16.04.2009. 08-0924 FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser Notat Side 1
2 FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser Forord FTF fremlægger med denne strategi sit bud på prioriterede mål og indsatsområder for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser. Uddannelserne står overfor flere store udfordringer, der gør en prioriteret indsats nødvendig. Ikke mindst er der behov for at flere unge og voksne søger og gennemfører uddannelserne. Det er helt afgørende for at sikre, at der er nok kvalificerede medarbejdere til de offentlige velfærdsydelser og til opgaveløsningen i de private virksomheder. En prioriteret indsats skal sætte fokus på grund-, efter- og videreuddannelsernes attraktivitet, deres videngrundlag og deres samspil med uddannelsernes interessenter. Indsatsen skal tilrettelægges over en flerårig periode og være udtryk for en reel politisk og økonomisk prioritering. De professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser i form af professionsbachelor- og akademiuddannelser, sigter på mange forskellige job indenfor offentlige og private kerneområder bl.a. pædagogik, undervisning, sundhed, social, finans, IT og byggeri. Uddannelsesområdet er stort og differentieret. Derfor er det vigtigt at de foreslåede mål og indsatsområder - når de skal omsættes i praksis - tager højde for lige netop de særlige traditioner og vilkår, der er udgangspunktet for den enkelte specifikke uddannelse. Den nye lovgivning, der danner rammen om professionsbachelor- og akademiuddannelserne, stiller uddannelserne overfor en række udfordringer bl.a. sikringen af at uddannelserne bygger på den nyeste viden. Hvordan dette mål skal realiseres er der fortsat et stort behov for at drøfte og finde løsninger på. Det er derfor også ønsket med dette strategioplæg at bidrage såvel til løsning af aktuelle behov, men også til at skabe fundamentet for den fremadrettede udvikling af uddannelserne. Notat Side 2
3 Indholdsfortegnelse: 0. Forord s. 2. 1.0 Indledning s. 4. 2.0 Nye udfordringer s. 5. 3.0 5 strategiske mål s. 6. 3.1 Akademi- og professionsbacheloruddannelserne skal være attraktive for flere og gennem hele studieforløbet s. 6. 3.2 Akademier og professionshøjskoler skal være de centrale udbydere af efter- og videreuddannelse for de erhvervs- og professionsuddannede s. 11 3.3 Udviklingsbaseringen skal udvikles i tæt samspil med forskningen s. 12 3.4 FTF skal være en vægtig og kompetent aktør i den regionale uddannelsespolitik s. 14 3.5 De professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser skal gives politisk og økonomisk prioritet s. 15 Notat Side 3
4 1. Indledning Akademi- og professionsbacheloruddannelserne er af helt afgørende betydning for vækst og velfærd i det danske samfund. Som professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser skal uddannelsesområdet sikre højt kvalificerede medarbejdere indenfor offentlige og private kerneområder Antallet af studerende på akademi- og professionsbacheloruddannelserne udgør i alt ca. 43 procent (UNIC-2005) af samtlige studerende på de videregående uddannelser. Hvert år færdig-uddannes ca. 20.000 til job indenfor områder som bl.a. pædagogik, undervisning, sundhed, social, finans, IT og byggeri. Uddannelserne er af stor betydning for at opnå målet om, at 50 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. De færdiguddannede og uddannelserne repræsenterer kompetencer og viden, der er afgørende for udviklingen af kvaliteten i de offentlige velfærdsydelser og for opgaveløsningen i private virksomheder. Som udviklingsbaserede uddannelser kombineres viden fra professionel praksis med viden fra forskningen. Videnudvikling, der forbinder praksis og forskning, er derfor en central opgave for uddannelsesområdets uddannelsesinstitutioner, professioner og erhverv. Viden skabt på arbejdspladserne skal indgå som en central del heraf. På det lovgivningsmæssige område er der indenfor de seneste år gennemført væsentlige reformer. Der er skabt nye rammer og vilkår for udvikling og udbud af uddannelserne. Omstillingsprocessen har været særdeles vanskelig, og de økonomiske vilkår har indtil nu ikke svaret til de nye mål og opgaver for uddannelsesområdet. Det står i kontrast til de mange uudnyttede potentialer, som uddannelserne og deres videnmiljøer har. Der kunne uddannes langt flere - og det oven i købet til områder, som i de kommende år afgørende vil mangle arbejdskraft. Nye kvalifikations- og kompetencebehov på det offentlige og private arbejdsmarked - afdækket i dialog med aftagere og organisationer - skal modsvares af en løbende udvikling af de eksisterende grund-, efter- og videreuddannelser eller af nye akademi- eller professionsbacheloruddannelser. Ny viden, der udspringer af praksis og som er anvendelsesorienteret, kunne langt mere effektivt formidles og bringes i spil. Det er helt nødvendigt, fordi kompleksiteten og nye krav til professionerne øger behovet for ny viden. Akademi- og professionsbacheloruddannelserne skal fortsat udgøre en helt central del af det videregående uddannelsessystem og potentialerne i uddannelser og videnmiljøer skal bruges langt bedre. Det forudsætter, at der i den kommende tid sker en reel prioritering af området Notat Side 4
5 en prioritering der må sætte fokus på de konkrete udfordringer og udviklingsbehov, som de erhvervsrettede videregående uddannelser står overfor. 2. Nye udfordringer for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser Søgningen til uddannelserne er ikke tilstrækkelig til at sikre, at der i de kommende år er nok kvalificeret arbejdskraft til de offentlige velfærdsområder og private vækstområder. Samtidig er frafaldet på uddannelserne alt for stort. Akademi- og professionsbacheloruddannelserne skal i langt højere grad end tilfældet er sikre uddannede til mangelområderne. Samtidig er der stillet klare forventninger til denne del af uddannelsessektoren om at være fornyende og innovativ. De eksisterende akademi- og professionsbacheloruddannelser skal fortsat udvikles og sikres en høj kvalitet. Samtidig skal uddannelserne imødekomme ændrede kompetencebehov og nye uddannelsestyper. Det er nødvendigt at finde balancen mellem disse ønsker og hensyn. Opgaven for uddannelser og institutioner er også at udvikle og anvende viden fra den professionelle praksis, herunder praksisrelevant forskning. Den nyeste viden skal i spil i undervisning og i udviklingsprojekter, og der skal etableres et tæt samspil med de relevante forskningsmiljøer på bl.a. universiteterne. Dimittenderne bliver dermed bærere af den nyeste viden indenfor deres faglige og professionelle område til gavn for virksomheder og institutioner. Ved at indføre akkreditering som obligatorisk metode har kvalitetssikringen af eksisterende som nye uddannelser fået en helt ny dimension. Som én blandt flere metoder kan den medvirke til at sikre kvaliteten i uddannelserne. Men metoden er samtidig en ressourcemæssig udfordring med risiko for øget papirarbejde og bureaukrati. Spørgsmålet er også, om de nuværende akkrediteringskriterier afspejler de kvalitetskrav, der er relevante i uddannelserne. Det er helt centralt, at akkrediteringen sikrer kvalitetsmæssigt bæredygtige uddannelsesmiljøer. Internationalisering og øget uddannelses- og beskæftigelsesmobilitet på tværs af nationale uddannelsessystemer sætter pres på akademi- og professionsbacheloruddannelserne for at opnå gensidig anerkendelse på lige vilkår med de øvrige videregående uddannelser udbudt af universiteterne. Med professionshøjskolerne og erhvervsakademierne er der skabt nye institutionelle rammer og styringsstrukturer. De skal udvikles ikke mindst på det regionale niveau, hvor opgaven bl.a. Notat Side 5
6 er at etablere et stærkt samarbejde mellem institutioner og uddannelsernes og videnmiljøernes interessenter, herunder de faglige organisationer. Nye udfordringer og opgaver løftes ikke uden en tilstrækkelig økonomi. Set på baggrund af de sidste par års finanslove er der et klart behov for en betydelig højere grad af økonomisk prioritering af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser og videnmiljøer. Udfordringerne for akademi- og professionsbacheloruddannelserne uddybes i et særskilt oplæg. (Henvisning til De 8 udfordringer ) 3. Fem strategiske mål Udfordringerne rejser behovet for at målrette FTF s uddannelsespolitiske arbejde på området for akademi- og professionsbacheloruddannelserne. Det sker ved at samle de politiske svar på udfordringerne indenfor fem strategiske mål. De strategiske mål skal ses over et længere tidsperspektiv. De realiseres altså ikke på det korte sigt, men skal vurderes over en tre-femårig periode. For hvert af de strategiske mål opstilles flere delpolitikker og indsatsområder. Disse delmål og politikker kan realiseres på kortere sigt. De kan også løbende udvides, hvis nye muligheder viser sig, eller hvis nye analyser eller dokumentation viser behov for andre initiativer, der fremmer realiseringen af det pågældende strategiske mål. Delpolitikker og indsatsområder er dynamiske i den betydning at de kan justeres, skifte i prioritering og tilføjes nye elementer. Samlet set skal delmål og delpolitikker beskrevet under hvert af de strategiske mål, medvirke til at realisere dette. De foreslåede mål, delpolitikker og indsatsområder er formuleret på baggrund af drøftelserne i UDU på møderne i juni, september og oktober 2008. Formuleringen af de enkelte delpolitikker holdes i en kort form med beskrivelse af et eller flere indsatsområder. Den bagvedliggende argumentation og dokumentation fremgår af de baggrundsnotater UDU har behandlet på de enkelte møder. Strategisk mål nr. I. Akademi- og professionsbacheloruddannelserne skal være attraktive for flere og gennem hele studieforløbet. Notat Side 6
7 Der sættes fokus på: En forøget søgning til uddannelserne og gennemførelse på de eksisterende uddannelser. Dette bidrager til at sikre, at der uddannes tilstrækkeligt og kvalificeret arbejdskraft til de offentlige velfærdsområder og private vækstområder. Sikring og udvikling af kvaliteten i eksisterende og nye akademi- og professionsbacheloruddannelser. Det skal ske ved: 1. At synliggøre akademi- og professionsbacheloruddannelsernes faglighed og deres brede beskæftigelsesmuligheder samt efter- og videreuddannelse og karrieremulighederne Formidlingsindsatsen skal styrkes overfor mulige studerende; faglighed, bredde og de mange jobmuligheder i de enkelte uddannelser skal sættes i centrum. Det er vigtigt at skabe opmærksomhed om jobindholdet i de forskellige professioner og gøre det tydeligt, hvad der er det attraktive i det arbejde, som uddannelserne fører hen til, herunder de faglige og personlige udviklingsmuligheder. Der skal formidles positive historier om professionerne i medier, som kan nå de potentielle studerende. Mulighederne for fortsat uddannelse efter endt uddannelse i regi af akademier, professionshøjskoler og universiteter skal synliggøres. Det er vigtigt, at der er sammenhæng mellem grunduddannelserne og et efter- og videreuddannelsessystem, der modsvarer behovet for udvikling, og at denne sammenhæng formidles til de potentielle studerende. Der må ikke være barrierer i overgangen mellem udviklings- og forskningsbaserede uddannelser. 2. At styrke af sammenhængen mellem uddannelsernes teori og praksis Det er vigtigt at styrke sammenhængen mellem teori og praksis i uddannelserne. Læringsformer, der understøtter sammenhængen mellem teori og praksis, skal fremmes. Der skal fastlægges mål, evalueringsform mv. for praktikforløbet således, at der sikres en reel læring. Praktikstedets vilkår for at etablere praktikforløb, der understøtter en bedre sammenhæng, skal undersøges med henblik på forbedringer. Vejledningen i praktikken skal forbedres ved at sikre uddannelse af alle praktikvejledere. Notat Side 7
8 Samspillet mellem praktiksted og uddannelsesinstitution skal forankres organisatorisk. Undervisernes mulighed for at inddrage praksis i den teoretiske undervisning styrkes ved, at kendskab til (eller kontakt med) praksis forbedres bl.a. gennem kombinationsstillinger. De teoretiske emner på uddannelsen fx videnskabsteori skal forbinde teorien med de praktiske problemer. Det er vigtigt, at de teoretiske emner ikke er løsrevne elementer i uddannelserne. 3. Udvikling af studiemiljøerne både fagligt og fysisk Det sociale liv og uddannelsesmiljøet på uddannelsen spiller en vigtig rolle for de studerendes faglige udbytte og for, at de gennemfører uddannelsen. Der er en klar sammenhæng mellem at være en del af fællesskabet på uddannelsen og den studerendes vurdering af, hvordan det faglige miljø fungerer i gruppearbejde, studiegrupper og det faglige forhold til medstuderende. Der skal sættes ind via det faglige sociale miljø for at fastholde studerende, som ikke føler sig som en del af fællesskabet, og som derfor er frafaldstruede. Den fysiske indretning på studierne skal forbedres fx i forhold til indretning, teknologi og ITområdet og uddannelsesinstitutionen skal være åben udenfor normal undervisningstid. 4. Bedre mulighed for at kvalificere underviserne Højt kvalificerede undervisere er en helt afgørende faktor for at sikre kvaliteten i uddannelserne. Undervisernes grundlæggende uddannelse skal derfor løbende opkvalificeres gennem relevante og tilstrækkelige efter- og videreuddannelsestilbud. Mulighederne for deltagelse i udviklings- og forskningsprojekter skal styrkes. Et vigtigt udviklingsområde er at skabe bedre muligheder for at underviserne kan udvikle kompetencer i feltet mellem profession og undervisning, fx ved at øge antallet af kombinationsstillinger. 5. At styrke vejledningen for at modvirke frafald Studievejledningen er vigtig for et godt studiemiljø. Der bør på uddannelserne være en mere opsøgende individuel vejledning, hvor studerende, der socialt og fagligt lever på kanten af uddannelsen, kan fanges op. Vejledningen bør i højere grad knyttes til undervisningen, og der skal sættes ind over for de studerendes manglende brug af de vejledningsressourcer, der er til rådighed på studiet. Notat Side 8
9 Der skal indføres en obligatorisk vejledningssamtale efter tre måneder for de studerende, der har fraværs- og studietrivselsproblemer. Dette obligatoriske vejledningstilbud kan udvides til at omfatte alle studerende indenfor de første seks til ni måneders uddannelse. Det kan i givet fald være en bredere vejledningssamtale om studiemiljø, trivsel, teoretisk og praktisk undervisning etc. Studievejledningens former skal forstås bredt. En tur på højskole kan være vigtig for nogle unge og give ny motivation for fortsat uddannelse. I praktikken skal der sikres tid til vejledning. I de tilfælde, hvor frafald ikke kan undgås, skal den enkeltes rettigheder til senere at vende tilbage til uddannelse styrkes. Generelt skal der arbejdes for bedre muligheder i forbindelse med omvalg bl.a. bedre meritmuligheder. Det vil øge motivationen for at genoptage et studie. 6. Deltidsuddannelse, realkompetence og merit skal gøre uddannelserne attraktive for voksne For en stor gruppe af voksne med erhvervserfaring er en ordinær grunduddannelse ikke en attraktiv eller en realistisk mulighed. Derfor skal der sikres relevant deltidsuddannelse og bedre meritmuligheder for voksne på arbejdsmarkedet, der ikke har personlig eller økonomisk mulighed for at gennemføre en ordinær videregående uddannelse. Voksne der f.eks. ønsker at skifte fra det finansielle område skal have bedre mulighed for at gennemføre en grunduddannelse indenfor det offentlige område gennem udbud af uddannelserne på deltidsvilkår. Voksne skal have mulighed for at få godskrevet formelle og reelle kompetencer, hvis de er relevante i et konkret uddannelsesforløb, og have adgang til vederlagsfri vurdering af realkompetence i forhold til en given uddannelse uanset hvilke niveau, uddannelsen har. Det er vigtigt, at praksis med hensyn til vurdering af merit og realkompetence bliver gennemskuelig og enkel at forstå. Samtidig er det vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne sammen udvikler praksis og dermed også gensidig respekt for den enkelte institutions evne til at foretage vurderingerne. 7. International anerkendelse Internationalisering af uddannelserne skal have som mål at styrke uddannelsernes kvalitet. Samtidig skal internationaliseringen medvirke til at tiltrække udenlandske studerende, der efter afsluttet uddannelse kan fastholdes i beskæftigelse på mangelområderne. Notat Side 9
10 Akademi- og professionsbacheloruddannelserne skal sikres fuld international anerkendelse indenfor rammen af såvel den europæiske som den nationale kvalifikationsramme. Med udgangspunkt i den fælles uddannelseslov for akademi- og professionsbachelor-uddannelserne skal mulighederne for mobilitet under uddannelsen forbedres. Samtidig skal uddannelsesinstitutionernes attraktivitet som internationale samarbejdspartnere styrkes. I det europæiske uddannelsessamarbejde skal de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser og udviklingsbaseret viden (praksis og forskning) have en langt stærkere prioritering. Samarbejdet skal bidrage til kvalitetsudvikling af uddannelserne og ikke prioritere økonomiske mål. 8. Kvalitetssikring af uddannelserne skal bygge på en bred indsats De fastsatte mål for uddannelserne skal være styrende for valget af kvalitetssikringsmetoden. Kvalitetssikring af uddannelserne skal derfor bygge på en bred strategi, hvor bl.a. akkreditering, evaluering og auditering indgår som mulige værktøjer. Akkrediteringens regelgrundlag må ikke åbne mulighed for, at politiske beslutninger om uddannelsernes mål og udbud tilsidesættes. Både kriterierne og proceduren for akkreditering skal videreudvikles, og der skal sikres en balance i de ressourcer der bruges. Akkrediteringen skal sikre, at både nye og eksisterende uddannelser bygger på bæredygtige uddannelsesmiljøer, hvor blandt andet volumen spiller en rolle. Det er et vigtigt mål, at sikre at alle relevante parter er inddraget i screening og akkreditering af nye uddannelser og i akkrediteringen af eksisterende. Det er vigtigt at sikre, at det er de relevante faglige organisationer, der involveres i processen. Derfor skal screening- og akkrediteringsprocessen bygge på åbenhed og gennemskuelige kriterier og procedure. Kriterier og vejledningsmateriale skal tydeliggøres, når det gælder om at inddrage de faglige organisationer. 9. Samarbejdet mellem akademier og professionshøjskoler skal skabe nye efterspurgte uddannelser Akademierne skal udbyde og udvikle KVU og VVU uddannelser af høj kvalitet. Uddannelserne har deres eget faglige rum indenfor det erhvervsrettede videregående uddannelsessystem. Perioden 2009 2015 er en vigtig periode for samarbejdet mellem akademier og professionshøjskoler. Nye merkantile og tekniske professionsbacheloruddannelser skal ifølge Notat Side 10
11 lovgivningen bygge på partnerskabsaftaler. Samarbejdet på andre områder vil ligeledes være af væsentlig betydning f.eks. når det drejer sig om at styrke praktikken i uddannelserne eller opbygge stærke videncentre. Det er helt centralt, at samarbejdet sker mellem ligeværdige parter. Frem til 2015 vil akademierne vælge forskellige måder at organisere sig på. Nogle vil opbygges efter light eller classic modeller. Andre vil gå ind i en fusion med en professionshøjskole. Den aftalte evaluering i 2013 kan medvirke til at afdække fordele og ulemper ved de forskellige løsninger og give grundlag for permanente beslutninger fra 2015. Strategisk mål nr. II. Akademier og professionshøjskoler skal være de centrale udbydere af efterog videreuddannelse for de erhvervs- og professionsuddannede. Der sættes fokus på: At der til stadighed udvikles og udbydes et bredt og relevant udbud af efter- og videreuddannelse af høj kvalitet, der giver den enkelte medarbejder mulighed for at opnå formelle og reelle kompetencer, som er relevante i forhold til deres aktuelle beskæftigelse og på et bredere arbejdsmarked. Det skal ske ved: 1. At fremme samarbejdet mellem udbydere, faglige organisationer og aftagere af de offentlige uddannelsestilbud Samarbejde gennem dialog på flere niveauer skal sikre, at professionshøjskoler og erhvervsakademier har de relevante uddannelsestilbud. Det vil sige kurser og uddannelser med det rette indhold, i den rigtige form og på det rigtige tidspunkt. Samarbejde mellem de enkelte uddannelsesinstitutioner er samtidig et vilkår for at sikre, at der inden for regionen eller på landsplan er adgang til relevant efteruddannelse inden for højt specialiserede områder. 2. Udvikling af nye former for efter- og videreuddannelse Relevante uddannelsestilbud forudsætter, at de enkelte udbydere løbende udvikler deres udbudsprofil, fx med flere fagspecifikke kurser, mere it-understøttet undervisning eller lignende. Der skal være bedre mulighed for at tage enkelte dele/moduler af en uddannelse og at stykke modulerne sammen til et fuldt og anerkendt uddannelsesniveau. Notat Side 11
12 Der er samtidig brug for på nationalt niveau at fokusere på at udvikle rammevilkårene for udbud af efter- og videreuddannelse, specielt lovens rammer for indhold og udbud af uddannelser samt de økonomiske rammer. Der skal yderligere udvikles nye tilbud, fx professionsmasteruddannelser, som videreuddannelser på højt fagligt niveau, der er ligeværdige med masteruddannelser der udbydes af universiteterne. 3. Styrke udbuddet af relevant efter- og videreuddannelse udbudt af universiteterne Universiteternes udbud af såvel korte kurser som master- og kandidatuddannelser er vigtigt for professionerne. Herigennem opnås forskningsbaseret viden f.eks. på områder, hvor der er behov for faglig specialisering. Der er behov for at styrke både udbuddet af korte kurser og egentlige videreuddannelser. 4. Økonomiske muligheder for at deltage i efter- og videreuddannelse forbedres Deltagerbetaling bør ikke være en hindring for at deltage i efter- og videreuddannelse, alligevel er det ofte økonomien på den enkelte arbejdsplads, der lægger snævre rammer for kompetenceudviklingen. Den tilbagevendende nedskæring af taksterne på Åben Uddannelse skal ophøre og erstattes af en generel forbedring af finanslovstaksterne. Samtidig skal adgangen til SVU til fagspecifikke kurser gøres permanent, og adgangen til SVU gøres mere fleksibel. 5. Uddannelsesplanlægning En systematisk og effektiv uddannelsesplanlægning på den enkelte arbejdsplads skal sammen med en effektiv dialog mellem udbydere og aftagere sikre en løbende udvikling af kompetencer hos alle ansatte. Medarbejderudviklingssamtaler og kompetenceudviklingsstrategier skal bidrage til en uddannelsesplanlægning, der imødekommer arbejdspladsens og den enkeltes behov både på kort og længere sigt. Strategisk mål. Nr. III. Udviklingsbaseringen skal udvikles i tæt samspil med forskningen Der sættes fokus på: Professionerne repræsenterer vigtig viden for samfundet, borgerne og virksomhederne uanset om denne viden kommer fra forskning, fra praksis eller fra udvikling. Udvikling og formidling af ny viden er afgørende for uddannelser af høj Notat Side 12
13 kvalitet og for en løbende udvikling af professionernes arbejde i praksis. Udvikling af ny viden sker i et samarbejde og forudsætter, at der er de fornødne ressourcer til stede. Det skal ske ved: 1. At uddannelsernes videngrundlag sikres ligeværdighed og anerkendelse Lovgrundlaget for akademi- og professionsbacheloruddannelserne skaber ikke den tilstrækkelige klarhed og anerkendelse af uddannelsernes videngrundlag. Brugen af begrebet udviklingsbasering skal derfor ses som et skridt på vejen til at opnå en mere præcis beskrivelse af den særlige kombination af viden fra udvikling og forskning, som skal karakterisere uddannelser og professioner. Målet om udvikling af et ligeværdigt videngrundlag skal samtidig sikre en reel anerkendelse af uddannelsernes kvalitet både nationalt og internationalt. Nationalt skal anerkendelsen således sikre direkte adgang fra relevant professionsbacheloruddannelse til relevant kandidatuddannelse. 2. At fremme forskning i de forskningsområder, der er relevante for FTF s medlemsorganisationer Indsatsen omfatter bl.a. synliggørelse af professionernes forskningsbehov overfor politikere og forskningsråd og i at beskrive og foreslå egentlige forskningsprogrammer, der er målrettet professionsområderne. Samtidig er det væsentligt at arbejde for bedre inddragelse af fagprofessionelle miljøer i forskningsprojekter, og omvendt sikre, at professionsviden stilles til rådighed og synliggøres overfor forskningsmiljøerne. 3. At styrke professionsviden Der skal være økonomiske ressourcer til rådighed for udvikling af professionsviden, også så et ligeværdigt samarbejde med universiteter og andre forskningsinstitutioner bliver en reel mulighed. Tilførsel af ressourcer skal kobles til mål for og krav til videncenterfunktionen, uanset om den er placeret ved en professionshøjskole eller et erhvervsakademi. For at sikre og dokumentere en høj faglig kvalitet i professionsviden er det et selvstændigt mål at fremme udvikling af dokumentations- og kvalitetssikringsfunktioner, der er specielt målrettet den form for viden, der udspringer af professionerne. 4. At fremme samarbejde mellem forskellige former for viden Notat Side 13
14 Tværfaglige forskningsprojekter, som også inkluderer videncenterfunktioner, er en vej til samarbejde mellem forskellige former for viden. I den sammenhæng er det væsentligt at samarbejdsaftaler mellem professionshøjskoler, ingeniørskolerne, erhvervsakademier og forskningsinstitutioner omfatter udvikling af nye uddannelseselementer og ny viden. Dette kan fremmes ved, at universiteterne pålægges en forpligtelse til at samarbejde med professionshøjskoler og erhvervsakademier. 5. Formidling af ny viden Formidling af ny viden gennem undervisning, herunder efter- og videreuddannelse, skal spille en væsentlig rolle i bedømmelsen af produktivitet i forskningsmiljøer og videncenterfunktioner. Det er væsentligt, at undervisere systematisk inddrages i udviklingsopgaver, og at samme mulighed står til rådighed for studerende, både på grunduddannelserne og i efter- og videreuddannelser. Det er væsentligt at sikre formidlingsformer, der giver synlig og nem adgang for uddannelserne, institutioner og virksomheder til såvel forsknings- som udviklingsbaseret viden. Formidling af viden, herunder forskningsresultater, skal være en selvstændig forudsætning for bevilling af eksterne midler til udvikling og forskning. Strategisk mål nr. IV. FTF skal være en vægtig og kompetent aktør i den regionale uddannelsespolitik. Der sættes fokus på: FTF skal have størst mulig indflydelse på de regionale og lokale beslutningsprocesser, der vedrører udbuddet af grund-, efter- og videreuddannelse til professionerne, sådan det til stadighed matcher behovet, og skal samtidig indgå i et optimalt samarbejde med alle relevante aktører på uddannelsesområdet. Det skal ske ved: 1. Uddannelsesudvalgene i akademier- og professionshøjskoler skal prioriteres I regi af akademier og professionshøjskoler er der etableret uddannelsesudvalg, der skal rådgive om de enkelte grund-, efter- og videreuddannelser. Udvalgene skal være vigtige platforme for det regionale samarbejde om udviklingen af uddannelserne. Notat Side 14
15 2. Regionale netværk Der opbygges og udvikles regionale netværk, som sikrer videndeling og samarbejde. Videndeling og samarbejde om fælles mål er en nødvendige forudsætning for at få indflydelse på de uddannelser og uddannelsesinstitutioner, der forsyner regionen med kompetent arbejdskraft og relevante uddannelsestilbud af høj kvalitet. Netværk skal også være en mulighed for mindre organisationer, der ikke er direkte repræsenteret på uddannelsesinstitutionen, til at få adgang til information og indflydelse. Det er vigtigt, at de studerende fra FTF områdets uddannelser, som er repræsenteret i akademiernes og professionshøjskolernes bestyrelser og udvalg, indtænkes i netværkene. 3. Kompetente repræsentanter Gennem møder, baggrundsmaterialer, kursustilbud og lignende udvikles til stadighed kompetencer hos personer, der varetager organisationsrepræsentation i relation til uddannelsesområdet. Derved opnår FTF regionalt maksimal indflydelse og respekt. 4. Sammenhæng mellem den regionale og nationale politik Regionale netværk og stærk regional repræsentation sikrer værdifuld viden, som indgår i politikdannelsen i FTF centralt og dermed de politiske resultater, som FTF arbejder for på nationalt plan. Strategisk mål nr. V. De professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser skal prioriteres politisk og økonomisk Der sættes fokus på: De økonomiske ressourcer skal styrkes. Det er nødvendigt, hvis de politisk fastsatte ambitiøse mål og opgaver for uddannelsessektoren skal løftets med den ønskede kvalitet. Det skal ske ved: 1. Flerårsplan for at styrke taxametrene til grunduddannelserne De snævre økonomiske vilkår for uddannelsesinstitutionernes udbud og udvikling af uddannelser og videnmiljøer har betydet, at en uforholdsmæssig stor andel af taxametrene til grunduddannelserne er blevet brugt til andre aktiviteter. Det har ført til dårligere kvalitet for tilrettelæggelsen af grunduddannelserne. Derfor må grunduddannelsestaxametrene styrkes over en periode. Notat Side 15
16 2. Ressourcer til at styrke forskningsprogrammer om uddannelsesforskning og forskning i professionernes arbejdsfelt Med forskningsprogrammerne får vi ny viden om samspillet mellem professionsuddannelsernes teori og praksisdel, om samspillet mellem viden fra forskning og viden fra udvikling og om, hvordan man kan arbejde med dokumentation og udvikling af evidensbaseret praksis med fokus på professionserhvervene. 3. Ressourcer til at styrke arbejdet med viden og udvikling Et styrket arbejde med viden og udvikling er muligt, når der er ressourcer til at indgå i samarbejde med universiteter og andre forskningsmiljøer, og til at arbejde med udvikling af videncenterfunktionen herunder dokumentation af viden. Ressourcer til udvikling skaber samtidig mulighed for udvikling af uddannelserne. Både på grund-, efter- og videreuddannelser er der behov for at udvikle tilrettelæggelsesformer med henblik på høj kvalitet og videnskabeligt niveau, som fx professionsmaster-uddannelse. 4. Puljemidler til fortsat kvalitetsudvikling Der er behov for at styrke puljemidlerne målrettet til specifikke indsatser. Initiativerne kan vedrøre emner som frafald, styrket sammenhæng mellem teori og praktik mm. Notat Side 16