Notat vedrørende udgifter på det specialiserede socialområde for børn og unge samt tiltag på området

Relaterede dokumenter
Baseline Fælles indsats

Baseline Fælles indsats

Justering praktisk pædagogisk støtte

Fælles Indsats status november 2018

Kompetenceplan for børn og unge

Det specialiserede anbringelsesområde. Udgiftsudvikling for Rebild Kommune

Handlingsplan - Familieområdet

Afvigelse ift. korrigeret budget

Fælles Indsats status maj 2019

2.1. Myndighedsområdet I dette afsnit følger bemærkninger vedr. de ydelser, der bevilges gennem myndighedsområdet.

2.1. Myndighedsområdet I dette afsnit følger bemærkninger vedr. de ydelser, der bevilges gennem myndighedsområdet.

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 3. Kvartal 2017

Der er i nærværende budgetopfølgning udelukkende taget udgangspunkt i årets resultat for Dvs. der er ikke medtaget overførsel fra 2014.

Handleplan 2011 Børn med særlige behov.

Notat. Modtager(e): Økonomiudvalget cc: Forventet regnskab for Familieafsnittet 2018

Børn og unge med særlige behov

Analyser af det specialiserede socialområde i RS17-kommunerne

Budgetnotat Det specialiserede socialområde ØK den 3. september 2012

Udvalg: Socialudvalget

Analyser af det specialiserede socialområde i RS17-kommunerne

Økonomien på det specialiserede voksenområde

Forventningen til regnskabet for 2016 ultimo august er i øvrigt på samme niveau som forventningen ved opfølgningen ultimo april.

Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: Benchmarkanalyse voksenhandicap

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 1. Kvartal 2018

Rapportering på ramme 30.46

Notat vedr. budgetopfølgning i Familieafdelingen med beskrivelse af konsekvenser og følgeudgifter:

Bilag: Afrapportering - nøgleelementer (opfølgning pr. 31. oktober 2018)

Kvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder

Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Status på økonomi og handleplan

Solrød-model, BDO-analyse m.m.

ØKONOMISK ANALYSE AF BØRNEOMRÅDET FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER DRAGØR KOMMUNE APRIL 2018

Økonomirapport pr. 31. marts 2019 for Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget.

Økonomivurdering for 3. kvartal 2017 for Sundhedsudvalget

Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid

Temaanalyse for det specialiserede børneområde. 1. Indledning. 2. Overordnet budget og udgiftsudvikling siden 2009

Indsatstrappen i Københavns Kommune

Familieafsnittet økonomiske indsatsområder

I vores prognose for udgifter til anbringelser på døgninstitutioner har der været en konkret fejlregistrering i regnearket, som vi ikke har opdaget.

Økonomirapport pr. 30. september 2018 for Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget.

Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn.

Status på Projekt Fælles indsats oktober 2016

Bilagsnotat vedrørende første budgetopfølgning for bevillingsramme: Forebyggelse/anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet

Børn og unge med særlige behov -med fokus på anbringelsesområdet. Børne- og Familiecentret, 2014

Budgetopfølgning september 2016

Børne- og Uddannelsesudvalget

Bilag: Afrapportering - nøgleelementer (opfølgning pr. 31. juli 2018)

Nøgletal. Handicap og Psykiatri

Budgetopfølgning pr. 31. maj 2017 Børne- og Familieudvalget

Foranstaltninger for børn, unge og familier med særlige behov 6-by nøgletal

303 Udsatte børn og unge

SocialAnalyse Anbragte børn og unge. Udvikling i antal og udgifter over tid

Der er behov for at revidere budgettet for anbringelser for 2015 på grund af fejl i beregningsgrundlaget samt nye opgaver.

ØKONOMI FAMILIEOMRÅDET 2018 OG

Bilag 1. Præmisser. Herningmodellen 2017

Center for Social Service

NOTAT. Status 1. marts 2018 Familieafdelingen Politisk ledelsesinformation

Vedtaget Korrigeret Forbrug

Budgetopfølgning april 2017

Nøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab

Nøgletal. Handicap og Psykiatri

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012

Udgiftsanalyse og benchmark af den kommunale tandpleje i Svendborg Kommune

Budgetmateriale vedr. Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget:

Kilde: Budget- og regnskabstal for Københavns Kommune, 2017 korrigeret for fejlkonteringer, jf. socialforvaltningens regnskabsbemærkninger 2017

Nedenstående spørgeskema handler om kommunens arbejde på området for udsatte børn og unge. Spørgeskemaet består af følgende tre dele:

- - Nøgletal på socialudvalgets område.

Oplæg Børne- og Familieudvalget. marts 2019, FCØKIT

NOTAT. Dato: 19. december Kontaktoplysninger. Børnecentret. Hækkerupsvej Ringsted. Side 1 af 5

Detaljeret budgetopfølgning pr for det specialiserede børneområde.

NOTAT. Udgiftspres på de specialiserede socialområder

Følgende nøgletal er udvalgt for at vise udviklingen på udmøntningen af strategiplanen på strategiens målbare områder.

Notat. Andel skattepligtige årige med en årlig indkomst under kr. Andel personer mellem 25 og 49 år uden erhvervsuddannelse

Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation

Konsekvenserne såfremt udgifterne på det specialiserede børneområde skal ned på budgetniveau

BUDGETOPFØLGNING PR. 30. JUNI SOCIALUDVALGET

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. Februar 2016

Socialudvalget. Budgetrevision Vurdering. Budgetrevision 2

Det specialiserede socialområde

NOTAT. Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børneområde

Bilag til budgetopfølgningen ultimo december 2013 for børne- og ungdomsudvalget

Regnskab Regnskab 2017

I alt mindreudgift Sektor 02 Teknik og Anlæg Bygningsvedligeholdelse

Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3

Økonomivurdering. 1. kvartal 2014

Styring af det specialiserede udsatte område

Introduktion til Familiegruppearbejdet. Familiegruppen Centrum Badehusvej

1. Indledning. De kommunale tilbud og ydelser omfatter:

Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune

Overordnet nøgletalsanalyse baseret på ECO-nøgletal fra VIVE.

Ledelsesinformation vedrørende Center for Børn og Forebyggelse

BUDGETOPFØLGNING POLITIKOMRÅDE FAMILIE BUDGETOPFØLGNING 30. APRIL Guldborgsund kommune Maj 2010 Dok. nr.: /10

Resultater af flow- og tyngdeanalyse handicap- og psykiatriområdet i Skanderborg Kommune

Inspirationsoplæg. Kan udgiftsudviklingen knækkes på de specialiserede områder? Camilla T. Dalsgaard. 17. januar 2019 Køge Kommune

Oplæg for Social & Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune

Handleplan og prioriterede indsatsområder på baggrund af BDO s anbefalinger Center for Unge (CFU)

Politikområde Børn og unge med særlige behov (Aftaleområdet) Budgetopfølgning ultimo januar Overførte midler fra 2013 gæld

Bemærkninger til budget 2019 politikområde Børn og Unge

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej

Transkript:

Notat vedrørende udgifter på det specialiserede socialområde for børn og unge samt tiltag på området Udvikling i udgifterne I perioden fra 2011 til 2015 har udgifterne på det specialiserede socialområde for børn og unge været faldende. I de seneste år ses igen en stigende tendens og forventningen for udgifterne i 2018 er at tendensen fra 2016-2017 fortsætter. I 2018 forventer center familie og handicap udgifter for samlet knap 71 mio. kr. og det resultat ligger tæt på niveauet i 2013 omregnet til 2018 priser. Tallene i nedenstående graf er opgjort i de enkelte års priser, mens det skraverede område viser de samlede udgifter omregnet til 2018-priser ud fra 1% prisstigning årligt. Udvikling i antal borgere og udgifter Nedenstående tabel viser udviklingen i antal borgere 0-22 år og samlet regnskab. Procentuelt er antallet 0-22-årige steget med 0,5%, mens udgifterne omregnet til 2018-priser er steget med 6,9%.

Udvikling i udgifter til forebyggende indsatser sammenlignet med udgifterne til anbringelser Nedenstående graf viser udviklingen i forebyggende indsatser sammenholdt med udviklingen i udgifter til anbringelser i perioden 2012-2017. Udgifterne er omregnet til indeks med 2012 som basisår. Udgifterne til forebyggende indsatser har været stigende i stort set hele perioden. Fra 2012 til 2017 er udgifterne til forebyggende indsatser steget med 33%, mens udgifterne til anbringelser er reduceret med 24%. Dette giver samlet set en reducering af udgiftsniveauet siden 2012. Udgifterne til anbringelser har været faldende frem til 2015, hvorefter udgifterne igen har været stigende. Udviklingen i udgifterne til anbringelser kan skyldes flere forhold. De øgede udgifter til forebyggende indsatser kan være medvirkende til færre anbringelser. Samtidig giver øget brug af plejefamilier i forhold til anbringelse på institution giver en reduktion på gennemsnitsprisen pr. anbringelse. Udgifterne til anbringelse på opholdssted/døgninstitution har været svagt faldende, mens udgifterne til plejefamilie har været stigende. Der er stort set samme antal anbringelser på opholdssted/døgninstitution i 2014 og 2017, mens der er langt flere anbringelser i familiepleje.

På forebyggende indsatser ses stigningen i udgifterne primært på fast kontaktperson og 11- forløb. Udgifterne til familiebehandling er derimod faldet. Udvikling i antal og gennemsnitspriser Til disponeringssagen i maj 2018 blev der lavet en sammenligning af antal disponerede helårs-indsatser 2017 sammenlignet med disponeringen for 2018. Der var allerede ved status i maj 2018 disponeret flere helårs-indsatser end der var i disponeringen for 2017. En sammenligning af gennemsnitspriserne viser at priserne generelt er lavere, primært på efterværn 1 og forebyggende indsatser, som her er opgjort eksklusiv 11-forløb. 1 Inkl. anbringelser for unge i alderen 18-23 år.

Sammenligning med andre kommuner 2 Tabellen viser regnskabstal 2017 opgjort pr. 0-22 årig sammenlignet med henholdsvis sammenligningsgruppe 3, kommunerne i region Nordjylland og hele landet. I tabellen ligger Rebild Kommunes udgifter over sammenligningsgruppen. Udgifterne er dog opgjort inklusiv særlige dagtilbud, hvis der korrigeres for særlige dagtilbud ligger Rebild Kommune på 8.112 kr. 4, mens sammenligningsgruppen ligger på 8.243 kr. 2 Kilde: Eco-vive.dk 3 Sammenligningsgruppen består af: Favrskov, Vejle, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Viborg, Hedensted, Syddjurs 4 Tallet afviger fra egne beregninger idet VIVE har en anden opgørelsesmetode.

Tiltag Der er løbende bevågenhed på sammenhængen mellem udviklingen i antallet af ydelser, foranstaltninger efter Lov om Social Service og den samlede udvikling i udgifterne på det specialiserede socialområde for børn og unge. I forhold til den overordnede drift sikres en rationel styring af driften gennem: En overordnet serviceniveaubeskrivelse Ydelseskatalog med konkret beskrivelse af Rebild Kommunes egne ydelser Kompetenceplan med konkretisering af rådgivers bevillingskompetence samt leder- og chefkompetence Månedlige visitationsmøder hvor indsatser indstilles, drøftes og eventuelt bevilges af visitationsudvalget. Da ovenstående værktøjer kun i nogen grad giver mulighed for styring og overblik, arbejdes der sideløbende på at trimme driften på sagsniveau. Der har yderligere de seneste 2 år været en øget tilgang af sager, i et omfang der ligger ud over det forventelige. Den øgede tilgang af sager på specielt 11-området har medført ekstra ventetid på iværksættelse af foranstaltninger. Det har derfor været påkrævet, at anvende ekstern leverandør for at afhjælpe de berørte familiers situation med det samme. Da der er mange variable i driften, er der fra ledelsen skærpet fokus på tæt opfølgning på samtlige foranstaltningstyper; altså 11, 52, 76 og diverse følgeudgifter (til eksempelvis anbringelse, 54-støtte eller støtte til iværksættelse af forældrehandleplaner samt udgifter i forbindelse med gennemførelse af samvær) Tiltag til styring af forbrug på samtlige foranstaltningstyper på konto 5: I samarbejde med faglig konsulent og funktionsleder afholdes tættere opfølgning fra rådgiverne, hvor handleplaner og opfølgning på indsatser kontrolleres. Tæt opfølgning øger effekten af indsatserne og mindsker dermed tidshorisonten. Udfordring Meget dyre enkeltsager med en specialiseret indsats. Fokus på at lave fremdriftsplaner i sagerne via intensiveret opfølgning for at forebygge unødigt lange anbringelser Den aktuelle aflønningsmodel til plejefamilier honorerer bedst ved højbelastningsopgaver: jo højere belastning jo højere løn. Vi ser en tendens til at opgaverne beskrives tungere og mere komplicerede da et højt vederlagsniveau Handling Samtlige anbringelser på opholdssteder gennemgås og følges tæt med øget fokus på opfølgning og perspektiv. I dyre enkeltsager udarbejdes en plan for afvikling, hvor det er muligt. Afklaring om effekt i 2018 Ny model for aflønning/honorering af plejefamilier. Tidsperspektiv for effekt ca. 12. måneder

opretholdes på denne måde. Forbrug på de 15-23 årige. Afgivelse af refusionstilsagn. Opbremsning af stigningen i antallet af indsatser pr. familie på småbørnsområdet (0-12 år) Alle døgnforanstaltninger på 15-23 års området gennemgås i 2018. Ved 17½ års bevilling der inkluderer et refusionstilsagn til anden kommune, skal sagen godkendes af funktionsleder. Alle sager med mere end én foranstaltning skal godkendes af funktionslederen. Vi skal sikre, at anbringelse ikke et det første svar på familiens udfordringer. Alle rådgivere skal praktisere et enslydende serviceniveau og systematikken/foranstaltningerne konkretiseres før anbringelse bruges som en løsning. Udarbejdelse af udkast til et politisk godkendt og nedskrevet anbringelsesgrundlag for Rebild Kommune. På denne måde sikres en overordnet (politisk godkendt) ramme for, hvornår og hvordan anbringelser, som er de dyreste foranstaltninger, ses som relevante svar. Driftsikkerhed og ensartethed. Skabe omkostningsbevidsthed hos den bevilgende rådgiver. Styring af økonomi der laves oftest billigere og bedre løsninger når opgaverne holdes hos en intern leverandør. Sagsgennemgang på alle sager med særligt fokus på indsatstrappen ift. tæt monitorering af økonomien på de enkelte foranstaltninger. Tidsperspektiv for effekt ca. 3-6 måneder Indsatser holdes i så vid udstrækning det er muligt in-house bevilling af ekstern støtte skal indstilles til funktionsleder. Der arbejdes fokuseret på at sænke det gennemsnitlige udgiftsniveau på eksterne kontrakter. Alle kontrakter med eksterne leverandører gennemgås i 2018 Tidsperspektiv for effekt: 6 måneder