213 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 214 Faktaark for Kommune
Faktaark om de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune Beskæftigelsesregion har fået udarbejdet vedhæftede faktaark med henblik på at understøtte planlægningen og tilrettelæggelsen af den lokale beskæftigelsesindsats i Kommune i 214. I faktaarket belyses en række udfordringer og aktuelle tendenser på arbejdsmarkedet og blandt jobcenterets målgrupper i, som vurderes at blive centrale for de kommende års lokale beskæftigelsespolitik. Noter og definitioner til de anvendte beregninger forefindes bagerst i faktaarket. Det er Beskæftigelsesregionens håb, at faktaarket kan medvirke til at understøtte arbejdet med den lokale beskæftigelsesplan for 214. Faktaarket er bygget op med følgende indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse 1. SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I REBILD... 3 2. UDVIKLING I LEDIGHED... 5 3. STIGENDE KVALIFIKATIONSKRAV... 6 4. UNGE I UDDANNELSE... 7 5. TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION... 9 6. UDVIKLINGEN I LANGTIDSLEDIGHED... 12 7. SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDERNE... 15 8. FIGURNOTER... 17
3.kvt. 28 4. kvt. 28 1. kvt. 29 2. kvt. 29 3. kvt. 29 4. kvt. 29 1. kvt. 21 2. kvt. 21 3. kvt. 21 4. kvt.21 1. kvt. 211 2. kvt. 211 3. kvt. 211 4.kvt. 211 1. kvt. 212 2. kvt. 212 3. kvt. 212 4. kvt. 212 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 1. Situationen på arbejdsmarkedet i Figur 1: Udviklingen i beskæftigelsen efter bopæl i fra januar 28 til november 212 12.6 12.4 12.2 12. 11.8 11.6 11.4 11.2 11. 1.8 1.6 Første fase (venstre akse) Anden fase (højre akse) 237. 233. 229. 225. 221. 217. 213. 29. 25. 21. Figur 2: Udviklingen i beskæftigelsen i fra 3. kvt. 28 til 4. kvt. 212, fordelt på brancher Indeks Indeks 12 12 1 Første fase Anden fase 1 Beskæftigelsen faldt fra 28-21 men er stabiliseret fra 21-212 Den aktuelle lavkonjunktur kan inddeles i to faser. I den første fase faldt beskæftigelsen kraftigt. I den anden fase er beskæftigelsen stabiliseret på et lavere niveau end før krisen satte ind. I både og har beskæftigelsen gennemløbet disse to faser. Beskæftigelsen faldt markant fra 28 til 21, og siden starten af 21 er beskæftigelsesudviklingen stabiliseret. I november 212 var der ca. 11.39 beskæftigede i. Det er ca. 97 færre beskæftigede end i januar 28 og svarer til et fald på 8 pct. Beskæftigelsen er faldet mest i industrien og bygge/anlæg Industrien har samlet set mistet ca. 21 pct. af de ansatte siden starten af krisen. Faldet skete frem til starten af 21, og beskæftigelsen i industrien har siden da været nogenlunde stabil. 8 6 8 6 Beskæftigelsen faldt kraftigt inden for bygge og anlæg i krisens første fase og har siden været svingende. Privat service er den eneste branche, hvor beskæftigelsen i dag er en smule højere end i 28. Industri Bygge og anlæg Handel og transport Privat service Offentlige brancher I alt I de offentlige brancher er beskæftigelsen i dag lidt lavere end i 28. Figur 3: Udvikling i antal beskæftigede i 28-212 fordelt på brancher Antal september 28 Sep-8 til sep-1 Sep-1 til sep-12 Antal september 212 Udvikling i alt Landbrug mv. 51 2% 2% 4% 53 Industri mv. 2.547-17% % -17% 2.19 Bygge/anlæg 1.22-13% -4% -17% 1.18 Handel/transport 2.871-6% -1% -6% 2.685 Kommunikation mv. 417-1% -5% -6% 394 Finans/forsikring 338-6% % -6% 318 Ejendomshandel 149-17% 2% -15% 126 Erhvervsservice 945-2% 1% 7% 1.12 Off. brancher 4.96 1% -2% -1% 4.99 Uoplyst 452-23% -38% -52% 217 I alt 14.49-6,2% -1,5% -7,6% 13.318 Beskæftigelsen i er stabiliseret i industri, byggebranche og ejendomshandel Beskæftigelsen i industrien, bygge og anlæg og ejendomshandel faldt kraftigt i krisens første fase. Siden september 21 er den kraftige negative udvikling i disse brancher dog aftaget, og ejendomshandel har oplevet stigende beskæftigelse de seneste to år. De offentlige brancher oplevede først en mindre stigning og derefter et svagt fald i beskæftigelsen over hele perioden. * Bemærk: der er tale om antal berørte lønmodtagere. Derfor adskiller tallene sig fra figur 1, der angiver antal fuldtidsbeskæftigede.
2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 213 214 215 Andel lønmodtagere (pct.) Figur 4: Andelen af 16-64-årige, der er beskæftigede, og udviklingen i antallet af beskæftigede i de nordjyske kommuner fra november 211 til november 212 66 64 62 6 58 56 54 52 5 Mariagerfjord Læsø Thisted Morsø Brønderslev Vesthimmerland Jammerbugt Frederikshavn Hjørring Aalborg 48-3, -2,5-2, -1,5-1, -,5,,5 1, Udvikling antal lønmodtagere seneste år (pct.) Figur 5: Den forventede udvikling i beskæftigelsen i i 213 og 214 16. 16. Beskæftigelsen udvikler sig lige nu forskelligt i de nordjyske kommuner Der er stor forskel på beskæftigelsesudviklingen i de nordjyske kommuner. For samlet set er antallet af beskæftigede faldet en smule det seneste år, og godt 58 pct. af de 16-64-årige er beskæftigede. har en højere beskæftigelsesandel på ca. 64 pct., hvilket er den højeste andel i de nordjyske kommuner. Antallet af beskæftigede i er samtidig steget,3 pct. det seneste år. Beskæftigelsen i forventes at stige svagt Beskæftigelsen og ledigheden har ligget forholdsvis stabilt siden starten af 21, og der er heller ikke udsigt til store udsving de kommende år. 15. 14. 13. Fremskrivning 15. 14. 13. I forventes beskæftigelsen at falde svagt indtil slutningen af 213 og herefter stige en smule i løbet af 214 i takt med, at konjunktursituationen forbedres. Nedbrydes det regionale skøn til arbejdsmarkedet i forventes ligeledes en svagt stigende beskæftigelse fra slutningen af 213 og fremover.
Udvikling antal ledige (pct.) jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 2. Udvikling i ledighed Figur 6: Udvikling i ledigheden i, januar 27 november 212 1.2 1. 8 6 4 1.2 1. 8 6 4 Antallet af ledige er faldende i Kommune Det kraftige beskæftigelsesfald i krisens første fase har resulteret i en tredobling af ledigheden i fra juli 28 til februar 21. Siden da har ledigheden været faldende, og i november 212 var der ca. 59 ledige i. 2 2 Sæsonkorrigeret bruttoledighed Antal bruttoledige Figur 7: Udviklingen i antal ledige og langtidsledige i de nordjyske kommuner fra november 211 til november 212 1 5-5 -1-15 Mariagerfjord Jammerbugt Thisted Aalborg Vesthimmerland Brønderslev Morsø Frederikshavn Hjørring -2-6, -4, -2,, 2, 4, 6, Udvikling antal langtidsledige (pct.) Læsø Ledigheden er generelt på vej ned i både og I er både antallet af ledige og antallet af langtidsledige faldet kraftigt det seneste år. I Kommune er antallet af ledige faldet med 18 pct. det seneste år. Antallet af langtidsledige i er ligeledes faldet med ca. 53 pct. Både antallet af ledige og langtidsledige er også faldende for samlet set, men ikke i samme grad som i. Figur 8: Ledighedsprocenten i oktober 212 i fordelt efter højeste fuldførte uddannelse 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 4,9 4, 4,4 3,2 2,4 4,1 Ufaglært Faglært KVU MVU LVU I alt 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Lige nu er ledigheden højest blandt ufaglærte personer Ledigheden er højest blandt ufaglærte borgere i. 4,9 pct. af denne gruppe er pt. ledige. For faglærte og borgere med en kort videregående uddannelse er ledigheden også høj, idet hhv. 4 og 4,4 pct. er ledige. Ledigheden er lavest for personer med en lang videregående uddannelse. I gennemsnit er 4,1 pct. af arbejdsstyrken i ledige. Det er lavere end for samlet set, hvor ledighedsprocenten er på 5,9 pct.
jan-7 maj-7 sep-7 jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 maj-1 sep-1 jan-11 maj-11 sep-11 jan-12 maj-12 sep-12 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 3. Stigende kvalifikationskrav Figur 9: Udvikling i efterspørgslen efter arbejdskraft i fordelt på uddannelsesniveau, 21-211 Antal 1.5 1. 5-5 -1. -1.5-2. -1.47 3 1.11 Ufaglært Faglært Videregående Figur 1: Antal 18-64-årige som har påbegyndt/færdiggjort en erhvervskompetencegivende uddannelse i, 21-211 6 5 1.5 1. 5 Antal -5-1. -1.5-2. 6 5 Der er stigende efterspørgsel på uddannet arbejdskraft Over de seneste ti år er antallet af beskæftigede med en videregående uddannelse steget med ca. 1.1 personer i Kommune. I samme periode er antallet af ufaglærte beskæftigede faldet med mere end 1.4 personer. Antallet af beskæftigede med en faglært uddannelse er stort set uændret de seneste ti år. Siden 29 er lidt flere borgere begyndt på en kompetencegivende uddannelse Antallet af borgere, der er begyndt på en kompetencegivende uddannelse er steget siden 27. I 211 var der ca. 54 personer, der begyndte på en uddannelse. 4 3 2 1 4 3 2 1 Antallet af personer, der færdiggjorde en uddannelse er faldet svagt i løbet af de seneste to år. I 211 færdiggjorde ca. 3 borgere i Kommune en uddannelse. Der kan dog forventes en stigning i de næste år som følge af den stigende tilgang til uddannelse. Påbegyndt Færdiggjort Figur 11: Udviklingen i antallet af indgåede praktikaftaler og praktiksøgende elever i, januar 27 oktober 212 6 5 4 3 2 1 6 5 4 3 2 1 Et stigende antal unge i mangler en praktikplads Antallet af indgåede aftaler om praktikpladser steg i løbet af 21 men har siden været stabilt. I oktober 212 er der i blevet indgået 24 praktikaftaler. Der er dog stadig mange unge i, der mangler en praktikplads. Antallet af praktiksøgende steg kraftigt i løbet af 29 og 21 og er forblevet på et højt niveau. I oktober 212 manglede 45 unge i en praktikplads. Indgåede aftaler Praktiksøgende
jan-7 maj-7 sep-7 jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 maj-1 sep-1 jan-11 maj-11 sep-11 jan-12 maj-12 sep-12 4. Unge i uddannelse Figur 12: Udviklingen i antallet af offentligt forsørgede unge (18-29 år) i, juni 27 - oktober 212 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 Førtidspension Fleks.visiterede Revalidering Sygedagpenge Kontanthjælp A-dagpenge 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 Figur 13: De unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i fordelt på ungegrupper Uddannede unge 84 27% Ufagl. unge, 25-29 år 48 15% Unge forsørgere 55 17% Udd. egnede u/25 år 47 15% Ikke-egnede u/25 år 81 26% Figur 14: Antal ufaglærte unge, der påbegyndte en uddannelse i 28-211 fordelt på forsørgelse før uddannelsesstart Antal 35 3 25 2 15 1 5 1 14 28 2 28 29 21 211 KTH og DGP Uddannelse Selvforsørgende Andet I alt Antal 35 3 25 2 15 1 5 Antallet af unge på offentlig forsørgelse er steget i Der er siden midten af 28 kommet flere unge på offentlig forsørgelse i Kommune. I marts 212 var der ca. 42 offentligt forsørgede unge, hvilket er en fordobling i forhold til juli 28. Det er især antallet af unge på kontanthjælp og dagpenge, der er steget. I oktober 212 er der 37 offentligt forsørgede unge i. har en lavere andel af unge på offentlig forsørgelse end samlet set. 13 pct. af de unge under 3 år modtager offentlig forsørgelse. Gennemsnittet for er 14 pct. De unge har helt forskellige udfordringer 15 pct. af de unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i er uddannelsesegnede unge under 25 år, der skal have et uddannelsespålæg af jobcenteret. 26 pct. af de unge er under 25 år, men er ikke uddannelsesegnede. Overordnet er der tale om unge på kontanthjælp i matchgruppe 2 eller 3, der har personlige problemer udover ledighed. 17 pct. af de unge på dagpenge eller kontanthjælp er forsørgere uden uddannelse. 15 pct. af de unge er ufaglærte unge over 25 år. I gruppen er en del, som har mistet jobbet pga. krisen på arbejdsmarkedet. Derudover er der en gruppe med personlige problemer og ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet. 27 pct. af de unge på dagpenge eller kontanthjælp har en kompetencegivende uddannelse. Ca. 6 flere unge går årligt i gang med en ordinær uddannelse i Krisen på arbejdsmarkedet har ført til, at flere unge starter på en kompetencegivende uddannelse. Antallet af ufaglærte unge i, der årligt begynder på en ordinær uddannelse, er således steget siden 28. I 211 startede ca. 29 ufaglærte unge i på en uddannelse. Det er en stigning på 25 pct. i forhold til 28. I 211 var der dobbelt så mange ufaglærte unge på dagpenge eller kontanthjælp, der gik i gang med en uddannelse end i 28.
1 mdr. 2 mdr. 3 mdr. 4 mdr. 5 mdr. 6 mdr. 7 mdr. 8 mdr. 9 mdr. 1 mdr. 11 mdr. 12 mdr. DGP KTH Uddannelsesegnede Ikke-egnede Unge forsørgere Ufaglærte unge, 25-29 år I alt Figur 15: Antal ufaglærte unge der påbegyndte en uddannelse i 28-211 fordelt på aldersgrupper 35 3 35 3 Stigningen i tilgangen til uddannelse sker udelukkende hos de unge under 25 år Stigningen i antallet af ufaglærte unge, der begynder på en uddannelse, skyldes især unge under 25 år. 25 2 15 25 2 15 Der var således 28 pct. flere unge under 25 år, der gik i gang med en uddannelse i 211 i forhold til i 28. I 211 startede ca. 28 18-24-årige på en ordinær uddannelse. 1 5 28 29 21 211 18-24 år 25-29 år I alt 1 5 Antallet af 25-29-årige, der begynder på en uddannelse, har siden 28 ligget nogenlunde konstant på omkring 2 personer. Figur 16: Andel i gruppen af unge på dagpenge eller kontanthjælp der er påbegyndt uddannelse eller job i 211, fordelt på køn, herkomst, ydelse og lovgivningsgrupper 76 8 7 6 5 4 3 2 1 71 59 21 1 12 11 52 24 13 29 38 34 35 17 34 22 18 11 11 3 12 17 8 7 6 5 4 3 2 1 Kun hver ottende af de unge på dagpenge eller kontanthjælp går i gang med en uddannelse i løbet af et år Mindre end hver ottende, eller 12 pct., af de ufaglærte unge på dagpenge eller kontanthjælp i er startet på uddannelse i løbet af 211. For de uddannelsesegnede er 24 pct. gået i gang med en uddannelse, mens 52 pct. er gået i arbejde. Kun 3 pct. af de ufaglærte unge over 25 år er startet på uddannelse. Uddannelse Job Figur 17: Gruppen af ufaglærte unge på dagpenge og kontanthjælp og andre ufaglærte unges frafald fra uddannelser påbegyndt i 21 6 6 5 5 5 4 3 2 1 4 3 2 2 18 14 1 Mange unge falder fra deres påbegyndte uddannelse, især på grundforløb til erhvervsuddannelserne Halvdelen af de unge i, der starter på en forberedende uddannelse fra offentlig forsørgelse, falder fra uddannelsen inden for de første 12 måneder. Til sammenligning er frafaldet på forberedende uddannelser blandt andre unge på 2 pct. inden for det første år. Frafaldet er større på de forberedende uddannelser end på de kompetencegivende uddannelser. Forsørgede unge: forbered.udd. Forsørgede unge: kompetence.udd. Andre unge: forbered.udd. Andre unge: kompetence.udd.
Dagpenge Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match 2 Kontanthjælp match 3 Sygedagpenge under 26 uger Sygedagpenge over 26 uger Revalidering Ledighedsydelse Off.forsørgede i alt 28 29 21 211 212 5. Tilgangen til førtidspension Figur 18: Udviklingen i tilgangen til førtidspension i fra 28-212 8 8 7 7 6 6 5 5 4 4 3 3 2 2 1 1 Et stigende antal borgere er gået på førtidspension i siden 28 Tilgangen til førtidspension i har været svingende de seneste fem år, men er højere i 212 end den var i 28. Den årlige tilgang er steget med 11 pct. fra 63 personer i 28 til 7 personer i 212. Til sammenligning er tilgangen til førtidspension i samlet set steget med ca. 5 pct. siden 28. Figur 19: Tilgangen til førtidspension i i 28 og 212, fordelt på alder 6 5 4 3 2 1 3 4 16 11 29 18-29 år 3-39 år 4-49 år 5-59 år 6-65 år 21 28 212 44 56 8 7 6 Figur 2: Andelen af ydelsesmodtagere i november 211 i, som i løbet af det efterfølgende år er tilgået førtidspension 2% 2% 15% 15% 15% 15% 11% 1% 1% 5% % % % 2% 3% % 4% 5 4 3 2 1 5% % Den største tilgang til førtidspension sker blandt de over 4 årige både kommunalt og regionalt Mere end fire femtedele af tilgangen til førtidspension i sker blandt personer over 4 år. Andelen af 5-59-årige, der tilkendes førtidspension, er steget fra 28 til 212. Andelen af unge under 4 år, der tilkendes førtidspension er faldet samlet set, selvom andelen af 18-29-årige er steget en smule. Kontanthjælpsmodtagere i match 3, langvarige sygedagpengemodtagere og personer på ledighedsydelse har størst risiko for at tilgå førtidspension De nye førtidspensionister i kommer især fra kontanthjælp i match 3, langvarige sygedagpengeforløb samt ledighedsydelse. For langvarige sygedagpengemodtagere og modtagere af ledighedsydelse tilgår hhv. 15 og 11 pct. førtidspension i løbet af et år. 15 pct. af kontanthjælpsmodtagere i match 3 tilkendes førtidspension i løbet af et år.
Dagpenge Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match 2 Kontanthjælp match 3 Sygedagpenge under 26 uger Sygedagpenge over 26 uger Revalidering Ledighedsydelse Off.forsørgede i alt 2% 15% 1% 15% 15% 11% 2% 15% 1% 5% % % % 2% 3% % 4% 5% %
4 år før FØP 3 år før FØP 2 år før FØP 1 år før FØP Umiddelbart før FØP 4 år før FØP 3 år før FØP 2 år før FØP 1 år før FØP Umiddelbart før FØP Kvinder Mænd Under 4 år Over 4 år Dansk Vestlig Ikke-vestlig I alt Figur 21: Andelen af borgerne i og der tilkendes førtidspension i løbet af et år, oktober 211 november 212 1,2 1,,8,6,4,2,,5,4,2,6 1,1,5,5,4 1,2 Figur 22: Forsørgelsesudvikling -4 år før pensionering blandt nytilkendte førtidspensionister i i 21-211 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 1 8 8 7 6 1 12 8 13 11 2 24 17 17 38 19 5 44 32 2 26 13 11 48 7 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Anden offentlig forsørgelse Fleksjob 1,,8,6,4,2, Ledighedsydelse Sygedagpenge Kontanthjælp Risikoen for førtidspension er størst for personer over 4 år over 4 år har større risiko for at blive tilkendt førtidspension end personer under 4 år.,6 pct. af alle borgere i mellem 4 og 64 år tilkendes førtidspension i løbet af et år. Kvinder har en smule større risiko for førtidspension end mænd. Generelt har borgere med ikke-vestlig baggrund en større risiko for at blive tilkendt førtidspension. I det seneste år har der i dog ikke været nogle personer med ikke-vestlig baggrund, der har fået tilkendt en førtidspension. Samlet set tilkendes,4 pct. af alle borgere i alderen 16-64 år førtidspension i løbet af et år. Det er lavere end samlet set. Mange af de nye førtidspensionister har haft ressourcer at bygge på Ca. 5 pct. af de nye førtidspensionister i 21 og 211 var selvforsørgende fire år tidligere. Frem til pensionering reduceres denne gruppe til 7 pct. De fleste overgår til kontanthjælp og sygedagpenge. Mange af de fleksjob-visiterede var på ledighedsydelse (11 pct. af de nye førtidspensionister), 8 pct. var i fleksjob før pensionering. Selvforsørgende Figur 23: Udviklingen i matchkategori for kontanthjælpsmodtagere, der er tilkendt førtidspension i 21-211 i 1 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 9 4 9 4 8 7 7 9 14 68 78 14 13 64 63 24 22 37 4 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Ingen/ukendt match Match 1 Match 2 Match 3 Der er ofte tale om at afstanden til arbejdsmarkedet øges gradvist forud for førtidspension En stor andel af de nye førtidspensionister, der var på kontanthjælp inden tilkendelse af førtidspension, har fået længere afstand til arbejdsmarkedet over de seneste fire år. 14 pct. var vurderet ikke-parat til hverken indsats eller beskæftigelse fire år før tilkendelse af førtidspension. Det tal steg til 4 pct. umiddelbart før førtidspensionering.
Langtidsledige i pct. af arbejdsstyrken Thisted Læsø Mariagerfjord Jammerbugt Vesthimmerland Brønderslev Aalborg Morsø Frederikshavn Hjørring jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 6. Udviklingen i langtidsledighed Figur 24: Udviklingen i antallet af langtidsledige i, januar 28 november 212 3 25 2 15 1 5 3 25 2 15 1 5 Langtidsledigheden falder for dagpengemodtagerne og stiger svagt for kontanthjælpsmodtagerne Langtidsledigheden i er steget markant siden 28. Antallet af langtidsledige udgør i dag ca. 14 personer mod ca. 3 i oktober 28. De seneste par år er langtidsledigheden dog faldet blandt dagpengemodtagere og steget svagt blandt kontanthjælpsmodtagere. Kontanthjælp Dagpenge I alt Figur 25: Langtidsledighedsprocenten i de nordjyske kommuner i november 212 2,5 2, 1,5 1,,5, 1, 1,2 1,2 1,2 1,6 1,6 1,7 1,9 1,9 2, 2,1 2,5 1,7 2, 1,5 1,,5, Langtidsledigheden i Kommune er på samme niveau som regionsgennemsnittet Der er stor forskel på langtidsledighedsprocenten i de nordjyske kommuner. I er 1 pct. af arbejdsstyrken langtidsledige. er dermed den kommune med den laveste langtidsledighed i. På landsplan er langtidsledigheden på 1,9 pct. ligger således også under landsgennemsnittet. Figur 26: Langtidsledighedsprocenten i og udviklingen i antallet af langtidsledige fra november 211 til november 212 fordelt på forskellige persongrupper 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5 Uddannede unge Faglærte kvinder Ufaglærte mænd Seniorer Gns. Faglærte mænd Ufaglærte unge Ufaglærte kvinder Gns. Voksne VU, -6-4 -2 2 Udviklingen i antal langtidsledige, 211-212 (pct.) Langtidsledigheden falder for alle grupper, på nær for voksne med en videregående uddannelse Der er stor forskel på, hvordan forskellige persongrupper rammes af langtidsledighed i. Antallet af langtidsledige er faldet for alle grupper, bortset fra voksne med en videregående uddannelse. For denne gruppe er antallet af langtidsledige steget med 4 pct. Uddannede unge, ufaglærte mænd og seniorer har en forholdsvis høj langtidsledighed, men har oplevet faldende langtidsledighed det seneste år. Faglærte mænd og kvinder og ufaglærte unge har alle en lav og faldende langtidsledighed.
Mænd Kvinder 16-24 år 25-29 år 3-39 år 4-49 år 5-54 år 55-59 år 6-64 år Danskere Vestlige Ikke-vestlige Langtidsledighedsprocent Figur 27: Langtidsledighedsprocenten i a-kasser og udviklingen i antallet af langtidsledige i a-kasserne fra november 211 til november 212 2,5 2, 1,5 1,,5 3F Metal KRIFA HK Gns. Magistrene Lederne Lærerne Ikke-forsikrede Faglige Hus FOA Gns., -6-4 -2 Udvikling fra nov. 211 til nov. 212 (pct.) Figur 28: Langtidsledighedsprocenten i i november 211 og november 212 fordelt på køn, alder og herkomst 4,5 4,2 5, 4, 4,5 3,5 4, 3, 3,5 3, 2,5 2,5 2, 1,7 2, 1,5,9 1,1 1,1 1,2,8,8,8,9 1,2 1,5 1, 1,,4,5,5,, Faldende langtidsledighed i de fleste a-kasser, bortset fra det Faglige Hus Stort set alle a-kasser i har oplevet en faldende langtidsledighed i løbet af det seneste år. Det Faglige hus er den eneste a-kasse, hvor antallet af langtidsledige er uændret. Langtidsledigheden er størst blandt 55-59 årige og ikke-vestlige borgere Aldersmæssigt findes den højeste langtidsledighed i hos de 55-59-årige efterfulgt af de 4-49-årige. For begge grupper er langtidsledigheden dog faldet fra 211 til 212. Der er høj langtidsledighed blandt borgere med ikkevestlig baggrund, og langtidsledighedsprocenten for denne gruppe er steget fra 211 til 212. Der er dog kun tale om en stigning fra 8 til 11 langtidsledige med ikkevestlig baggrund. Langtidsledigheden er højere for kvinder end for mænd. Figur 29: Antal langtidsledige i fordelt efter uddannelse, opgjort i oktober 212 Antal 6 5 4 3 2 1 52 211 212 45 39 Antal 6 5 4 3 2 1 Den største gruppe af langtidsledige i er ufaglærte Ca. 7 pct. af de langtidsledige i er ufaglærte eller faglærte. Der er i oktober 212 52 ufaglærte og 45 faglærte blandt de langtidsledige. Der er desuden 39 langtidsledige borgere med en videregående uddannelse. Ufaglært Faglært Videregående udd.
Læsø Mariagerfjord Vesthimmerland Brønderslev Aalborg Morsø Frederikshavn Hjørring Thisted Jammerbugt Ufaglært Faglært Videregående uddannelse Faglært Videregående uddannelse Figur 3: Langtidsledighedsprocenten for hhv. alle og for nyuddannede i 211, opgjort i oktober 212 5, Alle langtidsledige Nyuddannede 5, 4, 4, 3, 2,6 3, 2, 2, 1,3,8 1, 1, 1,,,, De nyuddannede med en videregående uddannelse har en høj langtidsledighed Langtidsledigheden i er højest blandt ufaglærte (1,3 pct.) og lavest blandt faglærte borgere (,8 pct.). De nyuddannede har det vanskeligt på arbejdsmarkedet lige nu og oplever høj langtidsledighed. I gælder det kun for de nyuddannede med en videregående uddannelse (2,6 pct.), da der ikke er nogen langtidsledige blandt de nyuddannede faglærte. Figur 31: Aktiveringsberørte langtidsledige i fra december 211 til november 212 9 8 7 6 5 4 3 2 1 44 11 33 77 78 79 8 81 81 81 81 81 83 8 9 8 18 14 13 14 21 26 25 22 24 28 7 38 6 5 59 56 65 4 67 67 55 56 59 59 52 3 42 2 1 Hovedparten af de langtidsledige i deltager i virksomhedsrettet aktivering 67 pct. af de langtidsledige i deltager i virksomhedsrettet aktivering. Det er en højere andel end for samlet set, og er en af de kommuner i, der har den højeste andel langtidsledige i virksomhedsrettet aktivering. I alt deltager 81 pct. af de langtidsledige i i aktivering i løbet af et år. Udelukkende berørt af vejledning og opkvalificering Berørt af virksomhedsrettet aktivering
Landbrug mv. Industri Byggeri Handel/transport Privat service Offentlig service 2-4 ansatte 5-9 ansatte 1-19 ansatte 2-49 ansatte Over 5 ansatte I alt 29 21 211 212 jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 7. Samarbejde med virksomhederne Figur 32: Udviklingen i antal deltagere i virksomhedsrettet aktivering i, januar 27 oktober 212 3 25 2 3 25 2 Antallet af borgere i virksomhedsrettet aktivering er faldende i Kommune Antallet af personer i virksomhedsrettet aktivering i er steget fra ca. 5 personer i januar 27 til ca. 28 personer i november 211. 15 1 15 1 Der har især været en markant stigning i antallet af ledige i privat og offentlig virksomhedspraktik. 5 Løntilskud privat Virksomhedspraktik privat 5 Løntilskud offentligt Virksomhedspraktik offentligt Figur 33: Udvikling i virksomhedernes samarbejdsgrad i og, 1. kvartal 29 til 3. kvartal 212 4 35 3 25 2 15 1 5 4 35 3 25 2 15 1 5 Siden starten af 212 har antallet af personer i virksomhedsrettet aktivering dog været faldende i Kommune. I oktober 212 var der således ca. 2 personer i virksomhedsrettet aktivering. Samarbejdsgraden med virksomhederne er mere end fordoblet i Kommune Samarbejdsgraden med virksomhederne i Kommune er steget kraftigt siden 29. I 29 medvirkede ca. 15 pct. af virksomhederne i i aktiveringsindsatsen for kontant- og dagpengemodtagere. I 212 er andelen af virksomheder med personer i virksomhedsrettet aktivering mere end fordoblet til ca. 34 pct. Denne andel er en smule højere end andelen for samlet set. Figur 34: Andelen af virksomheder med virksomhedsrettet aktivering i 3. kvt. 211 2. kvt. 212, fordelt på brancher og arbejdsstedernes størrelse 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 19 48 31 33 27 6 22 32 49 56 76 35 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Samarbejdet er størst med de store virksomheder Samarbejdsgraden er størst blandt virksomheder med over 5 ansatte. Ca. 76 pct. af de store virksomheder deltager i den virksomhedsrettede aktivering. Samarbejdet er størst med de offentlige virksomheder. 6 pct. af disse har personer i virksomhedsrettede tilbud. Knap halvdelen af virksomhederne i industrien deltager i virksomhedsrettede tilbud, mens det samme gælder for 33 pct. af virksomhederne inden for handel og transport.
Andel i virksomhedsrettet aktivering 1. kvt. 28 2. kvt. 28 3. kvt. 28 4. kvt. 28 1. kvt. 29 2. kvt. 29 3. kvt. 29 4. kvt. 29 1. kvt. 21 2. kvt. 21 3. kvt. 21 4. kvt. 21 1. kvt. 211 2. kvt. 211 3. kvt. 211 4. kvt. 211 1. kvt. 212 2. kvt. 212 3. kvt. 212 4. kvt. 212 Figur 35: Udviklingen i beskæftigelsen og opslåede stillinger på Jobnet.dk i Indeks 12 1 8 6 4 2 Indeks 12 1 8 6 4 2 Antallet af opslåede stillinger er faldet markant under krisen på arbejdsmarkedet Antallet af synlige jobåbninger på arbejdsmarkedet i er faldet markant siden starten af 28. I 1. kvartal 28 var der ca. 33 opslåede stillinger i Jobnet.dk. Antallet er siden faldet til ca. 8 stillinger i 3. kvartal 212. Det svarer til ca. 78 pct. færre opslåede stillinger i kvartalet. I samme periode er beskæftigelsen faldet med ca. 9 pct. Jobopslag Beskæftigelse Figur 36: Udvikling i opslåede stillinger på Jobnet.dk i 28-212, fordelt på udvalgte erhvervsgrupper Indekseret udvikling i antal stillinger i 4. kvartal Antal 4. Antal 4. Erhvervsgrupper kvartal 28 28 29 21 211 212 kvartal 212 Fremstilling 45 1 38 33 4 13 6 Kontor og adm. 1 1 2 2 6 6 6 Off. service 94 1 6 37 21 28 26 Privat service 4 1 38 33 1 35 14 Transport og handel 1 1 5 2 3 2 2 Akademisk arbejde 16 1 69 144 94 125 2 I alt 215 1 49 42 31 34 74 Figur 37: Virksomhedernes samarbejdsgrad og andelen af virksomhedsrettet aktivering i fra oktober 211 til oktober 212 18 Gns. 16 14 12 1 8 6 Vesthimmerland Mariagerfjord Aalborg Morsø Jammerbugt Brønderslev Hjørring Frederikshavn Thisted Gns. Læsø 4 2 25 3 35 4 45 Samarbejdsgrad Antallet af jobopslag er faldet mest inden for industri og offentlig service Faldet i antallet af jobopslag i Kommune er især sket inden for fremstilling og offentlig service. For fremstilling er der i 4. kvartal 212 ca. 4 færre jobopslag end i 4. kvartal 28. Faldet skete især fra 28 til 29. Inden for offentlig service er der ca. 7 færre jobopslag i 4. kvartal 212 end i 4. kvartal 28. har en relativ stor samarbejdsgrad med de lokale virksomheder Der er store forskelle på, hvor stor virksomhedernes samarbejdsgrad er i de forskellige kommuner i. Samarbejdsgraden i er højere end samlet set. har desuden en relativ høj andel af offentligt forsørgede, der deltager i virksomhedsrettet aktivering.
8. Figurnoter Situationen på arbejdsmarkedet i Figur 1: Udviklingen i beskæftigelsen efter bopæl i fra januar 28 til november 212. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm.: Fuldtidsbeskæftigede. Sæsonkorrektion vha. X-12-Arima Figur 2: Udviklingen i beskæftigelsen i fra 3. kvt. 28 til 4. kvt. 212, fordelt på brancher. Kilde: DREAM og egne beregninger. Anm.: Der er udelukkende tale om lønmodtagerbeskæftigelse for borgere med bopæl i kommunen. De offentlige brancher inkluderer alle der arbejder inden for uddannelse, socialvæsen, sundhedsvæsen og offentlig administration samt alle der er ansat af en offentlig institution. Hver person er højst medtalt én gang med oplysninger om det job der i pågældende måned giver den højeste løn. 4. kvartal 212 inkluderer kun oktober og november, da der endnu ikke foreligger data for december 212. Figur 3: Udvikling i antal beskæftigede i 28-212 fordelt på brancher. Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Der er udelukkende tale om lønmodtagerbeskæftigelse for borgere med bopæl i kommunen. De offentlige brancher inkluderer alle der arbejder inden for uddannelse, socialvæsen, sundhedsvæsen og offentlig administration samt alle der er ansat af en offentlig institution. Hver person er højst medtalt én gang med oplysninger om det job der i pågældende måned giver den højeste løn. Figur 4: Andelen af 16-64-årige, der er beskæftigede, og udviklingen i antallet af beskæftigede i de nordjyske kommuner fra november 211 til november 212. Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats og egne beregninger. Anm.: Y-aksen viser andelen af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere mellem 16-64 år i august 212. X-aksen viser den procentvise udvikling i antallet af fuldtidsbeskæftigede 16-64-årige. Opgørelserne er fordelt efter de fuldtidsbeskæftigedes bopæl. Gennemsnittet viser udviklingen i hele. Figur 5: Den forventede udvikling i beskæftigelsen i i 213 og 214. Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger. Anm.: Der er tale om en regional fremskrivning, der er nedbudt til kommunalt niveau. Der er i 29 et databrud i Danmarks Statistiks opgørelse af beskæftigede i størrelsesordenen 7. personer på landsplan. Databruddet skyldes ifølge Danmarks Statistik overgangen til en mere præcis datakilde (eindkomst). I denne analyse er beskæftigelsen fra før 29 derfor tilpasset, således at data er sammenlignelige i hele perioden. Udvikling i ledighed og langtidsledighed Figur 6: Udvikling i ledigheden i, januar 27 november 212. Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm.: Bruttoledigheden er opgjort i fuldtidspersoner. Langtidsledigheden er opgjort for dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere. Figur 7: Udviklingen i antal ledige og langtidsledige i de nordjyske kommuner fra november 211 til november 212. Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm.: Udvikling i antal ledige er beregnet pba. sæsonkorrigerede fuldtidsledige. Udvikling i antal lønmodtagere er beregnet pba. fuldtidsbeskæftigede 16-64-årige. Figur 8: Ledighedsprocenten i oktober 212 i fordelt efter højeste fuldførte uddannelse. Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger. Anm.: Antallet af ledige er opgjort medio oktober (uge 42) i 212.
Stigende kvalifikationskrav Figur 9: Udvikling i efterspørgslen efter arbejdskraft i fordelt på uddannelsesniveau, 21-211. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Ændringerne i efterspørgslen er beregnet som forskellen på antallet af beskæftigede i hhv. 21 og 211 fordelt efter uddannelse. Positive værdier angiver, at antallet af beskæftigede er steget i perioden. Figur 1: Antal 18-64-årige som har påbegyndt/færdiggjort en erhvervskompetencegivende uddannelse i, 21-211. Kilde: Undervisningsministeriets statistikbank. Figur 11: Udviklingen i antallet af indgåede praktikaftaler og praktiksøgende elever i, januar 27 oktober 212. Kilde: Undervisningsministeriet Anm.: Antallet af praktiksøgende er opgjort som bruttosøgende. Der er udregnet løbende gennemsnit for at korrigere for sæsonudsving. Flere unge i uddannelse Figur 12: Udviklingen i antallet af offentligt forsørgede unge (18-29 år) i, juni 27 - oktober 212. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner. Figur 13: De unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i fordelt på ungegrupper. Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger. Anm.: Antal unge, der har været på kontanthjælp eller dagpenge i minimum 1 uge fra medio maj til medio juni 212. For de uddannelsesegnede og ikke-egnede unge under 25 år er matchkategori anvendt som proxy for egnethed. Uddannelsesegnede er i matchgruppe 1, mens ikke-egnede er i matchgruppe 2 og 3. Figur 14: Antal ufaglærte unge, der påbegyndte en uddannelse i 28-211 fordelt på forsørgelse før uddannelsesstart. Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre) og egne beregninger. Anm.: Forsørgelse før uddannelsesstart er opgjort 3 mdr. før start på uddannelse. Figur 15: Antal ufaglærte unge der påbegyndte en uddannelse i 28-211 fordelt på aldersgrupper. Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre) og egne beregninger. Anm.: Antallet af ufaglærte unge, der er påbegyndt en uddannelse. Grundforløb på erhvervsskole medtælles som forberedende uddannelse. Figur 16: Andel i gruppen af unge på dagpenge eller kontanthjælp der er påbegyndt uddannelse eller job i 211, fordelt på køn, herkomst, ydelse og lovgivningsgrupper. Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre) og egne beregninger. Anm.: Andelen af ufaglærte unge, der har været ledig som dagpenge- eller kontanthjælpsmodtager i minimum 1 uge i september 21, og som inden for et år er påbegyndt en forberedende eller kompetencegivende uddannelse eller job. Grundforløb på erhvervsskole medtælles som forberedende uddannelse. Figur 17: Gruppen af ufaglærte unge på dagpenge og kontanthjælp og andre ufaglærte unges frafald fra uddannelser påbegyndt i 21. Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre) og egne beregninger. Anm.: Andelen af ufaglærte unge, der har været ledig i minimum 1 uge i september 29, og som inden for et år har påbegyndt en uddannelse. Et uddannelsesforløb regnes for afbrudt, når personen er afmeldt uddannelsen.
Færre på førtidspension Figur 18: Udviklingen i tilgangen til førtidspension i fra 28-212. Kilde: Danmarks Statistik (DREAM) og egne beregninger. Anm.: Der ses på personer i alderen 18-64 år. Tallet for 212 er opgjort fra december 211 til november 212, da de nyeste data kun går frem til november 212. Figur 19: Tilgangen til førtidspension i i 28 og 212, fordelt på alder. Kilde: DREAM og egne beregninger. Anm.: Tallene for 212 er opgjort fra december 211 til november 212, da de nyeste data kun går frem til november 212. Figur 2: Andelen af ydelsesmodtagere i november 211 i, som i løbet af det efterfølgende år er tilgået førtidspension. Kilde: DREAM og egne beregninger. Anm.: Varigheden af sygedagpengeforløbene er opgjort set tilbage fra november 211 til første uge uden sygedagpenge. Figur 21: Andelen af borgerne i og der tilkendes førtidspension i løbet af et år, oktober 211 november 212. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Figur 22: Forsørgelsesudvikling -4 år før pensionering blandt nytilkendte førtidspensionister i i 21-211. Kilde: DREAM og egne beregninger. Figur 23: Udviklingen i matchkategori for kontanthjælpsmodtagere, der er tilkendt førtidspension i 21-211 i. Kilde: DREAM og egne beregninger. Færre langtidsledige Figur 24: Udviklingen i antallet af langtidsledige i, januar 28 november 212. Kilde: Jobindsats.dk. Anm.: En langtidsledig er en person, som har været ledig i minimum 8 pct. af tiden det seneste år. Figur 25: Langtidsledighedsprocenten i de nordjyske kommuner i november 212. Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm.: Langtidsledighedsprocenten er andelen af langtidsledige i procent af arbejdstyrken. Arbejdsstyrken er opgjort for 16-64-årige. Figur 26: Langtidsledighedsprocenten i og udviklingen i antallet af langtidsledige fra november 211 til november 212 fordelt på forskellige persongrupper. Kilde: DREAM, Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Y-aksen viser andelen af arbejdsstyrken, der er langtidsledig i august 212. Arbejdsstyrken er opgjort for 16-64- årige i 211. X-aksen viser udviklingen i antallet af langtidsledige fra august 211 til august 212. Figur 27: Langtidsledighedsprocenten i a-kasser og udviklingen i antallet af langtidsledige i a-kasserne fra november 211 til november 212. Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Y-aksen viser antallet af langtidsledige dagpengemodtagere i august 212 i procent af antallet af forsikringsaktive. X-aksen viser udviklingen i antallet af langtidsledige dagpengemodtagere i perioden fra august 211 til august 212. Ikke-forsikrede er langtidsledige kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1.
Figur 28: Langtidsledighedsprocenten i i november 211 og november 212 fordelt på køn, alder og herkomst. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm.: Langtidsledighedsprocenten er andelen af langtidsledige i procent af arbejdsstyrken. Arbejdsstyrken er opgjort for 16-64-årige. Figur 29: Antal langtidsledige i fordelt efter uddannelse, opgjort i oktober 212. Kilde: DREAM, Danmarks Statistik og egne beregninger. Figur 3: Langtidsledighedsprocenten for hhv. alle og for nyuddannede i 211, opgjort i oktober 212. Kilde: DREAM, Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger. Anm.: Opgjort i uge 42 212. en for alle er andelen af arbejdsstyrken i alderen 16-64 år, der er langtidsledige. For nyuddannede er det andelen af nyuddannede i perioden fra september 21 til august 211, som er langtidsledige i oktober 212 (uge 42). Figur 31: Aktiveringsberørte langtidsledige i fra december 211 til november 212. Kilde: DREAM, Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: der i løbet af perioden fra oktober 211 til september 212 har været langtidsledige, og som har været berørt af aktivering i den periode, de var langtidsledige. Virksomhedsrettet aktivering udgøres af virksomhedspraktik og løntilskud. Styrket virksomhedsindsats Figur 32: Udviklingen i antal deltagere i virksomhedsrettet aktivering i, januar 27 oktober 212. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Figur 33: Udvikling i virksomhedernes samarbejdsgrad i og, 1. kvartal 29 til 3. kvartal 212. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm.: Samarbejdsgraden er opgjort som andelen af virksomheder med løntilskuds- og virksomhedspraktikpladser. Kun virksomheder med minimum to ansatte er talt med. Figur 34: Andelen af virksomheder med virksomhedsrettet aktivering i 3. kvt. 211 2. kvt. 212, fordelt på brancher og arbejdsstedernes størrelse. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm.: Kun virksomheder med minimum to ansatte er talt med. Figur 35: Udviklingen i beskæftigelsen og opslåede stillinger på Jobnet.dk i. Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm.: Jobopslag er antallet af jobopslag i Jobnet.dk. Tallene er sæsonkorrigerede. Figur 36: Udvikling i opslåede stillinger på Jobnet.dk i 28-212, fordelt på udvalgte erhvervsgrupper. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Figur 37: Virksomhedernes samarbejdsgrad og andelen af virksomhedsrettet aktivering i fra oktober 211 til oktober 212. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm.: Kun virksomheder med minimum to ansatte er talt med.