TEMAHÆFTE 3 Nye kommunikationsformer og deres effekt VIDERE MED UDDANNELSE Projekt Videre med uddannelse udvikler nye veje til kommunikation til og blandt unge om uddannelse.
VIDERE MED UDDANNELSE NYE KOMMUNIKATIONSFORMER Forord Temahæftet er udarbejdet i projekt Videre med uddannelse med støtte fra Region Syddanmark. Spørgsmål og kommentarer til materialet kan rettes til projektchef Johannes Lundsfryd Jensen, IBC International Business College, jlj@ibc.dk Tekst Anna-Maj Stride Geyti, University College Lillebælt Hans Havgaard Redaktionel følgegruppe Kristian Lodberg, Syddansk Elite/Syddansk Universitet Thomas Gudjonsson, Studievalg Fyn Knud Erik Christensen, University College Lillebælt Henrik Christensen, University College Lillebælt Johannes Lundsfryd Jensen, IBC International Business College Ansvarshavende Stig Holmelund, IBC International Business College Layout Troldborg Design Tryk IBC International Business College, Kolding Trykkeår 2010 Danske uddannelsesinstitutioner har gennem en årrække brugt stadigt flere penge på at markedsføre sig over for potentielle studerende. Det gælder både universiteter, gymnasier, HHX, HTX og andre erhvervsrettede uddannelser, hvor den samlede udgift til reklamekampagner år efter år løber op i et tocifret millionbeløb. Udviklingen er i en vis forstand logisk: Konkurrencen om studerende er voksende, og den er intensiveret af et bevillingssystem, der ud fra taxameter-principper lader de offentlige tilskudskroner følge antallet af studerende. Udviklingen bør dog også give anledning til en vis selvransagelse i forhold til, om de traditionelle annoncekampagner virkelig nytter noget, dvs. om de virker i forhold til den enkelte studerendes valg af uddannelse. Med et eksempel: Blandt uddannelsernes foretrukne annoncemedier er de traditionelle dagblade, der i forbindelse med de store søgningsdage ofte er fyldt til bristepunktet med annoncer til unge mennesker, der skal vælge. Men hvorfor egentlig? En koldsindig analyse fortæller, at mens kun 10-15 % af de unge under 24 år læser en betalingsavis som Politiken, JP, Berlingske og Information, ja så bruger mere end 60 % af de unge mellem 16 og 19 år nettet til at finde information om uddannelser og kurser. Statistikken understreger en tendens, der også kendes inden for andre sektorer: At traditionel reklame og annoncering kan være nyttig nok i forhold til at øge det basale kendskab hos målgrupperne. Når det kommer til konkrete beslutninger hos konkrete målgrupper, er annoncemarkedet imidlertid i stigende grad meningsløst. Her skal der bruges mere målrettede og dialogbaserede værktøjer. MARKEDSFØRING AF UDDANNELSER: TRE ALTER- NATIVER TIL DE DYRE ANNONCEKAMPAGNER I forhold til uddannelserne kan man pege på i hvert fald tre mere nyttige kanaler. Vejledningssystemet, mund-til-mund og sociale medier. For det første: Det er logisk, at vejledernes rolle i takt med den voksende kompleksitet 2
i uddannelsessystemet - bliver stadig mere central. I årevis har det været den centrale, politiske målsætning, at vejledningen skal sikre, at så mange som muligt skal igennem uddannelsessystemet hurtigst muligt. Men andre målsætninger trænger sig på: Hvordan sikrer vi en vejledning, der tager udgangspunkt i den enkelte unges behov og ønsker? Hvordan understøtter systemet fastholdelse og mindsker frafald? For det andet: Når vi nu ved, at langt de fleste af de unge lige som alle andre mennesker i stigende grad retter sig efter gode råd fra venner og bekendte, ja så taler meget for at intern kommunikation faktisk er blandt de mest effektive eksterne markedsføringskanaler overhovedet. Sagt direkte: Hvis de eksisterende studerende kan tale positivt om deres uddannelser, er der grund til at tro, at de pågældende også giver budskabet videre. Der er i hvert fald grund til at tro, at tilfredse og velorienterede kursister og studerende er de bedste ambassadører nogen uddannelse kan ønske sig. Hvorfor ikke sætte dén kanal mere professionelt i system? et effektivt og relativt billigere alternativ til dyre annoncekampagner. Nogen lille opgave er der naturligvis ikke tale om. Øvelsen kræver for hver eneste uddannelsesinstitution en strategi for både den interne kommunikation og den eksterne markedsføring. Den slags kræver integreret kommunikation og klare brandpositioner for både institutioner og uddannelser. Øvelsen er således ikke at øge markedsføringsbudgettet med mere kommunikation. Målet er klar ledelse og mere præcis kommunikation. Kresten Schultz Jørgensen, Lead Agency Tilfredse og velorienterede kursister og studerende er de bedste ambassadører nogen uddannelse kan ønske sig. Hvorfor ikke sætte dén kanal mere professionelt i system? Kresten Schultz Jørgensen, Lead Agency Endelig for det tredje: Internettet og de sociale medier virker. I forhold til traditionelle annoncekampagner kan markedsføringsbudgettet uden tvivl bruges relativt effektivt på online medier og på søgemaskineoptimering som Facebook og Twitter. Det er nu engang her, de unge mennesker selv søger informationerne og det er derfor her, at uddannelserne skal sikre deres tilstedeværelse i pagt med de digitale mediers natur: Dialogbaseret og på brugernes præmisser. Tilsammen tre kanaler, der tilsammen kan udgøre 3
VIDERE MED UDDANNELSE NYE KOMMUNIKATIONSFORMER Nye kommunikationsformer og deres effekt Kan elever på ungdomsuddannelserne få et mere nuanceret og motiverende billede af at være studerende ved at snakke med unge studerende og se videoer fra deres studiemiljø? Projektets umiddelbare svar er: Ja! Videre med uddannelse afprøver nye kommunikationsformer og undersøger deres effekt i forhold til at få flere unge i gang med en videregående uddannelse. Det sker i en erkendelse af, at der er behov for at undersøge mulighederne for at benytte sig nye kommunikationsstrategier, når det gælder om at fange unges opmærksomhed. Projektets overordnede metodik er at arbejde med rollemodeller og positiv identifikation og fascination. Det udmøntes på forskellig vis i projektet, men fælles for de tre måder at gribe opgaven an på er, at det er studerende selv, der formidler budskabet om at tage en videregående uddannelse. Dette temahæfte dykker ned i projektets måde at kommunikere med de unge på og den effekt, det har haft i projektperioden. Når elever og studerende mødes Forskningen viser, at der er en social skævvridning i rekrutteringen til de videregående uddannelser: Unge, hvis forældre ikke har taget en videregående uddannelse, er i større grad tilbøjelig til også selv at fravælge en videregående uddannelse end de unge, hvis forældre har en videregående uddannelse. Ud fra den viden og med udgangspunkt i hypotesen om, at det bl.a. kan skyldes manglende kendskab til uddannelsessystemet, har Studievalg Fyn og Sydjylland forsøgt at bruge studerende med samme baggrund som eleverne til at skabe mere realistiske og nuancerede billeder af livet som studerende. De studerende får funktion som rollemodeller for eleverne. En rollemodel er her en person, man kan identificere sig med, og som inspirerer og motiverer en til bestemte valg. Mødet med en rollemodel sker oftest tilfældigt, men i projektet bliver dette møde sat i system. Elever med uddannelsesfremmed baggrund bliver inviteret til at mødes med de studerende, der er i gang med en videregående uddannelse, på trods af at de også selv kommer fra familier, hvor der ikke er tradition for uddannelse. USIKKERHED BREMSER UDDANNELSESVALGET I alt er 56 studerende uddannet til opgaven som rollemodel, hvorefter de har besøgt de gymnasiale ungdomsuddannelser i regionen for at give eleverne et realistisk og troværdigt billede af livet som studerende. De kommer ikke for at fortælle om karaktergennemsnit, formelle krav og ECTS-points, men for at tage udgangspunkt i den enkelte elevs behov for mere viden om det at være studerende, f.eks.: Har man tid til at dyrke sport ved siden af studiet? Skal man være meget klog for at læse videre? Er der tid til at se vennerne? Hvordan overlever man på SU? Spørgsmålene er mange, og for folk, der kender til uddannelsessystemet, kan spørgsmålene virke banale. Men spørgsmålene er udtryk for en usikkerhed, som udgør en klar barriere for at gå i gang med en videregående uddannelse. IDENTIFIKATION Fordi de studerende ligesom eleverne selv kommer fra familier, hvor man ikke er vant til at tage en uddannelse, kan eleverne identificere sig med de studerende, lytte og få et mere nuanceret syn på at gå på en videregående uddannelse. De studerende fortæller om deres eget liv og oplevelser og skal ikke repræsentere en bestemt uddannelses syn på det at være studerende. De studerende kan derfor frit fortælle om deres studieliv på en jordnær måde, som eleverne kan relatere sig til, ligesom de studerende repræsenterer forskellige måder at være studerende på: 4
Ja, jeg synes også, de supplerede hinanden godt som team, eller sådan, de var tre forskellige typer. At det ikke var tre bogorme, der kom ud og fortalte et eller andet, men at, hun var lidt mere fagligt, eller hvad skal man sige gik måske lidt mere op i lektier eller sådan noget, end de to andre. Og så synes jeg, det var godt man fik fra flere vinkler, så man også kan identificere sig med sig selv, okay, jeg er måske den mere festglade, som ikke laver så mange lektier og Altså, Anders [studerende] for eksempel, jeg tror flere gange, der tænkte jeg, okay, det er ligesom mig det der. Og det er så det, på den måde så blev det mere relevant, end hvis det havde været alt muligt andet. (Kasper, hhx-elev) Ud over at fortælle om, hvordan de studerende selv takler dagligdagen og de udfordringer, der er på studiet, så kommer de også meget naturligt til at fortælle om det at være sammen med mange andre unge, glæden ved at lære nyt, den frie omgangstone i forhold til underviserne, festerne og den tid, der trods alt er til at have et liv ved siden af studierne. STUDERENDE NEDBRYDER FORDOMME De studerendes besøg på skolerne er blevet evalueret ved hjælp af spørgeskemaer og fokusgruppeinterviews med elever, der deltog i besøgene. Evalueringen viser, at besøgene styrker elevernes lyst til at gå i gang med en videregående uddannelse. En af grundene til det er, at mødet med studerende giver eleverne et troværdigt billede af, hvad det vil sige at være studerende noget at bygge deres egne forestillinger om sig selv som kommende studerende på: Matilde: Det billede hvor man har en der bare sidder fra til langt ud på natten, hver eneste dag og næsten også i weekenderne og terper bare for at kunne bestå med den mindste karakter, altså det er ligesom... det passer jo ikke rigtigt. Så man har mulighed for at kunne være et menneske, altså simpelthen og have en social omgangskreds, og at have nogle fritidsinteresser. Et arbejde, hvis det er det man gerne vil, at det ikke kun er skole og terperi og hvad har vi. Mikkel: Ja, det vil jeg også sige. Det virker som om at det ikke bare er tre år hvor man skal tage sig sammen, altså det er tre år tre år hvor du går videre, ligesom du har gjort i folkeskolen til handelsskolen. Så tager du bare det næste trin. Henrik: Hvor du stadigvæk har lov til at være ung, altså at det ikke blæser din ungdom væk. (hhx-elever) Eleverne pointerer, at de i mødet med de studerende får svar på, hvordan man kan få tingene til at hænge sammen, når man går på en videregående uddannelse. Når eleverne bliver spurgt om, hvordan de forinden mødet forestillede sig, at det er at gå på en videregående uddannelse, så svarer de generelt, at det er stressende, at man skal kunne læse og terpe hele tiden, at man er meget alene om det, og man skal være lidt nørdet for at kunne gennemføre. Billedet er måske lidt karikeret, men afslører, at eleverne på forhånd ikke har et særligt nuanceret billede af at være studerende. De studerendes fortællinger om, hvordan de oplever studielivet er med til at nuancere disse forestillinger. Og så siger eleverne, at det er meget motiverende at møde nogen, der er glade for deres studie, når de nu selv er meget skoletrætte. Eleverne oplever altså selv, at mødet med de studerende er med til at rokke ved deres fordomme - og at det gør en forskel at tale med nogen, der selv er i gang med en uddannelse. De lægger vægt på, at de får adgang til en vigtig viden, som de ikke kan få fra en studievejleder: Det der med at de ligesom er studerende, der selv er i gang, i forhold til at snakke med en studievejleder, så er studievejlederens job ligesom, hun er lært op til at forklare det, og så forklarer hun det ligesom hun har lært det. 5
VIDERE MED UDDANNELSE NYE KOMMUNIKATIONSFORMER Og det er den samme køre igen og igen. Her er det ligesom, der står de, og så kommer det bare fra hjertet. Altså det der med, ja, det er dem selv, der står og taler og ligesom hvordan føler de, og hvordan har de det med det. (Karen, stx-elev) Ideen med at lade unge studerende, som selv kommer fra et uddannelsesfremmed miljø fortælle om deres liv som studerende og derved fungere som en form for rollemodeller, ser ud til at virke: det giver eleverne nye, konkrete billeder på, hvad det vil sige at være studerende. Myterne om hvor hårdt, tidskrævende og svært det er brydes ned, og eleverne får mulighed for at spejle sig i nogen, der ligner dem lidt. Den positive identifikation virker motiverende for eleverne og får dem til at reflektere over sig selv som potentielle studerende, der kan mestre en videregående uddannelse. ET KVALIFICERET TIL- ELLER FRAVALG Projektet er et eksempel på, at det etablerede vejledningssystem kan systematisere mødet med en rollemodel, der kan ændre den enkelte elevs indstilling til at gå i gang med en videregående uddannelse. At lade uddannelsesfremmede møde studerende, der selv har en uddannelsesfremmed baggrund, viser sig at være en effektiv metode til at give eleverne viden til at træffe et mere kvalificeret til- eller fravalg af uddannelse. Da mødet med de studerende virker motiverende på elevernes egen lyst til at gå i gang med en videregående uddannelse, er det et initiativ, der kan være med til at løfte det generelle uddannelsesniveau i Region Syddanmark. Dette bekræftes af data fra en spørgeskemaundersøgelse blandt alle University College Lillebælts nye studerende på grunduddannelserne i september 2010, hvor 27 % af de nye studerende, der afsluttede deres adgangsgivende uddannelse i 2009 eller 2010, svarede, at de 6
har deltaget i et møde med de uddannelsesfremmede studerende fra projektet. For tre ud af fire har dette møde haft nogen eller stor betydning for deres beslutning om at søge ind. Elitesportsfolk skaber opmærksomhed Som en del af Videre med uddannelse har Syddansk Universitet fået eliteidrætsfolk fra Region Syddanmark til at skabe opmærksomhed om projektets budskab til unge om at tage en videregående uddannelse. De unge er tilknyttet Syddansk Elite, som er Syddansk Universitets særlige ordning for elitesportsudøvere. Fodboldspillerne Jesper Lange og Johan Absalonsen, samt håndboldspillerne Jesper Jensen, Cecilie Leganger og Thea Keller Roesbjerg, har medvirket i biografreklamer, været på besøg på ungdomsuddannelser, lagt stemme til radiospots etc. Budskab: det er cool at tage en uddannelse i Region Syddanmark. Samtidig er der tilbudt gratis billetter til syv store sportsbegivenheder for dem, som går ind på nettet og konkurrerer med Cecilie Leganger og Jesper Jensen om paratviden i spillet Brug Bolden. Facebook og sportsklubbernes hjemmesider har eksponeret muligheden for at spille Brug Bolden og vinde billetter på Usite.dk. Det har vist sig at være en effektiv måde til både at eksponere budskabet om at tage en videregående uddannelse og til at generere trafik til Usite. dk. En opgørelse viser, at langt de fleste besøgende til Usite.dk er kommet via link fra Facebook, ligesom en omtale af Usite.dk på KIF Håndbolds hjemmeside genererede 723 besøg på Usite.dk i løbet af fire dage. Brug Bolden har også fået omtale i Jyske Vestkysten, hvilket fik antallet af spildeltagere til at stige fra 200 til 550 på fire timer. 7
VIDERE MED UDDANNELSE NYE KOMMUNIKATIONSFORMER KAMPAGNENS EFFEKT Brug Bolden s målgruppe er bred. En del læsere af Jyske Vestkysten og besøgende på KIF Håndbolds hjemmeside falder uden for projektets målgruppe af unge mellem 15-25, der endnu ikke er i gang med en videregående uddannelse. En undersøgelse blandt University College Lillebælts nye studerende viser, at 10 % af de nye studerende, der afsluttede deres gymnasiale uddannelse i 2009 eller 2010, kender Brug Bolden -kampagnen, og at ca. halvdelen af dem har fået kendskab til kampagnen fra en fodbold- eller håndboldkamp. Selvom undersøgelsen ikke dækker alle uddannelser i Region Syddanmark, kan man nok alligevel på baggrund af undersøgelsen konkludere, at kombinationen af 1) at engagere sportsidoler, som selv studerer til at sprede projektets budskab, 2) at tage afsæt i unges fascination og interesse for sport og 3) at bruge de sociale medier, som de unge i forvejen anvender, er en effektiv vej til at sprede projektets budskab blandt unge i regionen. 8
Usite.dk Ønsket om at opbygge et virtuelt mødested for nuværende og kommende studerende er opstået i et forsøg på at inddrage de nye medier på de unges præmisser. De unge formidler selv budskabet om at tage en videregående uddannelse og lader det sprede sig i deres egne netværk. De studerende skal gennem små sjove og skæve film om sig selv give et indblik i livet som studerende på uddannelserne i Region Syddanmark. For at gøre Usite.dk levende og interessant, blev der arbejdet intensivt med at give sitet en vis volumen ved at få studerende til at producere så mange videoer som muligt og lægge dem på Usite.dk. Det viste sig at kræve en del benarbejde at få de studerende til at bruge sitet som et sted, hvor man kan formidle sine egne historier om det at være ung under uddannelse. Nok er rigtig mange studerende brugere af virtuelle communities, men det viste sig hurtigt, at de studerende, der i forvejen producerer film, lægger dem på Facebook og YouTube, mens de allerfleste er fremmede overfor at producere videoer og bruge det som kommunikationsform. Der blev anvendt flere strategier for at få studerende til at producere videoer til sitet. Projektdeltagerne trak på egne netværk blandt studerende og undervisere for at opfordre dem til at gå i gang. Der blev arrangeret videokonkurrencer, og der blev afholdt en række workshops på uddannelserne, hvor videoproduktionen blev en del af undervisningen. Det er på denne måde lykkedes at få produceret over 300 videoer til sitet, hvor unge viser forskellige sider af livet som studerende frem. 9
VIDERE MED UDDANNELSE NYE KOMMUNIKATIONSFORMER TEST AF USITE.DK Som en del af evaluering af Videre med uddannelse blev Usite.dk testet af elever fra de gymnasiale ungdomsuddannelser for at undersøge, hvad denne del af målgruppen synes om sitet. De fleste elever kunne godt lide den korte information om den enkelte uddannelse i kombination med profiler af studerende og videoer fra uddannelsen. For eleverne er filmene ikke underholdende, bare fordi de er håndholdte og optaget med en mobiltelefon. Men når filmene kobles til en uddannelse, så bruger de unge filmene til at få et indblik i livet som studerende på den pågældende uddannelse. Eleverne sagde bl.a.: Sophie: Og så er der en af dem der Sikke en fin stol -videoer, hvor man kunne se faciliteterne, hvad de havde der. Freja: Og at de var glade. Sophie: Det handler ikke om uddannelse, men foregår på uddannelsen, så man kan se stedet. Det kan jeg godt lide. Det var nok den film, jeg bedst kunne lide. Den var hyggelig. Freja: Ja, det så ud til at være et dejligt sted at gå. Interviewer: Så I synes de er fine til at gå ind og se: hvordan ser stederne ud, hvad laver de? Men er de sjove eller hvad? Freja: Nogen af dem er. Men også for at se, hvad for en slags mennesker, der går der. Interviewer: Ok, hvilke slags typer, de er eller? Freja: Ja, for at se, om man vil passe ind. Hvis man kan se, at der er en masse hippieagtige personer, og man selv er sådan lidt poppet i det. For at se, om det er noget, man kan relatere til. (stx-elever) Det giver tryghed at vide, om man vil passe godt sammen med de måske kommende studiekammerater og hvilket socialt miljø, man skal til at færdes i. Det kan eleverne få et indtryk af ved at se de studerendes egne videoer, hvor eleverne ideelt set fornemmer stedet igennem de stude- 10
rendes øjne. Derfor mener eleverne også, at det er vigtigt, at det er de studerende og ikke uddannelserne, der producerer og poster videoerne. For som eleverne siger: Mette: ( ) så har du det 100 % fra den studerendes synspunkt. Det er mere troværdigt. Louise: Personligt har jeg det sådan, at lærerne smører altid rigtig tykt på for ligesom at få tiltrukket nogen elever, hvorimod hvis man snakker med nogen elever, så ser man det fra deres synspunkt. De lever jo inde i det og oplever det til hverdag og ser, hvordan det er med studiemiljøet, det betyder i hvert fald meget for mig, at der også er lidt udenfor skolen. Interviewer: Hvad skulle der være på en film for at den er relevant for jer? Mette: Der skulle være nogen interviews og noget, hvor man får indsigt i, hvad det er for et sted. Simon: Fra nogen fester. Det er altså også rimelig motiverende. Åhr, det er nogen fede fester, de har! Den skole skal jeg gå på! Louise: Om ting, der foregår på skolen, om vi har et godt studiemiljø, det er vigtigt for mig. (hhx-elever) USITE.DK SOM ET VIRTUELT ÅBENT HUS Testpersonerne ser sitet som et sted, hvor potentielle studerende kan få formelle informationer om uddannelser og samtidig få et virtuelt indblik i de studerendes liv, studiemiljøet og faciliteterne på stedet. Når Usite.dk bliver brugt på denne måde, fungerer sitet som et virtuelt Åbent Husarrangement på de enkelte uddannelser. Ved Åbent Hus-arrangementer dukker man op for at snuse til uddannelsen og få et indtryk af stedet, stemningen og de studerende. Det er også, hvad eleverne kan få indblik i gennem de studerendes videoer. USITE.DK SOM E-VEJLEDNING Når først de unge er inde på Usite.dk, formår videoerne at gøre præsentationerne af uddannelserne på Usite.dk vedkommende og interessante. De unge synes godt om, at de formelle informationer fra uddannelsen, kobles med et mere uformelt indblik i livet som studerende gennem videoerne. Denne del af Usite.dk opleves mest relevant og interessant for dem. I starten af projektet blev det ivrigt diskuteret af projektpartnerne, hvor institutionsstyret Usite. dk måtte være. Hvor synligt skulle det være for brugerne, at siden administreres af Region Syddanmark og uddannelsesinstitutionerne? For testgruppen er det vigtigt, at der er en tydelig kobling mellem de formelle uddannelsesinstitutioner og den uformelle information fra de studerende. Hvis ikke videoerne kobles til bestemte uddannelser, bliver de meningsløse. Og hvis ikke informationen om de enkelte uddannelser bliver suppleret med videoer af studerende fra uddannelsen, så bliver det bare til information, som de unge kan få andre steder. Usite.dk adskiller sig fra andre uddannelsessider ved, at det er de studerende, der bestemmer hvilke videoer, de poster og dermed også indirekte, hvordan uddannelserne og studielivet præsenteres. Desuden kan potentielle studerende tage direkte kontakt til de studerende, der har oprettet en profil. Hvis de studerende er klar til at svare på den slags spørgsmål, kan Usite.dk fungere som alternativ og dynamisk e-vejledning, hvor unge kan få viden om uddannelser fra andre unge, der gør uddannelse og uddannelsesvalg mere troværdig, vedkommende og relevant. Dette er en funktionalitet, der også kendes fra nogle uddannelsers egne hjemmesider, hvorigennem man kan komme kontakt med studerende. ERFARINGER FRA ARBEJDET MED VIDEOPRODUKTION Evalueringen af Usite.dk viser, at uddannelsesinstitutioner med fordel kan anvende studerendes egne videoer om deres uddannelse og liv som studerende som en del af den mere institutionaliserede markedsføring og studievejledning. Men selve arbejdet i projektet viser også, at de studerendes videoer ikke kommer af sig selv. Der skal et større benarbejde til for at motivere studerende til at være med. Det kan der være flere forklaringer på. Som nævnt er de studerende allerede brugere af andre langt større og mere etablerede communities som f.eks. Facebook og YouTube. Eller også er de slet ikke vant at producere film, 11
VIDERE MED UDDANNELSE NYE KOMMUNIKATIONSFORMER og er ikke fortrolige med software og teknikker. En anden forklaring kan være, at det ikke har været klart for de studerende, at de har noget relevant at byde ind med - eller hvad de selv kan bruge sitet til. VIDEOPRODUKTION SOM PÆDAGOGISK METODE Til gengæld har der vist sig at være et stort potentiale i videoproduktion som en pædagogisk metode i undervisningen. Både undervisere og studerende har været glade for at deltage i projektets videoworkshop, der i flere tilfælde er blevet gjort til en del af undervisningen. De studerende har lært at mestre teknikken samt at bruge videoproduktion til at dokumentere praktiske og æstetiske læreprocesser, bl.a. til brug i eksamen. Desuden får de studerende træning i at anvende og navigere i nye medier og kommunikationsformer. FACEBOOKKAMPAGNE TRÆKKER BESØG TIL USITE.DK Elever fra de gymnasiale uddannelser den anden vigtige målgruppe for Usite.dk. Det er dem, der skal bruge sitet som vejledningsportal, hvor de kan hente uddannelsesvejledning og -information, der adskiller sig fra traditionel vejledning fra uddannelsesinstitutionerne og de nationale vejledningshjemmesider. For at gøre Usite.dk kendt blev der iværksat en større Facebookkampagne målrettet unge i regionen. Kampagnen medvirkede til, at trafikken til Usite.dk blev øget med 500 % i kampagneperioden. Usite.dk blev branded som de studerendes eget virtuelle uddannelsesnetværk, ligesom flere videoer også blev markedsført for ad den vej at lede brugere videre til Usite.dk. Det førte til mellem 1300 og 1600 visninger af hver video, der blev markedsført direkte på Facebook. FREMTIDEN FOR STUDERENDES VIDEOER I MARKEDSFØRINGEN Evalueringen viser, at trods de mange visninger af videoerne via Facebook og mange besøg på Usite.dk hver måned er Usite.dk ikke blevet kendt blandt eleverne som en vejledningsportal. Derfor nedlægges Usite.dk pr. 1. januar 2011 i erkendelsen af, at det er for vanskeligt at opbygge et helt nyt virtuelt community, der skal konkurrere med større og mere etablerede communities. På trods af, at rammen ikke kunne bære, er der dog god mening i at fortsætte med indholdsdimensionen. De studerendes videoer er en effektiv måde at kommunikere konkrete indtryk af studielivet, som ikke på samme måde kan fanges i tekst og faste billeder. Det er en essentiel erfaring i projektet, at det er nødvendigt at uddannelserne selv er aktive i og ansvarlige for at få studerende til at se relevansen af at producere videoer om sig selv og deres uddannelse. De kaster sig ikke over opgaven selv, uanset om det skal bruges til en sjov video om dem selv, deres studieliv eller som del af undervisningen. Selvom uddannelserne har en stor rolle i at motivere de studerende i at bruge Usite.dk er det vigtigste, at de studerende selv generer indholdet og vælger hvilket perspektiv af deres studieliv, der skal vises frem. For det er netop det, potentielle studerende synes giver et anderledes, troværdigt og spændende indblik i uddannelserne. KOBLING TIL EKSISTERENDE KOMMUNIKATIONS- PLATFORME En anden vigtig erfaring er, at denne form for markedsføring skal kobles til de netværk og platforme, der allerede eksisterer, og som de unge allerede er aktive i eller kender til. Det vil sige platforme som Facebook og uddannelsernes egne hjemmesider. Det er for vanskeligt at skabe et helt nyt centrum for uddannelsesinformation om regionens uddannelser. I stedet må man udnytte de eksisterende kommunikationsplatforme og derigennem skabe et netværk mellem uddannelserne for på den måde at skabe et sammenhængende billede af Region Syddanmark som en landsdel med mange attraktive uddannelsesmuligheder. 12
Nye kommunikationsformer og deres effekt Projekt Videre med uddannelse arbejder på tværs af uddannelses- og vejledningsinstitutioner i Region Syddanmark for at afprøve og undersøge effekten af nye kommunikationsformer i arbejdet med at hæve uddannelsesniveauet i regionen. Den røde tråd i måden at kommunikere med de 15-25 årige på er, at de studerende selv formidler budskabet om at regionen byder på mange forskellige uddannelser og spændende studiemiljøer. Om effekten kan man opsummerende sige, at det med Syddansk Elites markedsføringskampagne er lykkedes at skabe opmærksomhed omkring projektet hos målgruppen af 15-25 årige. Denne del af projektet er et eksempel på, at man ved at samarbejde med sine almindelige samarbejdspartnere om en ualmindelig opgave opnår en positiv effekt ved at placere budskabet i en ny kontekst. Her eksemplificeret ved et samarbejde med sportsklubberne om at rekruttere flere studerende til uddannelserne i regionen. gjorde et stort arbejde for at motivere dem til det. I sidste ende lykkedes det således at få langt flere videoer på sitet end anslået ved projektets start. Det skal gøres tydeligt for brugerne, hvad intentionen med sitet er, og hvad de kan få ud af at bruge sitet. Og dette formål skal være legitimt og relevant for brugerne. Usite.dk har haft to målgrupper: de studerende og elever fra de gymnasiale uddannelser. Dette er indlejret i projektets grundidé, men det kan muligvis have gjort det uklart, især for de studerende, hvad de kan bruge Usite.dk til. I forhold til potentielle studerende blev Usite.dk aldrig kendt og brugt som vejledningsportal på trods af de mange besøg. Det er denne del af projekt Videre med uddannelse, der har været mest eksperimenterende ikke alt er gået som beskrevet i projektansøgningen. Til gengæld er der udviklet ny, værdifuld læring i forhold til, at der har vist sig et stort potentiale i brug af videoer i vejledning, markedsføring og undervisning. Evalueringen har vist, at Studievalgs Fyn og Sydjyllands del af projektet har haft stor betydning for en stor del af de uddannelsesfremmede elever, der mødte studerende med uddannelsesfremmed baggrund. Dialogen mellem eleverne og de studerende får eleverne længere og videre i valgprocessen og kvalificerer deres valg. Projektet viser samtidig nødvendigheden af at samarbejde om at afprøve og udvikle møder med rollemodeller, fordi det etablerede vejledningssystem kan systematisere de ellers uformelle møder. Samarbejdet om at udvikle denne slags metoder til uddannelsesinformation og -vejledning er vigtig, da erfaringerne med stor sandsynlighed kan implementeres og anvendes med effekt andre steder i uddannelsessystemet. University College Lillebælts arbejde med at få studerende til at producere videoer til Usite.dk viste sig at være vanskeligere end først antaget. Projektet viser, at det er nødvendigt at have en meget klar strategi for brugerinddragelse fra starten. Brugerne indtog ikke sitet, bare fordi muligheden var til stede, men fordi projektet 13