DET SYSTEM ISKE RISIKORÅD

Transkript

1 DET SYSTEM ISKE RISIKORÅD Henstilling 30. marts 17 Begrænsning af risikable låntyper ved høj gældsætning Det Systemiske Risikråd, Rådet, henstiller til regeringen, at den sikrer en begrænsning af bligbelåning med variabel rente g/eller afdragsfrihed, hvr låntagers samlede gæld verstiger 400 pct. af indkmsten før skat. Rådet henstiller, at maksimalt 1 pct. af kreditinstitutternes nye belåning af bliger i København by g megn samt Aarhus må bestå af disse lån, eller at regeringen gennemfører et lignende initiativ med tilsvarende effekter på bligmarkedet g långivningen. I frhld til gældende regler vil initiativet trække i retning af en stramning af kreditgivningen fr ngle persner i København by g megn samt Aarhus, der i dag kan ptage sådanne lån, hvis de pfylder et frmuekrav. Disse hushldninger skal i højere grad anvende fastfrrentede lån med afdrag g/eller tilpasse størrelsen af bliglånet. Det vil reducere sårbarheden ver fr faldende bligpriser, stigende renter g negative øknmiske stød blandt låntagere i g mkring de større byer g kunne dæmpe kreditfinansierede bligprisstigninger i disse mråder. Regeringen er frpligtet til, inden fr en peride på tre måneder, at gennemføre henstillingen eller at afgive en redegørelse, hvri det frklares g begrundes, hvrfr henstillingen i givet fald ikke gennemføres. Begrundelse Rfidet er primært bekymret fr: Frtsat høje bligprisstigninger i de stre byer, g deraf følgende udlênsveekst i de stre byer til hushldninger med høje gældsniveauer g høj rentefølsmhed. Frtsatte bligprisstigninger kan frstærke ptimismen mkring den fremadrettede udvikling g danne grbund fr større risiktagning. Det øger risiken fr, at prisstigningerne kan blive fulgt af tilsvarende prisfald. Sigtet med at gribe ind nu er at reducere antallet af tênteçere med høj gældsætning, sm er særligt sêrbere ver fr et bligprisfald, der kan kmme samtidig med en væsentlig rentestigning. Det kan samtidig bidrage til at frebygge, at et skred i kreditstandarderne puster til bligpriserne i g mkring de største byer. I de mrêäer, hvr bligpriserne er steget mest, viser bligmarkedet tegn pfi pbygning af risici. Flere har gældsat sig hêrdt - fte kmbineret med afdragsfri g/eller variabelt frrentede tên - g reelkredltudlênet er vkset hurtigere end indkmsterne. Hvis denne udvikling frtsætter, er der risik fr, at en væsentlig rentestigning g et større bligprisfald vil føre til, at mange lênteqere st&r tilbage med høj gæld, lavt r&dighedsbeløb g samtidig vil være teknisk inslvente. Side 1 af 9

2 Stigende bligpriser g flere med høj gældsætning kan indebære systemiske risici På ganske få år frud fr finanskrisen skete der et strt skred i kreditstandarderne. En stadig større del af bligudlånet blev givet til hushldninger med stre lån i frhld til indkmsten, g afdragsfrie g variabelt frrentede lån blev hastigt udbredt. Det freslåede initiativ skal mdvirke en gentagelse. Da bligmarkedet vendte, var danske hushldninger - g dermed kreditinstitutternes balancer - sårbare ver fr negative øknmiske stød. Faldende renter var dg med til at hlde hånden under hushldningernes øknmi, da bligprisudviklingen vendte, g finanskrisen ramte. Bligudlånet er frtsat stigende i de stre byer, hvr bligpriserne er steget mest, se figur 2 i bilag A. De meget lave renter muliggør en meget høj gældsætning, hvilket kan øge andelen af sårbare bligejere g presse bligpriserne p. En stigende andel af ny bligbelåning gives i København by til hushldninger med høj gæld i frhld til indkmsten (ver 400 pct.), se figur 3 i bilag A. Omtrent 8 pct. af nye låntagere med høj gæld i frhld til indkmsten valgte i 1 afdragsfrie g/eller variabelt frrentede lån, se figur la. Hver fjerde gældsætter sig sårbart i København g megn samt Aarhus. Frskellige låntagertyper er repræsenteret. 1 Figur 1 a. Ny belåning med gæld ver fire gange indkmsten Pct. af samlet ny belåning 3 Lån med 30 fastrente7 g afdrag b. Sårbar ny belåning frdelt på låntagertyper Pct med 1 variaj)ej 7 rente eííer.. uden afdrag ~ ~ Ny belåning med gæld større end 400 pct. af indkmsten Lånefrmål Indkmst Alder Nte: Ny belåning defineret på baggrund af kntant restgæld fra realkreditinstitutternes indberetninger. Høj gæld Kilde: sætning er defineret sm låntagere med samlet gæld i frhld til indkmst før skat på ver 400 pct. Egne beregninger på baggrund af mikrdata fra Danmarks Statistik Siden finanskrisen er renterne strt set kun faldet. Det finansielle systems mdstandskraft ver fr stigende renter samtidig med faldende bligpriser er ikke blevet testet i praksis. J højere gældsætning, j mere sårbare er hushldningerne ver fr arbejdsløshed g rentestigninger, særligt hvis de har variabelt frrentede g/eller afdragsfri lån. Et uheldigt - men ikke usandsynligt - sammenfald af rentestigninger, bligprisfald g/eller højere arbejdsløshed kan blive værre fr det finansielle system end set under finanskrisen, hvr renterne faldt. Kreditinstitutterne kan pleve uventede stre nedskrivninger sm følge af flere mislighldte lån. Samtidig vil værdien af sikkerhederne bag udlån md pant i bliger falde, hvilket vil øge behvet fr kapitaldækning. Endvidere kan øknmien lide et tilbageslag, der kan blive frstærket, j flere hushldninger, der har gældsat sig hårdt.' Et bidrag til at imødegä et skred i kreditstandarderne Strammere regulering fr lån med høj gældsfaktr er et bidrag til at imødegå et fremtidigt skred i kreditstandarderne, hvr en stigende andel af hushldninger Andersen m.fl. (16) viser, at danske hushldninger med kraftig stigning i gælden efterfølgende reducerer deres frbrug mere sammenlignet med andre hushldninger. I andre lande findes en sammenhæng mellem høj gældsætning g efterfølgende frbrugssammentrækning, se Bank f England (16). Side 2 af 9

3 kan finansiere høj gæld i frhld til indkmsten med variabelt frrentede g/eller afdragsfrie lån. Høj gældsætning kan i ngle situatiner være frsvarlig. Men bligprisstigninger, der verstiger indkmstfremgangen i en længere peride, kan ptentielt medføre en kraftig stigning i andelen af hushldninger, der ptager høj gæld i frhld til indkmsten.2 Fastfrrentede lån med afdrag indebærer lavere risici, selv m gældsætningen i frhld til indkmsten er høj. Denne låntype fjerner den direkte ekspnering md rentestigninger, reducerer belåningsgraden ver tid g muliggør samtidig en ydelseslettelse, hvis behvet pstår på et senere tidspunkt, fx sm følge af arbejdsløshed.3 Det freslåede initiativ ligger i frlængelse af Finanstilsynets nylige vejledning m frsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af bliger i vækstmråder, hvr der stilles frmuekrav til bligkøbere med høj gældsætning i frhld til indkmsten i mråder med kraftige prisstigninger. De freløbige erfaringer med vejledningen g andre nylige tiltag er belyst i bilag B. De internatinale rganisatiner Den Internatinale Valutafnd, IMF, g Det Eurpæiske Udvalg fr Systemiske Risici, ESRB, har rst de nylige tiltag g påpeget behvet fr yderligere initiativer." Sammenlignelige lande, sm har begrænset høj gældsætning i frhld til indkmsten, har set en reduceret andel af nyudlån med særlig høj gæld i frhld til indkmsten. Den samlede kreditgivning vurderes ikke at være påvirket markant. I Strbritannien g Irland har denne type begrænsning været i kraft siden henhldsvis 14 g 1, se bilag C. I Nrge har myndighederne indført en lignende begrænsning med virkning fra starten af 17. En lille andel läntagere med variabel rente g/ eller afdragsfrihed mä gældsætte sig anderledes I 1 var gdt 2 pct. af nye lån md sikkerhed i bligen i København g megn samt Aarhus med variabel rente eller afdragsfrihed samtidig med, at gælden var større end fire gange låntagers indkmst. Frskellige lånefrmål, alders- g indkmstgrupper var repræsenteret, se figur lb. Med det freslåede initiativ skal mtrent pct. af ny bligbelåning i København by, megn samt Aarhus bevilges på et lavere niveau end i 1 eller være med fast rente g afdrag. Grænsen fr høj gældsætning på 1 pct. af ny belåning er fastsat ud fra et hensyn til en frsigtig indfasning. Det kan vise sig nødvendigt at stramme grænsen yderligere, når nyere data er tilgængelige. Samlet vurderer Rådet, at det freslåede initiativ sikrer en frnuftig balance mellem hensynet til i tide at undgå pbygning af systemiske risici g hensynet til fleksibilitet i kreditgivningen g at undgå stre administratinsbyrder fr institutterne.p Det imødekmmer kreditinstitutternes ønske m fleksibilitet i kreditvurderingsprcessen g transparens i frhld til låntagere, sm institutterne fremhævede i frbindelse med Rådets indhentning af synspunkter i efteråret 16.6 Der er ikke EU-retlige hindringer fr at kunne indføre en begrænsning på lånestørrelsen i frhld til låntagers indkmst.7 2 Se Danmarks Natinalbank (16) g Bank f England (14). 3 Nedsparingslån med lav belåningsgrad på fx 40 pct. kan gså betragtes sm mindre risikable, selv m gældsætningen i frhld til indkmsten er høj. 4 Se IMF (16) g ESRB (16). Undtagelser/justeringer fr banker med meget lille låneprtefølje vil ikke være i mdstrid med intentinen med henstillingen. 6 Rådets diskussinspapir g knference m initiativer i frhld til ejendmsmarkedet. 7 Et EU-direktiv fastlår, at sådanne begrænsninger bør være mulige at indføre i alle EU-medlemslande, se EU (14). Side 3 af 9

4 Eventuelle utilsigtede effekter skal verväges Danske filialer af udenlandske banker bør gså efterleve initiativet. Nyudlån til bligfrmål fra filialer af udenlandske banker udgør aktuelt mkring 6 pct. af det samlede nyudlån fr landet sm helhed. De nrdiske tilsynsmyndigheder har indgået et Memrandum f Understanding, sm skal sikre gensidig frståelse g anerkendelse af tilsyn g regulering af systemisk vigtige udenlandske filialer. Rådet vil vervåge, m der sker uhensigtsmæssig mgåelse af initiativet via kreditudbydere, der ikke er mfattet af initiativet. Samtidig bør udviklingen i danske kreditinstitutters udenlandske kreditaktiviteter følges gennem tæt samarbejde mellem tilsynsmyndighederne i de pågældende lande. Samlet frventer Rådet, at initiativet vil have psitive følgevirkninger fr andre lande, se bilag D. Lars Rhde, frmand fr Det Systemiske Rlsikrêd Udtalelse fra ministeriernes repræsentanter i Rådet Det følger af lvgivningen m Det Systemiske Risikråd, at henstillinger rettet md regeringen skal indehlde en udtalelse fra ministeriernes repræsentanter i Rådet. Ministeriernes repræsentanter samt Finanstilsynet har ikke stemmeret i frhld til henstillinger rettet md regeringen. Ministeriernes repræsentanter er enige i, at udviklingen på bligmarkedet i g mkring de største byer kmbineret med høje belåningsgrader med variabel rente g/eller afdragsfrihed, giver anledning til årvågenhed. Regeringen vil vurdere behvet fr yderligere initiativer rettet md bligmarkedet g rentefølsmme hushldninger, bl.a. i lyset af eventuelle ændringer i bligbeskatningen. Side 4 af 9

5 Bilag A: Indikatrer, sm Rådet har lagt vægt på i henstillingen Nedenstående figurer viser udviklingen i bligpriser g gæld sm beskrevet i henstillingen. Bligudlånet er steget i de stre byer, hvr bligpriserne er steget mest Figur 2 Pct., år-til-år 1 A. Prisudvikling Pct., år-til-år 2 b. Udlånsvækst (bligudlån) Enfamiliehuse -Ejerlejligheder Hele Danmark (Realkredit) - København By (Realkredit) -- København megn (Realkredit) - Hele Danmark (Bank g realkredit) Nte: Venstre: Ejerlejlighedsmarkedet i København by, megn g Østjylland vejer tungt i det samlede prisindeks fr ejerlejligheder. Data er sæsnkrrigeret g tre måneders glidende gennemsnit. Seneste bservatin er december 16. Højre: Sæsnkrrigeret. Årlig vækst i bank- g realkreditgæld til bligfrmål (fr København By g megn dg kun realkreditudlån sm følge af manglende data). Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Natinalbank g egne beregninger, herunder sæsnkrrektin. Særligt i København By bevilges en stigende del af udlånet til hushldninger med høj gældsætning Figur 3 a. Ny belåning med gæld ver 400 pct. af indkmst Pct. af samlet ny belåning b. Ny belåning i 1 med gæld ver 400 pct. af indkmsten Pct. af samlet ny belåning Samlet nyudlån med høj gældsætning Hele Danmark -København By -København megn Ikke tilstrækkelig frmue Tilstrækkelig frmue Nte: Venstre: Samme sm figur 1 i teksten. Højre: Tilstrækkelig frmue angiver ny belåning i 1, der pfylder frmuekravet i Finanstilsynets vejledning m frsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af bliger i vækstmråder, sm trådte i kraft i 16. Kilde: Egne beregninger på mikrdata fra Danmarks Statistik. Side af 9

6 Bilag B: Effekten af nylige initiativer i Danmark Siden slutningen af januar 16 har Finanstilsynets vejledning m frsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af bliger i København g megn samt Aarhus været gældende. Af vejledningen fremgår bl.a. et princip m, at låntager skal have tilpas rbust frmue ver fr bligprisfald, hvis gældsætning i frhld til låntagers indkmst er høj. Finanstilsynet vurderer, at ver en tiendedel af kreditinstitutternes bevillinger ikke levede p til principperne i vejledningen, før den trådte i kraft. Hvedparten afveg fra princippet m psitiv frmue. I en undersøgelse fretaget af Finanstilsynet blandt de største banker peger flere banker på, at de allerede havde lignende praksis, før vejledningen trådte i kraft. Samtidig knstaterer flere banker et fald i antallet af afvigelser fra interne retningslinjer i frhld til tidligere. I nvember 1 trådte et udbetalingskrav ved køb af ejer- eller fritidsblig i kraft. Udbetalingen skal sm udgangspunkt være pct. af købesummen ifølge en vejledning fra Finanstilsynet. Vejledningen anfører samtidig eksempler på situatiner, hvr udgangspunktet kan fraviges. Udbetalingskravet ser ud til at have nedbragt andelen af bligudlån med høj belåningsgrad en anelse, se figur 4a. Over pct. af gældsfinansierede bligkøb er stadig med en belåningsgrad ver 9 pct. af bligværdien. Handelsmkstninger kan ifølge vejledningen medfinansieres. De højeste belåningsgrader er reduceret en anelse uden tydelig påvirkning af aktiviteten på bligmarkedet Figur 4 a. Belåningsgrader ved gældsfinansieret bligkøb Pct. Ny belåning med belåningsgrad ver 0 pct. er reduce- 30,ecver--pcCnar staar9elåningsgrad ver gs pct. 2 7 b. Antal salg pr. måned i frhld til bligmassen Pct., annual iseret 8 Pct ~ ~ ~ m M ~ 0 1 Belåningsgrad (pct.) Enfamiliehuse -Ejerlejligheder (h.a.) 2 c. Bligprisindeks Indeks, 06= 0 1 Vejledning m frsigtighed Enfamiliehuse-Ejeï!ejiigheder Nte: Figur a: Handelsmkstninger kan ifølge vejledning m udbetalingskrav medfinansieres. Handelsmkstninger udgør typisk 2-3 pct. af købesummen. Kilde: Tingbgen, Danmarks Statistik g egne beregninger. Side6af9

7 De t initiativer ser ikke ud til at have påvirket handelsaktiviteten på bligmarkedet væsentligt, se figur 4b. De afledte effekter på bligprisudviklingen er generelt vanskelige at vurdere. Fx havde udbetalingskravet umiddelbart ingen synlig effekt på bligprisudviklingen ved indførelsen, jf. figur 4c. Side 7 af 9

8 Bilag C: Freløbige erfaringer fra andre lande Strbritannien, Irland g Nrge har indført landsdækkende begrænsninger af høj gældsætning i frhld til indkmsten, se figur. Andre lande har indført andre frmer fr krav til tilbagebetalingsevne, se Det Systemiske Risikråd (16). Begrænsning af høj gældsætning i sammenlignelige lande Figur Andel af nyt udlån, sm må verstige grænse fr gældsætning, pct. 2 1 Henstilling: Maksimalt 1 pct. af ny bligbelåning med variabel rente g/eller afdragsfrihed til hushldninger med gæld ver 400 pct. af indkmsten i Kbh, megn g Aarhus Gæld> OO pct. a indkmst Danmark (henstilling) Nrge (17) Strbritannien (14) Irland (1) Nte: Årstal i parentes angiver året, hvr begrænsning trådte i kraft. I Nrge gælder begrænsningen af nyudlån flere typer lånegrænser: grænse fr gæld i frhld til indkmst, belåningsgrad, afdragskrav g et rentestress af hushldningernes rådighedsbeløb. I Osl må maksimalt 8 pct. af nyudlån fravige en eller flere af de fastsatte grænser, mens der her vises de pct., sm gælder fr resten af landet. Kilde: Bank f England (16), Central Bank f Ireland (16) g Finansdepartementet (16). I Strbritannien g Irland er andelen af nyudlån med høj gældsætning reduceret. Den samlede kreditgivning vurderes ikke at være ændret markant. Side8af9

9 Bilag D: Følgevirkninger fr andre landeª Kreditinstitutterne i de nrdiske g baltiske lande er tæt frbundne, se IMF (14). Danske Banks markedsandele i de andre lande udgør - pct. med undtagelse af Letland. Nrdeas ekspneringer i Danmark udgør ca. 2 pct. Initiativet vurderes primært at have en psitiv effekt fr andre lande, herunder de nrdiske g baltiske lande. En lavere risik i Danmark fr systemiske effekter af risikable lånetyper ved høj gældsætning giver mindre risik fr uhensigtsmæssige smitteeffekter til lande ekspneret ver fr udviklingen i Danmark. Smitten af materialiserede risici kan ske gennem en neddrsling af danske kreditinstitutters aktiviteter i udlandet eller gennem udenlandske kreditinstitutters finansieringssituatin g kreditgivning sm følge af deres ekspnering i Danmark. En begrænsning af kreditinstitutternes risiktagning i Danmark kan i princippet få danske kreditinstitutter til at øge risiktagningen i andre lande, hvis de ønsker en højere risikprfil. Øget risiktagning kan presse kreditstandarderne. Det kan føre til pbygning af risici, hvis de lande er i en ekspansinsfase. Dermed kan initiativet have en negativ følgevirkning på udviklingen i disse lande. Rådet finder, at udviklingen i danske kreditinstitutters udenlandske kreditaktiviteter bør følges gennem tæt samarbejde mellem tilsynsmyndighederne fr at mdvirke sådanne effekter. Litteratur Andersen m.fl. (16), Husehld debt and spending during the financial crisis: Evidence frm Danish micr data, Eurpean Ecnmic Review 89, ss Bank f England (14), Financial Stability Reprt, June Bank f England (16), Financial Stability Reprt, Nvember Central Bank f Ireland (16), Review f residential mrtgage lending requirements Danmarks Natinalbank (16), Finansiel stabilitet, 2. halvår ss Det Systemiske Risikråd (1), Lave renter g pbygning af systemiske risici, Observatin, 27. marts Det Systemiske Risikråd (16), Initiativer g pejlemærker i frhld til ejendmsmarkedet, Diskussinspapir, 21. september ECB (1), A framewrk fr analysing and assessing crss-brder spillvers frm macrprudential plicies, Special feature, Financial Stability Review, maj ESRB (16), Warning n medium-term vulnerabilities in the residential real estate sectr f Denmark, ESRB/16/07, 22. September EU (14), Eurpaparlamentets g Rådets direktiv m frbrugerkreditaftaler i frbindelse med fast ejendm til bebelse mv., 14/17/EU, 4. februar Finansdepartementet (16), Frskrift m krav til nye utlån med pant i blig (bliglånsfrskriften), 14. december IMF (14), Denmark - Financial System Stability Assessment, landerapprt nr. 14/336, december IMF (16), Denmark: 16 Article IV Cnsultatin, 27. juni 8 Vurdering med afsæt i ESRB's g ECB's analytiske rammer fr vurdering af følgevirkninger p~ tværs af lande, se ECB (1). Side 9 af 9