DET SYSTEM ISKE RISIKORÅD

DET SYSTEM ISKE RISIKORÅD Henstilling Frhøjelse af den kntracykliske kapitalbuffersats l ktber 2019 Det Systemiske Risikr d, R det, henstiller til erhvervsministeren, at den kntracykliske kapitalbuffersats i Danmark øges fra 1,5 pct til 2,0 pct fra 30 december 20201 R det frventer at henstille m en yderligere frhøjelse af buffersatsen med 0,5 prcentpint i 1 kvartal 2020, medmindre der sker en væsentlig pbremsning af risikpbygningen i det finansielle system De trinvise frøgelser er en følge af R dets strategi m, at buffersatsen skal øges gradvist til et niveau p 2,5 pct Den kntracykliske kapitalbuffer skal bidrage til at begrænse negative effekter på realøknmien af en fremtidig finansiel krise Bufferen skal frigives, hvis der pstår stress i det finansielle system med risik fr en hård pstramning af kreditgivningen til hushldninger g virksmheder Rådet er derfr parat til at henstille m en reduktin af buffersatsen med øjeblikkelig virkning, hvis sådan en situatin pstår Når Rådet vurderer, at satsen fr den kntracykliske kapitalbuffer skal ændres, ffentliggør det en henstilling rettet til erhvervsministeren Det er ministeren, der er ansvarlig fr at fastsætte buffersatsen i Danmark Ministeren er frpligtet til, inden fr en peride på tre måneder, at gennemføre henstillingen eller give en redegørelse, hvri det frklares g begrundes, hvrfr henstillingen i givet fald ikke gennemføres Bufferen skal bygges p, inden udviklingen vender Rådet vurderer frtsat, at der pbygges risici i det finansielle system, g at frudsætningerne fr yderligere risikpbygning er til stede Dansk øknmi er frtsat i et psving, g de finansielle frhld er generelt lempelige Det vedvarende lave renteniveau øger risiken fr pbygning af aktivbbler g giver incitament til øget risiktagning Enkelte indikatrer viser tegn på en lidt svagere udvikling, men der er ikke tale m en væsentlig pbremsning i risikpbygningen Rådet følger derfr sin annncerede strategi m at henstille m en frhøjelse af buffersatsen i indeværende kvartal Bufferen skal bygges p, inden finansielle ubalancer bliver fr stre, g den finansielle sektr dermed bliver sårbar ver fr negative stød Bufferen kan frigives, hvis risici materialiserer sig, g der er tegn på en finansiel krise Frigivelse af bufferen skal mdvirke, at banker g realkreditinstitutter bliver tilbagehldende med at låne ud sm følge af utilstrækkelig kapital Bufferen skal have en vis størrelse fr at kunne gøre en frskel, når der på et tidspunkt pstår et behv fr at frigive den Det er derfr Rådets hldning, at bufferen skal bygges p til 2,5 pct, medmindre der sker en væsentlig pbremsning af risikpbygningen i det finansielle system Den gradvise pbygning af bufferen er illustreret i figur l Buffersatsen gælder fr kreditekspneringer i Danmark En banks institutspecifikke kntracykliske buffersats er et vægtet gennemsnit af buffersatser i de lande, hvr banken har kreditekspneringer Den institutspecifikke buffer fs ved at multiplicere den vægtede buffersats med bankens ttale risikvægtede ekspneringer I Danmark gælder kravet m at prethlde en kntracyklisk kapitalbuffer fr penge- g realkreditinstitutter samt fndsmæglerselskaber Side 1 af 14

Rådets vurdering af buffersatsen er baseret på en samlet vurdering af udviklingen i det finansielle system2 Ud ver en række indikatrer fr den finansielle udvikling inddrager Rådet gså anden relevant infrmatin, herunder andre plitiktiltag g øvrige krav til institutterne Gradvis frhøjelse af den kntracykliske kapitalbuffersats Figur 1 Buffersats, 3,0 pct 2,5 2,5 pct 2,0 2,0 P<=t, Mål, inden udviklingen vender Nte: Buffersatsen er den, erhvervsministeren har besluttet 12 måneder frinden Risikpbygning i det finansielle system Det danske finansielle system påvirkes i høj grad af udviklingen på de internatinale markeder Øgede risici fr den glbale øknmi har resulteret i større udsving g usikkerhed på de finansielle markeder i løbet af 2019 Risikpfatteisen på de finansielle markeder har dg været meget lav i en lang årrække I kmbinatin med det generelt meget lave rentemiljø har det givet anledning til søgen efter afkast g risiktagning blandt finansielle virksmheder, både i udlandet g Danmark Markedsdeltagerne frventer negative pengemarkedsrenter i en længere peride fremadrettet, både i Danmark g eurmrådet Flere stre landes handlerum fr finans- g pengeplitikken er begrænsede sm følge af høj gæld g lave renter Det reducerer landenes muligheder fr at afbøde de negative effekter, der kan pstå, hvis risici materialiserer sig Det understreger vigtigheden af, at kreditinstitutterne (banker g realkreditinstitutter) skal være rbuste til at mdstå følgevirkningerne af et internatinalt tilbageslag Dansk øknmi er frtsat i fremgang, g aktivpriserne er generelt høje Priserne på både blig- g erhvervsejendmsmarkedet er steget i flere år, men der er sket en udfladning siden medi 2018 Priserne på enfamiliehuse stiger frtsat mderat Fr ejerlejligheder er priserne bremset p g handelsaktiviteten aftaget Prisniveauet i København er imidlertid frtsat højt g understøttes af det meget lave renteniveau Der er tegn på øget risikvillighed i institutterne, selv m den samlede kreditvækst er mderat Generelt har institutterne pbygget str kapacitet til at øge deres udlån, g kreditstandarderne er blevet lempet ver fr erhvervskunder i 2 Bufferen kan ifølge lvgivningen fastsættes højere end 2,5 pct, hvis vurderingsgrundlaget berettiger til det Side 2 af 14

en længere peride Øget knkurrence m kunderne kan medføre lavere kreditkvalitet Den lange peride med lave renter g lempelige finansielle frhld danner i kmbinatin med knjunkturfremgangen grbund fr en frtsat pbygning af kreditrisici Risici frstærkes af, at det samlede udlån allerede er på et højt niveau Indikatrerne i Rådets infrmatinsgrundlag er uddybet i bilag A3 Der er ikke en mekanisk sammenhæng mellem indikatrerne g buffersatsen givet usikkerheden ved at måle udviklingen i systemiske risici, herunder at histriske indikatrer ikke nødvendigvis er fyldestgørende fr den fremtidige udvikling Rådets vurdering af buffersatsen er derfr baseret på en samlet vurdering af indikatrerne i et længere perspektiv g anden relevant infrmatin Institutterne har kapital til at pfylde kravet langt hvedparten af kreditinstitutterne vil med deres aktuelle kapitalniveau kunne pfylde et krav m en kntracyklisk kapitalbuffer på 2,0 pct 4 Kravet m en højere buffer træder først i kraft 12 måneder efter, at ministeren har annnceret en frhøjelse Dermed har institutterne et år til at pfylde kravet En frøgelse af buffersatsen med 0,5 prcentpint øger det samlede regulatriske krav til danske institutters egenkapital med 7 mia kr Til sammenligning var den samlede indtjening 32 mia kr i 2018, g sektrens kapitalverdækning 100 mia kr medi 2019 Det højere krav betyder, at en større del af institutternes balance skal finansieres med egenkapital Det kan pnås ved at tilbagehlde indtjening frem fr at udbetale indtjeningen i frm af udbytter eller aktietilbagekøb I 2018 udbetalte institutterne samlet set 17 mia kr i udbytte g fretg aktietilbagekøb fr 10 mia kr Uanset m indtjeningen udbetales eller tilbagehldes, tilfalder den aktinærerne Kravet m, at institutterne skal prethlde en kntracyklisk kapitalbuffer, er ikke et hårdt krav Det vil sige, at institutter, der bryder kravet, ikke vil miste deres licens til at drive bank Institutterne vil i stedet blive mødt med et krav m at indsende en kapitalbevaringsplan til Finanstilsynet, ligesm der kan være begrænsninger på udbetaling af fx bnus g udbytte, hvis de ikke verhlder det samlede kapitalbufferkrav 5 Den kntracykliske kapitalbuffer blev intrduceret i internatinal regulering efter finanskrisen sm en del af et større sæt refrmer, der skal gøre den finansielle sektr mere rbust Bufferen anvendes i 13 andre eurpæiske lande, jf bilag B Bufferen skal øge institutternes mdstandskraft Den kntracykliske kapitalbuffer er et instrument til at gøre institutterne mere mdstandsdygtige ved at øge kravet til deres kapitalisering i perider, hvr der pbygges risici i det finansielle system Bufferen skal være bygget p, inden finansielle ubalancer bliver fr stre, g der dermed er større risik fr, at et negativt stød til det finansielle system kan resultere i en finansiel krise Hvis der pstår finansielt stress med risik fr en hård pstramning af kreditgivningen, kan bufferen reduceres, så institutterne får frigivet kapital I det mfang, institutterne ikke anvender den frigivne kapital til at absrbere tab, kan de anvende den til nyudlån eller til at sikre deres kapitalverdækning Derved fr- 3 Se gså Rådets metde til at vurdere buffersatsen på Rådets hjemmeside wwwrlslkraaddk 4 Institutterne skal pfylde det kntracykliske kapitalbufferkrav med egentlig kernekapital 5 Det samlede kapitalbufferkrav i Danmark består, ud ver den kntracykliske kapitalbuffer, af den såkaldte kapitalbevaringsbuffer fr alle Institutter g en SIFI-buffer fr de systemisk vigtige institutter, de såkaldte SIFI'er Side 3 af 14

bedres muligheden fr, at kreditinstitutterne prethlder en passende kreditgivning i perider med stress i det finansielle system Bufferen bidrager dermed til at begrænse de negative effekter på realøknmien I en situatin, hvr ministeren beslutter at frigive bufferen, kan det ske med øjeblikkelig virkning Når buffersatsen frhøjes, går der 12 måneder, fra ministeren annncerer sin beslutning, til institutterne skal pfylde kravet Det er Rådets strategi, at bufferen skal indføres gradvist Det gør det lettere fr institutterne at tilpasse sig de nye frhøjede kapitalkrav, fx ved at tilbagehlde indtjening Rådet frventer derfr, at en eventuel effekt på institutternes kreditgivning er begrænset6 Bufferen er først g fremmest et instrument til at gøre kreditinstitutterne mere mdstandsdygtige Den kan ikke anvendes sm et instrument til at styre knjunkturerne, hverken i et knjunkturpsving eller en knjunkturnedgang Bufferen skal frigives i tilfælde, hvr der er risik fr en hård pstramning af kreditgivningen til hushldninger g virksmheder, g altså ikke nødvendigvis ved en pbremsning i knjunkturudviklingen Andre kapitalkrav Rådet inddrager gså andre plitiktiltag i sine vervejelser m den kntracykliske buffersats, herunder indfasning af kmmende krav til institutterne langt hvedparten af de danske institutter havde medi 2019 tilstrækkelig kapital til at pfylde de bufferkrav7, der er indfaset frem md 2019, samt en kntracyklisk kapitalbuffer på 2,0 pct i Danmark Den kntracykliske kapitalbuffer adskiller sig fra andre bufferkrav, idet den kan lempes ved finansielt stress, mens de andre krav gælder i såvel p- sm nedgangstider Ud ver bufferkravene er der andre kmmende krav til institutterne, herunder krav m, at en bank skal have en vis mængde kapital- g gældsinstrumenter, sm er egnede til at tage tab i en krisesituatin, det såkaldte NEP-krav8 Frmålet med NEP-kravet adskiller sig fra frmålet med den kntracykliske kapitalbuffer, se gså bilag A Finanstilsynet vurderer samlet set, at indfasningen af de individuelle NEP-krav frem md 2023 ikke vil få større betydning fr bankernes mulighed fr at pfylde en kntracyklisk kapitalbuffer på 2,0 pct Finanstilsynet frventer, at de mindre banker i vidt mfang vil kunne pfylde NEP-kravet via det eksisterende kapitalgrundlag g gennem tilbagehldt indtjening, mens de større institutter i vidt mfang vil kunne pfylde kravet med udstedelse af NEP-instrumenter Et andet kmmende krav er et minimumskrav til institutternes gearingsrati, der ifølge nye EU-regler skal pfyldes fra 2021 Mens bufferen pgøres i frhld til risikvægtede ekspneringer, pgøres gearingsratien i frhld til ikkerisikvægtede ekspneringer Kravet til gearingsratien indebærer et højere krav til kapitalen end det risikbaserede minimumskrav fr kncerner, der har en str andel af aktiver med meget lave risikvægte, sm fx realkreditlån Kravet betyder, at ngle systemiske kncerner i en krise ikke fuldt ud kan anvende deres kapitalbuffere til at absrbere tab, før de rammer minimumskravet til gearingen 6 7 8 Danske erfaringer viser, at de frhøjede kapitalkrav, der blev intrduceret i den internatinale regulering efter finanskrisen, ikke har resulteret i faldende udlån, jf Brian Liltft Andreasen g Pia Mølgaard, Kapitalkrav til banker - myter g facts, Danmarks Natinalbank Analyse, nr 8, juni 2018 Bufferkravene mfatter kapitalbevaringsbufferen fr alle institutter g SIFI-bufferen fr fr de systemisk vigtige institutter (SIFI'er) NEP står fr nedskrivningsegnede passiver Det er passiver, der er egnede til at absrbere tab g rekapitalisere et institut i en afviklingssituatin Side 4 af 14

Af kmmende krav til institutterne er gså Baselkmiteens anbefalinger til justering af kapitalkravene, der blev ffentliggjrt i december 2017 Frmålet adskiller sig fra frmålet med den kntracykliske kapitalbuffer, jf bilag A Baselkmiteen har lagt p til, at de justerede kravindfases fra 2022 til 2027 Kravene skal først vedtages af EU, før de indføres fr de danske institutter Rådets henstilling er i verensstemmelse med gældende lvgivning Lars Rhde, frmand fr Det Systemiske Ristkrêd Udtalelse fra ministeriernes repræsentanter i Rådet "Det følger af lvgivningen m Det Systemiske Risikråd, at henstillinger rettet md regeringen skal indehlde en udtalelse fra ministeriernes repræsentanter i Rådet Ministeriernes repræsentanter samt Finanstilsynet har ikke stemmeret i frhld til henstillinger rettet md regeringen Regeringen nterer sig, at Rådet henstiller til regeringen, at satsen fr den kntracykliske kapitalbuffer sættes til 2 pct med virkning fra den 30 december 2020 Erhvervsministeren vil snarest ffentliggøre regeringens beslutning m satsen fr den kntracykliske kapitalbuffer fr 4 kvartal 2019" Side 5 af 14

Bilag A: Uddybning af infrmatinsgrundlag Indikatrer I vurderingen af buffersatsen inddrager Rådet en række udvalgte hvedindikatrer, der skal pfange pbygning af systemiske risici på frskellige stadier i den finansielle udvikling Der anvendes supplerende indikatrer g anden relevant infrmatin i vurderingen til at nuancere det billede, der tegner sig fra hvedindikatrerne Begyndelsen af et finansielt psving er fte karakteriseret ved, at investrers villighed til at tage risikfyldte investeringer stiger9 Det afspejler sig i højere aktivpriser, herunder priser på blig- g erhvervsejendmme, g lempeligere kreditvilkår fr hushldninger g virksmheder På et senere stadie i den finansielle udvikling kan hushldninger g virksmheder øge deres gæld i frventningen m frtsat stigende ejendmspriser Det betyder, at ngle indikatrer, fx ejendmspriser, giver signal m pbygning af systemiske risici tidligere end andre indikatrer, fx udlån til hushldninger g virksmheder I det følgende beskrives i hvedtræk udviklingen i de indikatrer, Rådet inddrager i infrmatinsgrundlaget Indikatrerne er inddelt i relevante kateçrler'? Risikpfatte/se Indikatren fr finansielt stress er på et lavt niveau g har været det i en årrække Det seneste halve år har der været flere udsving g usikkerhed på de finansielle markeder Risikpfatteisen på de finansielle markeder har været meget lav i en årrække Samtidig har renteniveauet g det frventede afkast på traditinelle investeringsprdukter været meget lave Fr at kmpensere fr det lave frventede afkast har flere finansielle virksmheder påtaget sig øgede risici i frm af mere risikfyldte udlån g investeringer Med udsigter til lempelig pengeplitik kan denne udvikling frventes at frtsætte, hvilket gså øger risiken fr pbygning af aktivbbler g systemisk risik Ejendmsmarkedet På bligmarkedet er priser fr ejerlejligheder bremset p i de stre byer siden medi 2018 Handelsaktiviteten er faldet på det seneste, men fra et højt niveau Prisniveauet i København er frtsat højt efter flere år med stre stigninger g understøttes af det meget lave renteniveau Fr enfamiliehuse er priser g aktivitet steget mderat i løbet af det øknmiske psving Fremgangen har spredt sig fra hvedstadsmrådet til resten af landet Det seneste halve år har prisstigningstakten været lavere samtidig med en stabil handelsaktivitet Ifølge indikatrer fr huspristillid er der fremadrettet frventninger m frtsat stigende huspriser på landsplan, men i et langsmmere temp!' Aktiviteten g priserne på erhvervsejendmsmarkedet er frtsat høje på trds af en afbøjning i l halvår 2019 Afkastkravene på markedet fr udlejningsejendmme er lave, hvilket er drevet af det lave renteniveau g høj efterspørgsel fra danske g udenlandske investrer Kreditstandarder g kreditudvikling Kreditinstitutternes samlede udlån til hushldninger g virksmheder er på et højt niveau g er steget mderat siden 2015 Udlånsvæksten er større til er- 9 Se gså Rådets metdentat fr den kntracykliske kapitalbuffer pli Rådets hjemmeside wwwrisikraaddk lo Kategrierne er beskrevet i Rådets metdentat fr den kntracykliske kapitalbuffer, se wwwrisikraaddk 11 Jf Nykredits Huspristillid g Greens Analyseinstitut fr Dagbladet Børsen Side 6 af 14

hverv end til hushldninger En mderat udlånsvækst kan dække ver pbygning af risici, fx hvis der slækkes på krav til kreditkvaliteten, g nye lån gives til de mere risikable virksmheder12 Der er tegn på, at risici i kreditgivningen til erhverv er steget siden 2013 Ifølge Natinalbankens udlånsundersøgelse har bankerne - set ver hele periden - meldt, at knkurrenternes adfærd har medvirket til lempelser af kreditstandarderne ver fr erhverv Det kmmer bla til udtryk i lave renter på nyudlån Alle EU-medlemslande skal hvert kvartal beregne g ffentliggøre et såkaldt udlånsgab g en tilhørende referencesats, der er baseret på udlånsgabet Baggrunden er, at udlånsgabet har været en gd indikatr til at frudsige systemiske bankkriser på tværs af en række lande i bagudskuende analyser 13 Der er imidlertid udfrdringer med udlånsgabet sm indikatr fr den aktuelle kreditudvikling Svagheden ved indikatren er bla, at den afhænger af en statistisk beregnet trend, der hldes ppe af den meget høje ud lånsvækst g deraf følgende høje udlånsniveau i årene p til finanskrisen Udlånsgabet er derfr meget negativt i Danmark14 Flere andre lande har gså negative udlånsgab, herunder lande med psitive kntracykliske buffersatser15 Sm følge af udfrdringerne med udlånsgabet sm en indikatr fr den aktuelle kreditudvikling inddrager Rådet frskellige indikatrer fr kreditudviklingen i sin vurdering Risikpbygning i kreditinstitutter De senere års gunstige udvikling i den finansielle sektr har - sammen med stre indlånsverskud i flere institutter - bidraget til, at institutterne generelt har pbygget str kapacitet til at øge deres udlån Kmbineret med en begrænset vækst i efterspørgslen efter lån er knkurrencen m kunderne skærpet Det kan sammen med ptimisme g højere risikvillighed medføre lavere kreditkvalitet g lempede lånevilkår Lempede kreditstandarder kan give tab, når knjunkturerne vender Institutternes indtjening er faldet siden 2017, men er frtsat på et højt niveau De børsnterede institutter udldder stadig en str del af indtjeningen til aktinærerne i frm af udbytter eller aktietilbagekøb Mde/baserede indikatrer Estimater af den finansielle cykel viser, at den finansielle udvikling er på den padgående del af den finansielle cykel Analyser af den finansielle cykel i Danmark viser, at den primært drives af udsving i bligpriser g kredit, hvr bligpriserne har en tendens til at bevæge sig før kredit16 Estimaterne skal tlkes frsigtigt, da de ikke giver et nøjagtigt billede af den aktuelle finansielle cykel Rådet anvender derfr t frskellige estimater fr at tage højde fr mdelusikkerhed Herudver er der usikkerhed i slutningen af dataperiden, de såkaldte endepunktsprblemer Den anvendte metde reducerer imidlertid denne usikkerned" 12 Se meddelelse fra Finanstilsynet, Banker mere risikvillige ved iän til virksmhedskøb, 22 nvember 2018 13 Referencesatsen skal i princippet fungere sm et fælles udgangspunkt fr, hvrnår bufferen skal aktiveres, g fr niveauet af buffersatsen udtånscebet g referencesatsen fik en central rlle i internatinale anbefalinger g lvgivning m den kntracykliske kapitalbuffer fr at undgå "inactin bias" Det fremgår gså af anbefalingerne g lvgivningen, at beslutninger m buffersatsen ikke alene skal baseres pil referencesatsen, men at andre kvantitative g kvalitative infrmatiner skal inddrages g ffentlig, iøres Se kildehenvisninger til anbefalinger g lvgivning i Rådets metdentat m den kntracykliske kapitalbuffer pa wwwrisikraaddk 14 Referencesatsen er aktuelt O pct Den vil ifølge den mekaniske beregning først blive psitiv, når udtånsçabet er større end 2 prcentpint udlånsqebet ses i figursættet i figur A4 (højre) 15 Se fx Eurpean Systemic Risk Bard, A Review f Macrprudential Plicy in the EU in 2017, april 2018 16 Se Oliver Juhler Grinderslev, Paul Lassenius Kramp, Anders Krnbrg g Jesper Pedersen, Financial Cycles: What are they and what d they lk like in Denmark?, Danmarks Natinalbank Wrking Paper, nr 115, juni 2017 17 Se tillægget pil side 54 i Grinderslev mfl, Financial Cycles: What are they and what d they lk like in Denmark?, Danmarks Natinalbank Wrking Paper, nr 115, juni 2017 Side 7 af 14

Anden infrmatin Ud ver indikatrer inddrager Rådet anden relevant infrmatin i sin vurdering af buffersatsen, herunder andre plitiktiltag Ngle af de kmmende krav har andre frmål end den kntracykliske kapitalbuffer Det såkaldte NEP-krav er et krav til institutternes nedskrivningsegnede passiver, NEP, der sm udgangspunkt indfases frem md 2023 NEP er passiver, der er egnede til at absrbere tab g rekapitalisere et institut i en afviklingssituatin NEP-kravet adskiller sig væsentligt fra den kntracykliske buffer Frmålet med NEP er at sikre, at institutterne kan restruktureres eller afvikles uden brug af statslige midler, g uden at afviklingen får betydelig negativ effekt på den finansielle stabilitet Dette frmål adskiller sig fra frmålet med den kntracykliske kapitalbuffer, der er at frbedre muligheden fr, at kreditinstitutterne prethlder en passende kreditgivning i perider med stress i det finansielle system Bufferen skal gerne være pbygget, inden en sådan peride pstår NEP-kravet kan pfyldes med flere typer kapital g gældsinstrumenter, hvr bufferkravene udelukkende kan pfyldes med egentlig kernekapital Af kmmende krav til institutterne er gså Baselkmiteens anbefalinger til justering af kapitalkravene, der blev ffentliggjrt i december 2017 Frmålet er ifølge Baselkmiteen at sikre en mere ensartet pgørelse af risikvægtede ekspneringer på tværs af lande De krav, der justeres, har permanent karakter, hvrimd den kntracykliske buffer kan reduceres, når risici materialiseres Baselkmiteen har lagt p til, at de justerede krav indfases fra 2022 til 2027 Kravene skal først vedtages af EU, før de indføres fr de danske institutter Side 8 af 14

Figursæt: Indikatrer Risikpfattelse Figur Al Indeks 10 Finansiel stressindikatr Pct 25 Kreditspænd g aktievlatilitet Pct 75 08 06 OA 02-02 20 60 15 45 10 30 15-04 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 - Aktiemarkedet - Obligatinsmarkedet - Pengemarkedet -- Indikatr - Valutamarkedet - Banksektren - Krrelatinsbidrag 1999 2002 2005 2008 2011 2014 2017 -Kreditspænd, Eurpa -Aktievlatilitet, Eurpa (højre akse) Nte: Grå markeringer angiver finansielle kriser 4 ugers glidende gennemsnit Den finansielle stressindikatr aggregerer niveauet af stress på fem centrale delmarkeder/sektrer, g der tages højde fr, at samtidigt stress på flere delmarkeder udgør en større udfrdring fr det finansielle system En værdi på O er et udtryk fr meget lav vlatilitet g str tillid til det finansielle system, mens en værdi på 1 angiver, at der hersker en ekstremt dysfunktinel tilstand på de fem delmarkeder, samt at markedsdeltagerne er nervøse Fr flere detaljer, se Rådets metdentat m den kntracykliske kapitalbuffer på wwwrisikraaddk Seneste bservatin er 22 september 2019 Kilder: Blmberg, Nrdea Analytics, Thmsn Reuters g Danmarks Natinalbank Ejendmspriser Ejendmspriser Bligpriser g dispnibel indkmst Figur A2 Ärlig realvækst, 30 pct Afvigelse fra trend, pct Indeks, 2000=1 Pct, år-til-år 30 3,0 30 20 20 2,5 20 10 10 2,0 10 1,5-10 -10 1,0-10 -20-20 0,5-20 -30-30 80 83 86 89 92 95 98 01 04 07 10 13 16 19 --- Enfamiliehuse --- Ejerlejligheder --- Erhvervsejendmme Bligprisgab (højre akse) Nte: 80 83 86 89 92 95 98 01 04 07 10 13 16 - Vækst i reale huspriser (højre akse) -- Nminel huspris -- Nminel ejerlejlighedspris -- Nminel dispnibel indkmst Grå markeringer angiver finansielle kriser Bligprisgabet er defineret sm afvigelser mellem bligpris/dispnibel indkmst i frhld til en langsigtet trend (estimeret ved rekursivt HP-filter, lambda = 400000), hvr bligprisen er kntantprisen på enfamiliehuse Fr flere detaljer, se Rådets metdentat m den kntracykliske kapitalbuffer på wwwrisikraaddk Seneste bservatin er 2 kvartal 2019 Kilder: Danmarks Statistik, MONA's databank g egne beregninger Side 9 af 14

Kreditstandarder Figur A3 Pengeinstitutternes merrente Stiliseret bligbyrde Prcentpint 7 6 5 4 3 2 Pct 45 40 35 30 25 20 15 10 02 04 06 08 10 12 14 16 18 -Merrente, hushldninger - Merrente, erhverv 80 83 86 89 92 95 98 01 04 07 10 13 16 19 -stiliseret bligbyrde Nte: Grå markeringer angiver finansielle kriser Venstre: 3 måneders glidende gennemsnit Merrenten er defineret sm pengeinstitutternes udlånsrente på nyudlån ekskl kassekreditter i frhld til Natinalbankens indskudsbevisrente (Natinalbankens udlånsrente før 2009) Højre: Bligbyrden er en stiliseret pgørelse af finansieringsmkstninger ved køb af et enfamiliehus sm andel af den gennemsnitlige dispnible husstandsindkmst Fr flere detaljer, se Rådets metdentat m den kntracykliske kapitalbuffer på wwwrisikraaddk Seneste bservatin er august 2019 fr pengeinstitutternes merrente g l kvartal 2019 Kilder: fr stiliseret bligbyrde Danmarks Statistik, Realkreditrådet, Realkredit Danmark, SKAT, Danmarks Natinalbank g egne beregninger Kreditudvikling Årlig vækst, pct 40 35 30 25 20 15 10 5-5 Kreditvækst -10 80 83 86 89 92 95 98 01 04 07 10 13 16 19 -udlån/bnp -Kreditinstitutters udlån til erhverv -Kreditinstitutters udlån til hushldninger Pct af BNP Udlånsgab Figur A4 Prcentpint 300 40 275 30 250 20 225 10 200 175-10 150-20 125-30 100 80 83 86 89 92 95 98 01 04 07 10 13 16 19 - Udlånsgab (højre akse) -Trend -Udln Nte: Grå markeringer angiver finansielle kriser Venstre: I udlån/bnp er udlån baseret på en bred kreditdefinitin, mens de t øvrige udlånsserier er baseret på en smal kreditdefinitin Højre: Udlån er baseret på en bred kreditdefinitin, g udlånsgabet er defineret sm afvigelser mellem udliln/bnp g en langsigtet trend (estimeret ved rekursivt HP-filter, lambda = 400000) Fr flere detaljer g kildehenvisninger, se Rådets metdentat m den kntracykliske kapitalbuffer på wwwrisikraaddk Seneste bservatin er august 2019 fr kreditinstitutternes udlån til hushldninger g erhverv g l kvartal 2019 fr udlån/bnp g udlånsgab Kilder: Kim Abildgren, Financial Liberalisatin and Credit Dynamics in Denmark in the pst-wrld War II Perid, Danmarks Natinalbank Wrking Paper, nr 47, ktber 2007, Danmarks Statistik, Danmarks Natinalbank, MONA's databank g egne beregninger Side 10 af 14

Udln g BNP Figur AS Pct af BNP Mia kr 300 6000 260 5000 220 4000 180 3000 140 2000 100 1000 60 1981 1984 1987 1990 1993 1996 1999 2002 2005 2008 2011 2014 2017 - Udlån/BNP (bred) Udlån, bred (højre akse) - BNP (sum af seneste 4 kvartaler, højre akse) - Udlån/BNP (smal) Udlån, smal (højre akse) Nte: Grå markeringer angiver finansielle kriser Fr detaljer m smal g bred kreditdefinitin, se Rådets metdentat m den kntracykliske kapitalbuffer på wwwrisikraaddk Seneste bservatin er l kvartal 2019 fr Udlån/BNP (bred) g Udlån (bred), 2 kvartal 2019 fr Udlån/BNP (smal) g BNP samt august 2019 fr Udlån (smal) Kilder: Kim Abildgren, Financial Liberalisatin and Credit Dynamics in Denmark in the pst-wrld War II Perid, Danmarks Natinalbank Wrking Paper, nr 47, ktber 2007, Danmarks Statistik, Danmarks Natinalbank, MONA'S databank Risikpbygning i kreditinstitutter Gearing g kapitalverdækning Aktiver/kapital 30 Pct 12 Figur A6 Pengeinstitutternes egenkapitalfrrentning Prcentpint 25 26 10 22 8 18 6 5 14 4 10 2 6 80 83 86 89 92 95 98 01 04 07 10 13 16 19 -Gearing, kncerner -Gearing, pengeinstitutter -Kapitalverdækning, pengeinstitutter (ha) 20 15 10-5 -10-15 03 05 07 09 11 13 15 17 19 - Merafkast i frhld til 10-årig statsbligatin Nte: Grå markeringer angiver finansielle kriser Venstre: 4 kvartalers glidende gennemsnit En del af stigningen i kapitalverdækningen fra 2016 til 2017 skal ses i lyset af, at Nrdea Bank Danmark ikke indgår i pgørelsen fra l kvartal 2017 Højre: Annualiserede kvartalsdata fr pengeinstitutternes egenkapitalfrrentning Fr flere detaljer, se Rådets metdentat m den kntracykliske kapitalbuffer på wwwrisikraaddk bservatin er 2 kvartal 2019 Kilder: Finanstilsynet, Blmberg g egne beregninger Seneste Side 11 af 14

Mdelbaserede indikatrer Estimat af den finansielle cykel (UC) Standardafvigelser 4 Figur A7 Estimat af den finansielle cykel (BP) standardafvigelser 4 3 2 2-1 -2-3 -1-2 -3-4,,--,,,,,--,--,r---, r-r-v-r-,-,,--,-r 80 83 86 89 92 95 98 01 04 07 10 13 16 19 -Finansiel cykel (UC) -Kreditcykel (UC) -Bligpriscykel (UC) -4 ;---,,,--r-rr-,--r-i"'tt"" - -,, T--r-r-r-r--r,,-,---,-,"T 80 83 86 89 92 95 98 01 04 07 10 13 16 19 -Finansiel cykel (BP) - Kreditcykel (BP) --- Bligpriscykel (BP) Nte: Grå markeringer angiver finansielle kriser Afvigelser fra trend Den finansielle cykel er et simpelt gennemsnit af blig- g kreditcyklen UC angiver, at cyklen er estimeret med en "unbserved cmpnents"-mdel BP angiver, at cyklen er estimeret med et "band-pass"-filter Fr detaljer, se Oliver Juhler Grinderslev, Paul Lassenius Kramp, Anders Krnbrg g Jesper Pedersen, Financial Cycles: What are they and what d they lk like in Denmark?, Danmarks Natinalbank Wrking Paper, nr 115, juni 2017 Seneste bservatin er l kvartal 2019 Kilder: Danmarks Natinalbank, Danmarks Statistik g egne beregninger Side 12 af 14

Bilag B: Andre lande Den kntracykliske kapitalbuffer anvendes i flere andre lande Den kntracykliske kapitalbuffer anvendes i 13 andre eurpæiske lande, jf figur Bl Hvert land har sin egen metde til at vurdere buffersatsen, g det fastsatte niveau afhænger af den finansielle udvikling i det pågældende land Udenlandske institutter skal gså pfylde en dansk buffer Udenlandske institutter med kreditekspneringer i Danmark skal gså pfylde den danske kntracykliske kapitalbuffer Der er såkaldt bligatrisk reciprcitet fr den kntracykliske kapitalbuffer p til 2,5 pct fr EU-lande18 Reciprcitet betyder, at relevante myndigheder på tværs af lande anerkender hinandens tiltag, så institutterne pålægges ens krav Ingen negative effekter i andre lande af en højere buffer i Danmark Ifølge Eurpean Systemic Risk Bard skal makrprudentielle myndigheder vurdere mulige grænseverskridende effekter af makrprudentielle tiltag Rådets tilgang til at vurdere effekterne er beskrevet i ntatet Gensidig anerkendelse af makrprudentielle tiltag på Rådets hjemmeside Rådet vurderer, at danske institutter ikke vil ændre deres udlån mærkbart i udlandet, sm følge af at den kntracykliske kapitalbuffer øges til 2,0 pct i Danmark Rådets vurdering er bla baseret på, at de største grænseverskridende ekspneringer primært er md lande med højere buffersatser end i Danmark, g at de relevante institutters strategi fremstår upåvirket af tidligere ændringer i den danske buffersats Generelt frventes et makrprudentielt tiltag at have psitive følgevirkninger fr andre lande En lavere risik fr, at systemiske risici materialiserer sig i Danmark, reducerer gså risiken fr smitte til andre lande, der er ekspneret fr udviklingen i Danmark Der kan imidlertid gså være negative følgevirkninger Fx kan et strammere krav i Danmark få danske banker til at øge risiktagningen i andre lande, hvis de ønsker en højere risikprfil, end det strammere krav tillader i Danmark Det kan bidrage til at reducere kreditstandarderne g føre til pbygning af risici i andre lande, hvis de lande er i en ekspansinsfase 18 Det samme gælder fr lande, sm EU har indgllet aftale med pli det finansielle mråde Side 13 af 14

Kntracykliske buffersatser i andre lande Land " e "', j e ;, " "' e, "' " e, e s : s "' " e Figur Bl Annncerede buffersatser 0,50 pct 1,00 pct 1,00 pct " " iii O 50 ct 1,50 pct 'ii :, " e "' "' z 0,50 pct Nte: Strbritanniens beslutning m at hæve buffersatsen til 0,5 pct med effekt i marts 2017 nåede ikke at træde i kraft, da buffersatsen blev reduceret til O pct efter udfaldet af brexit-afstemningen i juni 2016 Kilder: Eurpean Systemic Risk Bards hjemmeside g natinale makrprudentielle myndigheders hjemmesider Side 14 af 14