer med en relevant ingeniørmæssig kompetence. Diplomingeniører og bachelorer vil udgøre 29 pct. af manglen, mens scienterne tegner sig for 55 pct. pct. De resterende 16 pct. er i forhold til civilingeniører og Ph.d.er. Tabel 6.1 Mismatch mellem udbud og efterspørgsel Ingeniør - Diplom og Bachelorer Ingeniør - Civil og Ph.d. Ingeniør - Alle trin Scienter - Alle trin 2010 776 155 931 346 1.277 2011 1.748 519 2.267 1.179 3.447 2012 2.604 903 3.506 2.185 5.692 2013 3.367 1.306 4.673 3.332 8.004 2014 4.123 1.731 5.854 4.676 10.529 2015 4.866 2.186 7.052 6.169 13.222 2016 5.614 2.674 8.287 7.799 16.086 2017 6.359 3.182 9.541 9.587 19.128 2018 7.090 3.725 10.815 11.575 22.390 2019 7.844 4.312 12.157 13.733 25.890 2020 8.621 4.953 13.574 16.088 29.662 Figuren herunder viser udvikling som et forløb, og det fremgår, at manglen især tager fart til sidst. I alt Side 22

Figur 6.1 Mismatch mellem udbud og efterspørgsel frem til 2020 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 Ingeniør - Diplom og Bachelorer Ingeniør - Civil og Ph.d. Ingeniør - Alle trin Scienter - Alle trin I alt 5.000 0 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 I figuren herunder ses, hvordan udbuddet, efterspørgslen og mismatchet udvikler sig for personer med tekniske og naturvidenskabelige kompetencer. Det fremgår af figuren at både udbuddet og efterspørgslen er stigende i hele perioden frem mod 2020. Dog stiger efterspørgslen kraftigere end udbuddet, hvilket betyder, at der vil være mismatch på 29.662 personer med en teknisk eller naturvidenskabelig kompetence i 2020. Figur 6.2 Udbud, efterspørgsel og mismatch for tekniske og naturvidenskabelige kompetencer frem til 2020 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 Udbud Efterspørgsel Mismatch 40.000 20.000 0 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Ingeniørerne og scienterne repræsenterer to grupper med forskelligartede men komplementerende og i nogen grad substituerende kompetencer, og det er interessant, at mismatchet efter de to grupper er næsten lige stort. Mismatchet er godt 16.000. for scienterne og godt 13.500. for ingeniørerne, og det betyder også, Side 23

at efterspørgslen fra virksomheder og det offentlige ikke kan dækkes ved at kapre kompetencer fra den anden gruppe, da manglen er lige stor. Side 24

7 Scenarier for effekt af offentlige investeringer I henhold til ovenstående fremgår det, at fremskrivningen er baseret på en formodning om, at den historiske tendens fortsætter. Det antages dermed, at den årlige gennemsnitlige vækst i efterspørgslen vil være konstant. Vi har imidlertid valgt at udforme nogle scenarier dels for offentlige investeringer i anlægsinvesteringer og dels for konjunkturudvikling. Scenarierne er fastlagt i samarbejde mellem Ingeniørforeningen og DAMVAD og bygger på de forudsætninger, som blev aftalt primo november 2010. Eventuelle ændringer siden hen er ikke indregnet i scenarierne. Scenarierne vil blive gennemgået enkeltvist herunder og blive modelleret igennem ADAM modellen, i forhold til den efterspørgselseffekt de vil have. Det er i denne forbindelse en antagelse, at investeringerne dækker over midler, som ikke tidligere har været bygget ind i hverken beskæftigelsesniveauet eller beskæftigelsesudviklingen. Der er med andre ord tale om nye penge. De forskellige investeringer beregnes gennem ADAM modellen ved at både investeringsprofilen og investeringstypen præciseres. Investeringsprofilen dækker den årrække, som investeringen dækker over, og den er relevant i forhold til, om de største investeringer f.eks. er lagt i starten eller i slutningen af investeringsperioden. Investeringstypen dækker over, om der er tale om en anlægsinvestering eller en investering i maskiner. Det har en relevans for effekten på efterspørgslen, idet investeringer i maskiner har en større efterspørgselseffekt i udlandet sammenlignet med anlægsinvesteringer. I de fleste tilfælde vil investeringerne dække over både anlæg og maskiner med visse procentvise fordelinger. Det er i denne forbindelse antaget, at alle investeringerne følger en andel på 60 pct. af anlægsarbejde og 40 pct. af maskininvesteringer. Danmarks Statistik har bistået med fastlæggelsen af denne andel via deres erfaringer fra tidligere byggerier. ADAM modellen indeholder nogle brancher, som ikke fuldstændigt matcher de øvrige hovedgrupperinger, som Danmarks Statistik bruger, og som vi har sammensat fokus i denne rapport ud fra. Det betyder, at effekterne af investeringerne ikke kan omformes med 100 pct. nøjagtighed til de brancheinddelinger, der er valgt i denne rapport. Det vurderes imidlertid, at de brancher, som har størst effekt af investeringerne, er tilstrækkeligt godt afdækket af de grupperinger, som anvendes. En undtagelse herfra er effekten for rådgivning fra ingeniører i forbindelse med større bygge og anlægsprojekter, hvor der har været behov for at lave en tilpasning. Teknikken bag denne tilpasning er beskrevet nærmere i beregningerne af scenarierne. Herunder er de forskellige scenarier uddybet i forhold til de komponenter, som er relevante for ADAM modelleringen. Side 25

Scenarie 1: Det nye sygehusbyggeri Det første scenarium omhandler nyt sygehusbyggeri. Forudsætningerne, der er anvendt i dette scenarium, er baseret på oplysninger fra bl.a. Danske Regioner. På deres hjemmeside beskrives det 2, at der i Kvalitetsfonden er afsat 25 mia. kr. til sygehusbyggeriet. Midlerne afsat i 1. ansøgningsrunde er kr. 15 mia. til de næste 10 år, og der forventes i 2. ansøgningsrunde at blive bevilget endnu 10 mia. kr. Der er ikke offentliggjort en endelig investeringsprofil (alle pengene var, på tidspunktet hvor denne analyse blev gennemført, ikke bevilget). I beregningen antages det derfor, at de bruges jævnt over 10 år fra 2011-2020. DAMVAD og IDA er opmærksomme på diskussionen af, om midlerne i Kvalitetsfonden kan opfattes som nye midler. Kvalitetsfondens 50 mia. kr. er, ifølge AE s beregninger 3, reelt kun et løft på 2 mia. kr. De 2 mia. er det løft, der kommer til, udover den stigning der skal til, for at de offentlige investeringer følger den almindelige økonomiske udvikling. Beregningen er dog foretaget som et eksempel på, hvordan en merinvestering på 25 mia. over en 10 årig periode vil påvirke efterspørgslen på arbejdskraft inden for de områder, analysen har fokus på. Scenarie 2: Metro-cityringen Det andet scenarium omhandler anlæg af den nye metrocityring. Forudsætningerne, der er anvendt i dette scenarium, er baseret på oplysninger fra Metroselskabet. Fra deres årsrapport 2009 fremgår det, at anlægsarbejdet forventes færdigt i 2017,og at der vil være en samlet investering på 18,1 mia. (2010 kr.) i perioden fra 2010-2018. Der er i årsrapporten ingen beskrivelse af investeringshorisonten, hvorfor det i beregningerne er antaget, at de 18,1 mia. anvendes jævnt fordelt på de 7 år svarende til en årlig investering på kr. 2,586 mia. Scenarie 3: Femern bælt Det tredje scenarium omhandler anlæg af fast forbindelse over Femern bælt. Forudsætningerne, i dette scenarium, er baseret på bl.a. oplysningerne fra Fonden Femern Belt Development. Herfra fremgår det, at etableringen af den faste forbindelse vil være en investering på kr. 38,5 mia. kr. (2008-priser). Det er skitseret, at anlægsperioden går fra og med 2014 til og med 2020. 2 F.eks. på http://www.regioner.dk/sundhed/sygehusbyggeri/ 3 AE: Kvalitetsfond løfter ikke de offentlige investeringer, 19. november 2009. Side 26

Beregningen er foretaget på et scenarium, hvor forbindelsen bliver en bro, og hvor 2/3 af arbejdskraftefterspørgslen ligger i Danmark, mens en tredjedel af anlægsarbejdet udføres i Tyskland 4. Investeringen i Danmark bliver på denne baggrund 25,67 mia. kr., der fordeles på følgende måde: Tabel 7.1 investeringsprofil for Femern bælt År 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Andel af samlet investering (mia): 4,10 3,98 6,05 7,14 6,35 6,63 4,25 Det antages i forbindelse med ovenstående investeringsprofiler, at investeringerne dækker nye penge på den måde, at de bidrager til den økonomiske aktivitet, og dermed beskæftigelse, på en måde, som ikke tidligere har været indregnet i udviklingen. Der har i den historiske periode været gennemført andre større anlægsinvesteringer som f.eks. metrobyggeriets første linjeføring. Disse investeringer har selvfølgelig en effekt på efterspørgslen efter ingeniører, som kan argumenteres for at være større end normalt. Det antages dog, at den mekaniske fremskrivning, som anvendes, ikke er følsom overfor andre projekter, end de projekter der laves scenarier for. Beregningerne af scenarierne er foretaget gennem ADAM modellen, hvilket betyder, at der er taget højde for de afledte effekter, som investeringerne medfører. Helt konkret betyder det, at den ekstra beskæftigelse vil reducere arbejdskraftreserven, hvilket vil medføre et lønpres. Lønpresset vil derefter udtynde de afledte effekter og til sidst bringe beskæftigelsen tilbage på normalt leje. Der har i dette projekt ikke været fokus på at antage øget økonomisk aktivitet som følge af de færdige investeringer, og derfor er der ikke tale om varige effekter. For nogle scenarier kan man derfor opleve, at der i 2020, som er slutåret for fremskrivningen, er negativ beskæftigelseseffekt for ingeniører, ligesom man vil kunne opleve, at effekterne er forskellige i perioden efter 2020, som er udenfor den periode, der fremskrives efter. ADAM modellen er baseret på nogle brancher 5, som kun på overordnet niveau specificerer beskæftigelseseffekten. Eksempelvis vil investeringen typisk have størst effekt i bygge- og anlægsbranchen mens den effekt, der er i forhold til rådgivende ingeniører mv., ikke er opgjort tilfredsstillende. Der er derfor indbygget et forhold mellem andelen af bygge- og anlægsmedarbejdere og ingeniører, som ikke kun baserer sig på ingeniørandelen i brancherne 6. Det 4 Dette er baseret på vurderingen i Cowi s rapport: Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt-forbindelsen. Oktober 2008. 5 Mere præcis information om ADAM modellen og de brancher der anvendes kan finde via. http://www.dst.dk/vejviser/adam/dokumentation/adam_ligningsbrowser.aspx 6 Andel ingeniører ud af bygge og anlægsarbejdere er baseret på beregningerne i rapporten Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt-forbindelsen 2008. Side 27

fremgår af tabellen herunder, at ingeniørandelen 7 er størst i starten af anlægsprojekter dvs. i de faser, hvor anlægsberegninger, dimensioneringer osv. er særligt relevante. Herefter kommer produktionen i gang, og der kommer flere andre faggrupper til. Tabel 7.2 Andelen af ingeniører indenfor bygge og anlæg opdelt efter anlægsprojekter Ingeniørandel Sygehus Cityring Femern Samlet Investering i sygehuse 2010 20,04 20,04 2011 20,04 17,65 18,61 2012 17,65 7,19 11,39 2013 7,19 6,95 7,06 2014 6,95 8,93 20,04 12,84 2015 8,93 8,85 17,65 12,69 2016 8,85 8,85 7,19 7,89 2017 8,85 8,85 6,95 7,66 2018 8,85 8,85 8,93 8,90 2019 8,85 8,85 8,85 8,85 2020 5,73 5,73 5,73 5,73 I figuren herunder ses en fremskrivning af udbuddet og efterspørgslen efter ingeniører og scienter i fremtiden, hvis investeringen i forhold til sygehuse gennemføres. Det fremgår, at efterspørgslen efter ingeniørarbejdskraft i 2020 er 29.815 personer højere end udbuddet. I forhold til den neutrale fremskrivning er efterspørgslen steget med 153 ingeniører og scienter. 7 Rapporten omhandler kun ingeniører, men det antages at være repræsentativt for brugen af både tekniske og naturvidenskabelige kompetencer som er den valgte afgrænsning i denne fremskrivning. Derfor er andelene anvendt direkte. Side 28

Tabel 7.3 Udbud og efterspørgsel efter tekniske og naturvidenskabelige kompetencer med scenarie om sygehusbyggeri Diplom og Bachelorer Civilingeniører og Ph.d. Ingeniør i alt Scienter Tekniske og naturvidenskabelige kompetencer Udbud i alt Mismatch 2010 44.641 27.682 72.323 33.691 106.014 104.737-1.277 2011 44.929 28.703 73.631 35.542 109.173 105.201-3.972 2012 45.092 29.613 74.705 37.359 112.064 105.774-6.290 2013 45.171 30.453 75.624 39.191 114.815 106.476-8.339 2014 45.365 31.426 76.791 41.248 118.039 107.176-10.863 2015 45.616 32.472 78.088 43.482 121.570 107.934-13.636 2016 45.862 33.532 79.394 45.844 125.238 108.761-16.477 2017 46.139 34.641 80.780 48.381 129.161 109.670-19.491 2018 46.446 35.802 82.248 51.110 133.358 110.637-22.721 2019 46.786 37.017 83.804 54.050 137.853 111.665-26.188 2020 47.123 38.254 85.377 57.181 142.559 112.744-29.815 I tabellen herunder er grundtal for forskellen i efterspørgslen angivet. Det fremgår at der jævnt over perioden vil være behov for mellem knap 598 til 153 ekstra personer med tekniske eller naturvidenskabelige kompetencer i forhold til grundfremskrivningen. Tabel 7.4 sygehus Merefterspørgsel efter arbejdskraft som følge af investering i Diplom og Civilingeniører Ingeniør Scienter Tekniske og Bachelorer og Ph.d. i alt naturvidenskabelige kompetencer 2010 0 0 0 0 0 2011 178 173 351 174 526 2012 204 195 400 199 598 2013 117 107 224 111 335 2014 116 107 223 111 334 2015 142 134 276 138 414 2016 133 127 260 131 391 2017 122 119 242 122 363 2018 111 110 221 111 332 2019 99 100 199 99 298 2020 50 53 103 50 153 Investering i metrocityringen I figuren herunder er investeringen i anlægningen af metrocityringen kørt gennem ADAM modellen, og det har givet udslag i nogle beskæftigelseseffekter, som medfører, at merefterspørgslen i forhold til udbuddet i 2020 vil være på 31.087. Det er 29 færre ingeniører og scienter i mismatch sammenlignet med grundfremskrivningen. Det kan virke besynderligt, at en merinvestering resulterer Side 29