RESUMÈ KANUKOKA s fremtidige struktur Til spørgsmålet om den politiske struktur, herunder bestyrelsens sammensætning og eksistensen af en delegeretforsamling, tegnede der sig efter punktet Gennemgang af kommunalbestyrelsernes indstillinger 1 ), hvor borgmestrene lagde op, stemning for følgende løsning som hovedstruktur: Bestyrelse bestående af en borgmester og en oppositionsleder fra hver kommune samt en fast formand (der tager orlov fra kommunalbestyrelsen). Afskaffelse af delegeretforsamlingen, og i stedet indførelse af kommunale topmøder (som udgangspunkt årlige) med bl. a. medlemmer af økonomiudvalgene. 1 Skal delegeretforsamlingen nedlægges? Ja / Nej 2 Skal formanden være a) fast fuldtidsformand? b) skiftende formænd? 3 Skal den kommende bestyrelse bestå af a) formand og borgmestrene? b) formand, borgmestrene samt 4 oppositionsledere? 4 Skal alle medlemmer af bestyrelsen have forslagsret, taleret og stemmeret? Ja / Nej 5 Skal der afholdes et årligt topmøde med bl.a. medlemmerne af Økonomiudvalgene? Ja / Nej Qaasuitsup Qeqqata Kommuneqarfik Kommune Kommunia Kommunia Sermersooq Kujalleq Ja 1* Ja Ja a) 1* a) a) b) 1* Flertal: a) Mindretal: b) Ja 1* Flertal: Spørgsmålet ikke aktu- Ja elt pga valg 3a Mindretal: Ja Ja og alternativt hvert an- 1* Ja Ja det år b) Roller og opgaver I de efterfølgende drøftelser i grupper og i plenum kommer man ikke nærmere ind på formulering af visioner og missioner, der er blevet fremlagt til drøftelse men der nævnt en række konkrete tanker, idéer og deciderede forslag omkring KANUKOKA s rolle og opgaver. Gruppe 1 formulerede de prioriterede arbejdsopgaver som: Kurser og opkvalificering 1 * Borgmestrenes udmelding skete på grundlag af drøftelser i tre af de fire kommunalbestyrelser af emnet KANUKO- KA s fremtidige struktur, forelagt med sagsfremstillingsmateriale sendt ud den 21. april 2015 af KANUKOKA s sekretariat. Borgmester Hermann Berthelsen meddelte, at kommunalbestyrelsen i Qeqqata Kommunia ikke har drøftet materialet, men at kommunalbestyrelsen vil deltage i beslutningsprocessen op mod det ekstraordinære delegeretmøde den 27. oktober 2015. 1
Rådgivning og konsulenttjeneste Facilitering af kommunerne Gruppe 2 talte om et videnscenter, et center for udveksling af erfaringer stedet for fælles tanker og fælles aktivitet, et serviceorgan. Gruppe 3 anførte følgende som ansvarsområder, KANUKOKA fortsat skal have: Koordinering af fælleskommunale sager Overenskomster og personalejura Opkvalificering af kommunernes personale Gruppe 4 nævnte også overenskomstforhandlinger som et område, KANUKOKA skal tage sig af. Derudover anførte gruppen, at bloktilskud til kommunerne og udligningsordning skal være en sag for landsforeningen. Arbejdsdeling Udover anvisninger om hovedroller og opgaver havde en af grupperne (gruppe 3) tænkt videre om arbejdsdeling, således at fagspecifikke dele af KANUKOKA s daglige arbejde uddelegeres til de enkelte medlemskommuner efter hvilke arbejdsområder, de har vist at have særlig styrke til. Landsforeningens sekretariat skal efter gruppens forslag koncentrere sig om koordinering, lønområdet og kursusvirksomheden. De øvrige opgaver fordeles herefter på følgende måde: Qaasuitsup Kommunia: Fiskeri, Jagt, Erhverv og Turisme. Qeqqata Kommunia: Miljø, Affaldshåndtering, Ældreområdet og Fritid. Kommuneqarfik Sermersooq: Teknik, Anlæg, Undervisning og Socialområdet. Kommune Kujalleq: Jura, Beskæftigelse, Råstoffer og Strukturpolitik. Hvorledes opgaverne skal fordeles nærmere, kan efter gruppens mening besluttes ved de foreslåede årlige fællesseminarer ( topmøder ) med deltagelse af økonomiudvalgene. Navneændring At en gennemgribende ændring af landsforeningens struktur og rollebeskrivelse bør betyde ændring af organisationens navn (som motiveret i dagsordensmaterialet), var der tilsyneladende overvejende accept af. Det i materialet nævnte mulighed for et nyt navn, Kommunit Suleqatigiiffiat (som er inden for betydningen kommunernes samarbejdsforum) kom hurtigt i mundret og naturligt brug i drøftelserne. Men der var deltagere i seminaret, der mente, at navnet KANUKOKA eller en forkortet version af det stadig er gangbart. 2
Strukturreformen i den offentlige sektor De fire borgmestre lagde ud med opsummering af erfaringer, både de positive og de negative, fra de første seks år efter kommunesammenlægningen. Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq, havde bl. a. fokus på udvikling af ressourceudnyttelse tilpasset til en stor regional kommune på tværs af indlandsisen ved brug af rejsehold. Hermann Berthelsen, Qeqqata Kommunia, talte bl. a. om fordelene ved at være en lille storkommune med henvisning til, at der kun er to oprindelige kommuner i Qeqqata Kommunia. Ole Dorph, Qaasuitsup Kommunia, fortalte bl. a. om det markante, folkelige ønske om deling af nordkommunen i to eller tre nye. Jørgen Wæver Johansen berettede bl. a. om, hvordan de i Kommune Kujalleq er i gang med strukturpolitisk planlægning for at sikre en mere sammenhængende udvikling i sydkommunen. Efter spørgsmål og kommentarer i plenum opnoterede seminarets ordstyrer, Nukaraq Eugenius, fokusområderne i 11 punkter: 1. De opgaveområder, som man i betænkningen om strukturreformen lægger op til overdragelse til kommunerne, skal overføres i hurtigt tempo. 2. Der skal være rigtige / passende rammer for overdragelserne for at modvirke ulighed. 3. Regionale udviklingsprojekter skal ske i regi af Naalakkersuisut uden at gøre det til et konfliktemne mellem kommunerne. 4. Behovet for en mere spredt strategi ved skabelse af rammer for muligheder for erhvervslivet, eksempelvis at ved tilpasse fiskekvoter til kommunerne. 5. Ansvar for anlægsopgaver og tilhørende bevillinger overflyttes til kommunerne. 6. Uddelegering af ansvarsområder til bygdebestyrelserne skal gøres obligatorisk. 7. Inddrivelsesområdet skal tilbageføres til kommunerne som ansvarsområde. 8. Udstedelse af fangstbeviser skal overføres til kommunerne som ansvarsområde. 9. Indgåelse af servicekontrakter på trafikområdet overføres til kommunerne som ansvarsområde. 10. De omstændelige tilskuds- og refusionsordninger skal afskaffes og i stedet bevilges som bloktilskud. 11. Samtidig med udviklingstiltag på struktur og erhverv, skal de opgaver, der har med social og mental sundhed at gøre, snarest overføres til kommunerne som ansvarsområde (eksempelvis familiecentre og behandlingscentre). 3
Ovennævnte punkter vil udgøre en huskeliste til det videre arbejde med strukturreformen, herunder i forbindelse med møderne i Den Politiske Koordineringsgruppe (Naalakkersuisut, borgmestrene og KANUKOKA-formand) og i forbindelse med den forestående Konference om udvikling af den offentlige sektor (den 4.-5. juni 2015). Bilag til resuméet Bilag 1:Velkomst og indledende bemærkninger af KANUKOKA-formand Palle Jerimiassen. Bilag 2: Udmeldinger fra grupperne omkring emnet KANUKOKA s fremtidige struktur og ordstyrerens sammenfatninger efter fælles drøftelser. Bilag 3: Kommunerne som borgernes indgangsport til det offentlige, tale af Palle Jerimiassen ved Konferencen om udvikling af den offentlige sektor, udarbejdet direkte på grundlag af drøftelserne i seminaret den 3. juni 2015 eftermiddag. 4
Velkomst og indledende bemærkninger Velkommen allesammen til dette 2-dages seminar for KANUKOKAdelegerede midtvejs i denne valgperiode for kommunalbestyrelser. Når jeg skal sige noget om baggrunden for seminaret, skal det først nævnes, at det ordinære delegeretmøde efter kommunalbestyrelsesvalget i foråret 2013 besluttede, at der skulle afholdes en sådan sammenkomst for de delegerede midt i valgperioden. Der blev allerede dengang nævnt et emne til drøftelse i seminaret, nemlig evaluering af strukturreformen i den offentlige sektor. Som bekendt er evalueringen startet og har været i gang især hvad angår den nye kommunestruktur. Som det fremgår af det udsendte program, bruger vi en halv dag i morgen til dette emne. Og en stor del af deltagerne her på seminaret vil på torsdag fortsætte med emnet ved at deltage i endnu 2-dages konference, som Naalakkersuisut har taget initiativ til. Vi bruger så dagen i dag og den halve dag i morgen til at drøfte emnet kommunal fællesorganisation og dennes struktur. Bestyrelsen har ment, at det er nødvendigt at tage emnet op til gennemdrøftelse i denne anledning idet det er planen, at der afholdes et ekstraordinært delegeretmøde den 27. oktober i år, hvor der skal vedtages nye vedtægter, som skal gælde fra den 1. januar 2016, og det er påkrævet, at grundlaget drøftes indgående før der træffes afgørelser. Dette seminar skal således bruges til denne drøftelse. Men for at den kan føres så konstruktivt som muligt, har landsforeningens sekretariat forberedt yderligere konkretiseret grundmateriale: Vi skal således tygge videre på det materiale, som er blevet sendt ud til kommunerne tidligere i dette forår, nemlig anbefalinger om formulering af visioner og om ny struktur for den politiske styring af landsforeningen. Men jeg vil gerne gøre opmærksom på, at sekretariatet har fulgt materialet op med udkast til nye vedtægter og med udkast til ny forretningsorden for derved at vi klarere kan forestille os, hvordan de anbefalede visioner og struktur for politisk styring vil se ud omsat til vedtægter og andet regelsæt. For en hvilken som helst sammenslutning eller et samarbejdsforum gælder det, at gennemgribende ændringer i organisationens karakter i sidste ende kan føre mange ting med sig selv en navneændring. For at gøre opmærksom på dette forhold, er der indarbejdet et element om det i dagsordensmaterialet. Jeg vil dog gerne understrege, at dette er et overvejelsesmøde, der skal bruges som forberedelse til beslutninger senere i forløbet og at der derfor er mulighed for at byde på helt andre strukturer end de fremsatte, alt efter hvilke mål, man gerne vil stile efter. Jeg vil endnu en gang byde jer velkommen, i håb om, at dette møde både i plenum og i gruppearbejder vil ske i en atmosfære af positive, åbenhjertige og konstruktive tilkendegivelser. Man forestiller sig, at der på grundlag af drøftelserne her i de kommende to dage vil udarbejde nærmere forslag til beslutning, så disse kan udsendes til kommunerne omkring den 1. august, og 1
således af kommunalbestyrelserne i løbet af efteråret får god tid til at forberede sig til det ekstraordinære delegeretmøde i slutningen af oktober. Jeg ønsker jer et godt seminar! Palle Jerimiassen, formand 2
Udmeldinger fra grupperne og ordstyrerens sammenfatninger (råoversættelse) KANUKOKA s fremtidige struktur Den 2. juni 2015 - spørgsmål til gruppearbejde: 1. Sammenslutningens visioner / missioner hvad skal disse være? 2. Skal delegeretforsamlingen afskaffes, således at bestyrelsen bliver KANUKOKA s øverste organ? 3. Er det på sin plads at kommunernes øverste ledelse mødes en gang årligt, i form af bl. a. økonomiudvalg? 4. Skal formanden for KANUKOKA uden anden beskæftigelse (f.eks. med orlov fra kommunalbestyrelsen) varetage sit ansvarsområde eller skal der en anden ordning til? 5. Hvorledes skal bestyrelsen sammensættes? 6. Skal samtlige bestyrelsesmedlemmer have ret til at stille forslag, og have taleret og stemmeret? 7. Skal flertalsafgørelser være gældende i bestyrelsen, - hvis ja, så i hvilke situationer? 8. Skal formanden vælges blandt alle kommunalbestyrelsernes medlemmer ved direkte valg, eller skal der benyttes en anden metode? 9. Hvilken beslutningskompetence skal formanden have? 10. Skal sammenslutningen ændre navn? 11. Hvad skal KANUKOKA s hovedopgaver være i fremtiden? Gruppe 1: Jens Kristian Therkildsen, Enok Sandgreen, Asii C. Narup, Monica Dorph, Aqqalu Skifte, Simon Simonsen, Josef Petersen. KANUKOKA / KOMMUNIT SULEQATIGIIFFIAT (kommunernes samarbejdsforum) i fremtiden? Kommunernes samarbejdsforum bør i fremtiden være et koordinerende forum mellem kommunerne, som videresender informationer til andre kommuner omkring gode resultater og erfaringer, som medvirker til at sikre mere ensartede forhold for befolkningen som kommunes sammenlægningerne har haft som mål. Vi vil pege på følgende områder som prioriterede arbejdsopgaver: - Kurser / opkvalificering 3
- Rådgivning / konsulenttjeneste - Facilitering KANUKOKA / Samarbejdsforummet bør medvirke til at reducere behovet for administration i kommunernes opgaveløsning i borgerservice. Som også medvirker til at sikre standardisering i kommunernes opgaveløsning i dagligdagen (digitalisering). Fordi man dér skal sikre at de folkevalgte i deres arbejde har mere fyldestgørende og mere troværdige informationer som grundlag for beslutningerne. Socialvæsen: Socialområdet er det område i kommunerne hvor der bruges flest økonomiske midler, og er et område som gennem nytænkning fortsat skal udvikles, som KANUKOKA / samarbejdsforummet skal være med til at sikre. 1. Bedre borgerservise. Arbejdet må speedes op. Samarbejdsforum skal være med til at sikre dette. 2. Børn og Unge. Der må indføres en mere ensartet opdragelsesmetode med baggrund og udgangspunkt i mission, værdier og målsætninger for det enkelte menneske og samlet for samfundet som helhed. (Forældre / Skole / Samfund ) 3. Handicappede. Vi henviser til ovenstående. Forskellige kommuner må med baggrund i udveksling af erfaringer omkring ovenstående skabe handling. 4. Ældre. Udfordringerne bliver flere samtidig med antallet af ældre er stigende, og kommunerne må tilpasse sig den demografiske udvikling og økonomisk bæredygtighed. 5. Førtidspensionister. Kommunerne skal deltage aktivt i den igangværende reform, for at kunne skabe en mere realistisk ordning. 6. Uddannelse og opkvalificering. Vi henviser til vore bemærkninger under pkt. 2, men der må etableres en forbedret støtte til socialarbejderne. 7. Sammenhængende lovgivning. Den nuværende lovgivning og den kommende lovgivning må sammenfattes på en mere forståelig måde! 8. Døgninstitutioner. Ansvar og drift må overdrages til kommunerne. Folkeskolen: Den netop gennemførte evaluering af folkeskolen må udnyttes af alle kommuner (at pålægge et ansvar). Med henblik på styrkelse af folkeskolen! 1. Udvikling af undervisningen. 4
Hvis det skal gøres lettere må der skabes mere ensartede betingelser for lærerne i byerne og lærerne i yderdistrikter. 2. Medarbejderne. 3. Inddragelse af forældrene. 4. Evaluering af folkeskolen. 5. Afrapportering / positiv afrapportering. Man må sikre sig at kommunernes forpligtigelse til at udarbejde redegørelse om folkeskolens forhold overholdes af samtlige kommuner, som dette kræves i forordningen. 6. Skolebestyrelser. Gruppe 2 Masauna Peary, Poul Hansen, Hermann Berthelsen, Marius Olsen, Kelly Berthelsen, Palle Jerimiassen. Kommunernes skal være gode og tillokkende arbejdspladser. Kommunit Suleqatigiiffiat: Videnscenter, center for distribution af positive erfaringer, stedet for fælles tanker og fælles aktivitet, et serviceorgan. Et sted som forhandler omkring arbejdsforhold. Og ikke mindst stedet hvor personer med ens arbejde mødes, debatterer og lærer af hinanden (sagsbehandlere m.v.) Uddannelse Vi må nå frem til at computeren skal benyttes i alle uddannelsesretninger og uddannelsesformer, (videokonference og e-learning), men vi må benytte os af tilpassede ensartede metoder. Sociale problemer, og især behandling af misbrugere af euforiserende stoffer skal der bruges kræfter på. Uddannelserne må koordineres, bedre udnyttelse af ressourcer koordinering. Unge mennesker skal gøre sig klar til at gennemføre en uddannelse, og derfor må alle deltage i valg af uddannelsesretning med henblik på valg af den rigtige erhvervsretning. Kommunit Suleqatigiiffiat må i samarbejde med andre uddannelsesrelaterede instanser (IMAK, Departementet for Uddannelse m.v.) arbejde med metoder og udviklingsretninger f. eks. omkring fremskaffelse af praktikpladser). Der må ske udvikling af metoder til benyttelse af computeren i uddannelserne. Praktikpladser og uddannelsespladser må sikres gennem lovgivningen. Der er behov for dialog og opdragelse hos befolkningen: Opdragelse, dialog om hvilke erhvervsretning man bør vælge, og drage nytte af erfaringerne hos ældre, fiskerne, fangerne og andre. 5
I yderdistrikterne må der være mulighed for at gennemføre en uddannelse uden at man forlader sit bosted. Rent grønlandsk-sprogede skal have muligheder indenfor forskellige uddannelsesretninger. Som samfund må vi lære hinanden om gensidig respekt, at vi skal tjene vores samfund, og opdrage børnene i dette. Unge mennesker skal ikke lade sig registrere som arbejdsløse, men der skal skabes initiativer for at disse kan komme videre. Personer under 25 år, skal altid følges. Der må opfindes nye metoder til at skabe opfølgning hos personer som er endt i manglende uddannelse, og deres muligheder må dyrkes. Certificering efter ens egne forudsætninger. Såfremt du skal certificeres i den retning skal du kunne disse evner. (ikke nødvendigvis: at du skal gennem dette uddannelsessted) certificering. Digitalisering Søkablet skal spredes til alle steder. Da initiativer skal have et udgangspunkt, må kommunerne være førende i stadig større udnyttelse af computerens muligheder. Vi må udvikles vores brug af computeren med udgangspunkt i at vi er ganske få spredt over et ganske stort geografisk område. ERP et nyttigt redskab, et redskab som vil gøre opgaveløsningen meget nemmere, hos et folk som lever på et stort geografisk område, (kommuner m.v.) må tilpasses til det omgivende samfund. Vi må nå til at computeren skal være en del af uddannelsesløsningen over alt, ved brug af forskellige uddannelsesmetoder gennem computeren (videokonference og e-learning), men vi må finde egnede løsninger og gøre disse ensartede. Også den almindelige borger skal gives bedre muligheder for at lære at bruge computeren. Kommunernes erfaringer må spredes gennem kommunernes samarbejdsorgan. Grundlæggende informationer må kunne opstøves på en lidt tilgængelig måde. Informationer om mennesker må gøres lettere tilgængelige, især omkring personer som vi skal hjælpe. Uddannelse og opkvalificering i kommunen Opkvalificering gennem fjernundervisning ved brug af computeren skal udnyttes bedre. Vi har allerede det fleste økonomiske midler, vi bruger dem blot ikke på den rigtige måde. Såfremt udflytningen fra hjemstederne skal minskes er det ikke nok med lokale grunduddannelser, men også videregående uddannelser må kunne gennemføres decentralt (f.eks. arbejdskraften indenfor socialområdet, med uddannelser som giver avancement). E-learning som nævnt tidligere skal tages alvorligt, såfremt uddannelse uden at forlade sit hjemsted skal realiseres. Til dette hører gode internet forbindelser. Bedre muligheder for at mennesker kan gennemføre en uddannelse uden at forlade hjembyen. 6
Da uddannelserne indenfor socialområdet er lykkedes ganske god t visse steder, må metoden benyttes til andre uddannelsesretninger. Man skal lokalt sammen med kyndige på området træffe beslutninger om hvilke uddannelser som skal etableres lokalt, (arbejdspladser, sammenslutninger, uddannelsessteder, myndigheder, brugere). Sådanne fjernundervisnings muligheder skal etableres gennem Kommunernes samarbejdsorgan. Decentralisering af opgaverne. Hvor mange økonomiske midler bruges i mobilitets ydelser? Vort lands, ikke mindst kommunernes livsgrundlag er: erhvervslivet, og hvad kan kommunerne gøre på dette område? KANUKOKA må på dette område koordinere. Hvilke metoder skal bruges? Såfremt ingen vil investere, hvad kan kommunerne så gøre for at skabe udvikling? I hvor stort et omfang kan kommunerne deltage i den økonomiske udvikling? Hvorfor ikke gøre sociale udgifter arbejdende. Gruppe 3: Jens Danielsen, Ole Inûsugtoq Frederiksen, Martha Abelsen, Mille Søvndahl Pedersen, Tønnes Kreutzmann, Jørgen Wæver Johansen, Benjamin Kielsen. KANUKOKA s fremtidige struktur Hvilke ansvarsområder skal KANUKOKA fortsat arbejde med, eksempler: Koordinering Overenskomster for personale og personalejura Opkvalificering Ny KANUKOKA Uddelegering af opgaver på baggrund af kommunernes kompetencer, eksempelvis: Qeqqata: Miljø, affaldshåndtering Qaasuitsoq: Erhverv, turisme Kujalleq: Jura, beskæftigelse, statistik Sermersooq: Teknik-området 7
Finansiering: Midlerne skal fordeles: Udover finansiering af grundlæggende centrale aktiviteter tager kommunerne over gennem fordeling af ansvarsområder. Hvorledes opgaverne skal fordeles skal besluttes gennem årlige fællesseminarer for økonomiudvalgene. Om beslutninger ved årlige møder bliver effektueret vurderes løbende gennem møderne. Landsforeningen / Samarbejdsforummet (Suleqatigiiffik) skal have en formand for alle. Formanden skal stå for kontakten udadtil overfor samarbejdspartnere. Gruppe 4: Ole Dorph, Jens Vetterlain, Gedion Lyberth, Malene Lynge, Ole Mølgaard-Motzfeldt. Administrationen skal reorganiseres til en organisationsform som er tilpasset vort land. 8
Målsætninger Personale og sagsbehandling 1. Loven om offentlighed i forvaltningen - gælder for alle. Vi stiller spørgsmål ved om opgaverne fortsat skal være i KANUKOKA 2. Overenskomstforhandlinger skal fortsat være i KANUKOKA 3. Personalejura behøver ikke at være hos KANUKOKA Økonomi Bloktilskud er nødvendigt at opgaven er hos KANUKOKA Bloktilskud / Udligningsordningen må være hos KANUKOKA Refusionsordning ikke nødvendigt Økonomiske beregninger ikke nødvendigt Sammenfatning (ordstyreren) Bedre koordinering Uddelegering af arbejdsopgaver og kompetencer Reduktion af administrationen Smidiggøre borgerservice én dør Koordineret mellemkommunalt personalesamarbejde Sammenhold er fortsat nødvendigt Forbedringer i den borgerorienterede service At man bruger det som indsamlingssted for erfaringer og viden Tilpasning administrativt og økonomisk Fælles om opkvalificering af medarbejderne Mere sammenhæng i den digitale drift At der skabes større udvikling i flere landsdele Kommunit Suleqatigiiffiat skal stå for fælles, administrativ opgaveløsning Det politiske arbejde skal foregå hos kommunerne Koordinering af opgaver og rationalisering af administrationen skal være centrale Positiv udnyttelse af medarbejderne på tværs af kommunerne og opkvalificering / videregående uddannelse Mere borgernær service Økonomisk tilpasning til virkeligheden 9
Den 3. juni 2015 spørgsmål til gruppearbejde: Bestyrelse spørgsmål: KANUKOKA med direkte politisk ledelse? KANUKOKA ledet gennem økonomiudvalgene? KANUKOKA skal have et andet navn? Direkte politisk ledelse: Hvorledes skal den ledes? Der er forskellige muligheder, hvilket fremgår af udsendt materiale Gruppe 1: Jens Kristian Therkildsen, Enok Sandgreen, Asii C. Narup, Monica Dorph, Aqqalu Skifte, Simon Simonsen, Josef Petersen. Vi accepterer en politisk ledelse. Idet vi er enige i at KANUKOKA må reorganiseres, er vi enige i følgende forslag: Formanden vælges og arbejder fuldtids. At delegeretforsamlingen afskaffes, og at økonomiudvalgene mødes hvert år som erstatning for disse. Gruppe 2: Masauna Peary, Poul Hansen, Hermann Berthelsen, Marius Olsen, Kelly Berthelsen, Palle Jerimiassen. Det er fortsat nødvendigt med KANUKOKA som et politisk samarbejdsorgan, og beslutninger træffes ved flertals afstemning når der ikke kan skabes enighed. Økonomiudvalgene pålægger opgaverne. Man skal fastholde at KANUKOKA forhandler på kommunernes vegne, hvis dette ikke er tilfældet vil vi arbejde hver for sig, og så er der ikke længere brug for KANUKOKA. Mindretallet i kommunerne skal også være repræsenteret ved KANUKOKA s ledelse. 10
Formanden vælges gennem flertallets beslutning, formands erhvervet er ikke en heldagsstilling. Sammenslutningens navn: Kommunit Suleqatigiiffiat (Kommunernes samarbejdsorgan / forum) Gruppe 3: Jens Danielsen, Ole Inûsugtoq Frederiksen, Martha Abelsen, Mille Søvndahl Pedersen, Tønnes Kreutzmann, Jørgen Wæver Johansen, Benjamin Kielsen. Politisk eller administrativt ledet? I arbejdsgruppe 3 mener vi at: KANUKOKA som er politisk ledet må fortsat være udgangspunktet. Hvorledes skal denne ledes: Vi drøftede 3 forskellige modeller: Én gruppe mener: Model 6: Borgmestrene + 2.viceborgmestre/ Gruppeformænd + Formand En lige så stor gruppe mener: Ny model: Økonomi udv. + 2.viceborgmestre / Gruppeformænd + Formand Én mener: Såfremt flertalsbeslutninger skal være udgangspunktet, - så skal model 5, borgmestrene alene + formand Årlige møder Alle mener at årlige økonomiudvalgsmøder med borgmestre bestyrelse er en god from. Hvad skal navnet være? Der er forskellige meninger: KANUKOKA fortsat NUKOKA er forslaget Bare det ikke er KANUKOKA Man ønsker at dette vurderes nærmere hen mod efteråret. Gruppe 4 Ole Dorph, Jens Vetterlain, Gedion Lyberth, Malene Lynge, Ole Mølgaard-Motzfeldt. 11
Ledelse: 1) Delegerede er økonomiudvalgene, oppositionens gruppeformand, der hvor oppositionen ikke er repræsenteret i økonomiudvalget. 2) Formanden skal være borgmester, som skifter hvert år, så alle borgmestre er formænd på skift. 3) Bestyrelsen skal bestå af økonomiudvalget fra den kommune hvor borgmesteren er formand Sammenfatning (ordstyreren): Man er enige om: Delegeretforsamlingen afskaffes, og erstattes af økonomiudvalgenes samlinger. 12
På grundlag af de punkter, som blev listet op ved drøftelserne den 3. juni eftermiddag under temaet Strukturreformen i den offentlige sektor (se i resuméet), holdt KANUKOKA s formand Palle Jerimiassen følgende tale ved starten af Konference om udvikling af den offentlige sektor den 4.-5. juni 2015: Kommunerne som borgernes indgangsport til det offentlige Betænkningen om strukturreform af den offentlige sektor, som blev fremlagt for næsten ti år siden, og som er grundlaget for Inatsisartuts beslutning om sammenlægning af kommunerne, indeholder egentlig mange gode holdninger og målsætninger. Derfor har kommunalpolitikerne allerede under Strukturudvalgets arbejde erklæret, at kommunerne gerne vil samarbejde omkring reformen idet målet i sig selv ikke er kommunesammenlægning, men en bedre og sikrere betjening af borgerne samt bedre udnyttelse af samfundets økonomiske ressourcer ved at sammenlægge kommunerne og ved at reformere hele det offentlige sektor. Det har kommunerne nemlig stor interesse i. Kommunerne er jo borgernes indgangsport til det offentlige hvilket er blevet sat som tema for mit indlæg her. Kommunekontorerne er således naturlige samlingspunkter, når borgerne har behov for at få en eller flere sager afklaret og ikke mindst når de har noget at klage over når det gælder alderspensioner, når gæld skal ordnes, når behovet for boligsikring melder sig, når der lige skal diskuteres udstedelse af erhvervsfangstbevis osv. (man kan nævne mange ting) så er det kommunen, man skal til. Derfor er det kun på sin plads, at kommunerne har villet og fortsat vil gerne være med til reformer, der har til hensigt at forbedre og optimere betjeningen af borgerne. Og følgende vigtige faktor skal nævnes: En central forudsætning for, at kommunerne har villet være med i den så omfattende og så gennemgribende reform i samfundet, er, at man havde til hensigt at overføre en betragtelig del af den centrale magts, det vil sige Selvstyrets, opgaveområder til kommunerne. Kort sagt hører overførsel af opgave- og ansvarsområder til kommunerne fast med i reformen. Dette vil jo betyde, at kommunerne får mere handlefrihed i forhold til betjeningen af borgerne. Det vil give kommunerne mulighed for i regionerne at strukturere i overensstemmelse med de lokale erhvervsmuligheder og det vil igen være i tråd med, at kommunerne betegnes som borgernes indgang til det offentlige. Derfor blev der også talt meget om ønskeligheden af opgaveoverførsler, da kommunalbestyrelsernes repræsentanter i KANUKOKA i går var samlet til seminar, og bl. a. drøftede, hvilke budskaber, der skal formidles på mødet i dag med repræsentanter for Inatsisartut og Naalakkersuisut. Jeg vil her opremse de punkter, som delegerede i KANUKOKA gerne vil have bragt frem: 1. De opgaveområder, som man i betænkningen om strukturturreformen lægger op til overdragelse til kommunerne, skal overføres i hurtigt tempo. 13
2. Der skal være rigtige / passende rammer for overdragelserne for at modvirke ulighed. 3. Regionale udviklingsprojekter skal ske i regi af Naalakkersuisut uden at gøre det til et konfliktemne mellem kommunerne. 4. Behovet for en mere spredt strategi ved skabelse af rammer for muligheder for erhvervslivet, eksempelvis at ved tilpasse fiskekvoter til kommunerne. 5. Ansvar for anlægsopgaver og tilhørende bevillinger overflyttes til kommunerne. 6. Uddelegering af ansvarsområder til bygdebestyrelserne skal gøres obligatorisk. 7. Inddrivelsesområdet skal tilbageføres til kommunerne som ansvarsområde. 8. Udstedelse af fangstbeviser skal overføres til kommunerne som ansvarsområde. 9. Indgåelse af servicekontrakter på trafikområdet overføres til kommunerne som ansvarsområde. 10. De omstændelige tilskuds- og refusionsordninger skal afskaffes og i stedet bevilges som bloktilskud. 11. Samtidig med udviklingstiltag på struktur og erhverv, skal de opgaver, der har med social og mental sundhed at gøre, snarest overføres til kommunerne som ansvarsområde (eksempelvis familiecentre og behandlingscentre). Det var en del af de problemstillinger, der blev opremset i går i det fælleskommunale seminar, vi havde i går og jeg er sikker på, at man vil få mulighed for at uddybe disse ved vores møde med de nationale myndigheder i dag og i morgen. Men her i begyndelsen af mødet vil jeg gerne slå følgende fast: Strukturreformen af den offentlige sektor er ifølge den betænkning, der er grundlaget for reformen, ikke bare kommunesammenlægning. Det er også overførsel af opgaveområder til kommunerne. Efter 2009 er kun fem større og mindre opgaveområder flyttet til kommunerne. Betænkningen lagde op til overførsel af mange, mange flere områder. Op mod 100 er blevet listet op. Derfor blev der endog sagt i vores seminar, at strukturreformen ville miste mening, hvis der ikke meget snart sættes gang i opgaveoverførslen. Og en anden sagde, at forholdene i dag havde set meget anderledes ud, hvis man havde fulgt betænkningen. Vi værdsætter således mening og mål med den strukturreform af den offentlige sektor, hvis synlige effekt primært er kommunesammenlægningen i 2009. Der er opnået glædelige resultater ved kommunesammenlægningen, resultater, der er værd at bygge videre på ingen tvivl om det, og tak for det. Men der er også mindre gode resultater. Og på en række områder er den nye struktur endda blevet oplevet blandt befolkningen som en tilbagegang. Det er altså noget, som vi skal erkende som en realitet, og som vi bør handle ud efter idet det er netop bedre betjening, strukturreformen har til formål. Derfor bliver det også interessant at høre, 14
hvad man siger om reformens aspekter omkring lokaldemokrati og nærbetjening af borgerne som netop er stor opmærksomhed omkring blandt borgerne. Så vil jeg også gerne her til sidst komme ind på et emne, der har berøring med et af de ønsker, der blev nævnt i går under vores seminar, nemlig at samtidig med udviklingstiltag på struktur og erhverv, bør de opgaver, der har med social og mental sundhed at gøre, snarest overføres til kommunerne som ansvarsområde (eksempelvis familiecentre og behandlingscentre). Dette har også en del at gøre med de enkelte kommuners og andre offentlige myndigheders rekrutteringspolitik. I de enkelte bosteder er der ofte personale, der i løbet af tiden får en central rolle i forhold til deres kolleger og medborgere, idet de med deres personlige overskud bliver samlingspunkter og får positiv indflydelse på vaner og livsførelse, også på det mentale område. Det er sådanne borgere, man kalder nøglepersoner, som man bør være opmærksom på ved rekruttering af personale i kommuner og i andre myndigheder ved at lægge en målrettet politik på personaleområdet kan man passe på, at mindre bosteder ved centralisering ikke bliver drænet for sådanne ressourcepersoner. Det er selvfølgelig et komplekst område. Men en god borgerservice er ikke bare en god betjening fra kommunekontorerne, det er også rekrutteringspolitik, der er opmærksom på den lokale befolknings styrkelse på det menneskelige, mentale område. Når man taler om samfundsstruktur, kan man ikke komme udenom denne dimension. Da der helt sikkert vil være nogle fra kommunerne, der i dag og i morgen vil komme nærmere ind på andre aktuelle emner, vil jeg slutte her og takke Naalakkersuisut for invitationen til dette møde i håb om, at mødet vil være afklarende, danne basis for gensidig forståelse og skubbe til gode resultater. Palle Jerimiassen, formand for KANUKOKA 15