E V A L U E R I N G ARBEJDSLIV, STRESS OG DEPRESSION - E T P R O J E K T F O R S Y G E M E L D T E S V E N D S G A D E 1 7 1 0 0 V E J L E Juni 2011 - Birgitte Holm & Mikael Rask
Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Vurdering... 3 Projektet i tal... 6 Projektets enkelte dele... 9 Kvalitativ deltagerevaluering... 10 Hvordan har indsatsen bidraget til målopfyldelsen?... 11 Virksomhedskontakten... 13 Regnskab... 14 Bilag... 15 RESUMÉ Der er til projektet Arbejdsliv, stress & depression et forløb for sygemeldte med diagnoserne stress & depression - af det Lokale Beskæftigelses Råd i Vejle herefter LBR - bevilget kr. 837.941 til forberedelse, gennemførelse samt evaluering i perioden juli 2010 til februar 2011. Projektet bevilgedes med op til 90 pladser i alt og max. 40 løbende pladser. Projektet er afsluttet og gennemført i henhold til projektbeskrivelse, tidsplan og udarbejdet budget med mindre tilpasninger. Der har fra Jobcenter Vejle været visiteret 98 deltagere til projektet og i projektet er afholdt 89 visitationssamtaler, hvoraf 77 deltagere er startet i forløb og 66 har gennemført forløbet som planlagt. Projektet var oprindeligt beskrevet med en større vægt på en forebyggende virksomhedsrettet indsats end den faktisk gennemførte. Dette på baggrund af, at LBR s sekretariat anmodede om at vægten i projektet flyttedes over til indsatsen rettet mod den sygemeldte. Der er således kun gennemført virksomhedsvendt aktivitet direkte afledt heraf. Det har været nødvendigt at foretage mindre, budgetmæssige tilpasninger for at kunne gennemføre projektet i henhold til projektbeskrivelsen, idet f.eks. ekstern bistand fra psykolog ikke viste sig mulig at indhente, hvorfor der til projektet har været knyttet fastansat psykolog. Indholdsmæssigt er forløbet fuldt gennemført i henhold til projektbeskrivelsen, dvs. at der indholdsmæssigt er arbejdet med 3 indsatsområder. En arbejdsmarkedsrettet, en psykologisk og en sundhedsfremmende. Sammensætning af målgruppen har været anderledes end oprindelig forventet, da det for at sikre en hensigtsmæssig visitation besluttedes at visitere sygemeldte fra a-kasse, som således har udgjort ca. 1/3 af målgruppen. Endvidere har målgruppen omfattet sygemeldte med mere komplekse psykiatriske problemstillinger end forventet. Som følge af den ændrede målgruppe har projektet i højere grad end forventet arbejdet med etablering af virksomhedspraktikker og der er således for 32 % af de gennemførte forløb etableret virksomhedspraktik. På trods af den ændrede målgruppe er projektet gennemført med en raskmeldingsprocent på 58 %, hvilket er højere end forudsat i projektansøgningen. Økonomisk kommer projektet ud med et mindre merforbrug i forhold til det bevilgede, idet der er bogført udgifter for kr. 1.091.338,07. Merforbruget er dækket af Holm & Rask og ses væsentligst at være et resultat af, at det for at sikre den nødvendige kvalitet i projektet har været nødvendigt at arbejde i små grupper og med en betydelig, ressourcetung, håndholdt indsats. For os, der har gennemført projektet, vurderes forløbet således: Det virkede, det gjorde en positiv forskel og der kan drages erfaringer af forløbet! 2
VURDERING Projektets succeskriterier har været knyttet til 3 overordnede områder: 1) Den sygemeldte 2) Beskæftigelsesindsatsen/samfundsmæssigt perspektiv. 3) Samarbejdspartnere I forhold til den sygemeldte ses følgende. Der er udarbejdet løbende deltagerevalueringer samt anonyme, skriftlige slutevalueringer, hvoraf generelt fremgår en meget høj grad af deltagertilfredshed. I relation til den aktuelle samfundsmæssige debat omkring beskæftigelsesindsatsen / aktivering beskriver deltagerne forløbet med udsagn som meningsfuldt, anderledes, støttende, målrettet, hårdt, men det hjalp mig til at træffe et nødvendigt valg. Af skriftlige evalueringer fremgår at 88 % af deltagerne giver udtryk for at projektet ud fra en samlet vurdering i høj grad har været relevant. Et for projektet væsentligt mål har været, at deltagerne skulle opleve, at blive mødt med respekt og i øjenhøjde, da det har været vurderingen, at dette er nødvendigt for at støtte den sygemeldte i en ofte vanskelig erkendelsesproces i forhold til den sygemeldtes fremtid på arbejdsmarkedet. Dette ses absolut at være lykkedes, hvilket fremgår af såvel løbende som afsluttende evaluering. For at sikre at alle deltagere har kunnet være i projektet, er der i gruppesammenhæng arbejdet i mindre grupper på 6-12 personer samtidig med at der i betydelig grad har været anvendt individuelle, coachende samtaler. Dette ses at være nødvendigt i forhold til den konkrete målgruppe, men kræver også relativt mange personaleressourcer. I forhold til beskæftigelsesindsatsen / det samfundsmæssige perspektiv ses følgende. En lille indsats overfor nysygemeldte med stress og depression virker! Indsatsen bør ideelt indeholde både sundhedsfremmende fysiske og psykologiske emner - og disse bør ses som understøttende i forhold til det primære mål, at fremme raskmelding og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. For sygemeldte med et ansættelsesforhold bør indsatsen hurtigst muligt kombineres med eller erstattes af aktiv sygemelding på arbejdspladsen eller delvis raskmelding og kontakt til arbejdspladsen for at understøtte at arbejdsforholdet fastholdes. For sygemeldte uden ansættelsesforhold bør indsatsen hurtigst muligt inddrage anvendelse af virksomhedspraktik for at understøtte processen frem mod raskmelding. Sygemeldte med eksempelvis PTSD, bipolar lidelse eller alvorlige personlighedsforstyrrelser profiterer ikke i samme grad som sygemeldte med stress og depression af den lille indsats. Stress og depression ses, når der kigges på de til projektet henviste, at dække over både kliniske diagnoser veldokumenterede depressive tilstande og mere komplekse situationer, hvor den sygemeldte har ondt i livet og pga. eksistentielle eller sociale udfordringer sygemeldes og sætter arbejdslivet på pause. 58 % af de sygemeldte, der har gennemført projektet Arbejdsliv, Stress og depression er raskmeldte ved udløb af aftaleperioden. Dette ligger lidt over de forventede 55 %. Projektet var oprindeligt målrettet sygemeldte med ansættelsesforhold og korterevarende sygemelding bag sig. Når der ses på projektets resultater viser det sig, at alle raskmeldinger, der genereres via projektet er blandt sygemeldte med under 26 ugers sygefravær på visitationstidspunkt. 3
Dette betyder ikke at deltagere med længerevarende sygefravær ikke har haft udbytte af projektet, men ses at være et klart signal om, at tyngden i opgaven stiger med sygefraværets længde og dermed at sygemeldte med længerevarende sygefravær formentlig i højere grad vil profitere af en mere omfattende indsats end den her gennemførte. Projektets varighed var for den enkelte kursist estimeret til 8 uger med mulighed for forlængelse. Forlængelse har især været anvendt i forbindelse med efterfølgende etablering af virksomhedspraktik med henblik på at understøtte og optræne den sygemeldte frem mod fuld raskmelding i situationer, hvor den sygemeldte ikke har haft en arbejdsgiver at vende tilbage til. I hvilket omfang projektet har haft betydning for arbejdsfastholdelse og arbejdsudbud via hurtigere raskmelding kan ikke vurderes entydigt uden en kontrolgruppe, hvilket ikke foreligger. Det vurderes dog entydigt at tidspunkt for raskmelding er fremrykket for de borgere, der er raskmeldt i forbindelse med projektet, idet en væsentlig barriere har været usikkerhed i forhold til muligheder på arbejdsmarkedet efter raskmelding. I forhold til samarbejdspartnere ses følgende. Beskæftigelsessagsbehandlerne har været gode til at matche målgruppen i forhold til diagnoserne stress og depression. Matchet i forhold til oprindelig målgruppe (sygemeldte med et arbejdsgiverforhold) har været mindre udtalt. Ganske vist har 54 ud af 89, svarende til 61 % af de visiterede været sygemeldt fra et ansættelsesforhold, men kun 9 af disse, svarende til 17 % har haft en reel mulighed for eller ønske om at vende tilbage til seneste arbejdsplads. Det er observeret, at en stor del af de tilbagevisiterede borgeres behandlere ikke ønskede samarbejde i forhold til deltagelse i projektet/tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Holdningen fra disse behandlere har været, at den stress- og depressionsramte skulle undgå deltagelse i beskæftigelsesrettet aktivitet på baggrund af den helbredsmæssige situation. Der ses således ikke sjældent at eksistere en modsætning mellem vurderingen fra beskæftigelsessagsbehandler/ Jobcenter og vurderingen fra behandlersystemet i forhold til, hvorvidt den sygemeldte kan profitere af aktive tilbud/tilknytning til arbejdsmarkedet eller den sygemeldte hjælpes bedst ved at fredes. Det observeres, at den afgørende faktor for tilbagevenden til arbejdspladsen er, at der fortsat er gensidig interesse imellem virksomhed og ansat om kontakt og tilbagevenden til arbejdspladsen. Dette har i betydelig grad ikke været tilfældet for de sygemeldte, der har været henvist til projektet. I en række situationer, er det projektets vurdering, at en tidligere kontakt til arbejdspladsen efter sygemelding eller ideelt, en tidligere indsats på arbejdspladsen før sygemelding kunne have forebygget eller afkortet et sygefravær og i en række tilfælde have betydet at virksomhed og ansat havde kunnet fortsætte samarbejdet. I de situationer, hvor tilbagevenden til arbejdspladsen ikke var mulig, har der gennem projektet været arbejdet hen mod at parterne skilles på en for såvel virksomhed som ansat tilfredsstillede måde. Det er observeret, at en stor del af de sygemeldte med arbejdsplads således havde behov for orientering i forhold til muligheden for raskmelding i en opsigelsesperiode samt nyorientering i forhold til beskæftigelsesmuligheder. I forbindelse med visitationssamtale, er kursisterne adspurgt, hvorvidt de ønskede inddragelse af fagforening, egen læge og pårørende. En overraskende lille del har ønsket at inddrage de nævnte parter i deres forløb. Det er endvidere observeret, at der i enkelte situationer, hvor den sygemeldte var afklaret i forhold til ikke at ville tilbage til seneste arbejdsplads, har været en holdning fra fagforeningen om, at fortsættelse af sygemelding vurderedes som det optimale for den sygemeldte. Dette ses udelukkende at have været en vurdering af, hvordan den sygemeldte stilles bedst økonomisk i forhold til arbejdsgiver og ses ikke på nogen måde at være baseret på en vurdering af helbredsforhold / uarbejdsdygtighed. 4
Dette forlængede processen for arbejdsgiver og den sygemeldte, forlængede sygemeldingen, og medførte frustration for de sygemeldte. 5
PROJEKTET I TAL Visitation, fremmødte og gennemførte forløb 1 Max deltagerantal, jf projektbeskrivelse 90 I alt visiterede fra Jobcenter Vejle Heraf mødt til visitationssamtale Heraf startet i projekt 98 89 77 Heraf gennemført projekt 66 Visitation ikke mødte og ikke startende Visiteret og indkaldt, men ej mødt 9 Helbred vurdering fra egen læge, psykiater eller psykolog har været den helt afgørende begrundelse Gennemført visitationssamtale, ej startet 12 for at henviste ikke er startet. Heraf tilbagekaldt fra Jobcenter Heraf tilbagevisiteret fra projektet 10 2 5 henviste har valgt at raskmelde sig før start, heraf 4 efter visitation i projektet, mens 1 har raskmeldt sig uden forudgående visitation. Enkelte har slet ikke reageret, hvorfor sygedagpengesagen efterfølgende er standset af Jobcenter Vejle. Påbegyndte og afbrudte forløb 2 Startet i forløb, men afbrudt 12 12 kursister har afbrudt deres forløb før tid. 7 af disse har deltaget i forløbet i ganske få dage, hvorefter de ifølge aftale med behandlersystem og Jobcenter er ophørt. 4 kursister har afbrudt efter længere tids betydeligt ustabilt fremmøde, hvor der løbende har været dialog med Jobcenter om sagen. 1 kursist gennemførte oprindelig henvisningsperiode, men stoppede efterfølgende i aftalt virksomhedspraktik før tid. Alle afbryder projektet efter forudgående dialog med Jobcenter Vejle. Det er projektets vurdering, at 4 ud af 12 afbrydelser ses at være begrundet alene i helbredsmæssige forhold, mens personlige, sociale eller kulturelle forhold har spillet en væsentlig, supplerende rolle ved 8 ud af 12 afbrudte forløb. 1 Gennemførte forløb defineret som forløb, hvor den henviste gennemfører Jobcentrets henvisningsperiode eller raskmeldes før henvisningsperioden er gennemført. 2 Afbrudte forløb defineret som forløb, hvor kursisten ikke gennemfører forløb som aftalt med Jobcenter Vejle. 1 ud af de ikke gennemførte, har gennemført 8 uges forløb, men dropper ud af efterfølgende aftale om virksomhedspraktik. 6
Raskmeldte Status arbejdsmarkedstilknytning 66 gennemførte forløb 38 38 raskmeldte ud af 66 gennemførte forløb svarer til en raskmeldingsprocent på 58 %. Heraf til virksomhed Heraf til virksomhed /delvis Heraf til A-kasse Heraf til anden selvforsørgelse 3 14 3 19 2 Hertil kommer 4 borgere, som raskmeldes allerede efter visitationssamtale i projektet. Retur til Jobcenter 26 I sager, der fra projektet er sendt retur til Jobcenter Vejle foreligger afslutningsrapport med projektets vurdering og anbefaling af, hvordan den sygemeldte kan støttes med henblik på tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Virksomhedspraktik ikke afsluttet 2 2 af de 21 praktikker, der er etableret i forlængelse af projektet løber frem til juni 2011 arbejdsmarkedstilknytning efter afsluttet praktik kendes derfor ikke. Etablerede virksomhedspraktikker Heraf raskmeldte Heraf ikke afsluttede Heraf retur til Jobcenter 21 9 2 10 Som redskab i forbindelse med tilbagevenden til beskæftigelse har i forlængelse af forløb været etableret 21 virksomhedspraktikker, 32 % af gennemførte forløb. I 9 ud af 19 afsluttede forløb, svarende til 47 % resulterede praktikken i raskmelding i umiddelbar forlængelse af forløb i virksomheden. Baggrund ved sygemelding 89 visiterede - Totalt og i procent I alt I procent Heraf mulighed for tilbagevenden til arbejdsplads Lønmodtagere 54 61 % 9 16 % Selvstændige 3 3 % 3 100 % Fleksjob 4 5 % 0 0 % A-kasse 28 31 % 27 100 % Længde af sygemelding ved henvisning 89 visiterede - Totalt og i procent Total Procent Heraf raskmeldt Raskmeldingsprocent 0-13 uger 51 58 26 54 13-26 uger 21 24 12 60 26 52 uger 11 12 0 0 Over 52 uger 3 3 0 0 Uoplyst 3 3 0 0 I forhold til oprindeligt forventet målgruppe nysygemeldte med ansættelsesforhold og diagnoserne stress samt let til moderat depression - har det for at sikre en hensigtsmæssig visitation været nødvendigt at udvide 3 Anden selvforsørgelse 1 henvist har startet uddannelse på SU og 1 henvist er gået på efterløn. 7
målgruppen til også at omfatte sygemeldte fra a-kasse, hvilket ses i at sygemeldte fra a-kasse udgør ca. hver tredje henviste. Tilsvarende er målgruppen i forhold til det forventede ændret, idet 16 % på henvisningstidspunkt har haft en forudgående sygeperiode på over 26 uger. Der er endelig henvist et mindre antal borgere med umiddelbart tungere psykiatriske problemstilling, eksempelvis PTSD og bipolar lidelse som baggrund for sygemeldingen. At kun 17 % af de henviste med et ansættelsesforhold reelt havde mulighed for eller ønske om at vende tilbage til hidtidigt ansættelsesforhold har været en stor overraskelse. Dette forhold ses dels entydigt at vise en betydelig sammenhæng mellem sygemelding og forudgående forløb på arbejdspladsen og dels at understrege nødvendigheden af både en forebyggende indsats på virksomheden samt en tidlig kontakt ideelt rundbordssamtale med inddragelse af relevant tredjepart, f.eks. Jobcenter, fagforening, projekt. En mulig, forebyggende indsats var beskrevet i oprindelig ansøgning til LBR, men blev fravalgt til fordel for en intensiveret indsats rettet mod den sygemeldte. Rundbordssamtaler samt kontakt til den sygemeldtes arbejdsplads har været varetaget gennem projektet, men i mindre omfang end forventet. 8
PROJEKTETS ENKELTE DELE Projektet har bestået af 3 dele, en arbejdsmarkedsrettet, en psykologisk og en sundhedsfremmende. 1) Den arbejdsmarkedsrettede del Arbejdsmarkedsforhold a. Der er gennemført dialogbaseret arbejde, gruppearbejde, undervisning samt individuelle samtaler med udgangspunkt i hidtidige erfaringer på arbejdsmarkedet samt drøftelser, gruppearbejde, undervisning og individuelle samtaler med henblik på at klarlægge ønsker og muligheder for beskæftigelse efter raskmelding. Et helt overordnet formål har været med respekt for den sygemeldte at flytte fokus fra helbredsmæssige forhold og begrænsninger og over til fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet. 2) Den psykologiske del Der er i den psykologiske del primært arbejdet med psykoedukation og mestringsstrategier, herunder: a. Viden om stress og depression. Herunder hvordan kommer det til udtryk hos den enkelte, samt bevidstgørelse af eget sygdomsforløb. b. Mestringsstrategier c. Hvilke strategier kan anvendes for at mestre aktuel situation imens behandling pågår samt hverdags- og arbejdsliv fremadrettet. d. Arbejde med tilbagefaldsforebyggelse. Herunder identificering af udløsende faktorer og tidlige advarselstegn samt udarbejdelse af konkret handleplan. 3) Den sundhedsfremmende og motiverende del Et delelement i borgerens forløb har været fysisk træning samt undervisning i træningslære. Træningen er foregået i et motionscenter under vejledning af uddannet fysioterapeut. Træningen har haft til henblik at understøtte mestringsstrategier og så vidt muligt afhjælpe eventuelle fysiske barrierer i forhold til arbejdsmarkedet. Planlægningen af træningen er sket i samarbejde med borgeren for at sikre en vigtig forventningsafstemning, skabe medejerskab og øge motivationen for fysisk aktivitet. Der har været en tæt, daglig opfølgning på alle borgere, hvilket dels har skabt tryghed for den enkelte ift. udførelsen af de enkelte øvelser og dels sikret et tillidsbaseret forhold mellem fysioterapeut og den sygemeldte. Den tætte relation har mange angivet som katalysator for motivation og øget ansvar for egen proces. Størstedelen af deltagerne har haft som mål at opnå bedre kondition, vægttab og at blive strammet lidt op. Enkelte har haft ønske om forøgelse af muskelmasse, da de har haft et stort vægttab gennem sygdomsperioden. Yderligere har en stor del af borgerne har haft fysiske problematikker omkring knæ eller ryg. Størstedelen af de borgere, der har haft fysiske problemer, har ikke følt, det var en hindring i forhold til arbejdsmarkedet, men mere en gene i dagligdagen. For hver enkelt borger er der tilrettelagt et individuelt træningsforløb målrettet den konkrete problematik og borgerens ressourcer. Træningslæren har haft til formål at informere og motivere de sygemeldte, hvilket for mange har været en vigtig del af forløbet. Det har givet dem en indsigt i, hvorfor det er vigtigt at dyrke motion i hverdagen, og hvordan dette kan have en positiv effekt på såvel fysisk som psykisk velvære. Nogle har givet udtryk for, at det har motiveret dem til at gå en lang tur, de dage hvor der ikke har været træning. 9
Det er vores indtryk at en stor del af borgerne fortsætter med at være fysiske aktive efter endt forløb. Nogle vælger at melde sig ind i et fitnesscenter. Andre har genfundet lysten til at løbe, cykle, spille badminton eller på anden måde holde sig i form gennem fysisk aktivitet. Overordnet giver borgerne udtryk for, at træningen har været et frirum, hvor de har kunnet få tankerne væk fra dagligdagens problemer. De oplever, at de har mere overskud til resten af dagen, hvis de er fysisk aktive i løbet af formiddagen. Den arbejdsmarkedsrettede og psykologiske del er gennemført af konsulenter og psykolog fra Holm & Rask, mens den sundhedsfremmede del er gennemført af fysioterapeuter fra QuickCare. KVALITATIV DELTAGEREVALUERING 4 Der er løbende gennem forløbet gennemført evaluering med de enkelte grupper og kursister, der har gennemført forløb og der er efter afslutning af forløb anmodet om anonym besvarelse af spørgeskema med henblik på belysning af 10 centrale spørgsmål. Resultat af spørgeskemaundersøgelsen ses nedenstående. Spørgsmål (Forkortet se bilag) 1 I hvilken grad har du oplevet at blive mødt i øjenhøjde og med respekt af projektets undervisere 2 Har du gennem projektet oplevet øget livskvalitet og selvværd? 3 Oplever du at have fået et fagligt relevant tilbud, som understøttede din proces frem mod raskmelding? 4 Gav projektet dig indsigt i dine personlige og arbejdsrelaterede reaktionsmønstre? 5 Har du gennem projektet tilegnet dig redskaber, der gør det lettere at genetablere og fastholde kontakt til arbejdsmarkedet? I høj grad eller meget I ringe eller mindre grad Ved ikke eller neutral 100 0 0 66 11 23 11 33 56 66 11 23 55 22 23 6 Undervisningen i arbejdsmarkedsrelaterede emner 66 11 23 gav mig redskaber, som jeg har kunnet bruge efter projektets afslutning 7-8 Relevans af fysisk træning 77 11 12 9 Relevans af undervisning ved psykolog 77 11 12 10 Samlet vurdering af projektets relevans 88 0 12 Sammenfattende ses resultater at vise et forløb med en høj grad af deltagertilfredshed målt på såvel projektet som helhed som på projektets enkelte delelementer. 4 Spørgeskema vedlagt som bilag 1 og som bilag 2 ses uddrag af kommentarer fra kursister. 10
For Holm & Rask har det fra start i forhold til indhold, metode og resultat været et centralt mål at sikre, at kursisten oplevede at blive mødt med respekt samtidig med at tilbuddet generelt vurderedes fagligt relevant og havde en positiv betydning i forhold til den enkeltes fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette synes at være nået. På spørgsmålet, om kursisten vurderer at have fået et fagligt relevant tilbud, som understøttede processen frem mod raskmelding er der dog betydelig usikkerhed i besvarelserne. Dette ses at kunne skyldes enten usikkerhed i forhold formuleringen af spørgsmålet eller helt enkelt, at det for den enkelte er uklart, hvorvidt projektet understøtter raskmelding da projektet jo ikke er behandling, men netop har forsøgt at flytte fokus, således at fremtidig beskæftigelse bliver et fokuspunkt. Endelig kan forklaring på den umiddelbare modsætning mellem besvarelserne af spørgsmål 3 og den samlede vurdering af projektet være knyttet til tilbudsprocessen, hvor det ofte vil være sådan, at den sygemeldte oplever tilbuddet fra Jobcenter som et pres, men over tid oplever det konkrete forløb som positivt. HVORDAN HAR INDSATSEN BIDRAGET TIL MÅLOPFYLDELSEN? Projektets succeskriterier har været knyttet til 3 overordnede områder. 1) Den sygemeldte 2) Beskæftigelsesindsatsen / samfundsmæssigt perspektiv. 3) Samarbejdspartnere Succeskriterier er i projektbeskrivelse formuleret således:: 1) 55 % af de sygemeldte afklares gennem forløbet til hel- eller delvis raskmelding Resultat: 58 % af afsluttede forløb er raskmeldt efter projektet. 2) 45 % forventedes afklaret således, at der foreligger konkret plan, herunder for evt. skift af erhverv eller arbejdsfunktion Resultat: Der er for 33 % af henviste, der har gennemført projekt aftalt og etableret virksomhedspraktik Der er for alle ikke raskmeldte, der har gennemført udarbejdet tilbagemelding til Jobcenter med anbefaling af videre forløb. Der er for alle, der har afbrudt forløb efter at have været reelt aktive i projektet tilsvarende udarbejdet konkret tilbagemelding til Jobcenter ved afbrydelse af forløb 3) Den sygemeldte skal opleve at have fået et fagligt relevant tilbud gennem en sammenhængende indsats, som understøtter processen frem mod raskmelding. Resultat: Af skriftlig evaluering fremgår, at det ikke for den sygemeldte har været klart, at der er tale om sammenhængende indsats, der har understøttet processen frem mod raskmelding. En mulig forklaring herpå ses at være sammenkædningen af spørgsmålet om sammenhængende indsats - som den sygemeldte kobler med Jobcenter og projekt samt proces mod raskmelding som den sygemeldte forbinder med behandlersystem. Og de henviste har kun i beskedent omfang ønsket projektet involveret i forhold til behandlersystem. Samtidig fremgår af skriftlig evaluering at 88 % vurderer, at projektet har været særdeles relevant. 4) Den sygemeldte skal opleve at få indsigt i personlige og arbejdsrelaterede reaktionsmønstre og tilegne sig redskaber, der gør det lettere at genetablere og fastholde kontakt til arbejdsmarkedet. 11
Resultat: Af skriftlig evaluering fremgår, at 66 % vurderer, at dette mål er nået. Målet relaterer i høj grad til gennemført psykoedukation ved psykolog et indhold som 77 % har fundet særdeles relevant. 5) Den sygemeldte oplever øget livskvalitet og selvværd pga. øget evne til at mestre eget liv Resultat: Af skriftlig evaluering fremgår, at 66 % finder at dette har været tilfældet. Succeskriterier for projektet, set ift. beskæftigelsesindsatsen formuleredes i projektbeskrivelse således: 1) Afkortning af varigheden af sygemeldingsperiode. Resultat: Afkortning af varigheden af sygeperiode kan ikke entydigt dokumenteres uden kontrolgruppe, som ikke foreligger, men en raskmeldingsprocent på 58 % indikerer en betydelig udvikling i gruppen. På det foreliggende grundlag vurderes det rimeligt at antage at projektet i gennemsnit for de raskmeldte har fremrykket raskmelding med minimum4 uger, idet en uafklaret jobsituation efter raskmelding for mange har været medvirkende årsag til fortsat sygemelding. Projektet har netop i den arbejdsmarkedsrettede indsats haft sit fokus at fjerne denne barriere i forhold til raskmelding samt i den psykologiske del på at øge evnen til at klare den usikkerhed, som raskmelding til et nyt arbejdsliv for mange har betydet. 2) Øgning af antallet delvist raskmeldte. Resultat: Projektet har kun i begrænset grad genereret delvise raskmeldinger, hvilket har været overraskende. Årsag hertil er ganske enkel, idet en overraskende stor del af de visiterede på tidspunktet for visitation enten var opsagt, stod foran opsigelse eller ikke ønskede at vende tilbage til hidtidig arbejdsplads. Alle henviste, der havde mulighed for at vende tilbage til hidtidig arbejdsplads er ved afslutning af projektet helt eller delvis raskmeldte og retur på arbejdspladsen. 3) Tættere dialog mellem sygemeldt, virksomhed praktiserende læge og jobcenter. Resultat: 1. Dialogen med virksomheder, hvorfra de sygemeldte kom, har været begrænset, idet der kun for ganske få deltagere på tidspunkt for visitation har været et reelt arbejdsforhold, og i disse situationer har den sygemeldte i projektperioden arbejdet med plan for tilbagevenden, og selv magtet at håndtere kontakten til en positiv arbejdsgiver. 2. Dialogen med praktiserende læge og andre behandlere har været gennemført i form af deltagelse i rundbordssamtaler ved egen læge eller enkeltstående tilfælde - egen læges besøg i projektet, hvor der blev holdt samtale med samtidig deltagelse af fagforening og Jobcenter. Når den sygemeldte selv har taget initiativ til kontakt, har der været stor velvilje hertil fra såvel Jobcenter, virksomhed som læge og fagforening. 3. Jobcenter Vejle har været involveret i enhver kontakt til virksomhed, læge eller anden behandler. Afhængig af situationen og beskæftigelsesrådgiverens ønske har Jobcentret enten deltaget i forbindelse med rundbordssamtale eller efterfølgende fået orientering om udfald af mødet. Informationsmateriale Der er udformet brochure, der er udleveret af Jobcenter til den sygemeldte ved visitation, enten ved personlig samtale eller i henvisningsbrev til borgeren. Brochuren omhandler blandt andet forløbsindhold, visitation, varighed og samarbejdspartnere. Brochuren var tilgængelig på Holm & Rask s hjemmeside www.holm-rask.dk 12
VIRKSOMHEDSKONTAKTEN Hvor der ved projektstart forventedes at skulle anvendes betydelige ressourcer i forhold til samarbejde med den sygemeldtes virksomhed med henblik på at sikre bedst mulige tilbagevenden til beskæftigelse, så viste virkeligheden sig at være anderledes. Kontakten til de få virksomheder, hvor der fortsat var gensidig interesse i tilbagevenden, vurderede af den sygemeldte ikke nødvendig. Projektets virksomhedskontakt har derfor knyttet sig til 2 andre forhold, dels kontakt til virksomheder, hvor den sygemeldte var opsagt eller under opsigelse og dels en betydelig indsats i forhold til at etablere og følge op i virksomhedspraktikker, der i samarbejde med Jobcenter Vejle aftaltes med henblik på at understøtte raskmelding Virksomhedspraktikker Projektet har vist, at efter periode med dialogbaseret undervisning, herunder undervisning om arbejdsmarkedet, mestringsstrategier, psykoedukation, tilbagefaldsforebyggelse samt coachende samtaler kombineret med fysisk træning har der for nogle sygemeldte været grundlag for at genoptræne arbejdsevnen med henblik på at fremme raskmelding til ordinær beskæftigelse. Praktikker er typisk etableret efter 8 uger i projektet. Kun i enkeltstående tilfælde har det været muligt eller hensigtsmæssigt at etablere kontakten til arbejdsmarkedet tidligere. For en stor del af de henviste stress- og depressionsramte har perspektivet igen at skulle have kontakt til en arbejdsplads været skræmmende og processen både at understøtte modet og lysten, men også at finde de konkrete muligheder har skullet løbe over tid. Hvilke praktiksteder blev brugt? Aldi, Vejle Plantorama, Vejle DTZ Vejle EUC Lillebælt, Fredericia Coop Superbrugsen Stensballe Clinique Primadonna, Vejle Moving Art, Fredericia Vejle Amts Folkeblad Otto Hansen & Co, Vejle Zjoos, Vejen Credin bageripartner A/S Give Kommunale Tandpleje, Give Søndermarksskolen, Vejle Fitness One, Kolding Tandfeerne, Vejle KM Auto I/S, Vejle Fakta, Børkop Grangården, Jelling Comwell, Kolding DLO Rengøringsservice, Kolding Søstrene Grene, Vejle 13
REGNSKAB 5 Der er til gennemførelse af projektet bevilget kr. 837.941. Regnskab for perioden 15.juli 2010 15. juni 2011 Udgiftspost Bevilget Posteret Informationsmateriale 5.000 13.870,00 Intern undervisning 248.625 294.100 Coaching 189.000 287.300 Rundbordssamtaler 47.250 22.100 Kørsel 12.816 7878,28 Fysisk træning / ekstern undervisning 108.000 165.700 Eksterne oplægsholdere 21.000 - Efterværn 33.750 26.350 Lokaler & inventar 140.500 191.884,93 Administration, revision, forsikringer 12.000 59.204,86 Evaluering borgerdel 20.000 22.950 Bevilling / forbrug / projektperiode 837.941 1.091.338.07 Bemærkninger til regnskab: Overordnet ses et merforbrug i forhold til det bevilgede. Baggrund herfor ses at være det skift i vægtning af indsatsen, der på initiativ fra LBR-sekretariatet sker mellem 2 bevillingsrunder i LBR. Oprindelige projekt og budget indeholdt en væsentligt mindre borgerrettet indsats og en øget vægtning af forebyggende tiltag over for virksomheder. Behov for personaleressourcer i projektet forhold til den nødvendige, håndholdte indsats undervurderedes budgetmæssigt i forbindelse med dette skift.. Det øgede personaleforbrug slår tilsvarende igennem på budgetposten administration, revision og forsikringer. Misforholdet mellem det bevilgede og det nødvendige har løbende været kendt af Holm & Rask. Valget har været at vedstå tilbud til LBR og gennemføre den indsats, der vurderes nødvendig for at gennemføre projektet med den ønskede kvalitet. Til de enkelte budgetposter bemærkes at: Budgetoverskridelse skyldes væsentligt, at der efter ønske fra Jobcenter er lavet justering og genoptryk af folder. Intern undervisning indeholder undervisning i arbejdsmarkedsforhold, træningslære samt psykoedukation. Coaching indeholder omkostninger til gennemførelse af visitation samt løbende individuelle samtaler gennemført af socialrådgiver, vejleder eller psykolog. Posten rundbordssamtaler anvendes i mindre grad end budgetteret. Rundbordssamtaler har primært været anvendt i forhold til Jobcenter, og i mindre grad i virksomhed eller ved egen læge. Baggrund herfor er beskrevet tidligere. Posten eksterne oplægsholdere har ikke været anvendt, idet visiterede kursister ikke har udtrykt behov, der ikke kunne dækkes af de til projektet knyttede medarbejdere. Posten administration indeholder udelukkende eksterne udgifter, mens timeforbrug til administration i øvrigt er knyttet til den primære aktivitet. 5 Se bilag 3 slutdato for regnskab er 15. juni, i det timer til evaluering er indregnet. 14
BILAG 1) Spørgeskema 2) Uddrag af kommentarer fra kursister 3) Regnskab 15
Bilag 1 - Spørgeskema H VA D E R D I N M E N I N G? I forbindelse med afslutning på projektet Arbejdsliv, stress og depression, er vi ved at evaluere indsatsen. I denne forbindelse vil vi gerne have din mening og oplevelse som kursist i forløbet. Vi håber derfor, at du vil afsætte et par minutter til at besvare nedenstående spørgsmål. Hvis du har mulighed herfor, må du meget gerne begrunde dine svar, da vi så har bedre mulighed for at kvalificere projektet. Din besvarelse er anonym og får ingen konsekvenser for dit videre forløb. Du gøres opmærksom på, at dele af dine besvarelser/kommentarer kan blive offentliggjort. S P Ø R G S M Å L 1 Har du gennem projektet oplevet øget livskvalitet og selvværd pga. øget evne til at mestre eget liv? (Kun ét svar) I ringe grad I høj grad Ved ikke 1 2 3 4 5 6 Kommentar: S P Ø R G S M Å L 2 Oplever du at have fået et fagligt relevant tilbud gennem en sammenhængende indsats, som understøttede din proces frem mod raskmelding. (Kun ét svar) I ringe grad I høj grad Ved ikke 1 2 3 4 5 6 Kommentar: S P Ø R G S M Å L 3 Gav projektet dig indsigt i dine personlige og arbejdsrelaterede reaktionsmønstre? (Kun ét svar) I ringe grad I høj grad Ved ikke 1 2 3 4 5 6 Kommentar: 16
S P Ø R G S M Å L 4 Har du gennem projektet tilegnet dig redskaber, der gør det lettere at genetablere og fastholde kontakt til arbejdsmarkedet. (Kun ét svar) I ringe grad I høj grad Ved ikke 1 2 3 4 5 6 Kommentar: S P Ø R G S M Å L 5 Gav projektet dig redskaber, som du kunne bruge mens du deltog i projektet? (Kun ét svar) I ringe grad I høj grad Ved ikke 1 2 3 4 5 6 Kommentar: S P Ø R G S M Å L 6 Har projektet givet dig redskaber, som du kan bruge fremadrettet? (Kun ét svar) I ringe grad I høj grad Ved ikke 1 2 3 4 5 6 Kommentar: S P Ø R G S M Å L 7 Har forløbet givet dig overblik over det fremadrettede forløb i din sag? (Kun ét svar) I ringe grad I høj grad Ved ikke 1 2 3 4 5 6 Kommentar: 17
S P Ø R G S M Å L 8 Har forløbet givet dig oplysninger om muligheder for fastholdelse på arbejdsmarkedet? (Kun ét svar) I ringe grad I høj grad Ved ikke 1 2 3 4 5 6 Kommentar: 18
Bilag 2 - uddrag af kommentarer fra kursister Føler at dette kursus har fået mig fremad, troen på mig selv, redskaber til videre fremgang Meget flot og professionelt med stor indlevelse i den enkeltes situation Følte mig provokeret, men kom til at sætte pris på sparringen Lidt for meget Jobcenter over projektet Følte mig mødt og hørt af den ene, men ikke den anden underviser Processen mod raskmelding er meget lang for mig, men kurset har fået mig i gang Det var i forhold til snak om arbejdsmarkedet rigtig fint, at der blev taget udgangspunkt i den enkeltes behov, og der var stor viden om, hvor man skulle få oplysninger Relevant, både i gruppen og individuelt Toppen af kransekagen og jeg har prøvet lidt af hvert Kontakte til de andre på holdet hjalp mig Humøret steg efter sådan en omgang Træner stadig dagligt Motion en meget positiv del Kom ud af den lille osteklokke. Undervisningen gav hjælp til selvhjælp 19
Bilag 3 Regnskab Holm & Rask ApS LBR Projekt - Arbejdsliv, Stress og depression Regnskab for perioden 15. juli 2010-15. juni 2011 Aktivitet Informationsmateriale Intern undervisning Coaching Rundbordssamtaler Kørsel Ekstern undervisning/fysisk træning/erhvervspsykolog Eksterne oplægsholdere Efterværn Lokaler og inventar Administration, revision, forsikringer Evaluering Totalt excl. moms Omkostninger 13.870,00 294.100,00 287.300,00 22.100,00 7.878,28 165.700,00-26.350,00 191.884,93 59.204,86 22.950,00 1.091.338,07 Regnskabet er udarbejdet på basis af foreliggende, og af undertegnede førte og afstemte bogholderi, samt informationer modtaget fra Holm & Rask ApS. Aktiviteterne er udført på eller med udgangspunkt i adressen Svendsgade 1, 7100 Vejle. Eksterne omkostninger er medtaget i det omfang de vurderes medgået til projektets aktiviteter, og forbrugt tid er indregnet med den oplyste tidsanvendelse og til sædvanlig faktor. Set i forhold til virksomhedens samlede omkostninger og den samlede tid, der er udbetalt løn for, vurderer jeg, at ovenstående giver et retvisende billede af projektets samlede omkostninger i nævnte periode. Hornsyld, den 15. juni 2011. Jens P. Gudiksen Jens Peter Gudiksen Virksomhedsrådgivning www.gudiksen.nu jp@gudiksen.nu Telefon 4028 8377 - CVR-nr. 31516536 20