GEOMETRI-TØ, UGE 11. Opvarmningsopgave 2, [P] 6.1.1 (i,ii,iv). Udregn første fundamentalform af følgende flader



Relaterede dokumenter
GEOMETRI-TØ, UGE 12. A σ (R) = A f σ (f(r))

Højere Teknisk Eksamen maj Matematik A. Forberedelsesmateriale til 5 timers skriftlig prøve NY ORDNING. Undervisningsministeriet

Teorien. solkompasset

Komplekse Tal. 20. november UNF Odense. Steen Thorbjørnsen Institut for Matematiske Fag Århus Universitet

Geometriske grundbegreber 8. lektion

9.1 Egenværdier og egenvektorer

Paradokser og Opgaver

Om første og anden fundamentalform

Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål.

Matematik C. Cirkler. Skrevet af Jacob Larsen 3.år HTX Slagelse Udgivet i samarbejde med Martin Gyde Poulsen 3.år HTX Slagelse.

Vektorfelter langs kurver

8 Regulære flader i R 3

2.9. Dette er en god simpel projektion for områder nær Ækvator. Hvad er den inverse afbildning, f -1?

Kom i gang-opgaver til differentialregning

Lektion 6 Logaritmefunktioner

Minilex Geom1 (Gak til myren og bliv viis)

Temaopgave: Parameterkurver Form: 6 timer med vejledning Januar 2010

Bevægelsens Geometri

Stx matematik B december Delprøven med hjælpemidler

GEOMETRI-TØ, UGE 8. X = U xi = {x i } = {x 1,..., x n }, U α, U α = α. (X \ U α )

1. Vis, at hvis realdelen af en holomorf (analytisk) funktion er konstant (på et åbent område) er funktionen konstant.

Kortprojektioner og forvanskninger. Lisbeth Fajstrup Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet

Det teknisk-naturvidenskabelige basisår Matematik 1A, Efterår 2005, Hold 3 Prøveopgave A

Kortprojektioner L mm Analytisk beskrivelse af egenskaber ved kort Første fundamentalform og forvanskninger.

Matematikkens mysterier - på et højt niveau. Kenneth Hansen. 5. Kurver og keglesnit

Repetition til eksamen. fra Thisted Gymnasium

Opgaver til Maple kursus 2012

Opgave 1 - løsning 1) De partielle afledede beregnes. Opgave 1 Betragt funktionen. x + y for x > 0, y > 0. f x = y 1 (x + y) 2.

Formler, ligninger, funktioner og grafer

Lineære Afbildninger. enote Om afbildninger

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0

GEOMETRI-TØ, UGE 3. og resultatet følger fra [P] Proposition 2.3.1, der siger, at

Løsning af præmie- og ekstraopgave

Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant

Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant

2. Funktioner af to variable

10. Nogle diofantiske ligninger.

Grønland. Matematik A. Højere teknisk eksamen

Opgave Opgave 2 Andengradsligningen løses, idet. Opgave er en løsning til ligningen, da:

Geometri i plan og rum

z 1 = z 1z 1z 1 z 1 2 = z z2z 1 z 2 2

Vejledende besvarelse

Formelsamling til MM501 Calculus I MM502 Calculus II MM503 BioMat I MM504 BioMat II

Opgave 6. Opgave 7. Opgave 8. Peter Harremoës Mat A delprøve med hjælpemidler 15 december 2015

Kortprojektioner L mm Længde og vinkelmåling på flader. Konforme og arealtro kort.

3. Hold ALT nede, og tryk på F1 (så snart du har gjort det, behøver du ikke længere holde ALT nede).

Differentialkvotient af cosinus og sinus

Andengradsligninger i to og tre variable

Lineær uafhængighed 1. Lineær afbildninger 2. Spektralteori 3. Komplekse tal 4. Indeks 8. u 3 = u 1 + u 2 (3) V u3 =

Note til styrkefunktionen

Opgaver hørende til undervisningsmateriale om Herons formel

Funktioner af flere variable

Differentialligninger. Ib Michelsen

Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold.

Varmeligningen og cosinuspolynomier.

GU HHX MAJ 2009 MATEMATIK A. Onsdag den 13. maj Kl GL091-MAA. Undervisningsministeriet

Obligatorisk Projekt MM512 Kurver og Flader 4. kvartal 2007

1 Trekantens linjer. Definition af median En median er en linje i en trekant der forbinder en vinkelspids med midtpunktet af modstående side.

Kurver og flader i geometri, arkitektur og design 23. lektion

VEKTOR I RUMMET PROJEKT 1. Jacob Weng & Jeppe Boese. Matematik A & Programmering C. Avedøre-værket. Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4. Fag.

Matematik A studentereksamen

Den ideelle operationsforstærker.

2. ordens differentialligninger. Svingninger.

Matematik B Klasse 1.4 Hjemmeopaver

Vektorer og lineær regression

D = 0. Hvis rører parablen x- aksen i et enkelt punkt, dvs. den tilhørende andengradsligning

Matematikken bag Parallel- og centralprojektion

Bjørn Grøn. Euklids konstruktion af femkanten

Bjælkeoptimering. Opgave #1. Afleveret: Version: 2 Revideret: Optimering, ressourcer og miljø. Anders Løvschal, s022365

Vektorer og lineær regression. Peter Harremoës Niels Brock

Matematikprojekt Belysning

Vejledende Matematik A

Opg. 1. Cylinder. Opg. 1 spm. a løses i hånden. Cylinderens radius er 10 cm og keglen er 20 cm høj. Paraboloidens profil kan beskrives med ligningen

Vektorfunktioner. (Parameterkurver) x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium

Forslag til løsning af Opgaver om areal (side296)

Vektoranalyse INDLEDNING. Indhold. 1 Integraltricks. Jens Kusk Block Jacobsen 21. januar 2008

Hopf-Rinow s sætning og Bonnet s sætning The Hopf-Rinow Theorem and Bonnet s Theorem

Kurve- og plan-integraler

Optimale konstruktioner - når naturen former. Opgaver. Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om topologioptimering

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 20. december kl

Funktionalligninger - løsningsstrategier og opgaver

Transienter og RC-kredsløb

Nedenfor er tegnet svingningsmønsteret for to sinus-toner med frekvensen 440 og 443 Hz:

bruge en formel-samling

Produkter af vektorer i 2 dimensioner. Peter Harremoës Niels Brock

Matematik A. Studentereksamen

Lektion 5 Det bestemte integral

Kort om Eksponentielle Sammenhænge

MATEMATIK B-NIVEAU STX081-MAB

Matematik A. Studentereksamen. Forsøg med digitale eksamensopgaver med adgang til internettet

Funktionsrum. Kapitel Funktionsrummet L = L(X, E, µ)

Rumfangs. umfangsberegning. Rumfang af en cylinder. På illustrationen til højre er indtegnet en lineær funktion indenfor et afgrænset interval, hvor

Projekt 2.1: Parabolantenner og parabelsyning

d Kopier formlen fra celle A3 ned i kolonne A. Kopier formlen fra celle C3 ned i kolonne C. Undersøg, hvad der sker med formlen, når den kopieres.

Matematik A-niveau STX 24. maj 2016 Delprøve 2 VUC Vestsjælland Syd.

Praktiske Maple Ting. - Hvis du skal indsætte kvadratroden, et integrale, lambda, osv. Så skriv eks. Sqrt, int, eller lambda, tryk escape og du kan

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Juni 2017

MATEMATIK ( 5 h ) DATO: 8. juni 2009

Talteori. Teori og problemløsning. Indhold. Talteori - Teori og problemløsning, marts 2014, Kirsten Rosenkilde.

Transkript:

GEOMETRI-TØ, UGE Hvis I falder over tryk- eller regne-fejl i nedenstående, må I meget gerne sende rettelser til fuglede@imf.au.dk. Opvarmningsopgave, [P] 5... Find parametriseringer af de kvadratiske flader i delene (i (xi i Sætning 5.. (fjern origo fra (vi. Løsning. Lad os betragte dem fra en ende. (i Kan ses at være diffeomorf med sfæren, og man kan få en lokal parametrisering derfra (eller lave den fra bunden f.eks. ved en variation af sfæriske koordinater, ved at dække den med 6 symmetrisk konstruerede kort eller en pendant til stereografisk projektion. (ii Denne er en omdrejningsflade. (iii Lav et atlas bestående af to grafparametriseringer. (iv Denne er en graf. (v Også en graf. (vi Som i (iii: Betragt fladen som en forening af to grafer af funktioner defineret på R \{(0, 0}. (vii Omdrejningsflade (homøomorf med en cylinder. (viii Forening af to grafer (set som en funktion af enten (x, z eller (y, z, som ikke afhænger af z. (ix Som (viii men med blot en enkelt parametrisering. (x σ(u, v = (0, u, v. (xi σ ± (u, v = (± p, u, v. Opvarmningsopgave, [P] 6.. (i,ii,iv. Udregn første fundamentalform af følgende flader Hvilke typer flader er disse? Løsning. For den første er Det følger, at σ(u, v = (sinh u sinh v, sinh u cosh v, sinh u, σ(u, v = (u v, u + v, u + v, σ(u, v = (u, v, u + v. σ u = (cosh u sinh v, cosh u cosh v, cosh u, σ v = (sinh u cosh v, sinh u sinh v, 0. E = σ u, σ u = cosh u sinh v + cosh u cosh v + cosh u = cosh u(sinh v + cosh v + = cosh u(cosh v + cosh v = cosh u cosh v, F = σ u, σ v = cosh u sinh u cosh v sinh v = sinh(u sinh(v, G = σ v, σ v = sinh (u(cosh v + sinh v = sinh (u cosh(v. Bemærk, at koordinaterne opfylder x + z = y. Denne flade er den kvadratiske kegle beskrevet på side 99. For den anden finder vi σ u = (,, u, σ v = (,, v, E = 4u +, F = 4uv, G = 4v +.

GEOMETRI-TØ, UGE Definer reparametriseringen Φ(u, v = (u + v, u + v. Vi finder, at σ Φ(u, v = (u, v, 4 (u + v + uv + u + v uv = (u, v, (u + v, som er noget, der ligner paraboloiden. Endelig gælder for den sidste, at Fladen her er paraboloiden. σ u = (, 0, u, σ v = (0,, v, E = 4u +, F = 4uv, G = 4v +. Opvarmningsopgave 3, [P] 6..3. Lad Edu + F dudv + Gdv være første fundamentalform for en fladelap σ(u, v for en flade S. Vis at hvis p er et punkt i billedet af σ, og v, w T p S, så er v, w = Edu(vdu(w + F (du(vdv(w + du(wdv(v + Gdv(vdv(w. Bevis. Skriv v = du(vσ u +dv(vσ v og w = du(wσ u +dv(wσ v. Resultatet følger umiddelbart. [P] 6.. (iii. Find første fundamentalform for σ(u, v = (cosh u, sinh u, v og beskriv fladen. Bevis. Vi finder, at σ u = (sinh u, cosh u, 0, σ v = (0, 0,, E = sinh u + cosh u = cosh(u, F = 0, G =. Bemærk at koordinaterne i denne opfylde x y =. En flade med den egenskab kaldes en hyperbolsk cylinder og ses på side 00. [P] 6..4. Lad σ(ũ, ṽ og være en reparametrisering af σ(u, v, og lad Ẽdũ + F dũdṽ + Gdṽ, være deres første fundamentalformer. Vis at Vis at hvis J = ( du = dṽ, Edu + F dudv + Gdudv dv = dṽ. er Jacobimatricen af reparametriseringen (ũ, ṽ (u, v, så er (Ẽ F F G ( = J t E F J. F G Bevis. Lad Φ(ũ, ṽ = (u, v være reparametriseringsafbildningen, så σ = σ Φ. Da er ( σũ σṽ = D σ(ũ,ṽ = Dσ (u,v DΦ (ũ,ṽ = ( ( σ u σ v. Læses ligningen søjlevist, fås Det følger, at σũ = σ u + σ v, σṽ = σ u + σ v du( σũ = ( = du( σṽ = = Da σũ, σṽ udgør en basis, kan vi konkludere, at dṽ ( dṽ du = dṽ ( σũ, ( σṽ.

GEOMETRI-TØ, UGE 3 som ønsket. Tilsvarende vises identiteten for dv. Hvad angår første fundamentalform finder vi, at Ẽ = σ u + σ v, σ u + ( ( σ v = E + + og tilsvarende formler for F og G. Matrixligningen følger ved indsættelse. F + ( G, [P] 6... Skriv en isometri fra den cirkulære kegle (fraregnet en linje σ(u, v = (u cos v, u sin v, u, u > 0, 0 < v < π, til en åben delmængde af x-y-planen. Løsning. Definer afbildningen ved f(u cos v, u sin v, u = ( u cos v, u cos v, 0. At denne afbildning er en lokal diffeomorfi er intet under, så lad os vise, at den er en isometri. Ifølge Korollar 6..3 er det tilstrækkeligt at tjekke, at σ og f σ har samme første fundamentalform, for f kan let ses at være en diffeomorfi, da afbildningen er det. For σ finder vi For f σ finder vi så det stemmer. (u, v ( u cos v, u cos v σ u = (cos v, sin v,, σ v = ( u sin v, u cos v, 0, E =, F = 0, G = u. (f σ u = ( cos v, sin v, 0, (f σ v = ( u sin v, u cos v, 0, E =, F = 0, G = u, [P] 6... Er afbildningen fra den cirkulære halvkegle x + y = z, z > 0 til x-y-planen, givet ved (x, y, z (x, y en isometri? Svar. At dømme på sidste opgave er den nok ikke. Linjestykket fra (,, til (,, 8 i halvkeglen har længde 38 men sendes i linjestykket fra (, til (, som har længde 38. En anden måde at vise det på ville være at observere, at projektionen ikke bevarer første fundamentalform. Ugeseddelopgave. Betragt S = {(cos u, sin(u, v u, v R}. Bestem T 0 S og brug resultatet til at vise, at S ikke er en regulær flade. Bevis. Lad os for modstrid finde 3 kurver i S, der går gennem 0 og hvis tangenter er lineært uafhængige. Sæt γ (t = γ (t = (cos t, sin(t, 0, γ 3 (t = (0, 0, t, hvor γ er defineret på ( π ε, π + ε, γ er defineret på ( 3π ε, 3π ε, og γ 3 er defineret på (,. Bemærk først, at γ ( π = γ ( 3π = γ 3(0 = (0, 0, 0. Deres tangenter er i punktet givet ved der ses at være lineært uafhængige. γ ( π = ( sin π, cos π, 0 = (,, 0, γ ( 3π = ( sin 3π, cos(3π, 0 = (,, 0, γ 3(0 = (0, 0,, Ugeseddelopgave 3. For λ 0 er vindelfladen S = {(v cos u, v sin u, λu u, v R}. Bekræft at S er en regulær flade og vis at projektionsafbildningen π : σ(r R \ {0} R {0} givet ved π(x, y, z = (x, y, 0 er en lokal diffeomorfi af flader. Er π en diffeomorfi?

4 GEOMETRI-TØ, UGE Bevis. Lad σ : R S være σ(u, v = (v cos u, v sin u, λu. Hvis σ(u, v = σ(u, v, giver tredjekoordinaten, at u = u. Da enten cos(u eller sin(u er forskellig fra 0, giver den ene af de to første koordinater, at v = v, så σ er injektiv. Lad (x, y, z = σ(u, v ligge på fladen. Idet vi bemærker, at x + y er konstant lig v på fladen, lader vi v = x + y og u = z λ. Da er σ(u, v = (x, y, z, og det er klart, at både u og v er kontinuerte i (x, y, z. Endelig er σ u = ( v sin u, v cos u, λ, σ v = (cos u, sin u, 0, som er lineært uafhængige. Lad os vise, at π er en lokal diffeomorfi for v 0, så lad σ(u 0, v 0 S, v 0 0. Bemærk, at π σ(, v er parametriseringen af et stykke af en cirkel med radius v. Hvis v 0 > 0 får vi derfor, at π σ((u0 π,u 0+π (v 0/,v 0 er injektiv. Tilsvarende gælder for v 0 < 0, at π σ((u0 π,u 0+π (v 0,v 0/ er injektiv. Endelig kan vi observere, at π i hvert fald ikke er en diffeomorfi, da den ikke er injektiv. [P], 6..5. Vis at de følgende er ækvivalente: ( E v = G u = 0. ( σ uv er parallel med enhedsnormalen N. (3 De modstående sider i en firkant af parameterkurverne fra σ har samme længde. Vis også, at hvis disse betingelser er opfyldt, så har σ en reparametrisering σ(ũ, ṽ med første fundamentalform dũ + cos θdũdṽ + dṽ, hvor θ er en glat funktion af (ũ, ṽ. Vis at θ er vinklen mellem parameterkurverne i σ. Vis ydermere at hvis û = ũ + ṽ, ˆv = ũ ṽ, så har den resulterende reparametrisering ˆσ(û, ˆv første fundamentalform hvor ω = θ/. cos ωdû + sin ωdˆv, Bevis. Lad os første vise, at de to første betingelser er ækvivalente. Vi har, at E v = ( σ u, σ u v = σ uv, σ v, G u = ( σ v, σ v u = σ vu, σ u. Her står, at hvis E v = G u = 0, så er σ uv vinkelret på span(σ u, σ v og derfor parallel med N. Omvendt står her også, at hvis σ uv er parallel med N, så er E v = G u = 0. Lad os nu vise, at betingelse ( og (3 er ækvivalente. Lad os antage at firkanten i opgaven har hjørner med i billedet af de fire punkter (u 0, v 0, (u 0, v, (u, v 0 og (u, v. Antag først, at E v = G u = 0 og betragt kurven γ(t = σ(u(t, v(t. Antag først, at v(t = v 0 er konstant og at u(t = t, så γ er parameterkurven fra (u 0, v 0 til (u, v 0. Længden af γ fra til t (tegning er if. formel (6. givet ved E(t, v0 u (t + F (t, v 0 u (tv (t + G(t, v 0 v (t dt = E(t, v0 dt. Da E udelukkende afhænger af u (idet vi har antaget E v = 0, er dette integral også lig E(t, v dt, som præcis er længden af parameterkurven fra (u 0, v til (u, v. Helt tilsvarende vises, at kurverne fra (u 0, v 0 til (u 0, v og (u, v 0 til (u, v har samme længde. Antag omvendt, at de relevante sider i firkanten har samme længde. Det betyder så pr. samme argument, at t E(t, v dt ikke afhænger af v. Det vil sige, at 0 d dv E(t, v dt = E v E dt.

GEOMETRI-TØ, UGE 5 Da dette gælder for alle, t, betyder det, at Ev = 0, så E E v = 0. På samme måde kan det vises, at G u = 0. Lad os nu betragte sidste del af opgaven. Sæt ũ = u v u 0 E(u du og ṽ = v 0 G(v dv. Da er reparametriseringsafbildningen Φ(u, v = (ũ, ṽ en diffeomorfi, da dens jacobiant er ( E 0 ( det DΦ (u,v = det = EG 0. 0 G Pr. kædereglen er σũ = σ u + σ v, σṽ = σ u + σ v. Vi ved allerede fra udregningen i (, at de blandede led forsvinder, og det følger, at ( ( Ẽ = σũ, σũ = σ u, σ u = E =, E F = σũ, σṽ = E du ( du dũ dṽ + F + + G, = F = F, E G EG G = σṽ, σṽ = ( σ v, σ v =. Bemærk, at vi fra Cauchy Schwarz har F < EG, så < F EG <, og vi kan vælge θ glat, så cos(θ = F EG. Med dette valg bliver første fundamentalform på den ønskede form, og θ får ydermere den rigtige fortolkning, da vinklen mellem parameterkurverne generelt er σũ, σṽ σũ, σũ σṽ, σṽ = Ẽ F = cos θ. G Lad os nu betragte sidste del af opgaven og lad os bare udregne Ê. De øvrige koefficienter kan findes på lignende vis. Bemærk først, at ũ = (û + ˆv, ṽ = (û ˆv. Vi finder, at Ê = û σ ũ + û σ ṽ, û σ ũ + û σ ṽ = ( 4Ẽ + 4 + F + 4 4 G = + ( θ cos θ = cos.