Nye tal for varslede fyringer og ledige stillinger Flere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger Der var i oktober måned en stor stigning i antallet af varslede fyringer. Stigningen ser ikke ud til at kunne forklares af Vestas fyringsrunder alene. Samtidig er antallet af ledige stillinger i statens Jobnet faldet yderligere, således at der er slået ny bundrekord i antal ledige stillinger. Samlet peger de nye tal på, at der fortsat vil være en mindre nedgang på det danske arbejdsmarked de kommende måneder. Af Chefanalytiker Frederik I. Pedersen 12. november 21 Analysens hovedkonklusioner Antallet af varslede større fyringer i større danske virksomheder steg med godt 7 fra september til oktober 21, sæsonkorrigeret. Sammenlignet med oktober sidste år ligger antallet af fyringsvarsler knap højere. Set på erhverv lå det højeste antal fyringsvarsler i oktober måned inden for erhvervsservice. Tallene tyder ikke på, at forklaringen i det stigende antal fyringsvarsler kun kommer fra Vestas fyringsrunder. Antallet af ledige stillinger i statens Jobnet faldt yderligere i oktober måned og satte med 15.4 stillinger (sæsonkorrigeret) ny bundrekord. Set over det seneste år, er antallet af opslåede stillinger faldet 2.2. I oktober måned 21 var tilgangen af lønmodtagere dækket af Lønmodtagernes Garantifond (LG) knap 1.7 personer, sæsonkorrigeret. Det er en lille nedgang sammenholdt med september måned, men fortsat højere, end før krisen satte ind. Samlet peger indikatorerne på fortsat, om end mindre, nedgang på det danske arbejdsmarked de kommende måneder. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf. 33 55 77 12 Mobil 28 42 42 72 fip@ae.dk Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 5 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 1 www.ae.dk
Stor stigning i varslede fyringer Antallet af varslede større fyringer i større danske virksomheder steg sæsonkorrigeret med godt 7 fra september til oktober 21. Ikke sæsonkorrigeret var der en stigning på 1.6. Sammenlignet med september sidste år ligger antallet af fyringsvarsler knap højere. Samlet peger tendensen fortsat opad efter et dyk i starten af 21. Det viser figur 1. Figur 1. Antallet af varslede større fyringsrunder i større danske virksomheder Antal personer 5 Antal personer 5 7 8 9 1 Varslede fyringer, sk Trend Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Kilde: AE pba. af Jobindsats.dk og Arbejdsmarkedsstyrelsen. Kigger man på erhverv, lå fyringsvarslerne i oktober måned 21 især inden for erhvervsservice (1215), Industri mv. (92), offentlig administration, undervisning og sundhed (855), samt Handel og transport mv. (414). Det viser figur 2 nedenfor. Tallene tyder dermed ikke på, at forklaringen i det stigende antal fyringsvarsler kun kommer fra Vestas. Set på kommuner er det især i Viborg der slår markant ud med 1.157 varslede fyringer inden for erhvervsservice. Meldingerne fra Vestas lyder på at 343 personer mister deres job i netop Viborg altså et noget mindre tal. Samtidig kunne man forvente Vestas fyringerne lå inden for erhvervet industri mv. Sammenlignes med oktober måned 29, er der tale om en større stigning inden for erhvervsservice og det offentlige. Industri mv. ligger marginalt lavere end sidste år, mens der har været et synligt fald inden for Handel og transport mv. 2
Figur 2. Varslede fyringer på erhverv antal fyringsvarsler 5 Kultur, fritid og anden service 4 Offentlige 855 Erhvervsservice 1.215 Ejendomshandel og udlejning Finansiering og forsikring Information og kommunikation 112 Handel og transport mv. 414 Industri, råstofindvinding mv. 92 Landbrug, skovbrug og fiskeri 35 5 okt. 21 okt. 29 Kilde: AE pba. af Jobindsats.dk. De historiske erfaringer peger på, at når antallet af varslede fyringer kommer op over ca. 1.2, kan man forvente, at bruttoledigheden stiger. Med 1.8 varslede fyringer i september og i oktober peger de nye tal peger på, at arbejdsløsheden vil fortsætte med at stige de kommende måneder. At antallet af fyringer skal op over et vist niveau, før arbejdsløsheden stiger, skyldes, at der trods alt slås nye stillinger op. Én fyring bliver ikke nødvendigvis til én arbejdsløs mere, hvis der er nogen andre, der finder arbejde. Ligeledes er det ikke alle varslede fyringer, der faktisk fører til afskedigelse. Ny bundrekord for ledige stillinger Der er også kommet nye tal for antallet af ledige stillinger i statens Jobnet. Efter sæsonkorrektion er der med 15.4 ledige stillinger i Jobnet tale om endnu en ny bundrekord. Det fremgår af figur 3. Sammenlignet med sidste år er antallet af stillinger faldet ca. 2.2. Tallene for antallet af nyopslåede job på internettet fra Jobindex peger ikke i lige så negativ retning som tallene fra statens Jobnet. Ifølge Jobindex skyldes det, at især private funktionær- og specialiststillinger ikke er ordentligt repræsenteret i statens Jobnet. Netop på disse områder er der ifølge Jobindex en positiv udvikling. Udviklingen modsvarer dog ikke fald på andre områder (offentlig og ikke-funktionærer), hvorfor tendensen i antallet af nyopslag fra Jobindex ligger stort set fladt. 3
Figur 3. Antallet af ledige stillinger i Jobnet antal stillinger 5. 45. 4. 35. 3. 25. 2. antal stillinger 5. 45. 4. 35. 3. 25. 2. 15. 4 5 6 7 8 9 1 15. Antal stillinger, SK-trend Antal stillinger, SK Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Man skal passe lidt på med at sammenligne med starten af perioden, fordi der formentlig har været tale om en indfasning tallene ligger derfor efter alt at dømme for lavt i starten af perioden. Kilde: AE pba. af Jobindsats.dk. Lille fald i lønmodtagere dækket af LG Antallet af konkurser faldt ret betydeligt i oktober måned 21, men ligger dog stadig højt i et historisk perspektiv. I oktober måned 21 var tilgangen af lønmodtagere dækket af lønmodtagernes garantifond (LG) knap 1.7 personer, sæsonkorrigeret. Det er en lille nedgang sammenholdt med september måned, hvorfor tendensen fortsat er for svagt nedadgående. Som det fremgår af figur 4, ligger antallet dog stadig højere, end før krisen satte ind. Figur 4. Lønmodtagere dækket af LG antal personer 5 antal personer 5 7 8 9 1 Antal, sæsonkorrigeret Trend Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Kilde: AE pba. af LG. 4
Indikatorer peger på fortsat nedgang på arbejdsmarkedet De seneste nationalregnskabstal peger på et fald i den private beskæftigelse på 7. i 1. kvartal 21 og en stigning på i 2. kvartal 21. Fra toppen i 28 til 2. kvartal 21 er den private beskæftigelse faldet med i alt 18. Da den offentlige beskæftigelse ifølge nationalregnskabet steg med 9. personer i 1. kvartal og yderligere personer i 2. kvartal 21, betyder det, at beskæftigelsen samlet er steget en smule i både 1. og 2. kvartal 21. Nationalregnskabstallene giver dermed indtryk af, at vi kan have lagt bunden på arbejdsmarkedet bag os i 1. halvår 21. Kigger man på de nyeste indikatorer for job-åbninger (antal ledige stillinger) og job-lukninger (antal varslede fyringer og anmeldelser til LG), tyder de ikke på, at arbejdsmarkedet har fået det bedre. Der lukkes fortsat mange job, og der åbnes fortsat ikke særlig mange job. Samlet forventer vi, at der ligger en mindre nedgang på arbejdsmarkedet i resten af 21, før bunden er nået i starten af 211. Vi tror, der skal en del flere nye job og færre lukkede job til, før udviklingen på arbejdsmarkedet vender for alvor. Det er klart, at hvis væksttallene for dansk økonomi i 2. kvartal 21 ikke var en enlig svale, og vi er kommet ind i et stabilt vækstforløb, så kan vendingen på arbejdsmarkedet komme før. Nogen markant vending er der dog næppe tale om. Situationen på arbejdsmarkedet virker med de nye tal fortsat meget fastlåst. 5