Hvad er god skolegang for plejebørn? Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet

Hvad er god skolegang for plejebørn? Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet

Hvad kendetegner generelt den gode skole? Hvad særlige udfordringer er der for plejeforældre?

Indflydelsen på elevers læring (Hattie 2009) Eleven Hjemmet Kammerater Skolen Skolelederen Læreren

Hvilken effekt har følgende indsatser (Hattie 2009)? Reducer forstyrrende adfærd i klassen Feedback til elever Acceleration af elever med særlige forudsætninger Time on task Studieteknik Reading Recovery Hjemmearbejde Individualiseret undervisning Klassedeling efter evner Åbne vs traditionelle klasser Oversidning.

Effekten er (Hattie 2009) Reducer forstyrrende adfærd i klassen 0,86 Feedback til elever 0,72 Acceleration af elever med særlige forudsætninger 0,60 Time on task 0,59 Studieteknik 0,59 Reading Recovery 0,50 Hjemmearbejde 0,30 Individualiseret undervisning 0,20 Klassedeling efter evner 0,10 Åbne vs traditionelle klasser 0,00 Oversidning. - 0,16

Faktorer med betydning for læring i folkeskolen (Clearinghouse 2010) Skoleledelse: Håndtering af HR og pædagogisk ledelse Skolekultur: Et godt disciplinært klima og sociale normer, der medvirker til gode relationer og engagement Effektivt tidsforbrug time on task Læreres tilrettelæggelse af undervisning, brug af undervisningsmetoder og engagement i skolens liv Skolens elevsammensætning Skole-hjem samarbejdet.

Barber & Mourshed, 2007 Få de rette mennesker til at blive lærere Udvikle lærerne til at være effektive undervisere Overvåg nøje, om eleverne når læringsmålene.

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, 2008 De vigtigste lærerkompetencer er: Relationskompetence Kompetence i klasseledelse Fagfaglig og fagdidaktisk kompetence.

Mehlbye, 2010 Højtpræsterende skoler er kendetegnet ved: Klar og tydelig ledelse, der stiller krav og går i dialog med skolen Klar og tydelig ledelse, der stiller krav til lærerne En afdelingsopdelt skole, med selvstyrende team En højtprioriteret faglig profil uafhængigt af elevernes sociale baggrund Lærere, der bruger tid til at forberede sig og indtager lederrollen i klasseværelset En vis skolestørrelse, så lærere med linjefag kan undervise i skolens centrale fag.

Myrup Jensen, 2009 Samlet set har antallet af undervisningstimer en positiv effekt på elevfærdigheder Effekten er størst i matematik Effekten er mindst på læse- og skrivefærdigheder.

Rejseholdets anbefalinger 2010 Lærernes kompetencer skal styrkes Hæv kompetencen hos skolelederen Styrket forskning i skoleudvikling Tydeligere mål for, hvad elever skal lære Stærkere fokus på skolens resultater Færre elever skal i specialtilbud Elever i vanskeligheder skal have effektiv støtte Skoler og kommuner skal have større frihed Flere valg og mere IT Styrket faglighed gennem større skoler.

Den rummelige lærer Leder arbejdet i klassen med naturlig autoritet Har en klar ide om deres elevers faglige, sociale og personlige kompetencer Arbejder bevidst med ankerkendende pædagogik i en personlig stil en god form Har etableret faste rutiner, fx navneopråb og morgensang Formår på en markant måde at skifte mellem aktiviteterne i klassens kollektive rum Formår at selvstændiggøre eleverne, så de altid ved, hvad de skal Begynder og afslutter aktiviteter i et fællesskab, så alle føler, at de trods individuelle mellemforløb er led i en større helhed Sørger for, at der er en tilstrækkelig bredde og variation i undervisningsmidlerne Kan ansvarliggøre eleverne over for hinanden Kan arbejde med konflikthåndtering Bruger fælles mål og elevplaner aktivt i målsætning og evaluering.

Den moderne fleksible skoles problemer Kan ligne et stort fritidshjem, hvor forskellige grupperinger gør noget forskelligt i forskellige tidsperioder En stor del af eleverne trives og lærer i et sådant miljø, men det kræver, at man er god til at arbejde selvstændigt, og at man er i stand til at tåle mange lydog synsindtryk uden at blive distraheret Man skal have gode sociale kompetencer for at kunne indgå i de varierede grupperinger Elever med særlige behov kan let komme i klemme, hvis lærerne ikke er særdeles opmærksomme på disse elevers behov Giver let adgang til, at elever melder sig ud.

Inklusionen i EU andel elever i segregerede foranstaltninger Belgien (F) 4,0% Belgien (FL)4,9% Tjekkiet 5,0% Danmark 5,6% Estland 3,4% Finland 3,7% Tyskland 4,6% Island 0,9% Italien <0,5% Letland 3,6% Litauen 1,1% Holland 1,8% Norge 0,5% Polen 2,0% Sverige 1,3% UK 1,1% 14

Mindre uro Mere time on task Lærerne enes om fælles regelsæt for adfærd og sanktionering Lærerne er i lokalet før undervisningens start Borde er opstillet til aktiviteterne Lektionslængen er 45 min Ingen uautoriserede pauser Ingen indeordning.

Læreren styrer og følger aktiviteterne Aktiviteters begyndelse og slutning markeres klart Elever spørges uden håndsoprækning Læreren søger feedback fra eleverne IT aktiviteter følges løbende ved hjælp af IT (fx Netop Solutions) Lektier er planlagte aktiviteter, der kan løses uden voksenhjælp Hjemmearbejde kontrolleres og vurderes altid Lektioner startes og sluttes i fællesskabet.

Mindsk spildtid Højest to temauger om året Sidste dag før ferier udnyttes til undervisning Efteruddannelse ligger uden for skemalagt undervisningstid Ingen aflysning af undervisning pga. receptioner og lignende Undgå tilfældig vikardækning Større struktur i SFO ens arbejde.

Effektiv efteruddannelse Skoleledelsen bestemmer behovet for efteruddannelse Skoleledelsen besøger regelmæssigt undervisningen og giver feedback Der skal som hovedregel flere lærere/pædagoger af sted ad gangen Få skræddersyet tilbud fra kursusudbydere Brug besøg og overværelse af undervisning på andre skoler.

Skole-hjem samarbejdets emner Opbakning om skolens regler og normer Forberede eleverne på skolens krav Være deltagende i elevernes skoleliv Sørge for at eleverne møder udhvilede Sørge for at eleverne har alt med Møde op til forældremøder Møde op til skole-hjem samtaler Støtte arbejdet i skolebestyrelsen.

Særlige udfordringer for plejeforældre (1) Distriktsskolen er eneste tilbud ellers siges kontrakten op Støttetimer udmøntes højest forskelligt alt efter barnets hjemkommune Tildeling af en given støtteperson kan være grundet i tilfældigheder Det kan være svært at få udskiftet en støtteperson.

Særlige udfordringer for plejeforældre (2) Hvis støttepersonen er en lærer, er fokus ofte på at tilpasse sig klassen Man er tit nødt til at følge i skole for at kunne møde støttepersonen Der er kun få store møder om året, hvorfor udviklingen ikke følges særligt tæt Plejeforældre tvinges til at have en meget ydmyg holdning over for PPR/kommunen.

Særlige udfordringer for plejeforældre (3) Det kan være svært for plejeforældre at slå igennem med deres viden og erfaring Plejeforældre tages tit mindre alvorligt af skolen end almindelige biologiske forældre, men opleves som en bistandsklient Plejebørn mødes af negative forventninger stemplet på forhånd Plejeforældre er nødt til at mingelere har tavshedspligt, så der kan ikke råbes op.

Særlige udfordringer for plejeforældre (4) Skolens personale har ofte svært ved at forstå tidligt skadede børns adfærd Støttepersonen skal kunne forstå og improvisere alternative aktiviteter Støttepersonens rolle er udvikling, ikke pasning Støttetimerne sættes ikke altid ind efter individuelle behov men efter tradition eller ydre forhold Det er vigtigt at have en organisation, hvor man kan udveksle erfaringer og opnå støtte.

Hvad er jeres erfaringer?