DET SYSTEMISKE RISIKORÅD
|
|
- Patrick Nielsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DET SYSTEMISKE RISIKORÅD Henstilling Frhøjelse af den kntracykliske kapitalbuffersats 25. september 2018 Det Systemiske Risikrêd, R det, henstiller til erhvervsministeren, at den kntracykliske kapitalbuffersats i Danmark øges fra 0,5 til 1 pct. fra 30. september R det frventer at henstille m en frøgelse af buffersatsen med 0,5 prcentpint i 1. kvartal 2019, medmindre der sker en væsentlig pbremsning af risikpbygningen i det finansielle system. Det er R dets strategi, at buffersatsen skal øges gradvist. Rådet er parat til at henstille m en reduktin af buffersatsen med øjeblikkelig virkning, hvis der pstår stress i det finansielle system med risik fr en hård pstramning af kreditgivningen til hushldninger g virksmheder. Rådet vurderer hvert kvartal, hvad der er et passende niveau fr den kntracykliske kapitalbuffer. Når Rådet vurderer, at satsen skal ændres, vil det ffentliggøre en henstilling rettet til erhvervsministeren. Det er ministeren, der er ansvarlig fr at fastsætte buffersatsen i Danmark. Ministeren er frpligtet til, inden fr en peride på tre måneder, at gennemføre henstillingen eller give en redegørelse, hvri det frklares g begrundes, hvrfr henstillingen i givet fald ikke gennemføres. Bufferen skal bygges p, inden udviklingen vender Rådet finder det vigtigt, at den kntracykliske kapitalbuffer i Danmark bygges p, inden finansielle ubalancer vkser sig stre, g den finansielle sektr dermed bliver sårbar ver fr negative stød. Bufferen bør derfr bygges p i perider sm den nuværende, hvr der er øknmisk psving, g kreditinstitutterne samlet set har stre verskud. Det gør det nemmere fr institutterne at øge deres kapital ved at tilbagehlde indtjening. Risici i det finansielle system er frtsat under pbygning Rådet vurderer, at risici i det finansielle system frtsat er under pbygning. Det danske finansielle system påvirkes i høj grad af udviklingen på de internatinale markeder. Risikpfatteisen på de finansielle markeder er frtsat meget lav, g risikvilligheden blandt investrer er stadig udtalt. Risici fr den glbale øknmi er steget i 2018, bl.a. sm følge af handelsknflikt g geplitiske spændinger. Hertil kmmer, at flere stre landes handlerum fr finans- g pengeplitikken er begrænset sm følge af høj gæld g lave renter. Det reducerer mulighederne fr at afbøde de negative effekter, der kan pstå, hvis risici materialiserer sig. Dansk øknmi er i et slidt psving, g aktivpriserne er generelt høje. Priserne g aktiviteten på både blig- g erhvervsejendmsmarkedet er steget kraftigt de seneste år. Fr ejerlejligheder i hvedstadsmrådet har prisstigningstakten været aftagende i 2018, men prisniveauerne er frtsat høje. Der er tegn på stigende risik i institutternes kreditgivning, selv m den samlede kreditvækst er beskeden. Generelt har institutterne pbygget str kapacitet til at øge deres udlån, g kreditstandarderne er blevet lempet ver fr erhvervskunder i en længere peride. Øget knkurrence m kunderne kan medføre lavere kreditkvalitet. Den beskedne vækst i det samlede udlån dækker ver stre frskelle på tværs af institutter, landsdele g brancher. I Danmark gælder kravet m at prethlde en kntracyklisk kapitalbuffer fr penge- g realkreditinstitutter samt fndsmæglerselskaber (samlet kaldet kreditinstitutter). Side 1 af 10
2 Det vedvarende lave renteniveau kmbineret med knjunkturfremgang, stigende aktivpriser g øget knkurrence m især erhvervskunder danner grbund fr en hurtig frøgelse af kreditrisici. Risici frstærkes af, at det samlede udlån allerede er på et højt niveau. Udlånet skal derfr ikke stige i samme temp sm i årene før finanskrisen, inden bufferen bygges p. Bredt infrmatinsgrund/ag bag Rfldets vurdering Rådets vurdering af buffersatsen er baseret på en samlet vurdering af udviklingen i det finansielle system. I Rådets infrmatinsgrundlag indgår en række indikatrer, der giver infrmatin m bl.a. risikpfatteisen på de finansielle markeder, udviklingen på ejendmsmarkedet g kreditudviklingen, se uddybning i bilag A.2 Der er ikke en mekanisk sammenhæng mellem indikatrerne g buffersatsen givet usikkerheden ved at måle udviklingen i systemiske risici. Rådets anbefalede buffersats er derfr baseret på en samlet vurdering af de enkelte indikatrer g anden relevant infrmatin. Hvedparten af kreditinstitutterne har kapital til at pfylde kravet Kreditinstitutterne vurderes samlet set at være velkapitaliserede, g langt hvedparten af dem vil med deres aktuelle kapitalniveau kunne pfylde et krav m en kntracyklisk kapitalbuffer på 1 pct. 3 Bufferkravet træder først i kraft 12 måneder efter, at ministeren har annnceret en frhøjelse. Dermed har institutterne et år til at pfylde kravet. Gradvis indfasning af bufferen giver institutterne bedre tid til at fretage de nødvendige tilpasninger. Rådet frventer derfr, at en eventuel effekt på institutternes kreditgivning er begrænset.4 En frøgelse af buffersatsen med 0,5 pct. øger det samlede regulatriske krav til danske kreditinstitutters egenkapital med 7 mia. kr. Til sammenligning var den samlede indtjening 43 mia. kr. i 2017 g sektrens kapitalverdækning 129 mia. kr. medi Det højere krav betyder, at en større del af institutternes balance skal finansieres med egenkapital. Det kan pnås ved at tilbagehlde indtjening frem fr at udbetale indtjeningen i frm af udbytter eller aktietilbagekøb. Uanset m indtjeningen udbetales eller tilbagehldes, tilfalder den aktinærerne. Bufferen skal øge institutternes mdstandskraft Den kntracykliske kapitalbuffer skal bidrage til at begrænse de negative effekter på realøknmien af en fremtidig finansiel krise. Bufferen skal pbygges i perider, hvr risici i det finansielle system stiger. Når den er bygget p, er det muligt at reducere den, når risici materialiserer sig, fx når det finansielle system rammes af et negativt stød. Institutterne får derved frigivet kapital. I det mfang institutterne ikke anvender den frigivne kapital til at absrbere tab, kan de anvende den til nyudlån eller til at sikre deres kapitalverdækning. Derved frbedres muligheden fr, at kreditinstitutterne prethlder en passende kreditgivning i perider med stress i det finansielle system. Bufferen er først g fremmest et instrument til at gøre kreditinstitutterne mere mdstandsdygtige. Den bør ikke betragtes sm et instrument til at styre knjunkturerne. Den kntracykliske kapitalbuffer blev intrduceret i internatinal regulering efter finanskrisen sm en del af et større sæt refrmer, der skal gøre den finansielle sektr mere rbust. Bufferen er aktiveret i en række lande, jf. figur l. Hvert land har sin egen metde til at vurdere buffersatsen, g det fastsatte niveau afhænger af den finansielle udvikling i det pågældende land. Flere lande har på baggrund af et bredt infrmatinssæt besluttet at aktivere g frhøje buffersatsen, selv når udlånsvæksten har været begrænset. Det gælder fx Irland, Island 2 Se gsl, Rl,dets metde til at vurdere buffersatsen pl, Rl,dets hjemmeside 3 Institutterne skal pfylde det kntracykliske kapitalbufferkrav med egentlig kernekapital. Langt hvedparten vil gsl, kunne pfylde en frhøjelse af buffersatsen med 0,5 prcentpint, sm Rl,det frventer at henstille m i 1. kvartal Danske erfaringer viser, at de frhøjede kapitalkrav, der blev intrduceret i den internatinale regulering efter finanskrisen, ikke har resulteret i faldende udlån, jf. Brian Liltft Andreasen g Pia Mølgaard, Kapitalkrav til banker - myter g facts, Danmarks Natinalbank Analyse, nr. 8, juni Side 2 af 10
3 g Strbritannien. I andre lande med beskeden kreditvækst er bufferen endnu ikke aktiveret. IMF anbefalede i maj 2018, at buffersatsen i Danmark burde øges, hvis risici frtsatte med at blive bygget p. 5 Kntracykliske buffersatser i andre lande Figur 1 Frankrig Danmark friand Litauen Strbritannien Tjekkiet Island Nte: Kilde: Strbritanniens beslutning m at hæve buffersatsen til 0,5 pct. med effekt i marts 2017 nåede ikke at træde i kraft, da buffersatsen blev reduceret til O pct. efter udfaldet af Brexit-afstemningen i juni Eurpean Systemic Risk Bard's hjemmeside g natinale makrprudentielle myndigheders hjemmesider. Andre kapitalkrav Rådet inddrager gså andre plitiktiltag i sine vervejelser m den kntracykliske buffersats, herunder indfasning af kmmende krav. langt hvedparten af de danske institutter havde medi 2018 tilstrækkelig kapital til at pfylde de bufferkrav", der er under indfasning frem md 2019, samt en kntracyklisk kapitalbuffer på 1 pct. i Danmark. Dertil kmmer muligheden fr, at institutterne øger deres kapitalisering frem md 2019 ved at tilbagehlde indtjening. Den kntracykliske kapitalbuffer adskiller sig fra de andre bufferkrav, idet den kan lempes ved finansielt stress, mens de andre krav gælder i såvel p- sm nedgangstider. Ud ver bufferkravene er der andre kmmende krav til institutterne, herunder de såkaldte NEP-krav.7 Frmålet med bl.a. NEP-kravet adskiller sig imidlertid fra frmålet med den kntracykliske kapitalbuffer, jf. bilag A. Kravet m, at bankerne skal prethlde en kntracyklisk kapitalbuffer, er ikke et hårdt krav. Det vil sige, at banker, der bryder kravet, ikke vil miste deres licens til at drive bank. Bankerne vil i stedet blive mødt med et krav m at indsende en kapitalbevaringsplan til Finanstilsynet, ligesm der kan være begrænsninger på udbetaling af fx bnus g udbytte, hvis de ikke verhlder det kmbinerede kapita I bufferkrav. 8 Rådets henstilling er i verensstemmelse med gældende lvgivning. ~~4 Lars Rhde, frmand fr Det Systemiske Risikrêd Se IMF, Denmark: Cncluding Statement fr the 2018 Article IV Cnsultatin, maj Bufferkravene mfatter den såkaldte kapitalbevaringsbuffer fr alle institutter g en SIFI-buffer fr de systemisk vigtige institutter, de såkaldte SIFI'er. NEP-kravet er et krav til institutternes nedskrivningsegnede passiver (NEP). NEP er passiver, der er egnede til at absrbere tab g rekapitalisere et institut i en afviklingssituatin. Sm udgangspunkt indfases NEP-kravet frem md 2022, jf. pressemeddelelse fra Finanstilsynet 30. ktber Det kmbinerede kapitalbufferkrav består, ud ver den kntracykliske kapitalbuffer, af kapitalbevaringsbufferen g den systemiske buffer, jf. bekendtgørelse nr af 12. december 2014 m pgørelse af det kmbinerede bufferkrav, det maksimale udldningsbeløb g indhldet af en kapitalbevaringsplan fr visse finansielle virksmheder, samt Finanstilsynets ntat "Bestemmelser m kapitalbevaringsplan g pgørelse af det maksimale udldningsbeløb" på Finanstilsynets hjemmeside. Side 3 af 10
4 Udtalelse fra ministeriernes repræsentanter i Rådet "Det følger af lvgivningen m Det Systemiske Risikråd, at henstillinger rettet md regeringen skal indehlde en udtalelse fra ministeriernes repræsentanter i Rådet. Ministeriernes repræsentanter samt Finanstilsynet har ikke stemmeret i frhld til henstillinger rettet md regeringen. Dansk øknmi er stærk, beskæftigelsen er rekrdhøj, g bligpriserne stiger. Kreditvæksten på landsplan er frtsat mderat, men nget højere i København g Aarhus, hvr bligpriserne ligger højt. Erfaringen tilsiger, at kreditvæksten reagerer med ngen frsinkelse på stigende bligpriser. Det primære sigte med bufferen er, at den skal kunne lempes ved et knjunkturmslag fr at understøtte udlånet til gavn fr en mere stabil udvikling i bl.a. beskæftigelse g familiernes dispnible indkmster. Derfr lægger regeringen vægt på, at den kntracykliske buffer pbygges i tider sm den nuværende med en stærk øknmisk udvikling, g inden stre finansielle ubalancer viser sig. Derudver går der 12 måneder fra annncering af bufferen, til den træder i kraft. Regeringen følger henstillingen m at hæve bufferen fra 0,5 pct. til 1 pct." Side 4 af 10
5 Bilag A: Infrmatinsgrundlag Indikatrer Rådet inddrager en række udvalgte hvedindikatrer, der skal pfange pbygning af systemiske risici på frskellige stadier i den finansielle udvikling, i vurderingen af buffersatsen. Til at nuancere det billede, der tegner sig fra hvedindikatrerne, anvendes supplerende indikatrer g anden relevant infrmatin i vurderingen. Begyndelsen af et finansielt psving er fte karakteriseret ved, at investrers villighed til at tage risikfyldte investeringer stiger.9 Det afspejler sig i højere aktivpriser, herunder priser på blig- g erhvervsejendmme, g lempeligere kreditvilkår fr hushldninger g virksmheder. På et senere stadie i den finansielle udvikling kan hushldninger g virksmheder øge deres gæld i frventningen m frtsat stigende ejendmspriser. Det betyder, at ngle indikatrer, fx ejendmspriser, giver signal m pbygning af systemiske risici tidligere end andre indikatrer, fx udlån til hushldninger g virksmheder. Rådet vurderer, at risici i det finansielle system frtsat er under pbygning. Det understøttes af flere frhld. I det følgende beskrives udviklingen i de indikatrer, Rådet inddrager i infrmatinsgrundlaget. Indikatrerne er inddelt i relevante kateçrier."? Risikpfatte/se De finansielle markeder har været præget af et meget lavt stressniveau i en årrække. Samtidig er risikpfatteisen i øjeblikket lav g risikappetitten str. Det er bl.a. afspejlet i en meget lav implicit vlatilitet på bligatins- g aktiemarkedet g lave kreditspænd. Ejendmsmarked På bligmarkedet er priserne frtsat med at stige i hele landet, g handelsaktiviteten er frtsat høj. Den meget høje prisstigningstakt på ejerlejligheder i hvedstadsmrådet er aftaget i 2018, men priserne er frtsat høje. Der er tegn på, at fremgangen på bligmarkedet især har spredt sig fra Regin Hvedstaden til det øvrige Sjælland. Priserne g aktiviteten på erhvervsejendmsmarkedet er steget meget de senere år. Afkastkravene på markedet fr udlejningsejendmme er generelt faldet, hvilket er drevet af det lave renteniveau g høj efterspørgsel fra investrer, der søger alternative investeringsmuligheder. Kreditstandarder g kreditudvikling Der er tegn på stigende risik i institutternes kreditgivning. Ifølge Natinalbankens udlånsundersøgelse har bankerne siden 2013 løbende lempet kreditstandarderne ver fr erhvervskunder, især på baggrund af øget knkurrence. Mens udlånsundersøgelsen indikerer strammere kreditstandarder ver fr hushldninger, peger en temaundersøgelse fra Finanstilsynet på, at flere institutter har været mere risikvillige g bevilget lån til kunder med lavt rådighedsbeløb, høj gældsfaktr eller negativ trrnue.!' Kreditinstitutternes samlede udlån til hushldninger g virksmheder er steget siden 2015, men er dg frtsat beskeden. Udlånsvæksten er større til erhverv end til hushldninger. Selv m udlånsvæksten er beskeden, er det samlede udlån på et højt niveau. En gældspbygning fra et allerede højt niveau frstærker risici frbundet med frem- 9 Se gså Rildets metdentat fr den kntracykliske kapitalbuffer pil Rildets hjemmeside lo Kategrierne er beskrevet i Rådets metdentat fr den kntracykliske kapitalbuffer, se 11 Se Finanstilsynet, pressemeddelelse 4. september 2018, Flere banker tager høj risik ved bligliln i vækstmråder. Side 5 af 10
6 tidig kreditvækst i tilknytning til en pgangsperide på ejendmsmarkedet g i knjunkturerne. Alle EU-medlemslande skal hvert kvartal beregne g ffentliggøre et såkaldt udlånsgab g en tilhørende referencesats, der er baseret på udlånsgabet. Baggrunden er, at udlånsgabet har været en gd indikatr til at frudsige systemiske bankkriser på tværs af en række lande i bagudskuende analyser.12 Der er imidlertid udfrdringer med udlånsgabet sm indikatr fr den aktuelle kreditudvikling. Svagheden ved indikatren er bl.a., at den afhænger af en statistisk beregnet trend, der hldes ppe af det meget høje ud lånsniveau i årene p til finanskrisen. Udlånsgabet er derfr negativt i mange lande, herunder i lande med psitive kntracykliske buffersatser.13 Udlånsgabet er meget negativt i Danmark g ikke retvisende fr kreditudviklingen.14 Rådet finder det derfr vigtigt at inddrage frskellige indikatrer fr kreditudviklingen i sin vurdering. Risikpbygning i kreditinstitutter De senere års gunstige udvikling i den finansielle sektr har - sammen med stre indlånsverskud i flere institutter - bidraget til, at institutterne generelt har pbygget str kapacitet til at øge deres udlån. Kmbineret med en begrænset vækst i efterspørgslen efter lån er knkurrencen m kunderne skærpet. Det kan sammen med ptimisme g højere risikvillighed medføre lavere kreditkvalitet g lempede lånevilkår. Fremgangen i institutternes indtjening kan bl.a. tilskrives lave nedskrivninger. De seneste år er egenkapitalfrrentningen steget g er på mtrent samme niveau sm i årene frud fr krisen. En str del af indtjeningen i de børsnterede institutter udlddes til aktinærerne i frm af udbytter eller aktietilbagekøb. Mde/baserede indikatrer Rådet inddrager t frskellige estimater af den finansielle cykel i Danmark sm et input i den samlede vurdering af den aktuelle finansielle situatin. Analyser af den finansielle cykel i Danmark viser, at den primært drives af udsving i bligpriser g kredit, hvr bligpriserne har en tendens til at bevæge sig før kredit.15 Et af estimaterne af den finansielle cykel viser, at cyklen er vendt g på den padgående del. Det andet estimat indikerer, at cyklen er ved at vende. Estimaterne skal tlkes frsigtigt, da de ikke giver et nøjagtigt billede af den aktuelle finansielle cykel sm følge af usikkerhed i slutningen af dataperiden (endepunktsprblemer). Anden infrmatin Ud ver indikatrer inddrager Rådet anden relevant infrmatin i sin vurdering af buffersatsen, herunder andre plitiktiltag. Ngle af de kmmende krav har andre frmål end den kntracykliske kapitalbuffer. Det såkaldte NEP-krav er et krav til institutternes nedskrivningsegnede passiver (NEP). NEP er passiver, der er egnede til at absrbere tab g rekapitalisere et institut i en afviklingssituatin. NEP-kravet adskiller sig væsentligt fra den kntracykliske buffer. Frmålet med NEP er at sikre, at institutterne kan restruktureres eller afvikles uden brug af statslige midler, g uden at afviklingen får betydelig negativ effekt på den finansielle stabilitet. Det adskiller sig fra frmålet med den kntracykliske kapitalbuffer, der er at frbedre muligheden fr, at kre- 12 Referencesatsen skal i princippet fungere sm et fælles udgangspunkt fr, hvrnår bufferen skal aktiveres, g fr niveauet af buffersatsen. Udlånsgabet g referencesatsen fik en central rlle i internatinale anbefalinger g lvgivning m den kntracykliske kapitalbuffer fr at undgå "inactin bias". Det fremgår gså af anbefalingerne g lvgivningen, at beslutninger m buffersatsen ikke alene skal baseres på referencesatsen, men at andre kvantitative g kvalitative infrmatiner skal inddrages g ffentliggøres. Se kildehenvisninger til anbefalinger g lvgivning i Rådets metdentat m den kntracykliske kapitalbuffer på 13 Se fx Eurpean Systemic Risk Bard, A Review f Macrprudential Plicy in the EU in 2017, april Referencesatsen er aktuelt O pct. Den vil ifølge den mekaniske beregning først blive psitiv, når udlånsgabet er større end 2 prcentpint. Udlånsgabet ses i figur A.4 (højre). 15 Se Oliver Juhler Grinderslev, Paul Lassenius Kramp, Anders Krnbrg g Jesper Pedersen, Financial Cycles: What are they and what d they lk like in Denmark?, Danmarks Natinalbank Wrking Paper, nr. 115, juni Side 6 af 10
7 ditinstitutterne prethlder en passende kreditgivning i perider med stress i det finansielle system. Bufferen skal gerne være pbygget, inden en sådan peride pstår. NEP-kravet kan pfyldes med flere typer kapital g gældsinstrumenter, hvr bufferkravene udelukkende kan pfyldes med egentlig kernekapital. Af kmmende krav til institutterne er gså Basel kmiteens anbefalinger til justering af kapitalkravene, der blev ffentliggjrt i december Frmålet er ifølge Baselkmiteen at sikre en mere ensartet pgørelse af risikvægtede ekspneringer på tværs af lande. De krav, der justeres, har permanent karakter, hvrimd den kntracykliske buffer kan reduceres, når risici materialiseres. Baselkmiteen har lagt p til, at de justerede krav indfases fra 2022 til Kravene skal først vedtages af EU, før de skal anvendes af danske institutter. Side 7 af 10
8 Figursæt: Hvedindikatrer Risikpfattelse Figur A.1 Finansiel stressindikatr Kredits a ktievlati I i tet Indeks 1,0 Basispint Pct. 75 0,8 0, , ,2 0, , , Aktiemarkedet - Obligatinsmarkedet - Pengemarkedet -- Indikatr..., Valutamarkedet - Banksektren - Krrelatinsbidrag Kreditspænd, Eurpa -Aktievlatilitet, Eurpa (højre akse) Nte: Grå markeringer angiver finansielle kriser. 4 ugers glidende gennemsnit. Den finansielle stressindikatr aggre gerer niveauet af stress på fem centrale delmarkeder/sektrer, g der tages højde fr, at samtidig stress på flere delmarkeder udgør en større udfrdring fr det finansielle system. En værdi på O er et udtryk fr meget lav vlatilitet g str tillid til det finansielle system, mens en værdi på 1 angiver, dysfunktinel tilstand på de fem delmarkeder, at der hersker en ekstremt samt at markedsdeltagerne er nervøse. Fr flere detaljer, se Rådets metdentat m den kntracykliske kapitalbuffer på Seneste bservatin er 2. september fr den finansielle stressindikatr g august 2018 fr kreditspænd g aktievlatilitet. Kilde: Blmberg, Nrdea Analytics, Thmsn Reuters g Danmarks Natinalbank. Ejendmspriser Figur A.2 Årlig realvækst, pct Afvigelse fra trend, pct. - ~... :.... : OO Enfamiliehuse - Erhvervsejendmme Nte: Grå markeringer angiver finansielle kriser. - Ejerlejligheder Bligprisgab (højre akse) Bligprisgabet er defineret sm afvigelser mellem bligpris/dispnibel indkmst i frhld til en langsigtet trend (estimeret ved rekursivt HP-filter, lambda = ), hvr bligprisen er kntantprisen på enfamiliehuse. Fr flere detaljer, se Rådets metdentat m den kntracykliske kapitalbuf fer på Seneste bservatin er l. kvartal Kilde: Danmarks Statistik, MONA's databank g egne beregninger. Side 8 af 10
9 Kreditstandarder Figur A.3 Prcentpint Pen einstitutternes merrente Pct Stiliseret bli b rde Merrente, hushldninger - Merrente, erhverv -Stiliseret bligbyrde Nte: Grå markeringer angiver finansielle kriser. Venstre: 3 måneders glidende gennemsnit. Merrenten er defineret sm pengeinstitutternes udlånsrente på nyudlån ekskl. kassekreditter i frhld til Natinalbankens indskudsbevisrente (Natinalbankens udlånsrente før 2009). Højre: Bligbyrden er en stiliseret pgørelse af finansie ringsmkstninger ved køb af et enfamiliehus sm andel af den gennemsnitlige dispnible husstandsindkmst. Fr flere detaljer, se Rådets metdentat m den kntracykliske kapitalbuffer på Seneste bservatin er 2. kvartal 2018 fr pengeinstitutternes merrente g l. kvartal 2018 fr stiliseret bligbyrde. Kilde: Danmarks Statistik, Realkreditrådet, Realkredit Danmark, Skat, Danmarks Natinalbank g egne beregninger. Kreditudvikling Figur A.4 Årlig vækst, pct Kreditvækst udlån/bnp -Kreditinstitutters udlån til erhverv -Kreditinstitutters udlån til hushldninger Udlåns ab Pct. af BNP Prcentpint Udlånsgab (højre akse) -Trend -udlån Nte: Grå markeringer angiver finansielle kriser. Venstre: I udlån/bnp er udlån baseret på en bred kreditdefinitin, mens de t øvrige udlånsserler er baseret på en smal kreditdefinitin. Højre: Udlån er baseret på en bred kreditdefinitin, g udlånsgabet er defineret sm afvigelser mellem udlån/bnp g en langsigtet trend (estimeret ved rekursivt HP-filter, lambda ; ). Fr flere detaljer g kildehenvisninger, se Rådets metdentat m den kntracykliske kapitalbuffer på Seneste bservatin er 2. kvartal 2018 fr kreditin stitutternes udlån til hushldninger g erhverv g l. kvartal 2018 fr udlån/bnp g udlånsqab, Kilde: Kim Abildgren, Financial Liberalisatin and Credit Dynamics in Denmark in the pst-wrld War II Perid, Danmarks Natinalbank, Wrking Paper, nr. 47, ktber 2007, Danmarks Statistik, Danmarks Natinalbank, MONA's databank g egne beregninger. Side 9 af 10
10 Risikpbygning i kreditinstitutter Figur A.5 Pen einstitutternes e italfrrentnin Aktiver/kapital Pct. Prcentpint ,..,~r-,-r,.,...,.--,-,-;-...-r O ~,~---,-,----:---i---r;--r --,.--r - ;- --r---, Gearing, kncerner - Merafkast i frhld til 10-årig statsbligatin -Gearing, pengeinstitutter -Kapitalverdækning, pengeinstitutter (h.a.) Nte: Grå markeringer angiver finansielle kriser. Venstre: 4 kvartalers glidende gennemsnit. En del af stigningen i kapitalverdækningen fra 2016 til 2017 skal ses i lyset af, at Nrdea Bank Danmark ikke indgår i pgørelsen fra 1. kvartal Højre: Annualiserede kvartalsdata fr pengeinstitutternes egenkapitalfrrentning. Fr flere detaljer, se Rådets metdentat m den kntracykliske kapitalbuffer på Seneste bservatin er 2. kvartal 2018 fr gearing, kapitalverdækning g pengeinstitutternes egenkapitalfrrentning. Kilde: Finanstilsynet, Blmberg g egne beregninger. Mdelbaserede indikatrer Figur A.6 Estimater af den finansielle e kel Delkm nenter af den finansielle e kel Standardafvigelser 4 3 standardafvigelser Finansiel cykel (BP) - Finansiel cykel (UC) Bligpriscykel (BP) -Kreditcykel (BP) Nte: Grå markeringer angiver finansielle kriser. Afvigelser fra trend. Venstre: BP angiver, at cyklen er estimeret med et "band-pass"-filter. UC angiver, at cyklen er estimeret med en "unbserved cmpnents"-mdel. Højre: Bligpriscykel g kreditcykel, hvr trenden er estimeret med et BP-filter. Fr flere detaljer, se Rådets metdentat m den kntracykliske kapitalbuffer på Seneste bservatin er 1. kvartal Kilde: Danmarks Natinalbank, Danmarks Statistik g egne beregninger. Side 10 af 10
DET SYSTEM ISKE RISIKORÅD
-~ DET SYSTEM ISKE RISIKORÅD Henstilling Frhøjelse af den kntracykliske kapitalbuffersats 26. marts 2019 Det Systemiske Risikrfid, Rfidet, henstiller til erhvervsministeren, at den kntracykliske kapitalbuffersats
Læs mereDET SYSTEM ISKE RISIKORÅD
DET SYSTEM ISKE RISIKORÅD Henstilling Frhøjelse af den kntracykliske kapitalbuffersats l ktber 2019 Det Systemiske Risikr d, R det, henstiller til erhvervsministeren, at den kntracykliske kapitalbuffersats
Læs mereAktivering af den kontracykliske kapitalbuffer
Henstilling 2. december 217 Aktivering af den kontracykliske kapitalbuffer Det Systemiske Risikoråd, Rådet, henstiller til erhvervsministeren, at der fastsættes en kontracyklisk kapitalbuffersats i Danmark
Læs mereDET SYSTEMISKE RISIKORÅD
Henstilling Ill DET SYSTEMISKE RISIKORÅD 9. april 2018 Frhøjelse af den systemiske buffersats på Færøerne Det Systemiske Risikrëd henstiller til erhvervsministeren, at den generelle del af den systemiske
Læs mereDET SYSTEM ISKE RISIKORÅD
DET SYSTEM ISKE RISIKORÅD Henstilling 30. marts 17 Begrænsning af risikable låntyper ved høj gældsætning Det Systemiske Risikråd, Rådet, henstiller til regeringen, at den sikrer en begrænsning af bligbelåning
Læs mereDET SYSTEMISKE RISIKORÂD
DET SYSTEMISKE RISIKORÂD 21. september 2016 Advarsel om opbygning af systemiske finansielle risici på Færøerne Det Systemiske Risikoråd, Rådet, advarer erhvervs- og vækstministeren om opbygning af systemiske
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK LOKALE PENGEINSTITUTTER 24. MAJ 218 Nationalbankdirektør Per Callesen Dagsorden 1. Risikoudsigter international økonomi 2. Risikoudsigter dansk økonomi 3. Kreditudvikling årsager
Læs mereMaj 2019 GLOBALISERINGENS BIDRAG TIL DANSK ØKONOMI ER FALDET TIL DET LAVESTE DE SIDSTE 50 ÅR. Analyse udarbejdet af Seniorøkonom Jens Hjarsbech
Maj 219 GLOBALISERINGENS BIDRAG TIL DANSK ØKONOMI ER FALDET TIL DET LAVESTE DE SIDSTE 5 ÅR Analyse udarbejdet af Senirøknm Jens Hjarsbech HOVEDKONKLUSIONER Glbaliseringen har været en markant løftestang
Læs mereBankNordik når milepæl i 2016
Årsregnskabsmeddelelse 27. februar 2017 BankNrdik når milepæl i Hvedpunkter fra BankNrdiks årsrapprt fr : (Medmindre andet er anført, er nedenstående tal krrigeret fr de fraslgte aktiviteter i frsikringsselskabet
Læs mereDen kontracykliske kapitalbuffer
Den kontracykliske kapitalbuffer 17. november 217 Det Systemiske Risikoråd, Rådet, kan komme med henstillinger om tiltag på det finansielle område for at reducere eller forebygge, at der opbygges risici
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 6.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 6. JUNI 2017 NR. 9 Øget kapital i banker rammer ikke BNP-vækst Pengeinstitutterne har øget kapitalprocenten BNP-væksten er ikke blevet ramt af øget kapitalprocent Velkapitaliserede
Læs mereForrentning af netvirksomhedernes fremadrettede investeringer (WACC)
Frrentning af netvirksmhedernes fremadrettede investeringer (WACC) Energifrum 26. maj 2016 WACCekspertgruppen WACC-ekspertgruppens pgave g frmål Udarbejde en indstilling til fastsættelse af frrentningen
Læs mereBeskæftigelsesgrader september 2007
Beskæftigelsesgrader september 2007 29. nvember 2007 Indhld 1 Beskæftigelsesgrader 3 - g stillingsgrupper 5 - g gegrafi 5 - g alder 6 - g køn 7 - g flere ansættelsesfrhld 8 Metde Beskæftigelsesgrader fr
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 21. FEBRUAR 2019 NR. 4 Risici i kreditgivningen til erhverv er stigende Ny indikator for risici i kreditgivningen Risici stiger typisk i opsving Ensartet udvikling på tværs
Læs mereRealkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år
Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både
Læs mereRisikorapport. 1. halvår 2011
Risikrapprt 1. halvår 2011 2 Individuelt slvensbehv g slvenskrav Frmålet med denne rapprt er at give et indblik i PenSam Bank s risik- g kapitalstyring. Rapprten er udarbejdet i verensstemmelse med plysningskravene
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL REGULERING OG DEN FINANSIELLE SEKTORS UDFORDRINGER Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen Indlæg på PWC finanskonference Disposition Indtjeningen i danske kreditinstitutter
Læs mereDanske Bank. Ansvarlig lånekapital
https://markets. Ansvarlig lånekapital Anbefaling: DANBNK Var 12-09 Ansvarlig lånekapital med udløb i 2012 g call-mulighed d. 12-11 2009 FK: 0295675 ISIN: XS0157629691 Min. Piece: 1.000 EUR DANBNK Var
Læs mereDANMARKS. Too-big-to-fail kan løses billigt. Et krav om nedskrivningsegnede. passiver for realkreditinstitutterne
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK JANUAR 2017 NR. 1 Too-big-to-fail kan løses billigt Et krav om nedskrivningsegnede passiver til realkreditinstitutterne på 8 pct. af deres passiver vil løse too-big-to-fail
Læs mereFlere registreres i RKI
20. ktber 2009 Antallet af dårlige betalere stiger: Flere registreres i RKI Det højeste antal danskere i tre år er registreret i Experians RKI register, g mere end 202.000 står nu pført sm dårlig betalere.
Læs mere2018 vedtaget denne politik om samfundsansvar. Politikken revideres løbende og ved væsentlige ændringer, dog mindst en gang årligt.
Plitik Dkumentnavn Plitik fr samfundsansvar Ikrafttrædelse Bestyrelsen fr Velliv Freningen, har på møde den 24. ktber 2018 vedtaget denne plitik m samfundsansvar. Plitikken revideres løbende g ved væsentlige
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 27.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 7. MAJ 19 NR. 1 STRESSTEST Banker skal forholde sig til nye krav i stresstest Systemiske banker overholder kapitalkrav Stresstesten viser, at de systemiske banker overholder
Læs merestrategiske mål for Ansvarlig Investering og anvisninger for hvordan de opnås.
Plitik Dkumentnavn Plitik fr ansvarlig investering 16. ktber 2018 Ikrafttrædelse Bestyrelsen fr Velliv Freningen har på møde den 24. ktber 2018 vedtaget denne plitik. Plitikken revideres løbende g ved
Læs mereDen kontracykliske kapitalbuffer
Den kontracykliske kapitalbuffer 10. maj 2016 Det Systemiske Risikoråd, Rådet, har til opgave at identificere og overvåge systemiske finansielle risici i Danmark. 1 For at reducere eller forebygge opbygningen
Læs mereHvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?
17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført
Læs mereErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 3. NOVEMBER 18 NR. 1 STRESSTEST De største banker overholder kapitalkrav i stresstest Enkelte systemiske banker er tæt på bufferkrav Stresstesten viser, at de systemisk vigtige
Læs mereNye kapitalkrav efter finanskrisen
Nye kapitalkrav efter finanskrisen Her kan du læse om de konkrete stramninger i allerede vedtagne kapitalkrav, som er indført siden finanskrisen, og som har medført, at -koncernen skal forøge sin egentlige
Læs mereDette notat omhandler således alene ansøgning om afhændelse af almene boliger, i henhold til almenboliglovens 27 (salg) og 28 stk. 2-5 (nedrivning).
27. januar 2015 Afhændelse/nedrivning af almene bliger Lv m almene bliger mv. (almenbliglven) mfatter flere frmer fr afhændelse af almene bliger. Blandt andet 75 a-m, der mhandler salg af almene bliger
Læs mereMyter og fakta om bankerne
Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK RISICI I INTERNATIONAL OG DANSK ØKONOMI Nationalbankdirektør Per Callesen, indlæg på Lokale Pengeinstitutters årsmøde Dagsorden 1. Udland 2. Dansk økonomi i et konjunkturperspektiv
Læs mereFortsat pæn indtjening i bankerne
Fortsat pæn indtjening i bankerne De danske bank- og realkreditkoncerner har fortsat pæn indtjening, selv om resultatet er lidt lavere i 1. halvår 2018 end i samme periode i 2017. Sektoren opbygger fortsat
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Knjunktur g Arbejdsmarked Uge 22 Indhld: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal m knjunktur g arbejdsmarked Ugens tema: Plitisk aftale m dagpenge Uddannelsesrdning frlænges Ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse
Læs mereIT- og Telestyrelsen har med henblik på fastsættelse af fradrag i slutbrugerprisen
TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Afgørelse ver fr TDC A/S vedrørende fastsættelse af fradrag i slutbrugerprisen fr sparede mkstninger i frbindelse med salg af tjenester på fastnetmrådet
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014
DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV Jens Lundager 7. november 2014 Agenda Formålet med regulering Kapitalgrundlag for kreditinstitutter Bankunion Formålet med regulering
Læs mereSagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 30. marts 2009 hedder det:
Kendelse af 10. nvember 2009 (J.nr. 2009-0019167) Bnuscertifikater ikke mfattet af 12, stk. 1, nr. 3, jf. nr. 11, i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006. Bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december
Læs mereMBBL's totaløkonomiværktøj i praksis
Oktber 2014 Udgivelsesdat : 10. Oktber 2014 Vres reference : 18.1953.27 Udarbejdet : Pia Rasmussen Kntrlleret : Jacb Ilsøe Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 BOLIGKONTORET 2 3 BOLIGKONTORETS
Læs mereDanmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013
Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik
Læs mereAftale mellem Regeringen (Venstre) og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
18. nvember 2015 Aftale mellem Regeringen (Venstre) g Dansk Flkeparti, Liberal Alliance g Det Knservative Flkeparti Aftale m et kntanthjælpssystem hvr det kan betale sig at arbejde Jbrefrm fase I Fr mange
Læs mereNyhedsbrev. Bank & Finans. Januar 2015
Januar 2015 Nyhedsbrev Bank & Finans Nye regler om kapitalbuffere De nye regler om kapitalbuffere implementerer kapitel 4 i CRD IV 1. De nye regler om kapitalbuffere blev vedtaget ved Lov nr. 268 af den
Læs mereDen kontracykliske kapitalbuffer
DSRR 8 pkt. 5 dok. 2 version 1 Notat til offentliggørelse 9. december 214 Den kontracykliske kapitalbuffer Det Systemiske Risikoråd, Rådet, har til opgave at identificere og overvåge systemiske finansielle
Læs mereEN/DA 087211/EU XXIV. GP. Eingelangt am 05/07/12. Brussels, 5 July 2012 COUNCIL OF THE EUROPEAN UNION 12231/12 AGRIFIN 127 FIN 505
087211/EU XXIV. GP Eingelangt am 05/07/12 COUNCIL OF THE EUROPEAN UNION Brussels, 5 July 2012 12231/12 AGRIFIN 127 FIN 505 NOTE frm: t: Subject: Danish delegatin Cuncil Cmmunicatin n the 31 st cnference
Læs mereI det følgende overbliksskema er de væsentligste ændringer i Komitéens reviderede anbefalinger beskrevet.
3. juni 2013 Nyhedsbrev Capital Markets Anbefalinger fr gd selskabsledelse Kmitéen fr gd Selskabsledelse (herefter Kmitéen ) har i maj 2013 ffentliggjrt reviderede anbefalinger fr gd selskabsledelse. NASDAQ
Læs mereSystematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond
Systematisk feedback Et udviklingsprjekt på Ekstra Bladet 2007-08 Prjektet er støttet af Pressens Uddannelsesfnd En UPDATE-evaluering april 2008 1 Indhld 1. Baggrund 2. Målsætning g succeskriterier 3.
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET. Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013
DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013 Egenkapital i forskellige brancher Egenkapital i pct. af balancen for brancher,
Læs mereJanuar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE
Januar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE FORORD I takt med det økonomiske opsving i dansk økonomi gennem de seneste fem år har bankerne konsolideret
Læs mereSolvensbehovsrapport halvår 2019
Broager Sparekasses Solvensbehovsrapport halvår 219 Søjle III - oplysninger 1. Formål og indhold Formål Hensigten med nærværende risikorapport er at leve op til søjle III-oplysningsforpligtelserne i CRRforordningen,
Læs mereFakta, spørgsmål og svar om udredningsretten
Reginshuset Vibrg Sundhedsplanlægning Fakta, spørgsmål g svar m udredningsretten Skttenbrg 26 Pstbks 21 DK-8800 Vibrg Tel. +45 7841 0000 kntakt@rm.dk www.rm.dk Flketinget har den 19. december 2012 vedtaget
Læs mereTALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED FINANS DANMARKS ÅRSMØDE 2017 DET TALTE ORD GÆLDER. 4. december 2017
TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED FINANS DANMARKS ÅRSMØDE 2017 DET TALTE ORD GÆLDER 4. december 2017 Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg har tre overordnede budskaber med: Optimisme
Læs mereSystembeskrivelse KMD Digital Valgliste Version 2.1.0
KMD Digital Valgliste Versin 2.1.0 Indhldsfrtegnelse Indhldsfrtegnelse Frrd... 2 1 Applikatinen... 3 1.1 Applikatinens rbusthed... 3 1.2 Ansvar fr afvikling... 3 1.3 Evnen til at håndtere fejl... 4 2 Systemversigt...
Læs mereFinans Danmark pengeinstitutternes aktuelle og fremtidige udfordringer hovedvægt på kapitalforhold
Finans Danmark pengeinstitutternes aktuelle og fremtidige udfordringer hovedvægt på kapitalforhold Økonomisk direktør, Jakob Legård Jakobsen PwC s Bankseminar, 22. november 2018 Tendenser Hvidvask Status
Læs mereErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 200 Offentligt EVALUERING AF DET SYSTEMISKE RISIKORÅD
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del Bilag 200 Offentligt EVALUERING AF DET SYSTEMISKE RISIKORÅD MAJ 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Baggrund... 4 2. Sammenfatning og vurdering... 5 2.1
Læs mereForhandlinger - regler og proces IKA Indkøbsjura, 16. juni 2011. Advokat, partner, Henrik Holtse hho@bechbruun.com
Frhandlinger - regler g prces IKA Indkøbsjura, 16. juni 2011 Advkat, partner, Henrik Hltse hh@bechbruun.cm Overblik Hvrnår kan rdregiver frhandle? Tilbudslven Udbudsdirektivet Frsyningsvirksmhedsdirektivet
Læs mereAnalyse: Prisen på egenkapital og forrentning
N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny
Læs mereReferat Direktørforum for almene boliger
Referat Direktørfrum fr almene : Onsdag den 06. april 2016 Mødetidspunkt:Kl. 11:00 Sluttidspunkt: Kl. 12:30 Mødested: Det Blå Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Deltagere: Marianne Hff Andersen
Læs mereFaktaark: Turismens økonomiske betydning i Danmark Tyskland. Markedsprofil VisitDenmark
Faktaark: Turismens øknmiske betydning i Danmark 2017 Tyskland Markedsprfil 2019 VisitDenmark Turisternes frbrug i Danmark i 2017 Samlet set landede turismefrbruget på 128 mia. kr. Turisterne brugte 122,7
Læs meremarts 2018 Indtjening i sektoren
marts 218 Indtjening i sektoren Bank- og realkreditkoncerners årsregnskaber 217 INTRODUKTION Fremgangen i dansk økonomi har for alvor bidt sig fast. De gode tider slår også igennem i bankerne, som har
Læs mereDET SYSTEM ISKE RISIKORÅD
DET SYSTEM ISKE RISIKORÅD Henstilling 30. marts 2017 Aktivering af den systemiske buffer på Færøerne Det Systemiske Risikoråd henstiller til erhvervsministeren, at der fastsættes en generel systemisk buffersats
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 12. SEPTEMBER 2018 NR. 14 Finansielle forhold understøtter opsvinget Stigende aktivpriser og lave renter bidrager til væksten I de seneste år er væksten i BNP blevet trukket
Læs mereHvad en klimaaftale i København skal indeholde
Hvad en klimaaftale i København skal indehlde Synspunkter fra 92-gruppen i frbindelse med klimaknventinsmødet i København (COP15), 7-18. december 2009 En klimaaftale der er tilstrækkelig, retfærdig g sikker
Læs mereFastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed
Til direktionen i Danske Bank A/S 26. februar 2019 J.nr. 3022-0003 Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed 1. Afgørelse Finanstilsynet fastsætter kravet
Læs mereLov om rekonstruering og afvikling af visse finansielle virksomheder. PWC s Bankseminar november 2016 Vicedirektør Jens Verner Andersen
Lv m reknstruering g afvikling af visse finansielle virksmheder PWC s Bankseminar 2016 24. nvember 2016 Vicedirektør Jens Verner Andersen Oversigt Krt m Finansiel Stabilitet Restrukturering g afvikling
Læs mereEvaluering af de faglige koordinationsfora
21. december 2006 CSB j.nr. 20-067/2006 Evaluering af de faglige krdinatinsfra 2006 1. Resumé I 2004 blev der nedsat seks faglige krdinatinsfra fr at styrke netværk, krdinatin g videns- g erfaringsudveksling
Læs mereUDKAST - RAMMEAFTALE (version af 24. april 2014, RegH)
Center fr Reginal Udvikling Kngens Vænge 2 3400 Hillerød Telefn 3866 5000 Direkte 3866 5531 UDKAST - RAMMEAFTALE (versin af 24. april 2014, RegH) mellem undertegnede, medundertegnede I det følgende benævnt
Læs mereKommunalbestyrelsen_ Kommunalbestyrelsens mødesal
Referat Mødetidspunkt: 19:00 Mødested: Kmmunalbestyrelsens mødesal Deltagere: Fraværende: Bemærkninger: Brian Hlm, Karsten Skawb-Jensen, Pernille Høxbr g Mette Bang Larsen havde meldt frfald. I stedet
Læs mereVejledning om stresstest for små og mellemstore pengeinstitutter
6. september 2019 Vejledning om stresstest for små og mellemstore pengeinstitutter 1. Indledning Pengeinstitutter udfører makroøkonomiske stresstest i forbindelse med udarbejdelsen af blandt andet genopretningsplaner
Læs mereLÆSØ VARME AIS ÅRSRAPPORT. la t og godkendt på e eralforsamling, CVR-NR. 33 06 37 84. Tlf.: 99 89 1400 saeby@bdo.dk www.bdo.dk
Tlf.: 99 89 1400 saeby@bd.dk www.bd.dk BDO Statsautriseret Sæbygårdvej 25 DK-9300 Sæby CVR-nr. 20 22 26 70 revisinsaktieselskab LÆSØ VARME AIS ÅRSRAPPORT 2014 la t g gdkendt på e eralfrsamling, CVR-NR.
Læs mereRETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN 2011 Side 1 af 7 sider
Side 1 af 7 sider RETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN FOR REGISTREREDE REVISORER 26. AUGUST 2011 Side 2 af 7 sider Generelt. Ved bedømmelsen lægges dels vægt på de i efterfølgende vejledning
Læs mereInformation om vores behandling af personoplysninger
Infrmatin m vres behandling af persnplysninger Nrdania Finans A/S (Danske Leasing A/S), sm er en del af Danske Bank-kncernen, samt Nrdania Leasing, divisin af Danske Bank A/S (i det følgende samlet betegnet
Læs mereFastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed
Til direktionen i Jyske Bank A/S 26. februar 2019 J.nr. 3022-0003 Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed 1. Afgørelse Finanstilsynet fastsætter kravet
Læs mereVejledning om tilskud fra Danskernes Digitale Biblioteks driftspulje (DDB s driftspulje)
Vejledning m tilskud fra Danskernes Digitale Bibliteks driftspulje (DDB s driftspulje) Marts 2017 1: Om vejledningen Denne vejledning gælder fr driftstilskud fra Danskernes Digitale Bibliteks driftspulje
Læs mereProgramplan - Vejledning
Prgramplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER PROGRAMPLAN... 3 2. FORMÅL MED PROGRAMPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER PROGRAMPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF PROGRAMPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er prgramplan
Læs mereKvinderne haler ind på mændene gennem pensionen
Frca, Aktuariat 05. juli 2013 A N A L Y S E A F L I V S L Ø N : Kvinderne haler ind på mændene gennem pensinen Kvinder får gennemsnitlig mindre løn end mænd. Men udlignes det gennem pensinstiden? Er der
Læs mereInformation om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2018
Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2018 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet... 3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag
Læs mereSIFI-aftalen. Notat, oktober 2013
SIFI-aftalen Notat, oktober 2013 1 KRAKAfinans - Finanskrisekommissionens sekretariat Notat (udkast) 24. oktober 2013 Indledning Torsdag den 10.oktober blev der indgået en bred politisk aftale om hvilke
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 27. JUNI 2018 NR. 8 Kapitalkrav til banker myter og facts Kapitalkrav er krav til bankers passiver Nye krav gør banksystemet mere robust Mere kapital giver lavere afkastkrav
Læs mereKristelig Lægeforening og. Kristelig Lægeforenings. Lægemissionskonto
Kristelig Lægefrening g Kristelig Lægefrenings Lægemissinsknt ÅRSREGNSKAB 2017 Indhldsfrtegnelse Side Påtegninger Bestyrelsens underskrifter Den uafhængige revisrs erklæring I 2 Årsregnskab Anvendt regnskabspraksis
Læs mereIndividuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2012
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. marts 2012 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 3 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...
Læs mereInformation om Realkredit Danmarks behandling af personoplysninger
Infrmatin m Realkredit Danmarks behandling af persnplysninger Realkredit Danmarks behandling af persnplysninger - privatkunder Realkredit Danmark A/S er en finansiel institutin, der tilbyder øknmisk rådgivning
Læs mereDen nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009
Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population
Læs mereVejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose
Vejledning til tilskudsrdning fr Grøn industrisymbise Dette er en vejledning til virksmheder, sm ønsker at søge m tilskud til teknisk, finansiel eller juridisk rådgivning i frbindelse med etablering af
Læs mereTak for invitationen til at drøfte lovforslag L 165, der udvider lånegrænsen for realkreditbelåning af sommerhuse fra 60 til 75 pct.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 165 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 9. april 2017 Samråd i ERU den 7. april 2017 Spørgsmål A og B stillet
Læs mereOpfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016
Opfølgning g fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi fr vksenmrådet på Handicap g Psykiatri, 2013-2016 den indledende tekst under hvert punkt er fra den tidligere besluttede strategi, pfølgning
Læs mereTeknisk gennemgang i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 21. oktober 2014
Sundheds- g Frebyggelsesudvalget 2014-15 L 35 Bilag 3 Offentligt Teknisk gennemgang i Sundheds- g Frebyggelsesudvalget den 21. ktber 2014 Frslag til lv m ændring af aptekerlven (Friere adgang til prettelse
Læs mereNotat. Udvikling af ny Folkeregisteradministration BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE
Til: Kpi til: BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dat: 1. maj 2014 Tlf. dir.: E-mail: Ntat Udvikling af ny Flkeregisteradministratin Indledning Flkeregisteret er indgangen ved tilflytning til kmmunen, g efterfølgende
Læs mereNotat om dispensationsansøgning, jf. almenboliglovens 168 a, stk. 3, for boligområdet Skovvejen/Skovparken, Kolding Kommune
Carsten Niebuhrs Gade 43 1577 København V Telefn +45 7221 8800 Fax 7262 6790 inf@tbst.dk www.tbst.dk Ntat BO0104-002 13-02-2019 Ntat m dispensatinsansøgning, jf. almenbliglvens 168 a, stk. 3, fr bligmrådet
Læs mereFastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed
Til direktionen i Danske Bank-koncernen 23. marts 2018 J.nr. 3022-0003 Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed 1. Afgørelse Finanstilsynet fastsætter
Læs mereUdviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden.
TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER 5. oktober 2016 Tak for invitationen til at tale. Jeg har i dag disse tre overordnede budskaber: 1. Udviklingen
Læs mereFORRETNINGSORDEN FOR REVISIONSKOMITEEN I DSV A/S. Global Transport and Logistics
FORRETNINGSORDEN FOR REVISIONSKOMITEEN I DSV A/S Glbal Transprt and Lgistics Indhldsfrtegnelse Nr. Kapitel Side 1 FORMÅL, MÅLSÆTNING OG KONSTITUERING 3 2 REVISIONSKOMITEENS OPGAVER 3 3 MØDER 4 4 DAGSORDEN
Læs mereInformationsmøde for virksomheder udtaget til kvalitetskontrol i 2018
Infrmatinsmøde fr virksmheder udtaget til kvalitetskntrl i 2018 5. september 2018 Marianne Plug g Christel Maria Thusing Agenda 1 Indledning 2 Risikbaseret kvalitetskntrl 3 Opstart g planlægning af kvalitetskntrllen
Læs mereInformation om Realkredit Danmarks behandling af personoplysninger
Infrmatin m Realkredit Danmarks behandling af persnplysninger Realkredit Danmarks behandling af persnplysninger - erhvervskunder Realkredit Danmark A/S er en finansiel institutin, der tilbyder sine kunder
Læs mereForhandlinger - regler og proces IKA Indkøbsjura, 15. september Advokat, partner, Henrik Holtse
Frhandlinger - regler g prces IKA Indkøbsjura, 15. september 2011 Advkat, partner, Henrik Hltse Overblik Hvrnår kan rdregiver frhandle? Tilbudslven Udbudsdirektivet Frsyningsvirksmhedsdirektivet Prcedureregler
Læs mereArbejdsmarkedspotentialet og overførselsordninger
Arbejdsmarkedsptentialet g verførselsrdninger Allan Lyngsø Madsen, cheføknm i LO Natinaløknmisk Frening, 23. maj 2017 Hvedbudskab Meget begrænset arbejdsmarkedsptentiale blandt persner på ffentlig frsørgelse
Læs mereMulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling
Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Set i lyset af den aktuelle Økonomiske situation og nye regler for finansielle virksomheder Hvad bringer fremtiden? Mere regulering
Læs mereTILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8
TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q2 2018 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse
Læs mereUDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark
UDLÅNSREDEGØRELSE Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark FEBRUAR 217 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 2. Udvikling i samlede udlån... 5 3. Bidragssatser og renter på realkreditlån....
Læs mereTidlig inddragelse af entreprenørernes kompetencer i henhold til gældende udbudsregler
Tidlig inddragelse af entreprenørernes kmpetencer i henhld til gældende udbudsregler v/ Partner Tina Braad Fælles arrangement i Dansk Frening fr Udbudsret g Onsdag den 11. nvember 2015 Det Danske Selskab
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 31. MAJ 1 NR. 5 STRESSTEST De største banker kommer tæt på bufferkrav i stresstest De systemisk vigtige banker har kapital til at modstå et hårdt recessionsscenarie, men flere
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs mereDen selvejende institution SDR. BJERT MENIGHEDSBØRNEHAVE
Den selvejende institutin SDR. BJERT MENIGHEDSBØRNEHAVE Årsregnskab fr 2017 INDHOLD Påtegninger Ledelsens påtegning 3 Bestyrelsens påtegning 3 Den uafhængige revisrs erklæring 4-6 Institutinsplysninger
Læs mere