Vi skal skabe dybe og nære venskaber



Relaterede dokumenter
HANDLEPLAN Børns Voksenvenner København

KØBENHAVN. HANDLEPLAN 2017 Børns Voksenvenner København

Projektbeskrivelse Reservebedsteordning

Selvhjælps- og netværksgrupper

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Evaluering af ressourcepædagoger

bliver matchet med en familieven inden årets udgang.

Udmøntningsinitiativer om Værdighed (Høring)

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Social Frivilligpolitik

Medlemsblad n r ADHD. Nordsjællands lokalafdeling. Attention Deficit Hyperactivity Disorder

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier

Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud

Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013

Jammerbugt Asylafdeling

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Bilag A Status på flagskibe. Netværk: Fællesskab i bevægelse

Hvem kan få en voksenven? En guide omkring at få og skabe et venskab

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN

Etnisk Erhvervsfremme

Afbureaukratisering anbefalinger til jobcentrenes modtagelse

Mænds Sundhed. Mie Møller Nielsen

Notat. Forebyggelse og Sundhed. Til: Sagsnr.: 2010/05728 Dato: Serviceniveau + 20 timer. Sag: Birgit Gundorph-Malling Sundhedschef

Administrative bevillinger 2011 Bilag 4

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.

Dette notat omhandler en udvidet og mere fokuseret mønsterbryderindsats, som den kan se ud i Frederiksberg Kommunes daginstitutioner i 2016.

Frivilligrådets mærkesager

Velkommen til Molevitten Fritidshjemmet Trekløveren

REFERAT STYREGRUPPEMØDET 5. september 2011

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK

Lokal udviklingsplan for

børn og unge er et fælles ansvar

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune Den Private Børnehave Dråbitten. Formål:

Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N

Reel brugerinddragelse Hvordan?

Brobygning. Handleplan

Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET

Få nye virksomheder til frivilligt og ulønnet at bidrage til vores ungeindsats.

Indhold. Dagtilbudspolitik

Udvikling og afprøvning af modeller for forældrekurser og -netværk i samarbejde mellem kommuner og brugerorganisationer.

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF

Mentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth

Samskabelse på den gode måde

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Inspirationspapir om visitation til virksomhedscentre. Beskæftigelsesregion

UNG GRAVID UNG MOR. Årsberetning 2009 NÆSTVED KOMMUNE BØRNE OG KULTURFORVALTNINGEN

Netværkshåndbog for JA

Statusnotat for Mosaikken 2013

Velkomstguide og Medarbejdervejledning for:

Børnehave- og vuggestuehjælperassistent

Arbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015

Et kærligt hjem til alle børn

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg

1. Onboarding og uddannelse

Farverne er taget fra læreplansplakater, der er udviklet af Dorthe Filtenborg Sørensen.

Evaluering Livsstil for familier

Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU

Medborgerskabsudvalget anbefaler, at byrådet beslutter at videreføre medborgerskabsudvalgets arbejde, som det er beskrevet i denne indstilling.

Skole. Politik for Herning Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Velkommen Til VENTEMØLLEGÅRDEN

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0


Børnehaven Stribonitten - 1 -

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

VEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET

Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer

Sammen om De Yngste - SYNG

Lemvig kristne Friskole Skoleåret

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense

Forslag til Fremtidens DUF

bogstart børn elsker bøger! Indhold:

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

Rammer og struktur for Distriktssamarbejdet i Skanderborg Kommune Børn og unge 6 17 år

Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte. børn og unge i Hillerød Kommune. Familie og Børn / Familie og Sundhed

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Indsamling og dokumentation af viden

Dagsorden - Dialogmøde med Ældrerådet til. Udvalget for Voksne. Mandag den , kl. 12:00. i lokale 1.B, Kanalstræde 2

Strategi Lars Stevnsborg

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob

Transkript:

Vi skal skabe dybe og nære venskaber Børns Voksenvenner København Handleplan BØRNS VOKSENVENNER KØBENHAVN NY KONGENSGADE 9B, 4., 1472 KØBENHAVN K

SIDE 02 HANDLEPLAN - Børns Voksenvenner København HANDLEPLAN - Børns Voksenvenner København INDLEDNING SIDE 03 INDHOLD Indledning 03 03 Indsatser 04 Videreførsel af voksenvenprogrammet 05 Forsøg med større kursushold 05 Forsøg med større erfaringsgrupper 05 Forsøg med kursus for familieveninder og voksenvenner sammen 05 Netværksskabelse og frivilligmobilisering på erfa-møder 05 Videreudvikling af familievenindeprogrammet 06 Netværksaktiviteter 06 Nemmere og mere sikker rekrutteringsproces 06 Voksenveninder 06 Kommunikation til Familievenindeprogram 07 Handicapprojektet 08 Undersøgelse af korte venskaber 09 Aktiviteter 10 Aktivitetsgruppe 10 Jubilæum 10 Samarbejde 11 Samarbejde med andre foreninger i Børns Voksenvenner 11 Samarbejde med andre 11 Kommunikation 11 Handleplan Udgivet af Børns Voksenvenner København Årstal Printet i Danmark Udarbejdet af Sarah Højgaard Cawood Indledning Børns Voksenvenner har til formål at skabe rammer for nære og dybe venskaber mellem ressorcestærke frivillige voksne og ensomme børn, der har et alt for lille familienetværk. Børns Voksenvenners arbejde er af forebyggende karakter. Børns Voksenvenner København dækker Københavns kommune, Frederiksberg kommune samt 18 andre kommuner i Storkøbenhavn. Det betyder, at vi har et befolkningsgrundlag på ca. 1,7 mio. borgere. Heraf er en del af de godt 100.000 børn, der vokser op hos en enlig forældre potentielle brugere af vores ydelse: etableringen af venskaber mellem børn med et lille voksennetværk og en frivillig voksenven eller familieveninde. De fleste af de børn vi hjælper har fædre, der enten er døde, bor i udlandet, er syge osv. Flere af børnene har aldrig mødt deres far, heriblandt et stigende antal børn, hvor moderen har valgt at få et barn via kunstig befrugtning. Den største gruppe af børnene er dog dem, der har oplevet forældrenes skilsmisse. Vi taler altså om børn, der føler sig svigtet af voksne, og som derfor er sårbare. Voksenvenner og Familieveninder er med deres indsats som frivillige med til at støtte op omkring barnet og dets familie. Børnene blomstrer op, når de danner venskab med en voksen, og de oplever at have en betydningsfuld anden voksen person end deres mor. En voksenven og en familieveninde styrker børnenes selvværd og familiens robusthed betragteligt. Det at have en betydningsfuld anden voksen person end moderen giver endvidere mulighed for at dele tanker og bekymringer, som mange af disse børn gør sig om blandt andet deres mødre. Den frivillige voksne er først og fremmest en ven for barnet, men er også en vigtig rollemodel, som har en væsentlig indflydelse på barnets værdisæt, sociale kompetencer, skolegang m.v. Altså en voksen, som påvirker og bidrager til barnets socialisering. Familieveninderne bidrager til familierne ved at være sparringspartner og aflastning for moderen. Familien styrkes igennem forholdet til familieveninden, hvilket også bidrager til børnenes øgede trivsel og positive socialisering. Etablering af langvarige og positive venskaber mellem frivillige og børn, der mangler et voksennetværk er det, som Børns Voksenvenner København igen i vil fokusere på. Tidsmæssigt er det visitering, besøg i familier og hos frivillige, matchning af venskaber samt opfølgning og supervision i venskaberne, der ressourcemæssigt fylder mest i vores daglige arbejde. Opkvalificering af metoder er altid en disciplin, der kører sideløbende hermed. Derfor vil vi fortsat være optaget af at udvikle vore procedurer i forhold til rekruktering og undervisning af de frivillige, matchforløbet mellem en frivillig og et barn / familie og ikke mindst opfølgning af venskaberne især i det første år.

SIDE 04 I INDLEDNING HANDLEPLAN - Børns Voksenvenner København HANDLEPLAN - Børns Voksenvenner København VOKSENVENPROGRAMMET SIDE 05 Indsatser Det, som vi i Børns Voksenvenner København i vil fokusere på, er nævnt i prioriteret rækkefølge nedenfor og bliver udført, hvis de personale- og økonomimæssige ressourcer tillader dette. Videreførsel af voksenvenprogrammet Det har været et positivt år for Voksenvenprogrammet, hvor der løbende været et godt flow i tilgangen af frivillige. Der sigtes på fortsat tilførsel af frivillige og familier i programmet. Desuden arbejdes der på forsøgsbasis med sammensætningen og størrelsen af kursusholdende. Forsøg med større kursushold På vores seneste godkendelseskursus i november 2014 havde vi flere (ca. dobbelt antal) nye voksenvenner på holdet. Det har vist sig at være givtigt med et større hold, det giver mere liv og dialog, desuden er der flere nye voksenvenner i spil på én gang, når vi skal matche. Det er naturligvis mindre ressourcekrævende med færre, men større hold. Og vi vil løbende evaluere om større kursushold får betydning for kvaliteten af de venskabsmatch vi skaber. I sidste ende er det tilførslen af frivillige der vil bestemme, hvor store holdende kan blive; hvis vi igen i en periode får færre nye henvendelser fra voksenvenner, må kursusholdene dimensioneres derefter. Forsøg med større erfaringsgrupper Vi har forsøgsvis ændret vores erfaringsgrupper, idet vi har slået dem sammen, så hver medarbejder ikke længere har hver sit lille hold, men to medarbejdere deler et stort hold. De små hold er sårbare ift. afbud, og vi har ofte siddet en aften med 1 eller 2 deltagere, hvilket skaber meget lidt dynamik under erfaringsudvekslingen. Vi vil udvikle disse større erfaringsgrupper i og løbende evaluere effekterne på venskaberne. Forsøg med kursus for familieveninder og voksenvenner sammen Vi overvejer, om man kan afprøve et godkendelseskursus, hvor både voksenvenner og familieveninder kan deltage. Indholdsmæssigt er der meget af det stof, der skal formidles og drøftes på kurset, som er ens for de to programmer. For det indhold som særligt retter sig mod enkeltprogrammerne kan holdet opdeles. Netværksskabelse på Erfa-møder Vi ønsker at styrke netværket mellem voksenvennerne, således at de efter det første år fortsat kan drage nytte af hinanden. Vi vil i igangsætte en proces på erfaringsmøderne for at skabe netværk mellem voksenvennerne f.eks. gennem en aktivitetsgruppe, der skal planlægge fælles arrangementer for børnene og de frivillige. PEJLEMÆRKER FOR VOKSENVENNER HVORNÅR? HVAD? HVEM? Nye venskaber med potentiale for at blive nære og dybe Ca. 25-30 match (inkl. handicapmatch) Programkoordinatoren Kurser og erfaringsmøder 4-6 erfaringsmøder og ca. 3-4 kurser Programkoordinatoren Udvikling af kurser og erfaringsmøder Afprøve forskellige størrelser og sammensætninger og organisering af kurser og erfaringsmøder(eks. med familieveninder) Programkoordinatoren og sekretariatet Skabe netværk mellem voksenvenner En proces på erfaringsmøderne der giver voksenvennerne muligheder for at indgå i et netværk med de andre voksenvenner Programkoordinatoren

SIDE 06 FAMILIEVENINDEPROGRAMMET HANDLEPLAN - Børns Voksenvenner København HANDLEPLAN - Børns Voksenvenner København VOKSENVENINDER SIDE 07 Videreudvikling af familievenindeprogrammet Familievenindeprogrammet er udfordret af at mangle frivillige. I 2014 har programmet desuden lidt under manglende ressourcer grundet personaleudskiftning. I sættes der mere fokus og flere ressourcer ind i familievenindeprogrammet for at sikre en udvikling og optimering af programmet. Målsætningen for arbejdet med nyudvikling af familievenindeprogrammet er at sikre flere match. Dels ved at udvide rekrutteringsfeltet for frivillige, dels ved at sikre, at mødrene er parate. Netværksaktiviteter Der planlægges et netværksarrangement i som forsøgsvis skal samle mødre, børn og familieveninder, der endnu ikke er matchede. Tanken er at facilitere at eventuelt mere naturlige møder mellem familier og familieveninder kan opstå. Forsøget vil blive evalueret og gentaget, hvis det viser sig at være succesfuldt. Nemmere og mere sikker rekrutteringsproces I Familievenindeprogrammet laves der 2 matchmøder, for at sikre at den dobbelte kontakt mellem moderen og familieveninden og familieveninden og barnet/børnene er bæredygtig nok til at blive fortsat. For at spare lidt ressourcer vil vi i forsøgsvis lade andet matchmøde foregå i Børns Voksenvenner København. Her sættes venskabet officielt i gang. Der evalueres løbende på forsøget som rettes til efter behov. Mange mødre i familievenindprogrammet er ressourcestærke mødre med høje krav og forventninger, der ikke altid kan imødekommes i programmet. Derfor vil vi skærpe vores visitering af mødrene, for at sikre at familierne har et reelt behov, at mødrene er rummelige nok til at indgå i programmet og at deres forventninger er realistiske i forhold til hvad programmet kan tilbyde. Voksenveninder Børns Voksenvenner København vil lave et forsøg med at udvide familievenindeprogrammet med relations opbygning mellem barnet og voksenveninden /familieveninden uden moderen. I praksis vil en sådan udvidelse af familievenindeprogrammet også betyde aflastning af moderen, da familieveninden og barnet laver egne aktiviteter. Voksenveninderne vil stadig være familieveninder i den forstand at de en gang imellem spiser med familien, drikker en kop kaffe eller går med på legepladsen. Fordelen er, at vi kan bruge nogle af vores kvindelige voksenvenner, som i øjeblikket går lidt til spilde. Udvidelsen kræver afklaring af kvindelige voksenvenners interesse i at blive voksenveninder til et mindre barn/børn og deres mor. I vil sådanne spørgsmål indgå i visiteringssamtalerne med potentielle kvindelige voksenvenner. For at sikre en hvis modenhed hos voksenveninderne sætter vi en nedre grænse på minimum 26 år. Desuden kræver udvidelsen, at mødrene er interesserede i at lade deres mindre børn skabe enerelationer til voksenveninderne og kan slippe deres børn til denne relation. I vil sådanne spørgsmål indgå i visiteringssamtalerne med mødre med større børn i familievenindeprogrammet. Voksenveninderne vil omfatte de større børn i familievenindeprogrammet børn fra 3,5-4 år. Kommunikation af Familievenindeprogrammet Profilen af familieveninderne er mindre klar end profilen af voksenvennerne. Det resulterer bl.a. i lidt uklar kommunikation til potentielle familieveninder. Derfor iværksættes der en profilering af de frivillige i familievenindeprogrammet med henblik på at vide og formidle hvem den typiske familieveninde er og hvad hun får ud af at være frivillig. I forlængelse af det lanceres en kommunikationsindsats for familieveninder, herunder ny hvervningspjece. PEJLEMÆRKER FOR FAMILIEVENINDER HVORNÅR? HVAD? Pilotforsøg med voksenveninder - 2016 Netværksaktiviteter præ-match 2. matchbesøg i BVV KBH Januar Skærpet visitering af mødre Januar Profilering af familieveninden og deraf følgende kommunikationsindsats Kommunikation til nydanske enlige mødre ressourcer, men gerne forår ressourcer Erfaringerne med familievenskaber med mødre med nydanske bagrunde har været meget positive stabile venskaber og mødre der har udtrykt stor glæde og nytte af programmet. Hvis ressourcerne rækker til det, påtænkes det derfor at sekretariatet gennemfører en kommunikationsindsats i forhold til mødre med anden etnisk baggrund: Indsatsen skal afsøge og beskrive de miljøer og kontaktflader til de nydanske miljøer, hvor mødrene kan rekrutteres fra. Der skal muligvis udarbejdes kommunikationsmateriale med særlig adressering af nydanske enlige mødre. Og de skal besøges, holde oplæg og spredes kommunikationsmaterialer i de nydanske miljøer. Der mangler afklaring på hvordan vi skaffer ressourcer til kommunikationsarbejdet i familievenindeprogrammet. Afklaring forventes primo/ medio, når PUF-midler uddelt og økonomien dermed er mere gennemskuelig. Periode hvor kvindelige voksenvenner forsøges hvervet til familevenindeprogrammet med en ny profil. Evalueres i 2016. Arrangement for børn, mødre og famileveninder Afprøves i en periode og evalueres Øget fokus på mødrenes reelle behov Familievenindeprofil & hvervningspjece målrettet familieveninder Kommunikationsmateriale samt aktiviteter HVEM HAR ANSVARET? Sekretariatet/ Projektmedarbejderen Projektmedarbejderen Projektmedarbejderen Projektmedarbejderen Ekstern konsulent i samarbejde med projektmedarbejderen Ekstern konsulent Forøge antallet af match Hele 20-25 match Sekretariatet

SIDE 08 HANDICAPPROJEKTET HANDLEPLAN - Børns Voksenvenner København HANDLEPLAN - Børns Voksenvenner København UNDERSØGELSE AF KORTE VENSKABER SIDE 09 Handicapprojektet Børns Voksenvenner startede i foråret 2011 projektet venskaber mellem børn, der vokser op i familier med handicap/kronisk sygdom og frivillige voksenvenner med udgangspunkt i efterspørgsler fra familier i denne situation. Gennem netværk i kommunale socialkontorer og i de allerede etablerede venskaber fik vi kendskab til familier med handicap og til børnenes udfordrede situation i disse familier. Derfor ved Børns Voksenvenner København, at der er et særligt behov hos disse børn, for at få tilbud om en voksenven, der kan give dem tid, nærvær og oplevelser. I den kommende tid, skal der kontinuerlig være fokus på Handicapprogrammet i form af opdyrkning af familier og frivillige. Familierne med kronisk sygdom og handicaps, hvori der er raske børn, der ufrivilligt bliver tilsidesat, fordi handicap/sygdom fylder meget i familien. Imidlertid har det vist sig at familier med handicap, oplever nogle barrierer for at søge om den hjælp som voksenven programmet tilbyder. Vi oplever, at der er et tabu, som gør det svært for forældrene at henvende sig til Børns Voksenvenner, fordi de vil ikke fremstå som ressourcesvage eller som dårlige forældre. De forventer at få hjælp til handicappet/sygdommen og ikke til familiernes raske barn. Dette tabu vil Børns Voksenvenner gerne undersøge for at blive stærkere i vores formidling og for i højere grad at kunne hjælpe de ensomme og/eller sårbare raske børn, som lever i familier med handicap. Vi kan komme det nærmere ved at tale/interviewe professionelle, der arbejder med og har et andet og indgående kendskab til familierne. Derfor har Børns Voksenvenner København ansøgt om midler til at undersøge dette fænomen og styrke kommunikationen til familierne. Et arbejde, som i fald vi får tilført ressourcer vil sættes i gang i. Undersøgelse af korte venskaber Vi har undersøgt varigheden af de venskaber vi har skabt igennem de sidste 7 år - som er den årrække vores registrering går tilbage. I opgørelsen viser det sig, at det særligt er det første år at venskaberne er sårbare. Når først dette år er overstået varer venskaberne længe. Men der er en mængde venskaber som ikke holder længere end et enkelt år. De brudte venskaber dækker over forskellige typer problemstillinger: Familier hvor behovet ikke er stort nok i den forstand, at der ikke er tid til at prioritere samvær med voksenvennen. Muligvis er der også en gruppe af venskaberne, hvor behovet er dækket efter det år venskabet har varet. Men i en del tilfælde er der også tale om deciderede fejlmatch : Frivillige, der viser sig ikke at have tid og ikke prioriterer venskabet, venskaber hvor kemien ikke passer, etc. og de venskaber vil Børns Voksenvenner København undersøge nærmere. For at sikre at vi får så få fejlmatch som overhovedet muligt, igangsætter Børns Voksenvenner København en undersøgelse af om der er særlige kendetegn ved venskaber, der er kortvarige eller ikke lykkes. Er der kendetegn vi skal være særligt opmærksomme på? PEJLEMÆRKER FOR HANDICAP- PROGRAMMET HVORNÅR? HVAD? HVEM? Videreførsel af arbejdet med match af raske børn fra familier med handicap og frivillige Hele 15-20 match Den ansvarlige projektmedarbejder Undersøgelsen skal bl.a. afdække hvilke faktorer der spillede ind på ophøret af venskabet? Ophørte behovet? Gik der noget galt med samarbejdet mellem moren og voksenvennen? Skyldtes bruddet voksenvennens relation til barnet? Kunne en bedre opbakning fra Børns Voksenvenner have gjort en forskel? Undersøgelse af tabu om hjælp til handicapfamilier ressourcer Udarbejdet rapport Ekstern konsulent i samarbejde med projektkonsulenten KORTE VENSKABER HVORNÅR? HVAD? HVEM? Kommunikation til handicapfamilier ressourcer Kommunikationsmaterialer samt formidlingsaktiviteter Ekstern konsulent i samarbejde med projektkonsulenten Igangsætte undersøgelse om korte match Universitetsopgave udarbejdet af studerende tilbydes på udvalgte studier Sekretariatslederen

SIDE10 AKTIVITESGRUPPER HANDLEPLAN - Børns Voksenvenner HANDLEPLAN - Børns Voksenvenner SAMARBEJDE SIDE 11 Aktiviteter - Aktivitetsgruppe Bestyrelsen har nedsat en aktivitetsgruppe bestående af Lars Sarauw og Martin K. Glarvig, som i perioden vil tage initiativ til at mobilisere de frivillige voksenvenner til at arrangere ture og aktiviteter for voksenvenner og børn. Bl.a. vil aktivitetsgruppen spille en rolle i arrangeringen af de traditionsrige ture til Kragerup Gods og Zoologisk Have. Sekretariatet vil som tidligere beskrevet desuden mobilisere frivillige i erfa-grupperne samt annoncere efter frivillige, som er interesseret i at skabe aktiviteter for foreningen. Jubilæum er året hvor Børns Voksenvenner København - og Landsforeningen i øvrigt - fylder 25 år. Bestyrelsen og sekretariatet skal i samarbejde udvikle og afholde en fejring af jubilæet, som falder den 1. oktober. Der arbejdes desuden på at mobilisere frivillige til arbejdet. PEJLEMÆRKER FOR AKTIVITER HVORNÅR? HVAD? HVEM? Afholdelse af de traditionsrige udflugter Et antal nye ture Festligholdelse af jubilæum på fødselsdagen Forår og efterår Løbende Kragerup Gods (Voksenvenprogrammet) og Zoologisk Have (Familievenindeprogrammet) Der har været tanker om: Gokart ture, besøg i TV-studie, Tivoli ture, fodboldture 1. oktober Endnu ikke fastlag Aktivitetsgrupperne i samarbejde med sekretariatet Aktivitetsgrupperne (Sekretariatet bistår med praktisk assistance) Bestyrelsen og sekretariatet. Gerne bidrag fra frivillige Samarbejde indadtil Der er samarbejde mellem centerlederne i Centerbyerne i Børns Voksenvenner. Centerlederne mødes ca. 6 gange om året for at drøfte faglige og organisatoriske temaer. Dette samarbejdes vil fortsætte i. I 2014 besluttede Landsforeningen Børns Voksenvenner, at Centerbyerne skulle være centrum for regionsarbejdet. Det betyder, at foreningen i København er centrum for regionsarbejdet for foreningerne i Helsingør og Rudersdal. København har forpligtet sig til at invitere de lokale foreningers nye voksenvenner med på vores egne uddannelsesforløb for nye voksenvenner, være praktiksted for nye matchere. Samt hjælpe til med opstart af eventuelle nye lokalforeninger. Desuden tilbyder København lokalforeningerne at deltage i arrangementer, som vi afholder, hvis det er muligt. København bistår desuden med råd og vejledning på forespørgsel fra de andre foreninger. I vil Børns Voksenvenner København fortsat imødekomme disse arbejdsopgaver, som er besluttet i Landsforeningen. Samarbejde udadtil Ud over samarbejdet med henholdsvis handicaporganisationer og foreningerne i Børns Voksenvenner, er det vores mål at fortsætte det gode samarbejde med sundhedsplejersker, lærere og pædagoger m.v. i de kommuner, som vi betjener. Desuden er der i 2014 opstartet et samarbejde med frivillighedscenteret Vesterbro/Kgs. Enghave og Valby, som fortsættes ind i. Samarbejdet omhandler dels netværk med private virksomheder samt mulighed for et sparringsnetværk med andre sociale frivillige foreninger, der arbejder med at forbedre børn livsvilkår. Kommunikation Landsforeningen har skabt et nyt logo og en helt ny grafisk identitet til Børns Voksenvenner i 2014. I samme ombæring lancerede Landsforeningen sin nye hjemmeside med undersider til lokale afdelinger. Her er København nu præsenteret med opdateret indhold - og den gamle hjemmeside er lagt ned. Der arbejdes løbende på at forbedre og udvikle hjemmesiden. I det omfang der bliver behov og ressourcer vil der løbende blive udarbejdet kampagne materiale og aktiviteter til at synliggøre foreningens arbejde og dermed tiltrække nye frivillige og familier. En del af disse aktiviteter er beskrevet under de berørte programmer. I 2014 er arbejdet med formidling igennem Facebook intensiveret gennem decideret annoncering, hvilket har øget aktiviteten og antallet af likes. Dette arbejde vil vi videreføre i, ligesom foreningens twitterprofil (oprettet i 2014) skal udvikles i.

Vi skal skabe dybe og nære venskaber Børns Voksenvenner København Handelplan BØRNS VOKSENVENNER KØBENHAVN NY KONGENSGADE 9B, 4., 1472 KØBENHAVN K