- en indsats for unge under 18 år med relation til bandemiljøet

- en indsats for unge under 18 år med relation til bandemiljøet

Projektbeskrivelse for etablering af en indsats for unge under 18 år med relation til bandemiljøet Indhold 1. Problemstilling... 3 2. Løsning... 4 2.1 Identifikation af unge med relation til bandemiljøer samt vidensindsamling til udvikling og opkvalificering... 4 2.2 Rådgivning til unge med relation til bandemiljøer, deres netværk og sagsbehandlere... 5 2.3 Planlægning af re:direct-program for unge under 18 år med relation til bandemiljøer... 6 Figur 1 - diagram over forløb i re:direct-program for unge under 18 år... 8 3. Målgruppe...13 Figur 3 diagram over målgruppe og servicegruppe samt de forskellige delelementer i indsatsen...14 4. Organisering...15 5. Tidsplan...16 6. Budget...17 Bilag 1: Casebeskrivelse til re:direct Hay 17 år...18 Hay...18 Et re:direct-program...18 Hvad nu hvis...19 2

1. Problemstilling Siden januar 2013 er en bande, der kalder sig Loyal to Familia (også kendt som LTF), blevet mere og mere fremtrædende i København. Banden består ifølge flere politikilder af en gruppe unge, der er blevet rekrutteret fra bandemiljøet ved Blågårds Plads på Nørrebro og af medlemmer fra indvandrergrupperinger i Skovlunde, Kokkedal og Tingbjerg. har i kraft af retsrepræsentationen 1 gentagne gange oplevet, at afhøringer og grundlovsforhør drejer sig om unge fra LTF, både som gerningsmand eller forurettet. På en enkelt måned har været i kontakt med 9 unge, der er blevet fremstillet i grundlovsforhør, som havde direkte relation til LTF. Det er dog ikke kun LTF, der har fat i de unge under 18 år. Også andre bander gør sig gældende. har i perioden fra medio april til primo oktober truffet i alt 42 unge med en klar tilknytning til bandemiljøet. Deres tilknytning er meget forskelligartet både i art og grad. F.eks. er mere end 20 af disse unge er blevet fremstillet i grundlovsforhør for bl.a. vold, legemsbeskadigelse, manddrab, våbenloven, mens mere end 10 er blevet afhørt af politiet for fx besiddelse og salg af stoffer eller for grov kriminalitet, der ville have medført en dommervagtsfremstilling, hvis de havde været over 15 år. Én er kommet til, da han ikke kunne færdes på Nørrebro og var bange for at gå hjem. 9 ud af de 42 unge betegnes som soldater i en gruppering i Valby og har været indkaldt som vidner i en sag vedrørende samme bandes lederfigur. Derudover må det nødvendigvis formodes, at der findes et større, ukendt antal unge, som ikke overfor har udtalt et tilhørsforhold til bandemiljøet 2. Til sammenligning har tidligere registreret ca. 5 unge under 18 år med banderelation om året 3. På baggrund af ovenstående udvikling vurderer, at der er behov for en særlig indsats. Det er ligeledes s vurdering, at denne indsats bør iværksættes snarest. 1 Dvs. når en medarbejder fra møder op til en afhøring, et grundlovsforhør eller en fristforlængelse af en ung under 18 år som repræsentant for de sociale myndigheder, jf. Bek. nr. 79 af 4. februar 1998 1, Bekendtgørelse om kommunens bistand til børn og unge i forbindelse med uden- og indenretlig afhøring. 2 Det er oftest under fx et grundlovsforhør eller en afhøring, hvor den unge afhøres grundigt om grov kriminalitet, at oplysninger af denne art fremkommer. Dvs. at ved andre afhøringer, ofte for kriminalitet af mindre grov karakter, ikke nødvendigvis ved dette første møde kan observere et evt. tilknytningsforhold. 3 Der findes ikke en alment accepteret definition af, hvad en bande er. Dommervagtsprojektet har derfor valgt at lægge sig tæt op ad Det Kriminalpræventive Råds definition. Det vil sige, at man som særligt kendetegn kan pege på, at en bande adskiller sig fra en kriminel klike/gruppering ved at have en stærk organisering og ved, at den kriminalitet, der begås, ofte er både grov og velorganiseret. Derudover har bander ofte et navn og evt. særlige kendetegn, fx rygmærker. Kilde: Det Kriminalpræventive Råd (www.dkr.dk/hvad-er-bander) 3

2. Løsning En særlig indsats rettet mod unge under 18 år med relation til bandemiljøet, der kan bryde fødekæden og dermed stoppe tilstrømningen af unge til bandemiljøet. Formålet med en sådan indsats er: - at hjælpe unge med relation til bandemiljøer med at lægge afstand til disse ved at skabe attraktive alternativer til gaden og bandemiljøet med fokus på uddannelse og job og derved forebygge (yderligere) bandekriminalitet og brobygge til samfundet - at stoppe tilstrømning til bandernes rekrutteringsmaskine - at professionelle i Københavns Kommune bliver oplyst om grupperings- og bandeproblematikker, så der bliver taget hånd om problemerne og ageret i forhold til disse - at Socialforvaltningen har adgang til opdateret, specifik viden om disse unge og deres behov Indsatsen skal således indeholde 1) en identificerende og vidensindsamlende funktion til udvikling og opkvalificering af det socialfaglige arbejde 2) en rådgivningsfunktion rettet mod de unge, deres netværk og sagsbehandlere 3) konkret visitation og planlægning af et program, der støtter den unge i at lægge afstand til de negative miljøer ser disse tre elementer som grundstammen i en effektiv indsats henvendt mod de unge, der har relation til bandemiljøer. De tre elementer er gensidig afhængige. I nærværende projektbeskrivelse benævnes denne indsats: re:direct. 2.1 Identifikation af unge med relation til bandemiljøer samt vidensindsamling til udvikling og opkvalificering Det er i Københavns Kommunes interesse, at vi så tidligt som muligt kan identificere de unge, der har relation til bandemiljøer, så de unge kan blive motiverede til at søge andre veje. Socialforvaltningen har brug for at skaffe sig en viden om hvilke unge, det drejer sig om, samt hvilke problematikker, der er i spil blandt disse unge, så vi herigennem kan: - sørge for at knække den fødekæde fra ung til ung/fra storebror til lillebror, der fungerer som rekrutteringsmaskine i bandemiljøet - opkvalificere professionelle og udvikle Socialforvaltningens tilbud 4

Ligeledes er det med den beskrevne udvikling tydeligt, at de sociale myndigheder har brug for at indhente den nyeste viden på området. Desværre er der kun meget lidt viden i forvejen, og det er derfor nødvendigt at deltage i vidensudviklingen, så Socialforvaltningen kan udvikle de relevante tilbud til denne gruppe. har via retsrepræsentationen adgang til alle retsinformationer om unge, der har begået kriminalitet 4. Samtidig er igennem helt tæt organiseret med flere af de af Københavns Kommunes indsatser, der er særligt rettet med de unge, der er i risiko for negative tilhørsforhold i bandemiljøet. Derudover har et veludbygget samarbejde med børnefamilieenhederne og sagsbehandlerne samt Sikker By. Det samme gælder SSP og politi, Kriminalforsorgen og anklagemyndigheden, ligesom Ungesamrådet i giver en meget bred samarbejdsflade til relevante parter. Igennem det kvalitative materiale (afhørings- og retsinformationer) og samarbejdet med ovennævnte aktører er et knudepunkt i informationsstrømmene om unge og banderelateret kriminalitet, og der er derfor skabt et solidt grundlag for viden om kriminalitet og unge samt bandekonflikt. 2.2 Rådgivning til unge med relation til bandemiljøer, deres netværk og sagsbehandlere Det er s vurdering, at der er behov for en rådgivende funktion rettet mod de unge, deres familie og andet netværk, der måtte være bekymret for, at den unge har uhensigtsmæssige relationer til bandemiljøer. De unge og deres netværk skal have mulighed for at være anonyme ved henvendelse, og rådgivningen skal være døgnåben. I en sådan rådgivning vil de unge og/eller deres forældre og netværk skulle tage stilling til spørgsmål som fx: - Føler du dig truet i dit nærmiljø, fx fordi du bor et bestemt sted? - Har dine venner relation til bandemiljøet? - Føler du dig truet af dine venner til at begå kriminalitet skal du fx stå vagt? - Har din kæreste relation til bandemiljøet? - Bliver du truet på din skole? 4 Her skal det bemærkes, at det for de unge over 18 år, der har deltaget i Socialforvaltningens exit-program gælder, at 60 % har haft en børnesag i Socialforvaltningen, og mange har begået kriminalitet, før de fyldte 18 år. Dette uddybes under målgruppebeskrivelsen. Jf. endvidere Evaluering af Exit-programmet 2010-2011, udarbejdet af Katrine Petersen Due og Nina Dam Lind, Socialforvaltningen, Københavns Kommune. 5

Rådgivningen skal i nogle tilfælde fungere som katalysator, så de unge bliver motiveret til at indgå i et fastlagt re:direct-program med en strategi for, hvordan den unge kan bryde kontakten med bandemiljøet, mens rådgivningen i sig selv vil være nok for en ung og dennes familie/netværk i andre tilfælde. Rådgivningen skal endvidere rettes mod professionelle. Hvis en fagperson oplever bekymring for, om en ung har relation til bandemiljø og evt. kriminalitet, skal denne kunne henvende sig vedrørende relevante initiativer, der kan hjælpe den unge ud af den bekymrende, negative udvikling. Ligeledes bør sagsbehandlerne i børnefamilieenhederne have én indgang, hvortil de kan rette spørgsmål i relation til unge og bandemiljø. re:direct-indsatsen kan ligeledes hjælpe sagsbehandler og andre med en udredning af den unges situation og behov for støtte samt foretage en konkret risikovurdering. har mange års erfaring med rådgivning af unge og deres familier. Der er ligeledes mange års erfaring med at arbejde motiverende og insisterende med både unge og deres nærmeste. Såfremt denne indsats effektueres og placeres i, vil s socialfaglige medarbejdere umiddelbart kunne iværksætte såvel kortere som længerevarende rådgivningsforløb for de unge og deres familier/netværk. Det vil endvidere være muligt at tilbyde anonym rådgivning. har igennem retsrepræsentationen og tidligere projekter stor erfaring med at rådgive blandt andet børnefamilieenhedernes sagsbehandlere om unge, kriminalitet, forebyggelse og indsatser etc. Denne rådgivende funktion kan med fordel udvides til også at indebære rådgivning til sagsbehandlere, der har mistanke om/kendskab til, at en ung har relation til bandemiljøet. Igennem blandt andet 18+-centrene, Københavnerteamet og Sjakket i har de bedste forudsætninger for at rådgive, vejlede og henvise sagsbehandlere til relevante tilbud for netop denne gruppe unge. Derudover skal det påpeges, at s rådgivningstilbud er åbent 24 timer i døgnet alle årets dage. Rådgivningstilbuddet i denne indsats vil dermed være tilgængeligt for den unge, den unges familie, fodboldtræner, skolelærer eller lignende på præcist det tidspunkt, hvor der er behov og mulighed for at tage kontakt. 2.3 Planlægning af re:direct-program for unge under 18 år med relation til bandemiljøer Det er s oplevelse, at der er et udpræget behov for et program for unge under 18 år, der ønsker at lægge afstand til bandemiljøer. Nogle af disse unge har en direkte tilknytning til miljøerne, andre knyttes til bander udelukkende på baggrund af deres bopæl, fordi de er blevet idømt dummebøder, er blevet truet til at begå kriminalitet etc. Det er således en meget forskelligartet gruppe af unge, der kan have behov for og lyst til at 6

lægge afstand til de negative miljøer, som de måtte have relation til. Desuden viser erfaringer fra exitprogrammet for unge over 18 år, at 60 % af de borgere, der har anvendt programmet, har haft en børnesag med diverse foranstaltninger som fx dagskoletilbud, kontaktperson eller døgninstitution. Der har været iværksat foranstaltninger i de unges sager, både på grund af social og økonomisk udsathed og på grund af ungdomskriminalitet 5. Det vil altså være hensigtsmæssigt at etablere en indsats, der kan gribe nogle af disse unge langt tidligere. vurderer, at disse unge har behov for at kunne henvende sig til kommunen for at få hjælp til at planlægge et forløb, der kan hjælpe dem med at lægge afstand til bandemiljøerne. Et re:direct-program skal på insisterende og motiverende vis støtte de unge i at få kontakt til deres sagsbehandler, oplyse om relevante tilbud ud fra en fastlagt visitationsform og sørge for, at den unge får kontakt til en mentor. For et eksempel på mulige forløb, se nedenstående diagram. 5 Jf. Evaluering af Exit-programmet 2010-2011,udarbejdet af Katrine Petersen Due og Nina Dam Lind, Socialforvaltningen, Københavns Kommune, s. 25. 7

Figur 1 - diagram over forløb i re:direct-program for unge under 18 år 8

Ovenstående diagram viser som nævnt, hvordan et forløb i indsatsen kunne foregå fra henvendelse fra en ung, netværk eller professionel til iværksættelse af relevante foranstaltninger. Som diagrammet også viser, er det s opfattelse, at det er den unges egen sagsbehandler i børnefamilieenheden, der forsætter rollen som myndighedsperson/sagsbehandler samtidig med, at der knyttes en mentor til den unge. Mentoren skal i samarbejde med den unges sagsbehandler være den unges primære kontakt til det sociale system. Erfaring fra andre lignende indsatser, fx Kriminalforsorgens pilotprojekt for bande-exit, viser, at det er særlig vigtigt, at den unge kun skal forholde sig til relativt få mennesker, hvis motivationen skal holdes og indsatsen virke 6. skal koordinere indsatsen, være til rådighed for sagsbehandlere og mentorer og være ansvarlig for vidensdeling, metodeudvikling og opkvalificering af de medarbejdere, der arbejder med disse unge. skal kun i et snævert omfang være i direkte kontakt med de unge, når der først er foretaget en vurdering/visitering. Herefter ligger kontakten hos mentoren og den unges sagsbehandler. Dermed vil det være muligt, at for samtidig at være bindeled til politi, SSP, Kriminalforsorgen etc. uden, at dette samarbejde skal gøre den unge utryg/mistænkelig ved at samarbejde konstruktivt med kommunen. Forskning på området viser bl.a., at koordinering af indsatserne er af største vigtighed for, at et re:directprogram forløber succesfuldt 7. Desuden viser tidligere forskning for området med kriminalitetsbekæmpende indsatser, at det er vigtigt for den unge at kunne adskille rollerne for de involverede professionelle parter 8. Et sådan program kan med fordel placeres sammen med den vidensindsamlende funktion og den rådgivende funktion elementer i, da qua sine allerede etablerede samarbejdsrelationer såvel i, på tværs af kommunens forvaltninger samt eksterne samarbejdspartnere har de bedste forudsætninger for at fungere som koordinerende enhed i en sådan indsats. Erfaringer viser vigtigheden af, at forvaltningen formår at handle hurtigt og umiddelbart, når en ung henvender sig og udtrykker ønske om hjælp. Dette vil være muligt i ovenstående model med en placering i, hvor der er mulighed for personlig og telefonisk henvendelse hele døgnet alle årets dage. Med en placering af indsatsen i vil det endvidere være muligt at adskille og bevare relationerne mellem unge og de andre institutioner i (fx Københavnerteamet, Sjakket etc.). Enhver henvendelse vedrørende evt. bandetilhørsforhold skal komme via koordineringsenheden i. De relevante institutioner vil herefter kunne inddrages i det videre arbejde med den unge. Det er ikke 6 Kilde: Exit-program skal få unge ud af kriminalitet, publiceret 9. januar 2013 på www.lejerbo.dk 7 Jf. fx Stofbladet nr. 5, s. 68: Fra viden til viljen + Evaluering af Exit-programmet 2010-2011, udarbejdet af Katrine Petersen Due og Nina Dam Lind, Socialforvaltningen, Københavns Kommune 8 Jf. fx Evaluering af ungdomssanktionen, foretaget af Rambøll for Social- og Integrationsministeriet januar 2012 + Ungdomssanktionen i kvalitativ belysning, udarbejdet af Lene Kofoed Rasmussen m. fl., SFI, København 2005 9

forventeligt, at en henvisning til re:direct-indsatsen vil komme fra disse institutioner, da de i deres arbejde med de unge er afhængige af en tillidsbaseret relation til de unge for at hjælpe dem med at skabe den ønskede forandring. Derfor er det af yderste vigtighed, at disse institutioner til fulde kan adskilles fra indsatsen. Indsatsen vil derimod kunne henvise til dem, hvis det synes relevant i et givent sagsforløb. Denne adskillelse er mulig med en placering i. Nedenstående diagram viser samarbejdsflader i og Socialforvaltningen. Diagrammet viser sammenhængskraft mellem de institutioner, der vil være relevante for de unge i et re:direct-program. Da alle forløb for unge i ovenstående kontekst vil være absolut individuelle, er diagrammet ikke udtømmende. Der vil til enhver tid kunne inddrages andre relevante tilbud i de konkrete sagstilfælde. 10

Figur 2 diagram over samarbejde i re:direct-program 11

2.4 Profil på mentoren og dennes funktion i indsatsen I denne indsats skal den unge som ovenfor skitseret tilknyttes en mentor. Mentoren er en form for mentor- eller udvidet kontaktpersonsordning. En mentor-ordning er en god og velafprøvet metode til at hjælpe dem, der ønsker at forlade et kriminelt miljø 9. Mentoren skal være rollemodel og støtte den unge i at passe uddannelse og/eller job samt i at overholde re:direct-programmets andre aftaler og hjælpe den unge med at opbygge og fastholde en vennekreds uden kriminalitet. Mentorens primære opgave er at hjælpe den unge med at skabe en meningsfuld hverdag, så den unge kan skabe nye rutiner og relationer udenfor bandemiljøet. Mentoren skal være insisterende og motiverende og hjælpe den unge med at opsøge de tilbud, der er aftalt i samarbejde med sagsbehandler. Mentoren skal fungere som bindeled for den unge mellem mange aktører og være i stand til at brobygge mellem relevante parter. Han/hun skal sikre tæt opfølgning på centrale områder i den unges liv, herunder skole og fritidsliv, så den unge kan gennemgå en positiv udvikling fx i forhold til misbrugsproblemer, udeblivelse fra skole eller job, omvendt døgnrytme som følge af misbrug etc. Mentoren sikrer en tæt kontakt til den unge og optræder om nødvendigt som morgenvækker, følgesvend og lignende og sikrer ligeledes, at den unge bliver ved sit valg om at tage afstand til bandemiljøet. Mentoren skal stå til rådighed, når der generelt opstår kritiske situationer eller konflikter. I arbejdet med de unge skal mentoren som resten af forvaltningen arbejde med at udvikle ressourcer hos forældrene og i det ikke banderelaterede netværk omkring familien, ligesom mentoren skal indgå i, være med til at lægge og arbejde ud fra en sikkerhedsplan. Mentorerne kan muligvis rekrutteres blandt det allerede eksisterende kontaktpersonskorps og derefter opkvalificeres til at håndtere de specifikke problemstillinger, der er kendetegnende for de unge med relation til bandemiljøet. Ligeledes skal det tænkes ind, at hvis den unge i forvejen har en god relation til en kontaktperson, så kan denne kontaktperson opkvalificeres til disse specifikke problemstillinger 10. 9 For uddybning, jf. Det Kriminalpræventive Råd (www.dkr.dk/exit-fra-bander) 10 Her bemærkes det, at der i allerede hos institutionen De 4 Årstider er en mentoruddannelse med gode erfaringer indenfor opkvalificering af medarbejdere fra f.eks. 18+-værestederne og De 4 Årstider. 12

3. Målgruppe Målgruppen er unge under 18 år i Københavns Kommune, der har et ønske om at træde ud af bandemiljøet og finde et meningsfyldt alternativ til deres hverdag, og som har behov for hjælp til at lægge en strategi i denne henseende. Målgruppen er ikke kønsbestemt. Herudover indeholder tiltaget en servicegruppe, som er unge med banderelation, de unges familier og netværk samt professionelle, der har kendskab til en ung, der ønsker at forlade et bandemiljø. Servicegruppens interesser vil blive varetaget via indsatsens rådgivningsdel. Målgruppebeskrivelsen skal afspejle, at de unge, der har behov for at deltage i et re:direct-program, kan være knyttet til bandemiljøet på forskellig vis. Nogle vil være direkte involveret i bandemiljøet, mens andre vil have en mere perifer tilknytning. Nogle kommer med en meget tæt relation til bandemiljøet, andre er indrulleret udelukkende på baggrund af deres adresse, en kæreste eller lignende, nogle oplever at blive truet til at begå kriminelle handlinger for at imødegå krav om betaling af dummebøder etc. Et sådan program skal kunne tilpasses hver enkelt ung. Nogle unge har skoletilbud, andre har ikke. Nogle har brug for hjælp til at finde fritidsaktiviteter, så de derigennem kan finde et alternativ til at hænge ud på gaden. Det kan være sport eller et fritidsjob. Nogle har brug for et telefonnummer, de kan ringe til, når presset fra vennerne bliver for stort, andre har brug for massiv voksenkontakt. Erfaringer fra Socialforvaltningens exitprogram for unge over 18 år viser, at målgruppen oftest har meget komplekse problemstillinger. Som tidligere nævnt har 60 % af de unge, der har anvendt exitprogrammet for de over 18-årige, har haft en børnesag i forvaltningen med foranstaltninger, både på grund af social og økonomisk udsathed og på grund af ungdomskriminalitet. Det er særligt problematikker af følgende art, der følger de unge: - Problemer i skolen mange skoleskift, meget fravær og vanskeligheder med at følge med rent fagligt - Økonomiske vanskeligheder i familien lille økonomisk råderum - Bekymring for forældrenes forældreevne bekymringer for, om forældrene evner at drage den nødvendige omsorg og støtte, psykiatriske diagnoser hos forældre - Bekymring for dårlige bekendtskaber - negative venskaber, manglende positive rollemodeller, opvokset i boligområder med høj koncentration af socialt udsatte borgere - Bekymring for de unges kriminelle adfærd mange har begået kriminalitet før det 18. år 13

Desuden er mange af de unge primært eller sekundært traumatiserede eller har andre psykologiske problemstillinger, og de kommer ofte fra dysfunktionelle familier. Familien har måske flygtningebaggrund og forældrene er traumatiserede. Det betyder, at de unge ofte lider under søvn- og koncentrationsbesvær og kan have svært ved at fastholde sig selv i uddannelse og arbejde og motivere sig selv til forandring. Derudover påvirker bandemiljøet dem i samme retning, da flere af de unge her har haft voldsomme oplevelser og lange perioder med stress. Flere har oplevet skudepisoder, er blevet truet på livet og har selv medvirket til vold. Alt sammen ting, der kan forårsage midlertidige eller varige traumer 11. Indsatsens målgruppe og servicegruppe anskues som nedenstående figur. Figur 3 diagram over målgruppe og servicegruppe samt de forskellige delelementer i indsatsen 11 Jf. Evaluering af Exit-programmet 2010-2011, udarbejdet af Katrine Petersen Due og Nina Dam Lind, Socialforvaltningen, Københavns Kommune, s. 20-29 14

4. Organisering I i. - En indsats som ovenstående skal identificere de unge hurtigst muligt for at sætte ind så tidligt som muligt 12. Dette er muligt i, der gennem retsrepræsentationen oftest er de første til at se eller endog høre de unge fortælle, at de har relation til bandemiljøet. Det giver mulighed for i samarbejde med sagsbehandler at motivere den unge til at forlade miljøet på et langt tidligere tidspunkt end ellers. - En indsats som ovenstående med en insisterende og motiverende relation fra sagsbehandler til den unge er i høj grad afhængig af, at denne relation kan bevares tillidsværdig for den unge. Med en placering i opnås den store fordel, at det er muligt at adskille arbejdet med de unge og samarbejdet med de eksterne samarbejdspartnere (fx politi og Kriminalforsorgen), som kan besværliggøre arbejdet med de unge. Det vil være den unges sagsbehandler og mentor, der har den intense og insisterende kontakt til den unge, mens medarbejderne i har den tætte kontakt til relevante samarbejdspartnere. Dermed får vi adskilt nogle relationer, der ellers ville kunne vanskeliggøre sagsbehandlerens relation til den unge. Ligeledes skal re:direct-indsatsen placeres i, da også kan sørge for, at de af kommunens relevante tilbud og institutioner, fx Københavnerteamet og Sjakket, ikke skal være en del af en henvisende myndighed eller have kontakt til eksterne samarbejdspartnere (jf. ovenfor). - De unge, der har behov og er motiveret for at indgå i en indsats som beskrevet ovenfor, skal have mulighed for at henvende sig uanset tidspunkt på døgnet, da erfaringer viser, at der skal handles umiddelbart, når den unge er motiveret herfor. Dette sikres i, hvor der er åbent døgnet rundt, alle årets dage. - En indsats som ovenstående vil have brug for en bred og lettilgængelig samarbejdsflade med relevante institutioner og eksterne samarbejdspartnere. Dette sikres i, hvor der via retsrepræsentationen og Ungesamrådet er tæt kontakt til disse. - En indsats som ovenstående for unge under 18 år i Københavns Kommune vil have brug for et overblik over unge og kriminalitet i København til identifikation og metodeudvikling. Dette findes i, der har en allerede eksisterende statistikbank på området. - En indsats som ovenstående for unge under 18 år kræver særlige kompetencer i forhold til rådgivning og kendskab til lovgivning. De socialfaglige medarbejdere i har stor erfaring med at håndtere rådgivning af unge. 12 En tidlig indsats er lig med et bedre resultat, jf. Evaluering af Exit-programmet 2010-2011, udarbejdet af Katrine Due Petersen og Nina Dam Lind, Socialforvaltningen, Københavns Kommune. 15

- For at kunne handle hurtigt er det en stor fordel, at der ikke er langt mellem samarbejdspartnere. Her er det essentielt, at i ligger tæt op ad mange af de for de unge relevante tilbud og besidder et stort kendskab til medarbejdere og arbejdsmetoder. Jf. endvidere løbende argumentation for organisatorisk placering samt tidligere erfaringer i afsnittet Løsning. 5. Tidsplan Det er s opfattelse, at indsatsen bør iværksættes snarest. Projekttiltaget arbejder med to overordnede projektmål: 1. At unge under 18 år, der har behov for støtte til at træde ud af relationer til bandemiljøer kan få rådgivning og hjælp til at indtræde i en indsats, der har fokus på de specifikke problemstillinger, som bandemiljøet medfører. 2. At metodeudvikle det socialfaglige arbejde med banderelaterede unge ved at skabe en dokumentationsmodel, der kan identificerede de unge under 18 år med relation til bandemiljøet. Der er behov for nærmere afklaring af området, inden et endeligt evalueringsforløb tilrettelægges, da der ikke findes særligt mange erfaringer på området for unge og bandekriminalitet. Ved opstart forventes det dog, at som minimum indenfor de første tre måneder kan opstille følgende milepæle: Tidsramme Måned 1 Måned 1 Måned 1-2 Måned 1-2 Aktivitet Gennemgå relevant forskning og faglitteratur Udarbejde game plan Planlægge og afholde møder med relevante samarbejdspartnere, herunder BFCK, institutioner under Center for Forebyggelse og Rådgivning, U-Turn, Kriminalforsorgen, Enheden for Kriminalpræventive Programmer, UU København og evt. andre Begynde indgåelse af samarbejdsaftale med BFCK og andre relevante parter 16

Måned 1-2 Måned 1-2 Måned 2-3 Måned 1-3 Afklare spørgsmål om økonomi og foranstaltninger Udarbejde udviklingsplan med projektmål, milepælsplan og evalueringsmodel Påbegynde udarbejdelse af kommunikationsplan Iværksætte de første re:direct-indsatser ved behov Indsatsen vil på sigt gennemgå forandringsteori med henblik på effektmåling. 6. Budget Forventet kr. 500.000 pr. år. 17

Bilag 1: Casebeskrivelse til re:direct Hay 17 år Nedenstående er en case, der kort skitserer et forløb i en indsats som beskrevet i foregående papir. Beskrivelsen af Hay og hans baggrund er inspireret af et forløb, som kender, men er naturligvis anonymiseret, mens anden del er et tænkt eksempel på, hvordan et forløb for Hay i denne indsats kunne udforme sig. Hay Hay har siddet varetægtsfængslet, men er løsladt og afventer dom, da nedenstående forløb starter. Hay bliver jævnligt kontaktet af unge fra det kriminelle miljø, som vil have ham til at være med i deres gruppering. Hay formår for det meste at afvise disse venner, men fortæller, at det er svært, for disse unge er aggressive overfor dem, som afviser at lade sig rekruttere i bandemiljøet. Sommeren før Hay bliver varetægtsfængslet, bliver han overfaldet af den gruppe unge, som han tidligere har afvist i deres forsøg på at rekruttere ham. Efter overfaldet går han på krykker i to måneder grundet de skader, han pådrog sig ved overfaldet. Hay er vokset op i Tingbjerg med sine forældre og tre søskende. Hays far er diagnosticeret PTSD som formentlig skyldes tortur i hjemlandet Irak. Hays mor er analfabet på eget sprog, og ingen af forældrene taler dansk. Hay er og har i længere tid været tilknyttet en kontaktperson, der blandt andet skal støtte Hay i at passe sin skolegang og fravælge de dårlige venner. Hay har et ønske om at stoppe den kriminelle løbebane og undgå de gamle venner fra førnævnte gruppering, men det er vanskeligt for ham, da han stadig bliver truet i området, hvor han bor. Et re:direct-program Hays kontaktperson henvender sig til Hays sagsbehandler vedrørende Hays ønsker for fremtiden. Sagsbehandleren henviser kontaktpersonen til, der efter en indledende samtale med kontaktpersonen aftaler at mødes med Hay og kontaktpersonen til en uddybende samtale. Herefter visiteres Hay efter aftale med også Hays sagsbehandler til indsatsen som beskrevet ovenfor re:direct. I visitationsfasen er Hay i daglig kontakt med kontaktpersonen, som melder tilbage til koordinationsteamet i. Hay ved også, at han har mulighed for kontakt til hele døgnet, hvis han skulle føle sig presset eller truet og have brug for rådgivning. Hay og hans kontaktperson endvidere præsenteret for Københavnerteamet, som kommer i Hays boligområde, og de kan hjælpe Hay med at føle sig mere tryg, når han bevæger sig rundt i sit nærmiljø. 18

Hays kontaktperson modtager undervisning fra ift. til de særlige problemstillinger, der gør sig gældende for unge med banderelationer, og Hays sagsbehandler bliver ligeledes af vejledt og rådgivet i arbejdet med disse unge. Hay ønsker hjælp til uddannelse, fritid, og bolig. Allerede tidligt i visitationsfasen tages kontakt til Spydspidsen, som via særlige VIP-pladser kan tilbyde Hay, at han kommer i virksomhedspraktik fra den ene dag til den anden. I fritiden bliver Hay via s koordinering og Center for Forebyggelse og Rådgivning tilbudt træning i Sjakkets regi. Dermed har Hay fået et helt dagsprogram planlagt for hverdagene, og tiden på gaden, hvor han ellers følte sig utryg og kedede sig, er der ikke længere. Om aftenen og i weekenderne oplever Hay stadig, at de andre unge i hans nærmiljø forsøger at få ham med i områdets gruppering, og de forsøger at presse ham til at begå kriminalitet. s koordinering foranstalter i samarbejde med børnefamilieenheden en hybel i Hvidovre. Her har Hay allerede på grund et netværk gennem sin familie, og samtidigt ligger hyblen godt ift. Hays praktikplads, da den ligeledes ligger i Hvidovre. Om et halvt års tid fylder Hay 18 år, og børnefamilieenheden vurderer, at der ikke er grundlag for efterværn. Til gengæld er vurderingen, at Hay stadig har brug for at være tilknyttet en indsats, der kan hjælpe ham med at holde afstand til bandemiljøet efter hans fyldte 18. år. s koordineringsenhed tager efter aftale med Hay og hans sagsbehandler kontakt til exitprogrammet for unge over 18 år under Enheden for Kriminalpræventive Indsatser, der samarbejder med 18+-centrene. Via denne brobygning forsætter Hay med at være tilknyttet indsatser, der forsat kan hjælpe ham med at holde sig væk fra bandemiljøet og kriminaliteten. Hvad nu hvis Hvad nu, hvis Hay havde haft et hashmisbrug? s koordineringsteam havde så inddraget U-Turn i Hays handleplan, så Hay kunne indgå i et afgiftningsforløb og slippe sit misbrug. Hvad nu, hvis Hay havde haft en kæreste, der havde brug for støtte ift. det truende nærmiljø? s koordineringsenhed havde så inddraget fx Pigegruppen, der kunne yde støtte og omsorg og hjælpe pigen Hvad nu, hvis Hay fik en dom, fx en delvis betinget dom med prøveperiode? s koordineringsteam ville koordinere og brobygge til Kriminalforsorg og andre relevante instanser. Hvad nu, hvis Hay havde haft mulighed for at blive i sit nærmiljø? s koordineringsteam ville koordinere en tidlig indkøring til et vejledningsforløb i 18+-centeret. 19