Døgninstitutionernes Årsberetning 2014 Maj 2015 Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender 1
Indhold Side 1. Resumé 4 1.1 Indledning 4 1.2 Skabelon til døgninstitutionernes udarbejdelse af årsberetning 5 1.3 Mulighed for forbedringer 6 2. Døgninstitutionsafdelingen i Departementet 7 3. Departementets afdeling i Grønlands Repræsentation 8 4. Døgninstitutionerne for børn og unge samt for personer med vidtgående handicap 9 4.1 Døgninstitutionernes pædagogiske tilgange, behandling og genoptræning 10 4.2 Aktiv inddragelse af naturen i hverdagen 10 5. Indberetninger af magtanvendelse samt tilfælde af vold og trusler 11 6. Departementets gennemførelse af tilsyn 12 7. Sammenfatning af tendenser og punkter fra døgninstitutionernes årsberetninger 14 7.1. Departementet vægter samarbejde højt 15 7.2 Forstanderseminar og kurser 15 7.3 Inspirationsrejse til Danmark 16 7.4 Døgninstitutionerne løfter en stor opgave 17 7.5 Fælles tendenser og punkter fra døgninstitutionernes årsberetninger 17 7.6 Samarbejde med kommunerne 17 7.7 Overgangen til 100 % takstbetaling 18 7.8 Misbrugsproblemer 19 7.9. Stor udskiftning af personale, manglende kvalificeret personale, udbredt brug af vikartimer 20 7.9.1 Praktikanter 21 8. Sammenfatning af tendenser og punkter fra døgninstitutionernes årsberetninger for børn og unge 22 8.1 Børn og unge mere omsorgssvigtede, inden anbringelsen finder sted 22 8.2 Tidlig indsats 23 2
8.3 Manglende regulering af lommepengesatsen 23 8.4 Udslusning 24 9. Sammenfatning af tendenser og punkter fra døgninstitutionernes årsberetninger for personer med vidtgående handicap 25 9.1 Beboere mere pleje- og behandlingskrævende end tidligere 25 9.2 Fysiske rammer på døgninstitutionerne 25 10. Opsummering 26 11. Bilag 27 3
1. Resumé Hver døgninstitution for henholdsvis børn og unge og personer med vidtgående handicap skal årligt fremsende en årsberetning til Naalakkersuisut, som på baggrund heraf skal udarbejde en årsberetning til Inatsisartut. Døgninstitutionernes Årsberetning skal behandles på Inatsisartuts Forårssamling. Formålet med årsberetningen er at orientere Inatsisartut om status for døgninstitutionernes arbejde. Årsberetning 2014 baserer sig delvist på døgninstitutionernes egen videregivelse af oplysninger om deres daglige pædagogiske arbejde, herunder de udfordringer den enkelte døgninstitution har oplevet i løbet af 2014, men indeholder ikke gengivelser og/eller detaljerede oplysninger om den enkelte døgninstitution. Årsberetningen giver et overblik og peger på en række tendenser og punkter samt ønsker for det fremtidige arbejde på døgninstitutionsområdet. Døgninstitutionerne peger på en række tendenser og punkter, de hver især på forskellig vis anser som udfordringer, herunder f.eks. samarbejdet med kommunerne, 100 % takst betaling, misbrugsproblemer, stor udskiftning af personale og manglende regulering af lommepengesats. Årsberetningen omhandler også, hvorledes Departementet understøtter døgninstitutionerne ved f.eks. at gennemføre jævnlige tilsyn, afholde kurser og forstanderseminarer, udarbejde vejledninger mv. 1.1 Indledning Med hjemmel i landstingforordningerne vedrørende hjælp til børn og unge samt hjælp til personer med vidtgående handicap skal alle døgninstitutioner, uanset om de er kommunale, selvejende eller selvstyreejede, årligt udarbejde og fremsende en årsberetning til Naalakkersuisut. I praksis vil det sige, at døgninstitutionernes årsberetninger sendes til Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender (i det følgende Departementet). Samtlige døgninstitutioner har sendt årsberetninger til Departementet, det vil sige følgende døgninstitutioner: Tupaarnarnaq, Mælkebøtten, Sikkerneq, Akilliit, IMP, Pitu, Orpiaq, Qaamasoq, Uummannaq, Meeqqat Illuat, Røde Kors Børnehjem, Prinsesse Margrethes Børnehjem, Aja, Inuusuttut Inaat, Sarliaq, Qasapermiut, Ivaaraq, Palleq, Aaqa, Elisibannguaq, Ikinngut, Uulineq, Gertrud Rask Minde/Pilutaq og Isikkiuk. Døgninstitutionernes årsberetninger for 2014 danner følgelig grundlag for Naalakkersuisuts Døgninstitutionernes Årsberetning 2014, som fremsendes til Inatsisartut på Forårssamlingen 2015. 4
Formålet med årsberetningen er at orientere Inatsisartut om status for døgninstitutionernes arbejde. Årsberetningen indeholder tillige både ændringer og ønsker, døgninstitutionerne finder bør overvejes, samt hvorledes Departementet på forskellig vis understøtter udviklingen på døgninstitutionsområdet som helhed såvel som den enkelte døgninstitution. Årsberetningen til Inatsisartut omhandler både døgninstitutioner for børn og unge samt døgninstitutioner for personer med vidtgående handicap. Den baserer sig delvist på døgninstitutionernes egen videregivelse af oplysninger om deres daglige pædagogiske arbejde, herunder de udfordringer, den enkelte døgninstitution har oplevet i løbet af 2014. Årsberetningen indeholder ikke gengivelser og/eller detaljerede oplysninger om den enkelte døgninstitution. Årsberetningen giver et overblik og peger på en række tendenser og punkter, ønsker for udviklingen af området samt nye eller særlige tiltag, som er igangsat eller ønskes igangsat på døgninstitutionsområdet. Disse har døgninstitutionerne beskrevet i deres årsberetninger, og de indgår i grundlag for Årsberetning 2014 til Inatsisartut. Eftersom nogle døgninstitutioner er for børn og/eller unge samt for personer med vidtgående handicap, er de meget forskellige. De har ikke nødvendigvis de samme behov, udfordringer, problemstillinger mv. Alligevel er det muligt at fremhæve en række fælles træk på baggrund af deres årsberetninger. En række tendenser og punkter går igen fra tidligere år, f.eks. en stor udskiftning af personale, hvilket skaber store udfordringer i det daglige arbejde, ligesom en række døgninstitutioner udtrykker betænkeligheder ved samarbejdet eller mangel på og fraværet heraf - med kommunerne, der anbringer borgerne. 1.2 Skabelon til døgninstitutionernes udarbejdelse af årsberetning Med henblik på at standardisere de enkelte døgninstitutioners årsberetning har Departementets Døgninstitutionsafdeling haft udarbejdet og udsendt en skabelon til døgninstitutionerne, hvor det klart fremgik, hvad der ønskedes besvaret og belyst i årsberetningen. Derved gøres det mere enkelt for de enkelte døgninstitutioner at udarbejde årsberetning og samtidig dannes der et mere ensartet grundlag for udarbejdelsen af årsberetningen til Inatsisartut. Der er endvidere begrænsede medarbejderressourcer på de enkelte døgninstitutioner til at udarbejde deres beretninger. Døgninstitutionernes forudsætninger for at udarbejde årsberetning er imidlertid forskellige. Dertil kommer, at døgninstitutionernes målgrupper, pædagogiske tilgang, ejerforhold og størrelse varierer betragteligt; døgninstitutionernes forskellighed reflekteres i de enkelte årsberetninger. 5
1.3 Mulighed for forbedringer Anbragte børn og unge såvel som personer med vidtgående handicap nyder berettiget en stor offentlig bevågenhed, hvilket bl.a. en række sager igennem de senere år vidner om. Den enkelte døgninstitution varetager en stor opgave og påtager sig tillige et stort ansvar ved en anbringelse; men til trods for at ønsket og intentionen om en professionel behandling er til stede, kan det være vanskeligt at sikre dette i det daglige arbejde. Døgninstitutionerne står over for en række udfordringer, som kan være svære at håndtere af forskellige årsager. Døgninstitutionernes årsberetninger vidner herom. Der arbejdes på at komme med løsninger på udfordringerne, lære af og drage nytte af de gode som dårlige erfaringer, som institutionen selv eller andre institutioner har gjort. I 2013 udarbejdede SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd rapporten Børn i Mælkebøtten Fra socialt udsat til mønsterbryder, der afdækker og evaluerer Mælkebøttecentrets arbejde. Indholdet af denne rapport skal ikke gøres til genstand for nærmere behandling her. Men det er med afsæt i solide analyser og rapporter som denne, at arbejdet på døgninstitutionsområdet som helhed kan løftes. Analyser af behandlingstilbud, konkrete indsatser og især effekten heraf kan hjælpe andre døgninstitutioner med at styrke og udvikle deres arbejde og danne grundlag for nye måder at tænke behandling mv. Udgangspunktet for det videre arbejde på døgninstitutionsområdet er at tage ved lære af og inspireres af det, vi ved, der virker og tilsvarende ikke virker. Løsningen er imidlertid heller ikke nødvendigvis, at der skal findes flere midler til døgninstitutionsområdet, men at de afsatte ressourcer måske kan bruges bedre eller på anden, mere optimal måde, således at de i højere grad kommer de tilsigtede målgrupper til gavn. Departementets opgave er bl.a. fortsat at afdække, hvorledes døgninstitutionsområdet som helhed kan styrkes og forbedres på forskellig vis. Departementet er allerede i gang med dette arbejde, bl.a. med afsæt i Deloittes analyse og evaluering af døgninstitutionsområdet fra 2011. En række af analysens anbefalinger er gennemført, herunder f.eks. udviklingen af en hjemmeside (www.uupi.gl) og overgangen til 100 % takst betaling, ligesom der løbende pågår et arbejde med til stadighed at forbedre det tætte samarbejde med de enkelte døgninstitutioner og kommunerne, i form af f.eks. Departementets jævnlige tilsyn, kurser og forstanderseminarer, vejledninger mv. Omsorgssvigt er fortsat en stor udfordring, hvorfor der til stadighed er et stort behov for døgninstitutioner for børn og unge med forskellige pædagogiske tilbud og tilgange. Det gælder i sagens natur også for personer med vidtgående handicap. 6
Der er på tilsvarende vis plads til forbedringer på døgninstitutionsområdet, hvilket vil stå klart i det følgende. Departementets rolle og opgave er at understøtte dette arbejde. Med ovenstående som afsæt vil årsberetningen på de følgende sider tilstræbe at give Inatsisartut et mere kvalificeret grundlag, ud fra hvilket beslutninger på døgninstitutionsområdet kan blive truffet fremadrettet. 2. Døgninstitutionsafdelingen i Departementet Døgninstitutionsafdelingen er organisatorisk og fysisk placeret i Departementet og varetager en bred vifte af Departementets arbejde på døgninstitutionsområdet. Afdelingen varetager overordnet ledelse, koordinering og drift af de selvstyreejede landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge og for de selvstyreejede døgninstitutioner for personer med vidtgående handicap. Afdelingens opgaver består blandt andet i socialfaglig og pædagogisk vejledning og rådgivning af institutionerne, indsamling og formidling af relevant viden, have øje for nye tiltag og paradigmer og potentiale for nye, udviklingsopgaver m.m. Afdelingen varetager også den overordnede drift, herunder behandling af ansøgninger om indgåelse af driftsaftaler, fører generelt tilsyn og administrerer Den Centrale Venteliste (DCV). Endelig registrerer og monitorerer afdelingen indkomne indberetninger fra døgninstitutionerne om eventuelle magtanvendelser og/eller vold og trusler, alvorlige hændelser eller f.eks. misforhold på døgninstitutionerne. I praksis er det Departementets Døgninstitutionsafdeling, der varetager det daglige arbejde med døgninstitutionerne, herunder forestår kontakten med den enkelte døgninstitution, bl.a. med at vejlede og rådgive, fortolke lovgivning, forestå tilsyn, analysere og afdække behov samt understøtte udviklingen af området generelt i samarbejde med en lang række aktører mv. Den Centrale Venteliste (DCV), som Døgninstitutionsafdelingen administrerer, har til formål at skabe et bedre overblik over ledige pladser, overbelægning samt behovet for nye pladser, hvilket er af stor betydning f.eks. for at vurdere, om det eksisterende antal pladser er tilstrækkelige. DCV omfatter både børn og unge samt personer med vidtgående handicap til de selvstyreejede døgninstitutioner. På Døgninstitutionsafdelingens hjemmeside www.uupi.gl, som Deloitte-analysen i øvrigt anbefalede skulle etableres med henblik på at styrke kommunikationen med kommunerne, døgninstitutionerne, pårørende mv., kan man læse mere om den enkelte døgninstitution. Der pågår aktuelt et arbejde med at vurdere, hvorledes www.uupi.gl fremadrettet skal videreudvikles. 7
Departementets øvrige afdelinger bistår Døgninstitutionsafdelingen, f.eks. vedrørende budgetlægning og opfølgning, takster, juridiske spørgsmål mv. 3. Departementets afdeling i Grønlands Repræsentation I de tilfælde, hvor alle muligheder i Grønland er udtømte, kan det være nødvendigt at anbringe børn og unge og/eller personer med vidtgående handicap uden for Grønland. Typisk vil der være tale om anbringelse i Danmark. Departementet har en afdeling i Grønlands Repræsentation i København, hvor medarbejderne primært bistår og vejleder de grønlandske kommuner i forbindelse med anbringelser og hjemtagelser af personer, er forbindelsesled mellem grønlandske og danske kommuner, deltager i møder på de grønlandske kommuners vegne, planlægger og arrangerer besøgsrejser, fører statistik samt varetager økonomien omkring disse personer. Afdelingen formidler gennem de danske kommuner kontakter til relevante og godkendte botilbud i Danmark, når en anbringelse kræver særlige tilbud, som ikke findes i Grønland eller tilbud, som i praksis er vanskelige at oprette i Grønland. Personer anbragt i Danmark, er omfattet af dansk lovgivning, da grønlandsk sociallovgivning ikke gælder i Danmark. Reglerne er beskrevet i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1389 af 12. december 2006 om besøgsrejser og ophold i Danmark eller Grønland i tilbud i boformer. Afdelingen har tæt kontakt med borgeren og botilbuddet og deres viden om botilbuddenes tilbud er essentiel både før, under og efter en anbringelse. De grønlandske kommuner har pr. 1. januar 2015 i alt 121 personer med ophold i Danmark, som fordeler sig på 6 børn og unge samt 115 personer med vidtgående handicap. Tabel 1. Personer med ophold i Danmark. Pr. 1.1.2015 Børn og unge Personer med vidtgående handicap 6 115, heraf 95 med permanent ophold og 20 med midlertidigt ophold. I alt personer med ophold i Danmark: 121 Kilde: Grønlands Repræsentation 8
Sammenlignet med pr. 31. december 2013, hvor tallet i alt var 119, heraf 10 børn og unge, mens de resterende 109 var personer med vidtgående handicap, er der ikke tale om nogen væsentlig ændring i antallet. Som det fremgår, er der en klar overvægt af personer med vidtgående handicap. Det skal bemærkes, at der er tendens til et stigende antal unge med midlertidigt ophold i Danmark på særlige tilbud, som ikke findes i Grønland, bl.a. STU-ophold, specialefterskoler. Disse tilbud er målrettet eller inkluderer f.eks. unge med vidtgående handicap. Personer med ophold i Danmark er en variereret gruppe, både i forhold til alder, diagnose, handicap, behov for behandling samt længden på den periode, de har tilbragt i Danmark. 4. Døgninstitutionerne for børn og unge samt for personer med vidtgående handicap Der er en bred vifte af døgninstitutioner målrettet og tilpasset brugere med meget forskellige behov, hvor alle institutioner for personer med vidtgående handicap, samt de flere institutioner for børn og unge drives af Departementet. Givet de forskellige målgrupper, herunder deres alder, handicap, diagnose, behov og baggrund for anbringelse, er døgninstitutionerne også forskellige i deres tilgange, hvilket tillige afspejles i de forskellige medarbejdersammensætninger. På tilsvarende vis er institutionsmassen i form af størrelsen og alder på bygninger, fysiske faciliteter mv. forskellig. En række døgninstitutioner har endvidere tilknyttede satellitinstitutioner. Alle 7 døgninstitutioner målrettet personer med vidtgående handicap er selvstyreejede, mens døgninstitutionerne for børn og unge er fordelt med 9 selvstyreejede, 1 kommunal samt 7 selvejende institutioner. Hver døgninstitution er, uanset ejerforhold, lovgivningsmæssigt forpligtet til at aflevere en årsberetning til Naalakkersuisut, altså i praksis Departementet, som danner grundlag for Naalakkersuisuts årsberetning til Inatsisartut. I bilag 1 er der en oversigt over alle døgninstitutioner for børn og unge samt for personer med vidtgående handicap. Her fremgår det også, hvor mange normerede pladser, den enkelte institution har, samt belægningen. Bilaget giver således et overblik over den samlede institutionsmasse/kapacitet, der er på døgninstitutionsområdet, samt belægning månedsvis og samlet. Bilaget viser endvidere en række økonomiske nøgletal for de enkelte døgninstitutioner, herunder budget for 2014 (Finanslov 2014) og døgninstitutionernes faktiske forbrug. Endelig kan man på www.uupi.gl læse mere om den enkelte døgninstitution og dennes pædagogiske arbejde, ligesom en række døgninstitutioner har egne hjemmesider. 9
4.1 Døgninstitutionernes pædagogiske tilgange, behandling og genoptræning Den enkelte døgninstitutions pædagogiske tilgang og metode vil ikke blive genstand for gennemgang i denne årsberetning, ligesom de enkelte døgninstitutioners anbragtes diagnoser og fysiske og psykiske handicap. Meget overordnet kan det siges, at der gøres brug af en bred vifte af pædagogiske tilgange, herunder konsekvenspædagogik, anerkendende pædagogik, systemiske og miljøterapeutiske tilgange. Særligt gælder det for døgninstitutionerne for personer med vidtgående handicap, at en stor del af deres arbejde består i optræning og træning ved brug af forskellige, individuelt tilpassede tilgange; udgangspunktet er selvhjulpenhed til glæde og gavn for den enkelte med henblik på en øget livskvalitet. Fælles for døgninstitutionerne arbejdes der på at skabe struktur, tryghed og forudsigelighed i hverdagen gennem brug af faste rammer. Der tages udgangspunkt i den enkelte og tilgangen er anerkendende. Det, som imidlertid kan vanskeliggøre en konsistent og kontinuerlig pædagogisk tilgang, behandling og træning, og som oftest er af afgørende betydning for kvaliteten af indsatsen i forhold til den enkelte anbragte afstemt ud fra dennes behov, er den hyppigt udskiftende personalegruppe, samt det faktum, at store dele af personalegruppen ikke har den fornødne pædagogiske indsigt og/eller kapacitet til at påtage sig opgaven med på professionel vis at arbejde med anbragte børn og unge samt personer med vidtgående handicap. Netop hvad angår personale, vil dette også blive berørt andetsteds og mere uddybende i årsberetningen, eftersom det fortsat er en stor hæmsko både for den enkelte døgninstitution, samt for døgninstitutionsområdet som helhed. 4.2 Aktiv inddragelse af naturen i hverdagen Fælles for størstedelen af døgninstitutionerne er, at de i høj grad drager nytte af deres umiddelbare nærhed til naturen. Der arrangeres ture og udflugter både til vands og til lands. En række døgninstitutioner har både egne hytter og både til rådighed. For døgninstitutionerne for personer med vidtgående handicap gælder det qua de anbragtes forskellige handicap, at dette sætter nogle begrænsninger i forhold til fysisk udfoldelse, herunder i naturen; alligevel gør en række døgninstitutioner aktivt brug af naturen, hvor og i det omfang, det er muligt. 10
Det er dog tvivlsomt, om man kan sige, at der er tale om en særlig pædagogisk tilgang. Omvendt fungerer turene som tiltrængte afbræk i hverdagen, hvilket i sig selv har en stor værdi for den enkelte. Det giver nye muligheder for intensivt individuelt arbejde med den enkelte. Døgninstitutionerne udtrykker sig i positive vendinger om deres erfaringer og oplevelser; den enkeltes kendskab til og oplevelser i den grønlandske natur er et godt supplement og udgangspunkt for døgninstitutionens øvrige arbejde. På tilsvarende vis tager en række døgninstitutioner på rejser og ophold, ikke kun til Danmark, men også andre steder i Europa, ofte med fondsmidler i ryggen, som døgninstitutionen har ansøgt. I øvrigt noget, andre døgninstitutioner også kunne overveje at gøre, eftersom der er vide rammer og muligheder for at søge. Det skal dog understreges, at turene ud af huset, hvad enten der er tale om ture i den grønlandske natur eller til et sommerhus i Danmark, lægger beslag på betragtelige medarbejderressourcer, hvilket eventuelle ansøgninger om fondsmidler og opfølgning heraf ligeledes gør. En række døgninstitutioner bruger aktivt kreativitet i deres arbejde, f.eks. med sport, musik og kunst som supplement til pædagogikken. Gennem f.eks. kunsten kan svære emner bearbejdes. Det giver den enkelte nye og anderledes udtryksmuligheder og -former og dermed være en del af et behandlingsforløb. En aktiv og forskellig inddragelse af kreativitet i dagligdagen er således udviklende for den enkelte, og det kan give afløb for følelser og afreagering. I en række årsberetninger påpeges det netop, at en del anbragte har voldelig adfærd og svært ved at sætte grænser, både over for sig selv, andre og for omgivelserne generelt. Det handler i bund og grund om at give den enkelte succesoplevelser, som kan motivere dem fremadrettet. 5. Indberetninger af magtanvendelse samt tilfælde af vold og trusler Døgninstitutionen skal indberette om personales eventuelle udøvelse af magtanvendelse, baggrund for brugen heraf, samt om episoder, der involverer vold og trusler på døgninstitutionerne, til Naalakkersuisut, altså i praksis Departementet. Herefter skal Departementet vurdere, om der er tale om lovlig eller ulovlig magtanvendelse og agere på baggrund heraf, gennem dialog med døgninstitutionerne. Denne praksis skal ses i lyset af at beskytte de anbragte samt døgninstitutionernes personale. Departementet har opgjort døgninstitutionernes indberetninger af magtanvendelse samt tilfælde af vold og trusler indkommet i henholdsvis 2012, 2013 og 2014. 11
Tabel 2. Indberetninger fra døgninstitutionerne om magtanvendelse samt tilfælde af vold og trusler. 2012 122 2013 356 2014 192 Kilde: Departementet Som det fremgår, er antallet af indkomne indberetninger fra døgninstitutionerne stærkt svingende, selv om perioden kun er på 3 år. Om der har været tilfælde af magtanvendelse samt tilfælde af vold og trusler på døgninstitutionerne, som der ikke er blevet indberettet om - et såkaldt skyggetal - kan være svært at vurdere. Departementet tilskynder døgninstitutionerne til at indberette. Hvorvidt der er tale om et lavt eller højt tal, med døgninstitutionernes udsatte målgrupper in mente, er på tilsvarende vis svært at vurdere. Departementet ser gerne, at omfanget af magtanvendelse samt tilfælde af vold og trusler på døgninstitutionerne bliver lavere og dermed falder, men dette skal ikke ske ved at undlade indberetning til Departementet. Departementet påtænker at tilrettelægge et forstanderseminar, eventuelt i oktober 2015, med netop magtanvendelse som et tema, som Departementets juridiske afdeling er involveret i. Omdrejningspunktet for temaet vil være fortolkning af magtanvendelse, indberetning samt opfølgning heraf, med henblik på at få inspiration til at indarbejde konkrete værktøjer, som vil blive præsenteret, i relation til sager vedrørende magtanvendelse. 6. Departementets gennemførelse af tilsyn Departementet er lovgivningsmæssigt forpligtet til at gennemføre tilsyn på døgninstitutionerne mindst én gang pr. valgperiode, altså som udgangspunkt hvert 4. år, men praksis er, at dette sker hyppigere. Departementet har også i 2014 gennemført en række tilsyn, se nedenstående tabel 3. Gennemførelsen af tilsyn er af stor vigtighed, bl.a. for at sikre, at døgninstitutionerne lever op til gældende lovgivning. Departementets tilsyn er dermed en struktureret form for observationer; der følges også op på tidligere tilsyn. Tilsyn er tillige en god mulighed for at hjælpe døgninstitutionen videre, bl.a. ved at give råd og vejledning, hvis der f.eks. er særlige problemer, samt med henblik på døgninstitutionens videre udvikling. Kontrol, kvalitetssikring og udvikling står helt centralt, når Departementet gennemfører tilsyn. 12
Men antallet af tilsyn, Departementet gennemfører, er imidlertid ikke udtryk for kvaliteten af de gennemførte tilsyn. Departementet har prioriteret at gennemføre kvalitativt bedre tilsyn for at bruge flere kræfter på at forberede tilsynet, ved bl.a. at sætte sig ind i den konkrete døgninstitutions arbejde, udfordringer og opfølgning fra tidligere tilsyn. Det er helt afgørende, at døgninstitutionen, der får gennemført tilsyn, også får udbytte af tilsynet. Tilsynet skal ikke kun ses som kontrol i snæver forstand, men tillige som en mulighed for at få faglig sparring og rådgivning. Departementet vægter dialog højt, om end påbud og kritik naturligvis fortsat praktiseres i dét omfang, det findes nødvendigt, og Departementet tilstræber en åben, konstruktiv og tillidsopbyggende tilgang, både forud, under og efter tilsynet. I flere af døgninstitutionernes årsberetninger gives der da også udtryk for tilfredshed med måden, et tilsyn og/eller samarbejdet med Departementet har fundet sted på. Meldingen er, at de føler sig hørt og finder dialogen frugtbar for det videre (sam)arbejde med og uden Departementet; de finder det betryggende, at tilsynene lægger vægt på, at der er regler, der skal følges, hvilket anses som sundt, som det f.eks. hedder i en årsberetning. Departementet finder, at det er et udtryk for, at Departementet er på rette spor. Departementet arbejder til stadighed på at forbedre måden, der gennemføres tilsyn på, med fokus på dialog og respekt. Tabel 3. Gennemførte tilsyn i 2014 Døgninstitution By Tidspunkt Forrige tilsyn Anmeldtuanmeldt Prinsesse Margrethes Børnehjem Tasiilaq (Juni 2013) Inuusuttut Inaat Qaqortoq Nov. 2014 Jan. 2013 Meeqqat Angerlarsimaffiat Uummannaq Okt.2013 Pilutaq Sisimiut Jan.2013 Røde Kors Børnehjemmet Nuuk April 2013 Meeqqat Illuat Nuuk Maj 2013 Aja/MATU + Holbøllsvej Nuuk August 2013 Qasapermiut Sisimiut Jan.2013 Sarliaq Ilulissat Okt.2014 April 2012 Handicap institutioner: 13
Ikinngut Ilulissat Okt.2014 Okt.2013 Elisibannguaq Maniitsoq Nov.2013 Palleq Paamiut Okt.2013 Aaqa Nuuk Sept.2014 Sept.2012 Ivaaraq Qaqortoq Nov.2014 Juni 2012 Uulineq Nuuk Jan.2014. Dec.2012 Gertrud Rask Minde Sisimiut Juli 2013 Kommunale: Tupaarnaq (kommunal) b/u Nuuk Jan. 2013 Private og selvejende: PITU Nuuk Dec.2013 Qaamasoq Nuuk April 2014 Mælkebøtten Nuuk Dec.2013 Orpigaq Kangerlussuaq Maj 2014 Juni 2013 uanmeldt Sikkerneq Nuuk Jan.2014 Febr.2013 IMP Nuuk Dec.2014 Dec.2013 Akilliit Qaqortoq Nov.2014 Jan.2013 Sikret afdeling Sisimiut Kilde: Departementet 7. Sammenfatning af tendenser og punkter fra døgninstitutionernes årsberetninger Døgninstitutionerne har forskellige målgrupper, både hvad angår alder, diagnoser og baggrund for anbringelse. Døgninstitutionerne varierer i øvrigt i størrelse, ejerforhold, forskellige pædagogiske tilgange, ligesom nogle har eksisteret i en længere årrække i modsætning til andre, nyere. Døgninstitutionerne peger således også på forskellige specifikke forhold, der gør sig gældende på netop deres døgninstitution. Af samme grund bør den enkelte døgninstitutions årsberetning også læses på sine egne præmisser. 14
Men årsberetningerne indeholder hver især også afsnit om døgninstitutionsområdet generelt, herunder om tanker i forhold til den videre udvikling, bl.a. hvad der kan gøres bedre og/eller ændres, på området. Den enkelte døgninstitutions årsberetning vil ikke her blive gjort til genstand for en gennemgang. I døgninstitutionernes årsberetninger peges der i lighed med tidligere på en række fælles tendenser og punkter, som fortsat gør sig gældende på tværs af døgninstitutionerne, og som de på den ene eller den anden måde efterlyser respons fra og en bedre håndtering af fremover, enten fra Departementets eller kommunernes side. Inden gennemgangen af døgninstitutionernes årsberetninger, vil Departementet kortfattet redegøre for en række initiativer, som omhandler, hvorledes Departementet på forskellig vis dels tilskynder et godt samarbejde med døgninstitutionerne, dels understøtter døgninstitutionernes arbejde. 7.1. Departementet vægter samarbejde højt Departementet er opmærksom på det, døgninstitutionerne beskriver i deres årsberetninger og har på baggrund af en række af de forhold, døgninstitutionerne tidligere har beskrevet eller i anden sammenhæng meldt ud, igangsat initiativer og tiltag, der bl.a. har til formål at imødekomme de behov og ønsker, døgninstitutionerne giver udtryk for. Departementet er meget bevidst om nødvendigheden af på forskellig vis at understøtte den enkelte døgninstitutions arbejde såvel som i forhold til at udvikle døgninstitutionsområdet generelt. Departementet afholder derfor også forstanderseminarer, kurser, ligesom man tager på tilsyn. Overordnet vægter Departementet samarbejdet med de enkelte kommuner, der sagsbehandler og anbringer i de konkrete sager, samt med den enkelte døgninstitution, meget højt. Departementet er derfor også i løbende kontakt med døgninstitutionerne og bistår gerne, når en døgninstitution af forskellige grunde henvender sig for at søge råd og vejledning i en given sag, situation eller helt generelt. 7.2 Forstanderseminar og kurser Departementet arrangerer hvert år et forstanderseminar for døgninstitutionernes forstandere, typisk i Nuuk. 15
Der var flere temaer og emner for forstanderseminaret, som blev afholdt over tre dage i oktober 2014. Følgende punkter og emner blev bl.a. behandlet: 100 % takstbetaling, diverse administrative forhold, instrukser, personalepolitikker, etik i forhold til brug af medier, kommunikation mellem Departementet og døgninstitutionerne, samarbejdet døgninstitutionerne imellem, kursustilbud, Den Centrale Venteliste visitation: ind- og udskrivning, Departementets hjemmeside uupi.gl, magtanvendelser, neuropædagogik mv. Spændvidden i programmet viser, at døgninstitutionerne står med en bred vifte af opgaver og ansvar og tilsvarende fælles udfordringer. Nøje afstemt hermed er Departementets udgangspunkt at understøtte døgninstitutionernes arbejde ved at give dem et fælles fundament at arbejde ud fra, bl.a. ved at orientere og medinddrage forstanderne, som er relevante for døgninstitutionerne. Forstanderseminaret giver desuden forstanderne mulighed for at netværke og dele erfaringer med hinanden med henblik på at styrke deres fremtidige arbejde. Departementet arbejder på, at døgninstitutionerne i langt højere grad skal vidensdele og dele erfaringer på tværs fordi døgninstitutionerne kan og skal blive bedre til at lære af hinanden, både i forhold til hvad der virker ( best practice ), men i lige så høj grad i forhold til, hvad der ikke virker. En evaluering, Departementet foretog blandt deltagerne på forstanderseminaret, viser, at langt størstedelen er positive eller meget positive over for indholdet af de enkelte sessioner. Evalueringen indgår i planlægningen af forstanderseminar 2015, der forventes afholdt i efteråret 2015, og vil tillige indgå fremadrettet i Departementets arbejde. I lighed med forstanderseminaret udbyder Departementet en række kurser for døgninstitutionerne. F.eks. stod Departementet i oktober 2014 for et kursus med robusthed som tema. 7.3 Inspirationsrejse til Danmark Som led i Departementets arbejde med at tilegne sig den nyeste pædagogiske viden, andre døgninstitutioners praksis og tilgange samt skabe netværk, med henblik på udviklingen af det videre arbejde, foretog Departementet i november 2014 en række besøg i Danmark. Departementet fik bl.a. ny inspiration til at gennemføre tilsyn, herunder i forhold til forberedelse og opfølgning, ligesom der blev afholdt møder og besøg på et rusmiddelcenter, en ungekontakt, et behandlingscenter, hos Socialstyrelsen og på en ungdomsafdeling i et fængsel. De erfaringer, Departementet fik tilegnet sig, indgår på forskellig vis i det videre arbejde. 16
7.4 Døgninstitutionerne løfter en stor opgave Fælles for døgninstitutionerne gælder det, at de løfter en stor opgave i forhold til at give bedre udviklingsvilkår, behandling og rammebetingelser, der er tilpasset den enkeltes behov og ønsker. Der bliver lagt mange kræfter i at sikre de anbragte børn og unge de bedste betingelser for at bearbejde svigt, overgreb og misbrug, der ofte har præget deres opvækst frem til anbringelsen. Under anbringelsen skal de ikke alene bearbejde de traumer, de har med sig, de skal også lære at agere i nærkontakt med andre, altså basale sociale spilleregler og det at blive respekteret og respektere andre. Hvad angår døgninstitutioner for personer med vidtgående handicap arbejdes der ligeledes intensivt på at skabe de bedst mulige rammer ud fra den enkeltes forudsætninger og behov. Udgangspunktet er, at den enkelte skal have en hverdag med meningsfuld indhold og værdi, trods handicap af den ene eller den anden karakter. 7.5 Fælles tendenser og punkter fra døgninstitutionernes årsberetninger I det følgende beskrives således en række fælles tendenser og punkter, som Departementet kan udlede fra døgninstitutionernes årsberetninger, og som gør sig gældende for døgninstitutionerne for både børn og unge såvel som for personer med vidtgående handicap. Tendenser og punkter, der kun gør sig gældende for døgninstitutioner for børn og unge beskrives i afsnit 8 Sammenfatning af tendenser og punkter fra døgninstitutionernes årsberetninger for børn og unge og tilsvarende kun for personer med vidtgående handicap i afsnit 9 Sammenfatning af tendenser og punkter fra døgninstitutionernes årsberetninger for personer med vidtgående handicap. 7.6 Samarbejde med kommunerne Det er kommunerne, som træffer beslutning om anbringelse af børn og unge samt personer med vidtgående handicap. Det er afgørende, at den enkeltes behov nøje afdækkes, inden selve anbringelsen på en døgninstitution finder sted. Fejlanbringelser bør selvsagt undgås i videst muligt omfang. I den sammenhæng er det vigtigt, at kommunerne er tæt inddraget både forud, under og efter en anbringelse. I døgninstitutionernes årsberetninger kan man udlede en række fællestræk, der relaterer sig til deres samarbejde med kommunerne, herunder: 17
- fejlanbringelser. Mangelfulde oplysninger forud for en anbringelse stiller den enkelte døgninstitution i en uhensigtsmæssig situation, eftersom de skal tage stilling til, om de ønsker at tage imod en given borger på et mangelfuldt grundlag. Mangelfulde oplysninger efter anbringelsen er tilsvarende problematisk, især med henblik på tilrettelæggelse af behandlingsforløb, behovsafdækning mv. - manglende respons og tilbagemeldinger fra kommunale sagsbehandlere og/eller oplevelsen af en besværlig sagsbehandling. Skiftende sagsbehandlere og i øvrigt lange sagsbehandlingstider. - fravær af eller mangelfuld opdatering af handleplaner. Døgninstitutionerne ønsker og efterlyser fremadrettet et bedre samarbejde med de kommunale sagsbehandlere. Der er dog også døgninstitutioner, der oplever et positivt og konstruktivt samarbejde med kommunerne vedr. konkrete sager, hvilket ikke bør overses. 7.7 Overgangen til 100 % takstbetaling Overgangen til den 100 % takstbetaling pr. 1. januar 2014 betyder i praksis, at døgninstitutionen får refusion for den reelle belægning, døgninstitutionen har haft, i forhold til sin normering - og dermed ikke for deres normering som førhen. Aftalen om 100 % takstbetaling blev indgået med KANUKOKA. De døgninstitutioner, der således er fuldt belagt i forhold til normeringen og eventuelt overbelagt, får også fuld refusion herfor; de døgninstitutioner, der ikke har fuld belægning i forhold til normeringen, får kun refusion for den reelle belægning. Forenklet sagt betales der ikke længere for at have ledige pladser stående tomme. Incitamentsstrukturen er således skruet sådan sammen, at den økonomisk tilskynder døgninstitutionerne til at have en høj belægningsgrad, så kapaciteten på døgninstitutionen udnyttes i højere grad. Deloitte-analysen anbefalede etableringen af en ny finansieringsmodel, der skulle sikre hensigtsmæssig anvendelse af kapaciteten og bidrager til, at døgninstitutionerne i højere grad tilpasser tilbud og kompetencer til behovet, hvilket man med overgangen til 100 % takstbetaling således netop har efterkommet. En række døgninstitutioner påpeger imidlertid i deres årsberetninger, at det skaber en vis uforudsigelighed og ustabilitet i deres planlægning, eftersom de ikke nødvendigvis ved 18
(budget)årets start kan være sikker på fuld belægning og dermed fuld refusion, som er grundlaget for deres arbejde. En utilsigtet konsekvens heraf, som der også peges på, er, at en døgninstitution kan se sig nødsaget til at sige ja til at modtage en anbragt, uden at denne måske passer ind på døgninstitutionen i øvrigt. Dette kan have konsekvenser for det øvrige pædagogiske arbejde, der finder sted på døgninstitutionen, samt for den enkelte anbragte. Departementet er opmærksom på, at det er muligt, at 100 % takst modellen kan have utilsigtede og uhensigtsmæssige konsekvenser, hvorfor Departementet i tæt dialog med KANUKOKA vil foretage en evaluering af takst modellen, eventuelt med justeringer til følge, såfremt dette vurderes hensigtsmæssigt. I bilag 1 fremgår døgninstitutionernes normering samt belægning. Det fremgår, at der på en række døgninstitutioner i kortere eller længere tid ikke er fuld belægning, mens der på andre er fuld belægning eller endda overbelægning i kortere eller længere tid. 7.8 Misbrugsproblemer Indtag af euforiserende stoffer, alkohol mv. på døgninstitutionerne er ikke tilladt, men alligevel påpeger en række døgninstitutioner, at de i lighed med tidligere, oplever, at der blandt visse anbragte indtages alkohol og/eller euforiserende stoffer både på døgninstitutionen og udenfor. En vis afledt småkriminel aktivitet og adfærd nævnes også. Om der i årsberetningerne er tale om enkeltstående tilfælde, kan være svært at sige, eftersom det ikke foregår i fuld offentlighed. Der sættes imidlertid hårdt ind over for, især hvis det er enkelte anbragte, som det viser sig er tilfældet, tilskynder andre til at indtage euforiserende stoffer mv. På en række døgninstitutioner har der i perioder hersket en særlig, uhensigtsmæssig kultur, hvilket har nødvendiggjort brug af forskellige sanktioneringsmuligheder. Det er dog svært at dæmme op for, eftersom et misbrug for den enkelte kan være svært at vænne sig af med. Departementet er opmærksom på denne problemstilling og ønsker at hjælpe de døgninstitutioner, der oplever denne udfordring, hvorfor der aktuel pågår et arbejde med at udrede området med henblik på at udvikle et afvænningstilbud til denne målgruppe. 19
7.9 Stor udskiftning af personale, manglende kvalificeret personale, udbredt brug af vikartimer Den enkelte døgninstitution består af forskellige medarbejdergrupper med funktioner af diverse art. Nogle er ledere (forstandere og afdelingsledere), andre er kontorpersonale, pædagoger, medhjælpere, herunder i køkken, pedeler, samt en mere blandet gruppering af mere eller mindre faste og løst tilknyttede timevikarer samt praktikanter (se afsnit 7.9.1 om praktikanter.). Ganske få døgninstitutioner har egne psykologer tilknyttet døgninstitutionen. Nogle er fastansatte og har været på døgninstitutionen i mange år, andre er midlertidigt / deltidsansatte, ligesom der på langt de fleste døgninstitutioner er grønlandsk såvel som dansksprogede medarbejdere. Der er altså tale om en blandet medarbejderskare, det kræver et stort ledelsesmæssigt arbejde og overblik, og som på professionel og pædagogisk - vis skal løfte tunge opgaver med at få den enkelte anbragte videre på forskellig vis. Nogle har relevant uddannelse, andre har for så vidt ingen eller meget begrænset baggrund for det arbejde, de er sat til at udføre. Det kan resultere i gnidninger og uoverensstemmelser. I lighed med tidligere årsberetninger peger døgninstitutionerne stort set samstemmende igen i år på, at der kontinuerligt finder en stor personaleudskiftning sted. Der er dog stor variation, de enkelte institutioner imellem, både hvad angår omfang og baggrund for udskiftningen. Udgangspunktet her er ikke at gå i detaljer, men overordnet set peges der i døgninstitutionernes årsberetninger på forskellige forhold, som er årsag til og eller medvirker til udskiftningen. Det bør understreges, at langt størstedelen af anbragte børn og unge samt personer med vidtgående handicap på den ene eller den anden måde kræver meget målrettet indsats, hvilket lægger et pres på den enkelte døgninstitution og dens medarbejdere. Baggrunden for den store udskiftning er flerfoldet. Enkelte steder peges der således på, at lønniveauet er for lavt, særligt hvis der er tale om ufaglærte SIK-stillinger. Derved betragtes det også som lavtlønsarbejde, der i karakter konkurrerer med andre lavtlønsjob. I den sammenhæng peges der også på, at hvorfor man skal arbejde med f.eks. adfærdsvanskelige børn og unge, altså risikere liv og lemmer for at passe et arbejde, mens man kan tage et andet arbejde til samme løn, uden at blive udsat for overgreb og have skiftende arbejdstider. Desuden gør sygemeldinger ofte, at kolleger må dække for hinanden ved at tage ekstra vagter dette er i større omfang ikke holdbart for den enkelte medarbejder og har heller aldrig været udgangspunktet. Ikke desto mindre er det en problemstilling, man flere steder fremhæver som værende et problem, eftersom presset bliver for stort. De fleste døgninstitutioner gør således i større eller mindre grad brug af løst og fast tilknyttede vikarer, men en vikar kan kun i mindre udstrækning forventes at påtage sig større opgaver og/eller ansvar. 20
En række døgninstitutioner påpeger, at deres vikarkorps endvidere er ustabilt, eftersom de ikke kan sikres og/eller tildeles fuld tid, hvorfor vikaren er på udkig efter alternativ beskæftigelse på fuld tid. Enkelte steder handler personaleudskiftningen også om ledelsen eller fraværet heraf, som f.eks. bunder i uenighed om den pædagogiske tilgang. Summen af ovenstående bevirker en stor udskiftning og udstiller samtidig også kompleksiteten i forhold til at løse problemet med den store personaleudskiftning. Dette har en uhensigtsmæssig indvirkning på den enkelte døgninstitutions pædagogiske indsats både på kort og på lang sigt. Departementet er bekendt med denne problemstilling og gør sig løbende overvejelser, hvordan døgninstitutionerne dels fastholder personale, herunder ved opkvalificering, dels får flere kvalificerede ansøgere. Der er imidlertid ikke nogen umiddelbar løsning på problemstillingen. En måde, Departementet forsøger bedre at ruste døgninstitutionerne, er ved, som tidligere nævnt, at gennemføre kurser og forstanderseminarer, hvor døgninstitutionernes personale samles, får og giver hinanden input til det videre pædagogiske arbejde samt på forskellig vis anspore den enkelte døgninstitution til at opkvalificere deres personale. Departementet lægger stor vægt på vidensdeling og brug af gode erfaringer, best practice. 7.9.1 Praktikanter Enkelte institutioner har i lighed med tidligere også i perioder haft tilknyttet praktikanter, herunder fra Danmark, i det daglige arbejde. De døgninstitutioner, der har haft praktikanter, som oftest er studerende, finder, at forløbene har været gensidigt til gavn for både døgninstitutionen og den enkelte praktikants videre uddannelse. Praktikanten får et godt indblik i, hvad det vil sige at arbejde på en døgninstitution med de forskellige målgrupper. Desuden er det positivt for døgninstitutionen at få nye input og inspiration til, hvordan arbejdet også kan gribes an, eftersom praktikanterne har opdateret viden om f.eks. pædagogiske tilgange og metoder. Det er således en oplagt mulighed og anledning til refleksion for institutionen omkring arbejdsgange og metoder, såfremt der er en åben tilgang fra medarbejdere og ledelse på døgninstitutionen til de input, praktikanten kommer med. Med henblik på fremadrettet at skabe et bedre rekrutteringsgrundlag og netværk er det oplagt at styrke mulighederne for praktikforløb gennem en bedre kontakt mellem relevante uddannelsesinstitutioner, kommunerne og døgninstitutionerne. Det vil måske også på sigt 21
resultere i, at døgninstitutionerne bedre kan rekruttere uddannet personale, fordi der på et tidligere tidspunkt er skabt relationer og netværk. Det kan styrke muligheden for at øge antallet af praktikanter, hvis der i en eller anden udstrækning kan tilbydes botilbud i umiddelbar nærhed af døgninstitutionen. 8. Sammenfatning af tendenser og punkter fra døgninstitutionernes årsberetninger for børn og unge Ovenstående har beskrevet en række fællestræk for døgninstitutionerne for børn og unge samt for døgninstitutionerne for personer med vidtgående handicap. Det følgende omhandler kun tendenser og punkter fra årsberetningerne for døgninstitutionerne for børn og unge. 8.1 Børn og unge mere omsorgssvigtede, inden anbringelsen finder sted I en række årsberetninger peges der på, at inden de anbragte børn og unge anbringes, når de på forskellig vis at tage betydelig skade, herunder udsat for omsorgsvigt, vold, seksuelle overgreb mv. Med andre ord sker anbringelsen enten for sent eller så sent, at de anbragte børn og unge er mere skadede eller belastede sammenlignet med tidligere, når de modtager dem på døgninstitutionerne. Det har stor betydning for dagligdagen på døgninstitutionerne, idet et svært skadet barn/ung kræver flere pædagogiske ressourcer og indsigt, ligesom behandlingsarbejdet også typisk strækker sig over en længere periode og bliver dermed dyrere, ligesom en stærkt udad reagerende kan påvirke trygheden for de øvrige anbragte negativt. Det øgede behov for særlig behandling, som følge af en for sen anbringelse, kan imidlertid ikke nødvendigvis imødekommes grundet manglende og/eller utilstrækkelig pædagogiske ressourcer og faglig kompetence på døgninstitutionen, jf. afsnit 7.8 vedr. stor udskiftning af personale og mangel på kvalificeret arbejdskraft; som følge heraf kan døgninstitutionen måske ikke løfte opgaven i tilstrækkelig grad. 22
8.2 Tidlig indsats Det er kommunerne, som anbringer, hvorfor det også er kommunerne, der på et tidligere tidspunkt bør gribe ind, især hvis der er indikationer på, at omsorgssvigt, overgreb mv. måske finder sted. Anbringelsen er formentlig disse børn og unges sidste chance for at få hjælp til at skabe sig en positiv fremtid. I forlængelse heraf efterlyses der i en række årsberetninger fra døgninstitutionerne for børn og unge til at styrke den tidlige indsats, idet det øger muligheden for at hjælpe og behandle målgrupperne betydeligt. Budskabet er, at jo før der gribes ind, desto færre og mindre varige skader. Omvendt udtrykkes der bekymring for, at ressourcemæssige og/eller økonomiske forhold kan begrænse hensynet til om, hvorvidt der skal finde en anbringelse sted. Dertil kommer lange sagsbehandlingsperioder og manglende handleplaner, som tidligere omtalt. Departementet er meget bevidst om ovenstående problemstillinger og forsøger på forskellig vis at adressere disse. 8.3 Manglende regulering af lommepengesatsen Anbragte børn og unge får udbetalt lommepenge og tøjpenge. Der er to satser, en for børn og unge under 16 år på 36 kr. pr døgn, og en for unge 16-18 år på 42 kr. pr. døgn. Satserne er imidlertid ikke blevet reguleret i mange år. Lommepengene skal gå til en bred vifte af personlige fornødenheder, dog ikke kost og logi, men til tøj, mobiltelefon, skoletaske, sportsudstyr, toiletartikler, gaver til familie ol. I lighed med i de tidligere årsberetninger fra døgninstitutionerne peges der også i år på, at satserne er for lave, især i betragtning af, hvad lommepengene skal dække. Stort set samtlige døgninstitutioner påpeger, at det er et problem, ligesom der opfordres til at regulere satserne, så de i højere grad kan dække de faktiske omkostninger. Ikke at have det nyeste modetøj eller den nyeste model af en mobiltelefon kan måske synes at være af mindre betydning, men der er omvendt et pres blandt børn og unge for at have det, de andre også har, måske i særlig grad for anbragte børn og unge, der i forvejen er i en udsat situation. I alle fald har alle børn og unge behov for en række forbrugsgoder, der kun vanskeligt kan dækkes ved de gældende satser. 23
Forskellige afsavn kan i øvrigt tilskynde nogle til at anskaffe sig tøj, mobiltelefon mv. på anden vis, hvilket i enkelte tilfælde også har involveret politiet, et forhold som i sig selv ikke skal være et argument for en eventuel regulering af satsen. 8.4 Udslusning Når den unge fylder 18 år og dermed bliver myndig, ophører anbringelsen som udgangspunkt på døgninstitutionen, og den unge hjemtages typisk til hjemkommunen efter aftale med den unge selv. På trods af døgninstitutionens målrettede indsats med trin for trin at selvstændiggøre de unge er det en grundlæggende omvæltning fra den ene dag til den anden at skulle have ansvar for sin egen gøren og laden - især sammenlignet med døgninstitutionens relativt trygge rammer, hvor man i kortere eller længere tid har været anbragt, nogle siden den tidlige barndom. F.eks. påpeges der i en årsberetning, at en række problemer først opstår, når de fylder 18 år, som resulterer i en række umodne og ugennemtænkte handlinger, som giver dem problemer. De unge står i en udsat situation og med ringe fremtidsudsigter, med mindre der ikke gøres en aktiv indsats i forhold til at få et meningsfuldt liv med uddannelse, arbejde mv. Det afhænger derfor ofte af den enkeltes overskud, initiativ, vedholdenhed og engagement til at få det til at lykkes. En del har tilmed et begrænset netværk at trække på. En række døgninstitutioner har allerede forskellige udslusningsindsatser, der har til formål at lette overgangen fra at være institutionsbarn til at blive en selvstændig voksen. F.eks. er der en døgninstitution, som har gode erfaringer med, at de unge har et fritidsjob på en lokal arbejdsplads. Det giver dem ansvar, netværk og tilknytning. Enkelte døgninstitutioner har også unge, der er fyldt 18 år, boende, eftersom der ikke findes andre muligheder, eller det vurderes, at det vil være i den unges tarv at få forlænget børneforsorgen. Dette kan imidlertid være uhensigtsmæssigt, da de kan optage pladser for andre under 18 år, hvorved der dannes flaskehalse. I en række årsberetninger efterlyses der således flere og bedre udslusningstilbud og særlige konkrete indsatser. Departementet er bevidst om nødvendigheden af, at der eventuelt bør gøres en konkret indsats, herunder igangsættelse af særlige foranstaltninger, der også omhandler uddannelsesplaner. En mulighed er at afdække, hvorvidt der er behov for at oprette flere udslusningspladser og indgå et endnu tættere samarbejde med KANUKOKA, da det er et kommunalt anliggende, eller om de eksisterende pladser skal tilpasses eventuelt nye og/eller andre behov. 24