1. Indledning I lov om kommunernes styrelse er de grundlæggende regler for kommunernes budgetlægning fastlagt. Desuden har Økonomi- og Indenrigsministeriet med hjemmel i Styrelsesloven fastsat nærmere regler for budgetprocedurer og for udformning af kommunernes budgetter. Reglerne fremgår af det af Økonomi- og Indenrigsministeriet udarbejdede Budget- og regnskabssystem for kommuner. I overensstemmelse med disse regler indeholder denne bog det officielle budget for Ballerup Kommune. Budgetlægningen tager i princippet udgangspunkt i kommunens fysiske og økonomiske planlægning baseret på de langsigtede politiske målsætninger. Budgetlægningen er i øvrigt præget af forventningerne til udviklingen i befolkningen og indkomsterne. Afhængig af presset på den kommunale økonomi kan det dog i praksis ofte være de meget kortsigtede prioriteringer i forbindelse med afbalancering af det kommende års budget, som kommer til at dominere budgetlægningen. Budgetlægningen for 2013 har således været præget af yderligere besparelser i overensstemmelse med et politisk ønske om at opbygge en robust økonomi. Den økonomiske krise har skabt stigende ledighed og har påvirket kommunens udgifter negativt, specielt udgifterne til forsørgelse er stigende. Selvom den samfundsøkonomiske krise har aftaget i Danmark er presset på den kommunale økonomi fortsat højt grundet den fortsatte usikkerhed omkring samfundsøkonomien sammenholdt med de snævre rammer staten sætter for den kommunale økonomi. Den demografiske udvikling vil fortsat presse økonomien. Antallet af ældre og plejekrævende borgere er gennem mange år steget kraftigt, og stigningen ikke mindst i de ældste aldersklasser - vil fortsætte de næste mange år. Det stiller krav til en stadig udbygning af ældreområdet. Samtidig forventes en mindre reduktion af antallet af småbørn i den kommende budgetperiode, mens antallet af folkeskoleelever forventes at være stabilt. Denne udvikling skaber fortsat behov for omstilling af ressourcer mellem børneområdet og ældreområdet. 2. Budgetmetoder Budgetlægningen i Ballerup Kommune hænger nøje sammen med den mål- og rammestyring, som blev indført fra og med budgettet for 1994. Denne styringsform har betydet, at driftsbudgettet nu er samlet i 25 store sammenhængende bevillingsområder. Tilsvarende er finansieringsposterne samlet i 9 store bevillingsområder. Kommunalbestyrelsen skal derfor tage stilling til 34 bevillinger samt diverse rådighedsbeløb på anlægsbudgettet. Budgetlægningen bliver dermed en helt konsekvent rammebudgettering af meget overordnet karakter, hvor detaljerne overlades til de politiske fagudvalg. Med det nuværende system sker budgetlægningen i en vekselvirkning mellem fagudvalgene, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Fagudvalgene kommer med indstillinger om bevillingsrammerne på grundlag af de faktiske og planlagte aktiviteter, ny lovgivning, demografisk udvikling mv. Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen fastlægger de overordnede økonomiske rammer og strategier og foretager den nødvendige afvejning og prioritering mellem bevillingsområderne under hensyntagen til de finansielle muligheder.
Sideløbende med budgetteringen af de økonomiske rammer sker der en vurdering og justering af de fastlagte mål og rammer i øvrigt for bevillingsområderne. Budgetlægningen afsluttes med Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse af budgettet, som efter lovgivningen skal ske senest den 15. oktober. I tilslutning hertil fastlægges de endelige mål- og rammebeskrivelser, der indgår som bemærkninger til budgettet. Mål- og rammebeskrivelsen for et bevillingsområde indeholder følgende elementer: 1. Afgrænsning af bevillingsområdet. En kort indholdsmæssig beskrivelse og en præcis afgrænsning af området i kontoplanen. 2. Mål for bevillingsområdet. En beskrivelse af både Kommunalbestyrelsens visioner eller udviklingsmål og de mere kortsigtede resultatkrav for bevillingsområdet. 3. Rammer for bevillingsområdet. Med rammerne fastlægges regler eller retningslinjer for, hvorledes målene må, kan eller skal opnås, dvs. det spillerum, som fagudvalget (og fagcentret) har til at disponere for at opnå målene. Rammen indeholder også bevillingsbeløbet, der fastsættes som ét nettorammebeløb, dvs. der er fri omflyttelighed inden for rammen. En del regler og retningslinjer er ens for alle bevillingsområder og er samlet i et sæt generelle retningslinjer. 4. Status og udvikling på bevillingsområdet. I dette afsnit angives de væsentligste udviklingstræk på området. 5. Handlingsplan for budgetåret. Her anføres konkrete væsentlige initiativer, der forventes gennemført på bevillingsområdet i løbet af budgetåret eller budgetoverslagsårene. Med vedtagelsen af budgettet har Kommunalbestyrelsen fastlagt de overordnede mål og rammer, hvorefter de respektive udvalg for hver deres bevillingsområde overtager ansvaret for en nærmere konkretisering og udmøntning af målene samt for den videre delegation af kompetence ud i systemet. Mål- og rammestyringen betyder, at budgetopfølgningen i årets løb ikke bliver så detaljeret. Fagudvalgene følger institutionernes resultater og målopfyldelse samt forbrug i forhold til budgetrammerne og har selv kompetence til at foretage de nødvendige tilpasninger og omflytninger inden for bevillingsområdet. Omflytninger mellem bevillingsområder eller udvidelse af rammerne forudsætter tillægsbevillinger fra Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, og meddeles i givet fald i forbindelse med en samlet budgetopfølgning, der foretages tre gange om året. Opfølgningen må om nødvendigt også omfatte justeringer af de fastlagte mål for de enkelte bevillingsområder. Mål- og rammestyringen er indført som led i en systematisk anvendelse af decentraliseringen og selvforvaltning i hele den kommunale virksomhed. Mål- og rammestyringen omfatter kun driftsvirksomhed. Til gengæld er ingen driftsområder undtaget fra systemet. Den i Ballerup Kommune valgte model for mål- og rammestyring er baseret på en trinvis delegering af kompetence fra det overordnede niveau til de udførende led via et eller flere mellemniveauer. Selv med en gennemført decentralisering har Kommunalbestyrelsen fortsat ansvaret for hele den kommunale virksomhed, men
styringen sker via mål og rammer og med en kontrol af, at resultaterne svarer til de fastlagte mål. Fra 2004 blev det besluttet at supplere mål- og rammestyringen med lønsumsstyring som det bærende princip for budgetlægning og styring af lønudgifterne. Grundfilosofien ved overgang til lønsumsstyring er, at flest mulige frihedsgrader i ressourceanvendelsen skal ud, hvor pengene bliver brugt - da det er her, man har det bedste overblik over, hvordan man bør anvende ressourcerne for at nå de politisk fastsatte mål. Lønsumsstyring medfører kort fortalt, at de budgetansvarlige udelukkende skal overholde et samlet kronebudget og ikke også som før indførelsen, et normerings- og stillingsopdelt personalebudget. Formålet med at forlade normeringsstyring til fordel for lønsumsbudgettering og -styring var: at give den decentrale leder øget ansvar og frihed til - i samarbejde med sine medarbejdere - at træffe beslutningerne om, hvordan institutionens personalesammensætning skal være inden for de givne økonomiske rammer, at kommunen opnår en større budgetsikkerhed og bedre overholdelse af det samlede budget, idet kronebudgettet bliver den entydige styringsparameter frem for det nuværende miks af styring på både kroner og normeringer, at etablere en mere enkel, gennemskuelig og forudsigelig praksis for den årlige budgetlægning og de årlige reguleringer og fremskrivninger af lønbudgettet, ved en eventuel decentralisering af forhandlingskompetencen til Ny Løn, at lønsumsbudgettering og -styring vil understøtte en tættere sammenhæng mellem den enkelte leders budgetansvar og anvendelse af Ny Løn: funktionsløn, kvalifikationsløn og resultatløn. Stort set alle enheder, herunder rådhuset, plejecentrene, daginstitutionerne og skolerne, er nu overgået til lønsumsstyring. 3. Forløbet af budgetlægningen 3.1. Udgangspunktet for budgetarbejdet flerårig økonomisk strategi I forbindelse med vedtagelsen af budget 2012 var der indarbejdet tilpasninger af budgettet for 2013-2016. I 2013 skulle driftsbudgettet reduceres med 50 mio. kr. stigende til 100 mio. kr. i 2015. Hermed sikredes overholdelse af den økonomiske strategi, som Økonomiudvalget besluttede i 2011. Med den økonomiske strategi opbygges en robust økonomi, der dels kan modstå varige tab på selskabsskatterne, dels kan rumme mere tilfældige udsving i andre indtægter og i udgifterne. I forbindelse med budgetvedtagelse blev der igangsat et arbejde i fagudvalgene med at opstille forskellige temaer med det sigte at opfylde tilpasningskravet på de 50 mio. kr. stigende til 100 mio. kr. I januar blev der gjort status på arbejdet i udvalgene, og da de opstillede temaer, der siden var omformuleret til egentlige tilpasningsforslag, ikke kunne opfylde sparemålene, blev temaforslagene suppleret med yderligere tilpasningsforslag udarbejdet af administration.
3.2. Kommuneaftalen Regeringen og Kommunernes landsforening (KL) indgik den 10. juni 2012 en aftale om kommunernes økonomi for 2013. Den samlede ramme for serviceudgifterne blev som udgangspunkt reduceret til et niveau svarende til kommunernes budgetter for 2012. På anlægsområdet blev der samtidig aftalt en bruttoanlægsramme på 15,5 mia. kr. inkl. kvalitetsfondsmidler. Anlægsniveauet svarede til aftalegrundlaget fra 2012, men var væsentligt under kommunernes budgetterede anlægsudgifter i 2012. Endelig fik kommunerne tilført et ekstraordinært balancetilskud på 3,0 mia. kr. med henblik på at styrke den generelle likviditet. Aftalen rummede herudover blandt andet løft til kvaliteten i dagtilbud og til udvikling af kommunernes forebyggende sundhedsindsats i forhold til ældre og kronisk syge. På beskæftigelsesområdet skulle der ske en forenkling af reglerne, som kunne frigøre administrative ressourcer i kommunerne. Desuden blev det aftalt, at reglerne om strafrefusion ved manglende rettidig aktivering mv. blev suspenderet i 2 år. Endvidere blev der aftalt tre lånepuljer: 500 mio. kr. til kommuner med lav likviditet, 750 mio. kr. til kvalitetsfondsinvesteringer og 100 mio. kr. til fremme af offentligt-privat samarbejde. 3.3. Budgetforslaget til 1. behandlingen og revision af den flerårige økonomiske strategi I løbet af sommeren blev konsekvenserne af kommuneaftalen klarlagt, og der blev indarbejdet nye pris- og lønskøn. Endvidere blev der udarbejdet en ny prognose for skatteindtægterne og for tilskuds- og udligningsbeløb bl.a. på grundlag af den statslige udmelding af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2012 og generelle tilskud og kommunal udligning mv. samt KL s skøn for væksten i udskrivningsgrundlag og bloktilskud mv. i 2013 2016. Endelig blev der i forbindelse med halvårsregnskabet foretaget en budgetopfølgning med en ajourføring af anlægsbudgettet. Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti blev på budgetseminaret den 20. juni 2012 enige om den endelige udmøntning af de foreslåede tilpasningsforslag, og de besluttede tilpasningsforslag gav en budgetforbedring på 43,7 mio. kr. i 2013 stigende til 94,9 mio. kr. i 2016. Med indarbejdelse af tilpasningerne forventedes overskuddet på de løbende poster at stige, så målsætningen om et overskud på de løbende poster på 180-200 mio. kr. i gennemsnit for hele budgetperioden, som anført i den økonomiske strategi, var overholdt. Desuden forventedes en langsom opbygning af kassebeholdningen, således at likviditeten ved udgangen af 2016 bliver 347 mio. kr., hvilket er større end målsætningen i den økonomiske strategi på 120-150 mio. kr., dog eksklusiv en særlige reservation til eventuel tilbagebetaling i forbindelse med en klagesag vedrørende en ekstraordinær nettoindtægt på 162 mio. kr. vedrørende selskabsskat. Det fremlagte budgetforslag overholdt kommuneaftalens rammer for serviceudgifterne og udviste et overskud på de løbende poster på 190 mio. kr. Overskuddet efter anlæg var på 159 mio. kr., og forslaget resulterede samlet i en forøgelse af kassebeholdningen på 52 mio. kr., så den ved udgangen af 2013 forventedes at blive på 122 mio. kr. Budgetforslaget blev forelagt for Økonomiudvalget den 21. august og fremlagt til 1. behandling på Kommunalbestyrelsens møde den 27. august 2012.
3.4. Det endelige budgetforslag ved 2. behandlingen Samlet set skete der kun mindre ændringer af driftsudgifterne i forhold til budgetforslaget ved 1. behandlingen. Ændringerne bestod i tekniske tilretninger, herunder indarbejdelse af puljerne vedrørende dagtilbud og sundhed. Låneoptagelse blev øget med 7 mio. kr. som følge af Økonomi- og Indenrigsministeriets dispensation til lånefinansiering af anlægsudgifter på kvalitetsfondsområderne. Ajourføringen af udskrivningsgrundlaget viste kun marginale ændringer, hvorfor der ikke blev indarbejdet et nyt skøn. Der var samlet set en fordel ved at vælge statsgaranti, et valg der yderligere blev understøttet af den fortsatte usikkerhed omkring den fremtidige økonomiske udvikling. Det budget for 2013, der herefter blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen ved 2. behandlingen den 8. oktober 2012, viste et overskud på de løbende poster på 193 mio. kr., et nettoanlægsbudget på 29 mio. kr. og en forøgelse af kassebeholdningen med 65 mio. kr. Kassebeholdningen ved udgangen af 2012 forventedes dermed at blive på 135 mio. kr. Den langfristede gæld ville samtidig blive reduceret med 3 mio. kr. i 2012. Der blev ikke ændret på hverken udskrivningsprocent eller grundskyldspromille, som for 2012 dermed blev fastsat til 25,5 henholdsvis 28,89. Desuden blev det besluttet at vælge statsgaranti for udskrivningsgrundlag mv. i 2012. 4. Befolkningsprognose Kommunen udarbejder hvert år en befolkningsprognose, som på en række områder anvendes ved udarbejdelsen af årsbudgettet og budgetoverslagene for de kommende år. I budget 2013 anvendes kommunens befolkningsprognose af marts 2012, som blev forelagt og godkendt af Økonomiudvalget som plangrundlag den 20. marts 2012. Prognosen, der er udarbejdet på Boelplans befolkningsprognosemodel, tager udgangspunkt i den faktiske befolkning pr. 1. januar 2012 fordelt på alder, køn og skoledistrikter. Den fremtidige befolkning beregnes ved at indlægge en række forudsætninger, bl.a. fødselshyppigheder, dødssandsynligheder, til- og fraflytninger (eksisterende boliger) samt tilgang af nye boliger og indflytning heri. Ifølge prognosen forventes følgende udvikling i kommunens befolkningstal pr. 1. januar i perioden 2012-2025: Prognose Ændring i Ændring i Faktisk 2012 2025 antal pct. 0-2 år 1.568 1.642 74 4,7% 3-5 år 1.772 1.747-25 -1,4% 6-9 år 2.366 2.351-15 -0,6% 10-16 år 4.343 4.150-193 -4,4% 17-24 år 4.675 4.328-347 -7,4% 25-39 år 7.857 8.466 609 7,8% 40-59 år 13.411 13.661 250 1,9% 60-64 år 2.688 3.246 558 20,8% 65-74 år 5.659 4.714-945 -16,7% 75-79 år 1.897 2.150 253 13,4% 80- år 1.758 2.915 1.157 65,8% I alt 47.994 49.371 1.377 2,9%
Ballerups befolkning er de sidste 12 år steget med mere end 2.500 borgere, og den samlede befolkning var den 1. januar 2012 tæt på 48.000 borgere. I befolkningsprognosen for 2013 til 2025 forventes befolkningen i Ballerup Kommune frem mod 2017 fortsat at stige og nå et niveau på lidt over 49.600 borgere. I årene herefter forventes en reduktion på 200-300 borgere frem mod 2025, hvor der forventes ca. 49.400 borgere. I aldersgruppen af de 0-2-årige forventes der en mindre reduktion i antallet af personer frem mod 2014, hvorefter antallet stiger for at stabilisere sig i 2017 og årene fremefter. Antallet af 3-5-årige reduceres frem mod 2017, hvorefter antallet stiger frem mod 2025. For de 6-9-årige sker der en del udsving i perioden. De første par år falder antallet af børn i aldersgruppen, for så at stige lidt og så igen at falde, for at ende på nogenlunde samme niveau i 2025 som udgangsåret 2012. Både aldersgruppen med de 10-16-årige og de 17-24-årige reduceres frem mod 2025. Til gengæld bliver der flere borgerne i alderen 25-39 år i perioden frem mod 2025, bortset fra et mindre fald omkring 2020. Antallet af borgerne i alderen 40-59 år øges frem mod 2017, hvorefter aldersgruppen reduceres frem mod 2025. I aldersgruppen af borgere i alderen 60-64 år sker der en reduktion frem til 2016, hvorefter antallet af borgere øges frem mod 2025. I gruppen af de 65-74-årige forventes der et fald i antallet, mens de 75-79-årige forventes at have en beskeden vækst i perioden. Endelig forventes der en markant stigning af borgerne på 80 år eller derover. Sammenfattende kan det konstateres, at dagpleje-, vuggestue- og børnehavebørn (0-5 år) forventes at være nogenlunde stabilt de kommende år, mens antallet af skoleelever (6-16 år) og uddannelsessøgende (17-24 år) forventes reduceret. Faldet for skoleeleverne ligger dog først efter budgetperiodens udløb. Gruppen af erhvervsaktive borgere (25-64 år) forventes samtidig at stige, og endelig forventes gruppen af de ældre (80 år eller derover) at stige markant. 5. Indkomstprognose Kommunen udarbejder hvert år en prognose over det forventede udskrivningsgrundlag for kommunal indkomstskat. Desuden fremsender Økonomi- og Indenrigsministeriet hvert år i juni forud for indkomståret tilbud om et statsgaranteret udskrivningsgrundlag, som kommunerne kan vælge at acceptere og anvende i stedet for et selvbudgetteret udskrivningsgrundlag. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag beregnes af staten som kommunens faktisk opgjorte udskrivningsgrundlag 3 år forud for det indkomstår, garantien vedrører, fremskrevet med en af staten fastsat fremskrivningsprocent til det aktuelle indkomstår. Det faktisk opgjorte udskrivningsgrundlag er dog korrigeret, så det svarer til de regler, der gælder for budgetåret. Økonomi- og Indenrigsministeriets tilbud om et statsgaranteret udskrivningsgrundlag for 2013 er fremsendt den 29. juni 2012. Det udmeldte statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2013 sammenholdt med det selvbudgetterede fremgår af følgende oversigt, hvori beløbene er angivet i mio. kr.: Statsgaranteret udskrivningsgrundlag for indkomstskat 7.851,6 Selvbudgetteret udskrivningsgrundlag for indkomstskat 7.867,8
Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag er beregnet som udskrivningsgrundlaget i 2010 korrigeret for efterfølgende lovgivning. Det korrigerede udskrivningsgrundlag i 2010 er herefter opgjort til 7.187,6 mio. kr. og tillagt 10,8 pct., som er den statsgaranterede fremskrivningsprocent fra 2000 til 2013, jf. bekendtgørelse nr. 806 af 28. juni 2011. Kommunalbestyrelsen har besluttet at fastholde skatteprocenten på 25,5, og det samlede provenu af indkomstskatten i 2013 kan herefter beregnes til følgende med og uden statsgaranti (mio. kr.): Provenu i alt med statsgaranti 2.061,0 Provenu i alt ved selvbudgettering 2.006,3 Kommunalbestyrelsen har ligesom for 2009, 2010 og 2011, 2012 valgt statsgaranti for 2013. Selv om der i skatteindtægterne umiddelbart er en stor gevinst ved statsgaranti, skal valget mellem statsgaranti og selvbudgettering vurderes ud fra den samlede virkning på såvel skatteindtægterne som på indtægterne fra tilskud og kommunal udligning. Samlet set er der en noget mindre gevinst i 2013 ved statsgaranti. Ved Kommunalbestyrelsens valg af statsgaranti er der desuden lagt vægt på den betydelige usikkerhed om den fremtidige samfundsøkonomiske udvikling, der ved budgetvedtagelsen fortsat gjorde sig gældende. I maj 2015 modtager kommunerne en slutopgørelse over udskrivningsgrundlag og provenu af kommuneskat for indkomståret 2012. Eventuelle afvigelser mellem budgetteret og opgjort provenu afregnes i 1. kvartal 2016, men kun overfor de kommuner, der har valgt selvbudgettering for 2013. 6. Løn- og prisskøn Til brug for kommunerne udsender Kommunernes Landsforening (KL) periodevis og efter behov nye skøn over løn- og prisudviklingen, der efter en konkret vurdering indgår som grundlag for kommunens budgetlægning. I løbet af budgetlægningen udsendte KL løn- og prisskøn henholdsvis den 27. marts 2012 (G1-1) og den 26. juni 2012 (G1-3), som fik indflydelse på det foreliggende budgetoplæg. Fra 2011 til 2012 I pris- og lønskønnet af 15. juni 2011 var lønudviklingen skønnet til 2,29 pct., hvilket blev nedjusteret i KL s udmelding af 26. juni 2012, til 2,05 pct. Forventningerne til prisudviklingen blev opjusteret fra 2,16 pct. til 2,56 pct., primært som følge af et højere skøn for prisudviklingen for øvrige varer og anskaffelser. Fra 2012 til 2013 Set i forhold til udmeldingen af 15. juni 2011, hvor forventningen til lønskønnet var på 2,7 pct., forventede KL i Budgetvejledningen af 27. marts 2012 en lønudvikling på 2,0 pct. samt en nedjustering af prisudviklingen fra 2,16 pct. til 1,61 pct. I KL s ajourførte løn- og prisskøn af 26. juni 2012 var lønskønnet yderligere nedjusteret til 1,44 pct. Forventningerne til prisudviklingen var opjusteret til 1,75 pct., mens skønnet over de sociale overførsler blev nedjusteret justeret fra 2,1 pct. til 1,6 pct. Samlet set betød udviklingen i enkeltdelene i det vægtede pris- og lønskøn (inkl. de sociale overførsler) en fastholdelse af pris- og lønniveauet på 1,5 pct.
I overslagsårene har KL justeret lønskønnet til 1,8 pct., hvilket er 0,9 pct. lavere end tidligere forventet. Dette er indarbejdet i pris- og lønforventningerne i 2014-2016. Den forventede pris- og lønudvikling ifølge KL s udmelding af 26. juni 2012, der er indarbejdet i budgettet, er vist i nedenstående oversigt, der også indeholder de tilsvarende løn- og prisskøn for indeværende år og for budgetoverslagsårene til sammenligning: Kommunernes Landsforenings løn- og prisskøn i pct. (udvalgte) *2012-2013 2012-2013 2014-2016 Løn 2,70 1,44 1,80 Varer og anskaffelser: a. Brændsel 0,48 1,10 1,42 b. Øvrige varer og anskaffelser 0,48 1,54 1,42 Entreprenør- og håndværkerydelser 3,70 1,50 1,50 Øvrige tjenesteydelser 2,60 1,90 1,90 Vægtet pris- og løn i alt 2,50 1,50 1,80 *Oprindeligt grundlag, svarende til G 1-3 af 15. juni 2011. For hovedarten 1, Løn, omfatter KL s skøn såvel den generelle del af lønudviklingen som den individuelle lønudvikling. Der er centralt under hovedkonto 06 afsat fælles puljer til dækning af individuelle lønreguleringer, herunder lokalløn mv. Puljerne budgetomplaceres til de udgiftsbærende konti i takt med, at resultatet af overenskomstforhandlingerne og de lokale forhandlinger udmøntes. Specielt om budgetoverslagene Det fremgår af Budget- og regnskabssystem for kommuner, at det budgetmateriale, der forudsættes indsendt til Økonomi- og Indenrigsministeriet for budgetoverslagsårenes vedkommende, skal opstilles efter følgende retningslinjer: Drifts-, refusions- og anlægsposterne under hovedkontiene 00-06 angives i budgetårets prisniveau altså den prisreguleringsmetode, der betegnes faste priser uden realvækst. Enkeltposterne under hovedkontiene 07 og 08 opstilles i løbende priser dvs. den faktiske udgift/indtægt, hvor denne allerede kendes (f.eks. afdrag på lån) eller beløb, der er beregnet i det forventede prisniveau i hvert af budgetoverslagsårene. For hvert af budgetoverslagsårene beregnes under en særlig post de forventede løn- og prisstigninger (for hovedkontiene 00-06) brutto. Grundlaget for beregningen af sidstnævnte post har været KL s skøn over løn- og prisudviklingen i den omhandlede 3-års periode som beskrevet foran. Disse mere eller mindre underbyggede skøn samt et udtryk i faste priser for det forventede ressourceforbrug svarende til den tværgående artsoversigt er altså den beregningsmæssige baggrund for de løn- og prisreserver, der i forskellige sammenhænge optræder i budgetmaterialet. Kravet om, at drifts-, refusions- og anlægsposterne under hovedkontiene 00-06 skal opstilles i faste priser uden realvækst betyder, at virkningen på disse poster af løn- og prisstigninger elimineres, hvorved det bliver muligt over budgetoverslagsårene at vurdere den mængdemæssige udvikling, der i et vist omfang kan tages som et udtryk for udviklingen i kommunens aktivitets- og serviceniveau.
Da det imidlertid samtidigt skal være muligt at foretage en finansiel afprøvning af budgetoverslagene dvs. en afvejning af udgiftsbudgettet over for en given skatteudskrivning og/eller et givent beholdningsforbrug er det nødvendigt at udskille løn- og prisstigninger for disse hovedkonti i en særlig post. 7. Ny lovgivning mv. I forbindelse med aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi, gennemgås lovgivning, bekendtgørelser og cirkulærer mv. fra det seneste år, idet kommunerne efter det udvidede totalbalance princip (DUT) via bloktilskuddet kompenseres for negative og modregnes for positive kommunaløkonomiske konsekvenser. Visse lovområder (kontanthjælp og aktivering, ledighedsydelse, førtidspension, ErhvervsGrundUddannelse (EGU) og integrationslovgivningen) er omfattet af budgetgarantien, der sikrer kommunerne uændrede vilkår ved såvel regelændringer som konjunkturbetingede ændringer i udgiftsniveauet. Regelændringer på øvrige områder opgøres i lov- og cirkulæreprogrammet. Ved årets opgørelse af bloktilskudspuljen resulterede lov- og cirkulæreprogrammet i en reduktion på 411 mio. kr., mens budgetgarantien blev forøget med 55 mio. kr. på grund af regelændringer. Reguleringerne på lov- og cirkulæreprogrammet er resultatet af en lang række større og mindre såvel positive som negative poster. 8. Overordnede økonomiske mål mv. I aftalen om budgettet for 2013 mellem Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti fastlægges de nødvendige budgettilpasninger i overensstemmelse med den økonomiske strategi. Aftalen sikrer, at det økonomiske fundament for flerårsbudgettet 2013-2016 er på plads. Med udsigt til en fortsat presset økonomi skal der i budgetperioden opretholdes en stram økonomisk styring af såvel drifts- som anlægsvirksomheden. Ved nye eller øgede udgifter skal der derfor fremlægges forslag til modgående besparelser, så den samlede økonomiske ramme ikke udvides. I aftalen indgår endvidere en fortsættelse af arbejdet med at omsætte Vision 2020 til en række konkrete handlinger under overskriften Vi satser på mennesker. Sale and lease back arrangementer Ballerup Kommune har p.t. ingen arrangementer af denne karakter. Leasingarrangementer Ballerup Kommune leaser primært it-udstyr og (kørende) materiel og maskiner samt i særlige tilfælde institutionsinventar ved nyetablering eller gennemgribende renovering. Leasingudgifterne registreres så vidt muligt på det enkelte omkostningssted. Herudover besluttede Kommunalbestyrelsen i 2009 at leasingfinansiere den nyopførte daginstitution på Grønnemarken 8.