Integrationsplan for flygtninge og familiesammenførte

Integrationsplan for flygtninge og familiesammenførte Målsætning Arbejdsmarkedsudvalget besluttede i marts 2015, at der skulle udarbejdes en integrationsplan Social og Arbejdsmarked September 2015

Indledning Målsætning Arbejdsmarkedsudvalget besluttede i marts 2015, at der skulle udarbejdes en plan for den fremtidige integration af flygtninge i Lolland Kommune, og Udvalget præciserede sine ønsker til den fremtidige plan på mødet i april 2015. Den overordnede strategi i integrationsplanen er baseret på visionen i Lolland Kommunes Integrationspolitik fra 2013: Vision Alle borgere skal uanset køn, race, etnicitet og religion have de bedste forudsætninger og muligheder for at være selvforsørgende. Alle borgere skal have mulighed for at have tilknytning til og mulighed for at tage aktiv del i lokalsamfundet. Debat For at kvalificere diskussionen om den fremtidige integrationsindsats, der er rettet mod flygtninge og familiesammenførte i Lolland kommune, har Arbejdsmarkedsudvalget sendt udkastet til integrationsplanen i høring hos Børn- og Skoleudvalget, Fritids- og Kulturudvalget samt i Kommunens Integrationsråd i juni måned 2015. Efterfølgende har Arbejdsmarkedsudvalget behandlet høringssvarene på mødet i august 2015 og inviteret Integrationsrådet til et dialogmøde om integrationsplanen d. 2. september 2015. Planen Integrationsplanen anbefaler ikke ét eller flere spektakulære forslag. I stedet er den bygget op om en række fokusområder, der vurderes at kunne styrke integrationen af flygtninge i det danske samfund, i Lolland Kommune og i særdeleshed på arbejdsmarkedet. Indsatserne vil altid være differentierede efter de enkelte flygtninges og familiesammenførtes behov og med et klart fokus på, hvad der kan give den bedste effekt for den enkelte. Sammenhæng til andre indsatser Planen for en bedre fremtidig integration af flygtninge og familiesammenførte i Lolland Kommune skal ses i tæt sammenhæng med de øvrige politiske fokusområder om, at så mange af Kommunens borgere som muligt får de bedste forudsætninger og muligheder for at være selvforsørgende og kunne tage aktivt del i lokalsamfundet. Af denne årsag forankres Kommunens integrationsindsats af flygtninge og familiesammenførte fra efteråret 2015 i Jobcenter Lolland således, at det sikres, at flygtningene får et klart fokus på uddannelse, beskæftigelse og selvforsørgelse. Det er ligeledes vigtigt, at der sikres sammenhæng mellem integrationsindsatsen og andre af Lolland Kommunes fokusområder f.eks. inden for Børn- og Skoleområdet, Fritids- og kulturområdet og Social- og Psykiatriområdet således, at Kommunen får en tværgående og koordineret integrationsindsats af flygtninge og familiesammenførte. 2

Fokusområder Afklaring af nytilkomne flygtninges social og faglige kompetencer Alle flygtninge kommer med forskellige forudsætninger og har meget varierede udfordringer og ressourcer. Desværre kan flygtninge have psykiske udfordringer som følge af krig eller andre traumatiske hændelser, der kan udskyde integrationen i det danske samfund. Derfor skal der foretages en afklaring af flygtningenes både faglige og sociale kompetencer inden for den første uge efter, at de er ankommet til Lolland Kommune således, at flygtningene umiddelbart herefter kan påbegynde danskuddannelsen og således, at der kan ydes hjælp og støtte til de flygtninge, der har behov. Mentorstøtte til praktiske og sociale forhold Alle flygtninge, der ankommer til Lolland Kommune, skal ved ankomsten have tilknyttet en mentor. Det er mentorens opgave at sikre, at flygtningene får kendskab til danske værdier og normer. Mentorerne hjælper med at skaffe bolig og introducerer flygtningene og deres familiesammenførte pårørende til en dansk dagligdag såvel som til lokalsamfundet og sports-, fritids- og kulturlivet. Undervisning i dansk som andetsprog Sproget spiller en utroligt vigtig rolle for at skabe en vellykket integration. Derfor skal alle nytilkomne flygtninge i Lolland Kommune påbegynde danskuddannelsen indenfor den første uge efter, at de er ankommet til Kommunen. Kommunen har ansvaret for, at flygtningene deltager i danskuddannelsen; men uddannelsernes faglige indhold og tilrettelæggelse fastlægges af Integrationsministeriet og foregår efter Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.. Formålet med uddannelse i dansk som andetsprog er, at flygtningene opnår de nødvendige dansksproglige kompetencer og viden om kultur- og samfundsforhold i Danmark, så de kan blive deltagende og ydende medborgere. Desuden lægges der vægt på, at nyankommne voksne udlændinge lærer dansk så hurtigt som muligt. Danskundervisningen er yderlige beskrevet i bilag 1 og 2. Tilknytningen til arbejdsmarkedet og uddannelse Tilknytningen til arbejdsmarkedet er vigtig for at blive integreret. At være selvforsørgende er en vigtig del af at føle, at man hører til i samfundet, hvad enten det er i form af uddannelse eller beskæftigelse. Der skal være fokus på, at flygtningene allerede ved ankomsten til Kommunen får en tilknytning til arbejdsmarkedet, således at deres kompetencer kan udnyttes fuldt ud og således at disse ikke forældes pga. fraværet af arbejdserfaring gennem længere tid. Alle flygtninge skal støttes i at komme i beskæftigelsesrettede tilbud, så snart de har de fornødne danskkundskaber. Hvis Styrelsen for Videregående Uddannelser vurderer, at en flygtnings uddannelse skal suppleres med yderligere uddannelse eller kurser på en dansk uddannelsesinstitution, skal jobcentret yde støtte til dette. 3

Fritid-, kultur- og foreningsliv Fritids-, og kultur- og foreningslivet er en vigtig del af det danske samfund. Det skaber rammerne for, at mennesker fra forskellige baggrunde mødes og er del af et fællesskab på tværs af kulturelle, sociale og religiøse forskelligheder. De mentorer, der tilknyttes flygtningene fra deres ankomst til Kommunen, skal opfordre og støtte flygtningene til at deltage aktivt i fritids-, kultur- og foreningslivet, således at deres muligheder for at blive integreret i lokalsamfundet forbedres gennem deltagelse i fritids-, kultur- og foreningsaktiviteter. Flygtningenes bidrag til lokalsamfundet Jo tidligere i integrationsforløbet flygtningene bliver integreret på arbejdsmarkedet desto hurtigere vil de opleve at høre til, kunne etablere et netværk og skabe relationer på tværs af sproglige, kulturelle og religiøse forskelle, og derved kunne yde et aktivt bidrag til lokalsamfundet. Selvom alle mennesker har potentiale for at bidrage til lokalsamfundet, vil det formentlig være vanskeligt for hovedparten af flygtningene at kunne yde et aktivt bidrag til lokalsamfundet under den treårige integrationsperiode. Alle flygtninge vil opleve sproglige og kulturelle udfordringer i mødet med det danske samfund, som kan virke begrænsende på, hvad de kan bidrage med. Traumatiserede flygtninge vil i langt mindre grad have overskud til at kunne bidrage aktivt til lokalsamfundet. Selv efter den treårige integrationsperiodes ophør vil mange tidligere flygtninge stadig være så prægede af deres fortid, at det må forudses, at der kan gå mange år, før de f.eks. kan yde et aktivt bidrag til lokalsamfundet gennem deltagelse i det lokale sportog foreningsliv. Børn og skole I Danmark bliver uddannelse betragtet som en nødvendighed for at have gode muligheder for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet og for at være selvforsørgende som voksen. Uddannelse er ekstremt vigtigt for at styrke alle børns både faglige og sociale udvikling uanset etnisk baggrund, og uddannelse er desuden med til at ruste dem til at tage aktivt del i samfundslivet. Alle børn af flygtninge skal straks ved ankomsten til Kommunen afhængig af alderstrin skrives op til daginstitution eller indmeldes i skole. For at sikre den bedst mulige integration for flygtningene og deres børn, skal der sikres et godt samarbejde mellem hjemmet, børneinstitutioner, skole, og Kommunen i øvrigt. Integrationsindsatsens mentorer skal opfordre og støtte flygtningene og deres børn i at deltage i faglige og sociale aktiviteter i forbindelse med børneinstitutioner og skole. 4

Bolig I Lolland Kommunes Integrationspolitik bliver det fastslået, at mangfoldighed er en styrke for (lokal)samfundet, samt at Kommunens boligområder bør rumme forskellige typer af borgere. De flygtninge, der ankommer til Lolland Kommune, skal som udgangspunkt boligplaceres overalt i Kommunen, således at flygtningene får mulighed for at etablere kontakter til Kommunens etnisk danske borgere, og derigennem blive hurtigere integreret i lokalsamfundet. Ved boligplaceringen skal der tages hensyn til familiens samlede transportmæssige behov bl.a. i forhold til sprogskole, børnepasning og skole. Efter den treårige integrationsperiode Når den treårige integrationsperiode er overstået overgår flygtningene fra Integrationsloven til Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Integrationsindsatsens forankring i jobcentret sikre, at der er et sammenhængende fokus på, at flygtningene får lært dansk sprog og kultur og får skabt en tilknytning til arbejdsmarkedet både i løbet af den treårige integrationsperiode og efterfølgende. De flygtninge, der har behov for det, skal have en sammenhængende indsats, hvor danskuddannelse og virksomhedspraktikker, der er igangsat efter Integrationsloven også fortsætter efter den treårige integrationsperiode. Selv efter den treårige integrationsperiodes ophør vil mange tidligere flygtninge stadig være så prægede af deres fortid, at det må forudses, at der kan gå mange år, før de fuldt ud vil være i stand til at indgå på arbejdsmarkedet. 5

Bilag 1 Ansvaret for integrationsindsatsen i Lolland Kommune flytter til jobcentret Det er vigtigt, at de nyankommne flygtninge på sigt kan blive selvforsørgende og indgå i samfundet på lige fod med Kommunens øvrige borgere. Derfor flyttes Lolland Kommunes integrationsindsats til Jobcenter Lolland i efteråret 2015. Jobcentret kan sikre, at indsatsen bliver mere job- og virksomhedsrettet, samt at job- og uddannelsesparate flygtninge får et stærkt fokus på job og uddannelse. Ligeledes vil jobcentret have fokus på, at nyankomne flygtninge med efterspurgte kompetencer hurtigst muligt bliver en del af jobcentrets formidlingsindsats. Jobcentret kan ligeledes sikre, at de aktivitetsparate flygtninge kan få støtte i form af en tværfaglig indsatsplan, der kan forbedre deres muligheder for over tid at blive selvforsørgende. Forankringen af integrationsindsatsen i jobcentret vil desuden sikre, at overgangen fra den treårige integrationsperiode til en efterfølgende beskæftigelsesrettet indsats bliver gjort mere smidig. Forskellige typer af flygtninge Integrationsplanen behandler tre typer af flygtninge: Asylansøgere, der har fået opholdstilladelse, kvoteflygtninge og familiesammenførte. Uanset om de mennesker, som Lolland Kommune modtager, tilhører den ene eller den anden type, skal de i Lolland Kommune behandles ens ud fra Integrationslovens bestemmelse. Asylansøgere Enhver udlænding, der opholder sig i Danmark, kan indgive en ansøgning om asyl i Danmark. Dette gælder uanset, om udlændingen er rejst ind i Danmark uden et opholdsgrundlag, eller om udlændingen har en opholdstilladelse. En ansøgning om asyl indgives til politiet. Udlændingestyrelsen beslutter indledningsvis, om Danmark skal behandle asylsagen, eller om et andet land skal bedes om at behandle asylsagen efter Dublin-forordningen. Dublin-forordningen er en aftale mellem EU-landene, Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein, som skal sikre, at en asylansøgning, der indgives i et af disse lande, kun behandles af ét land. Det vurderes også, om asylansøgeren skal henvises til at få sin asylansøgning behandlet i et andet såkaldt sikkert land uden for EU. Afvisning til et sikkert land kan ske, hvis asylansøgeren har opholdt sig i et sådant sikkert land inden indrejsen i Danmark, og hvis ansøgeren er rejst direkte til Danmark fra det sikre land. Eksempler på sikre lande er USA og Canada. Ellers afsluttes den indledende fase med en beslutning om at asylsagen skal behandles i Danmark. Under asylsagens behandling bor asylansøgeren normalt i et asylcenter. Asylcentrene ligger spredt over Danmark. Hvis en asylansøger får asyl, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om boligplacering i en kommune i Danmark. Denne kommune har herefter ansvaret for integrationen. 6

Kvoteflygtninge En flygtning, der befinder sig uden for Danmark, kan blive genbosat i Danmark efter aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge (UNHCR) eller lignende international organisation. Det sker på baggrund af Udlændingelovens 8. Genbosætning i Danmark sker altid efter henvendelse fra UNHCR. Der kan ikke søges om genbosætning i Danmark for eksempel via herboende familie. Regering og Folketing afsætter hvert år et beløb på finansloven til en flygtningekvote, der angiver, hvor mange flygtninge, der kan genbosættes i Danmark. Denne type flygtninge betegnes derfor ofte som kvoteflygtninge eller FN-flygtninge. Siden 1989 har kvoten været på 500 pladser om året, fra 1. juli 2005 er ordningen blevet mere fleksibel, således, at udlændingemyndighederne inden for en treårig periode har 1500 pladser, som fordeles med ca. 500 pladser om året. Den overordnede fordeling af kvoten er fordelt på tre kategorier: at de oprindeligt kommer fra udvalgte geografiske områder at de har særligt behandlingskrævende sygdomme at de risikerer umiddelbar tilbagesendelse til hjemlandet eller har været udsat for overgreb i opholdslandet, dvs. hastesager Familiesammenførte En udlænding, som har familie i Danmark, har mulighed for at få opholdstilladelse efter reglerne om familiesammenføring. Opholdstilladelse som familiesammenført kan, når visse betingelser er opfyldt, gives til: Ægtefæller og faste samlevere eller øvrige familiemedlemmer. Opholdstilladelsen er i første omgang tidsbegrænset, men med mulighed for forlængelse, hvis man stadig opfylder betingelserne. Der er mulighed for, at man efter en årrække kan få en permanent opholdstilladelse, hvis en række betingelser er opfyldt. En opholdstilladelse som familiesammenført giver ret til at arbejde i Danmark. Hvis personen i Danmark har midlertidig beskyttelsesstatus efter udlændingelovens 7, stk. 3, er det normalt ikke muligt at opnå familiesammenføring, hvis opholdstilladelsen ikke er forlænget. Hvis personen i Danmark er EU/EØS-statsborger, som opholder sig i Danmark efter EUreglerne om fri bevægelighed, gælder der særlige regler for familiesammenføring. Der gælder også særlige regler, hvis personen i Danmark har opholdstilladelse som studerende eller med henblik på at arbejde. Det overordnede formål for Kommunens integrationsindsats Lolland Kommune skal jf. Integrationsloven sammensætte en brede og sammenhængende integrationsindsats, som understøtter hele familiens integration og har til formål at sikre, at flygtningene udnytter deres ressourcer med henblik på at blive deltagende, selverhvervende og ydende medborgere på lige fod med øvrige borgere i overensstemmelse med grundlæggende værdier og normer i det danske samfund. Indsatsen i Lolland Kommune tilrettelægges ud fra dette. 7

Flygtninge skal tilbydes et integrationsprogram som f.eks. består af: Danskuddannelse Særligt tilrettelagte uddannelsesforløb Højskoleophold Ordinære uddannelsesforløb Virksomhedspraktik Mentor Integrationsprogrammet kan vare op til tre år. Integrationslovgivningen lægger op til en helhedsorienteret indsats som både består af en arbejdsmarkedsrettet og en social del. Målet med indsatsen er, at flygtningene i løbet af den 3 årige integrationsperiode bliver så velintegrerede, at de kan indgå aktivt i det danske samfund. Den koordinerende integrationsindsats Lolland Kommune har ansvaret for den koordinerende indsats overfor de flygtninge, som Kommunen årligt får tildelt. Den koordineringsansvarlige sagsbehandler har bl.a. fokus på: Boligplacering Henvisning til danskuddannelse Den samlede familiesituation, herunder familiesammenføring Brobygning til skole og daginstitution Brobygning til fritidstilbud til voksne og børn Introduktion til nærmiljøet Beskæftigelse, herunder vejledning og opkvalificering, løntilskud og virksomhedspraktik Uddannelse, herunder vurdering af tidligere uddannelser, højskoleophold og VUC Tidlig afdækning af fysiske og psykiske helbredsproblemer f.eks. følger efter traumer og tortur Sikring af relevant behandling af somatiske og psykiske sygdomme I Lolland Kommune begynder integrationsprogrammet, når flygtningene ankommer til Kommunen. Inden for den første uge bliver der lavet integrationskontrakt/plan og herefter begynder den enkelte flygtning på danskuddannelsen, ligesom der foretages en afklaring af deres faglige og sociale kompetencer. Flygtningens forudsætninger for at deltage i det danske samfund Erfaringer viser, at gruppen af flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge har meget varierede udfordringer og ressourcer. Flygtninge og familiesammenførte udviser som udgangspunkt stor velvilje til integration og deltagelse i det danske samfund, men de kan også have grundlæggende udfordringer, som kan udskyde integrationsprocessen. F.eks.: Psykiske udfordringer i forbindelse med traumer Mange flygtninge må vente op til et år på at få svar, om deres familie kan blive familiesammenført. Lolland Kommune kan på baggrund af egne erfaringer identificere fire forskellige typer af flygtninge; men det skal bemærkes, at det ikke er muligt, at indplacere alle flygtninge og familiesammenførte i de fire typer. 8

1. Veluddannede, evt. med arbejdsmarkedserfaring fra hjemlandet. En del af disse er engelsktalende og har en del kendskab til vestlig kultur. Her ses størst repræsentation af mænd, men med tendens til stigende andel af kvinder. Med veluddannet menes typisk, at de kan læse og skrive, har kulturforståelse, taler eventuelt engelsk og har en uddannelse fra hjemlandet. Dog er der oftest tale om ikke umiddelbart konvertible uddannelser, da man ikke opfylder uddannelseskrav stillet i Danmark. Såfremt der skal ske akkreditering af et uddannelsesniveau, sker fra centralt hold og ikke i Kommunen. 2. Ingen dokumenteret uddannelse men oftest med en del arbejdsmarkedserfaring fra hjemlandet. Taler ofte kun modersmål eller meget lidt engelsk. 3. Uuddannede eller kun lidt skolegang. Har oftest ingen arbejdsmarkedserfaring. Nogle er analfabeter. Gruppen består hovedsageligt af kvinder, men rummer også mænd. 4. Unge under 30 samt de unge på 16-17 år, som ofte kommer med familien til Danmark i forbindelse med familiesammenføring. De fleste har været i gang med uddannelse i hjemlandet, men opfylder ikke adgangskravene for optagelse på en uddannelse i Danmark. Uddannelse og beskæftigelse Flygtningene påbegynder danskuddannelsen indenfor den første uge efter, at de er ankommet til Kommunen, og der foretages en afklaring af deres faglige og sociale kompetencer. For at understøtte flygtningenes vej til selvforsørgelse får de enkelte flygtninge tildelt mentorstøtte. Mentoren fremmer, at flygtningen kan fastholdes i en målrettet helhedsorienteret integrationsindsats. Som led i integrationsprogrammet udfærdiges en plan om deltagelse i danskundervisning, opkvalificering og virksomhedsrettede tilbud. Når flygtningenes sprogkundskaber matcher virksomhedernes ønsker, starter den første virksomhedspraktik. Efterfølgende tilrettelægges der i løbet af integrationsperioden flere virksomhedspraktikker/løntilskud. Nogle (de helt unge) tilbydes højskoleophold og andre modtager uddannelsesmæssige tiltag, f.eks. at gå på VUC. Såfremt flygtningen har en uddannelse fra hjemlandet, vurderer Styren for Videregående Uddannelser, om uddannelsen kan anerkendes på lige fod med danske uddannelser, eller om det kræver yderligere eller supplerende uddannelse. De ordinære danskuddannelser tilbydes som tre uddannelser: Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3. Uddannelserne indeholder undervisning i dansk sprog, kultur- og samfundsforhold. Undervisningen på de tre danskuddannelser har til formål, at kursisterne opnår en almen dansksproglig kvalificering og introduceres til danske kultur- og samfundsforhold med henblik på at kunne varetage erhvervsarbejde og kunne fungere aktivt som samfundsborger. Undervisningen på Danskuddannelse 2 og 3 har desuden som mål, at kursisterne kvalificeres til at deltage i kompetencegivende uddannelse og faglig efteruddannelse. Uddannelsernes faglige indhold og tilrettelæggelse fastlægges af Integrationsministeriet og indgår som bilag 2. 9

Sociale og kulturelle forhold Når flygtningene ankommer til Kommunen, bliver de altid modtaget af en mentor. Mentoren har til opgave at sikre, at flygtningene får kendskab til danske værdier og normer, og de introducerer familierne til såvel fritids- og kulturlivet som nærsamfundet. Mentoren har til opgave at give støtte både i forhold til praktiske og sociale forhold, f.eks.: at skaffe bolig, at få oprettet en bankkonto, at vise hvor supermarkedet, børnehaven og skolen ligger, at forklare om det danske samfund og den danske kultur, at give en introduktion til det lokale bibliotek, dansksprogede medier m.m., at skaffe kontakt til foreninger, frivillige organisationer el. lign., at skaffe kontakt til sportsklubber, mv.. Bolig Flygtningene boligplaceres som udgangspunkt i hele Lolland Kommune. Kommunen har et tæt samarbejde med boligforeninger og private udlejere for at skaffe boliger til de nyankomne flygtninge. Ca. halvdelen af flygtningene får bolig via boligforeningerne og resten via de private udlejere. Ved boligplaceringen tages der altid hensyn til familiens samlede transportmæssige behov bl.a. i forhold til sprogskole, børnepasning og skole. Når der kommer mange flygtninge til Kommunen over en kort periode, kan det være vanskeligt at skaffe lejeboliger hurtigt nok. Derfor forsøges det at skaffe midlertidige boliger til de mange flygtninge, som Kommunen er blevet tildelt i 2015. Derved kommer flygtningene ikke til at står uden tag over hovedet, når de ankommer til Kommunen. Når der efterfølgende er fundet permanente boliger til flygtningene, er det planen, at de flytter ud af de midlertidige boliger, for at gøre plads til nye flygtninge. Det skal bemærkes, at Lolland Kommune har en særlig udfordring med at skaffe boliger til de unge flygtninge under 25 år. De unge flygtninge får en lavere integrationsydelse end de ældre, og netop den lave ydelse gør det vanskeligt, at finde boliger, som de unge flygtninge har råd til at bo i. Børn og skole Hver gang Lolland Kommune modtager flygtninge, må det påregnes, at mellem halvdelen og to tredjedele af flygtningene skal sammenføres med deres familier, som normalt består af ægtefælle og 3-4 børn; men der kan også forekomme op til 8 børn. Alle børn af flygtninge bliver straks ved ankomst til Kommunen skrevet op til daginstitution eller indmeldt i skole. Skolesøgende ikke-dansktalende børn indskoles gennem et forløb i en modtageklasse. For at sikre den bedst mulige integration for flygtningene og deres børn, arbejdes der for at sikre et godt samarbejde mellem og på tværs af hjemmet, børneinstitutioner, skole, og Kommunen i øvrigt. Flygtningene og deres børn støttes i og opfordres til at deltage i: Skolehjemsamtaler, Skolens gymnastikundervisning, Skolearrangementer og lejrskole. 10

Kommunens indsats efter den treårige integrationsperiode Når den treårige integrationsperiode er overstået overgår flygtningene fra Integrationsloven til Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB), og deres sager overdrages til to faste sagsbehandlere i Jobcenter Lolland, der varetager indsatsen overfor de tidligere flygtninge. Jobcenter Lolland har to særlige fokusområder i forhold til tidligere flygtninge: Danskniveau og evne til at komme ud på arbejdsmarkedet, derfor fortsætter jobcentret det tætte samarbejde med sprogskolen. Mange af borgerne har forsat behov for at deltage i sprogskolens undervisning. Derfor forsætter de på sprogskolen i et tilbud jf. LAB 32. Tilbuddet består af en kombination af danskundervisning og virksomhedspraktik, hvor deltagerne ugentligt er 3 dage på sprogskolen og 2 dage i virksomhedspraktik, hvor de kan lære det danske arbejdsmarked yderligere at kende. De borgere, der ikke har behov for yderligere danskundervisning, kommer i virksomhedspraktik eller eventuelt i løntilskud. De borgere, der var i gang med en virksomhedspraktik, da den treårige integrationsperiode sluttede, forsætter i forløbet i regi af LAB-loven. Fælles for alle virksomhedspraktikker til de tidligere flygtninge, er at de som udgangspunkt gennemføres i et virksomhedscenter, hvortil der er tilknyttet mentorer. Det skal bemærkes, at mange af de tidligere flygtninge stadig efter den treårige integrationsperiodes afslutning har svære psykiske problemer med traumer bl.a. pga. krigsoplevelser eller de har post traumatisk stress (PTSD). Problemerne, der behandles via egen læge og Klinik for traumatiserede Flygtninge, er ofte en hindring for en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet og den deraf følgende selvforsørgelse. Fremtidige flygtninge I de sidste tre år har Lolland Kommune hovedsagligt modtaget flygtninge fra Syrien, enkelte fra Tjetjenien og fra 2015 også flygtninge fra Eritrea. Det kan være vanskeligt at forudsige, hvorfra Danmark fremover skal modtage flygtninge; men det billede, der tegner sig af de seneste års konflikter, peger på, at Lolland Kommune fremover kan forvente at modtage flygtninge fra Afghanistan, Den demokratiske Republik Congo, Eritrea, Iran, Syrien, og Tjetjenien. Kendskabet til den vestlige kultur kan derfor være meget varieret og vil kræve forskellig indsats, jf. afsnittet om Flygtningens forudsætninger for at deltage i det danske samfund. 11

Bilag 2 Mål Det er et fælles mål for undervisningen på de tre niveauer af danskuddannelsen, at kursisterne opnår kommunikativ kompetence, dvs. sociokulturel kompetence pragmatisk kompetence (adækvat sprogbrug i forhold til mikro- og makrokontekster, situation og kommunikationspartner) samtale- og tekstkompetence lingvistisk kompetence (syntaks, morfologi, ordforråd, ortografi, fonologi og prosodi (intonation, rytme, tryk, stød, pauser)). I danskundervisningen arbejdes der med, at kursisten udvikler: et flydende, korrekt og nuanceret sprog lærings- og kommunikationsstrategier sproglig opmærksomhed. Desuden arbejdes der eventuelt med forskelle og ligheder mellem dansk og kursistens sprog. Tilrettelæggelse Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte kursists sproglige forudsætninger og behov samt kursistens kulturelle og sociale erfaringer og baggrundsviden om danske forhold. For undervisningen opstilles der, bl.a. i en eventuel individuelle læringsplan, tydelige delmål, som løbende evalueres og justeres. Undervisningen gennemføres bl.a. som pararbejde, i grupper, på hold og fx i form af selvstændigt arbejde i studieværksted. Som led i den fleksible tilrettelæggelse anvendes informations- og kommunikationsteknologi. Der benyttes arbejdsformer og undervisningsmetoder, som fremmer kursistens opnåelse af interkulturel og kommunikativ kompetence som fordrer og fremmer selvstændighed, samarbejdsevne, initiativrighed mv. som øger kursistens indsigt i sin læring og motiverer og kvalificerer til tilegnelse på egen hånd i og uden for undervisningen som motiverer og kvalificerer kursisten til at søge informationer på egen hånd, fx via internettet som giver kursisten mulighed for at blive opmærksom på og anvende sine sproglige, kulturelle og personlige ressourcer. Når danskuddannelse indgår i samspil med beskæftigelse/anden uddannelse, tilrettelægges undervisningen, så den i videst muligt omfang forbereder til og bygger herpå. Der kan benyttes gæstelærere, hvor det findes hensigtsmæssigt, og ekskursioner indgår som et naturligt led i undervisningen. 12