Indledning Nærværende analyse handler om folks opfattelse af ledighed samt opfattelsen af deres egen tilknytning til arbejdsmarkedet. Analysen sættes i relation til tidligere, sammenlignelige analyser, og der tegnes et billede af udviklingen i ting som: Frygten for at blive ledig Hvad der opfattes som det værste ved at miste jobbet Tilfredsheden med jobbet og ønsket om at skifte Tilfredshed med løn Synet på ledige og ledighed Analysen er foretaget blandt 1900 danskere over 18 år, som alle er i beskæftigelse. Den udvikling, der afspejler sig i tallene, skal ses i lyset af, at Danmark siden 2008 har gennemlevet en økonomisk krise med stigende ledighed og en ændring i de redskaber, der politisk benyttes til ledighedsbekæmpelse. Disse ting har medført en større frygt for at miste jobbet, et andet, mere negativt syn på folk, der har mistet jobbet og en stigende tilfredshed med eget job og egen løn. Hovedkonklusioner 18 % er bange for at miste deres beskæftigelse Frygten er især relateret til indtægtstabet, der opfattes som det værste ved ledighed Frygten for ledighed er større i det private end i den offentlige sektor Kvinder er hyppigere bange for at miste deres arbejde end mænd Danskernes tilfredshed med løn og job har været stigende under den økonomiske krise 13 % er trætte af deres arbejde, mens 83 % er tilfredse med deres arbejde Hver femte (22 %) ville skifte arbejde, hvis det var muligt 62 % er tilfredse med deres løn. I 2008 var 38 % tilfredse med deres løn Udviklingen skal ses i lyset af den stigende ledighed, dagpengereformen og en ændring i de redskaber, der politisk benyttes til ledighedsbekæmpelse.
Frygten ledighed Frygten for at blive ledig har ligget stabilt det seneste års tid, hvilket svarer til udviklingen i ledigheden. Ledigheden har ligget relativt stabilt på omkring 6 % det seneste måneder. Næsten hver femte, 18 %, af de adspurgte er bange for at miste deres job. Typisk har det været sådan, at de privatansatte er mest bange for at miste deres job, og efter en kortere periode med stærkt stigende frygt blandt offentligt ansatte, er det igen de privatansatte, der føler sig mest udsatte. Konkret er 14 % af de offentligt ansatte og 22 % af de privatansatte er bange for at miste deres job. Der er samtidig en tendens til, at kvinderne er lidt mere bekymrede end mændene. Figur 1 30% 25% Er du nervøs for at miste din beskæftigelse? 20% 15% 10% Offentlig Privat Alle 5% 0% Jan. 2009 Jan. 2010 Sept. 2010 Feb. 2011 Okt. 2011 Feb. 2012 Okt. 2013 Figur 1 viser, at frygten for ledighed ligger stabilt på 18 %. Frygten for ledighed er større i det private erhvervsliv end i det offentlige. efter en kortere periode med stærkt stigende fyringsfrygt blandt offentligt ansatte, er det igen de privatansatte, der føler sig mest udsatte.
Prestigetab ved ledighed Siden 2008 har Danmark oplevet stigende ledighed, og ledigheden ligger nu på godt 6 %. Det betyder, at langt de fleste danskere har haft ledighed mere eller mindre tæt inde på livet, enten selvoplevet eller i form af familie eller venner, der har været berørt af ledighed i kortere eller længere tid. Ledighed har således gennem længere tid været et stigende problem på det danske arbejdsmarked. I det lys er det interessant at iagttage, at der fra 2011 til 2012, men ikke tidligere, er sket en udvikling i det prestigetab, beskæftigede danskere forbinder med ledighed. Samlet forbinder 41 % ledighed med et prestigetab i høj eller meget høj grad. I både 2010 og 2011 lå tallet på 30 og 31 %. Dermed er der altså sket en signifikant stigning i tallet over en relativt kort periode. Det er oplagt, at den massive medieomtale af langtidsledige, som står til at miste dagpengeretten i 2012 som følge af dagpengereformen, har påvirket folks opfattelse i negativ retning. I samme periode er der ikke sket en udvikling i folks holdning til, om de fleste ledige kunne få et job, hvis de virkelig ville. I den seneste måling er 29 % enige/meget enige i udsagnet om, at ledige altid kan få et job, hvis de vil. Figur 2 I hvor høj grad forbinder du ledighed med et prestigetab (%) 2010 2011 2012 I meget høj grad 6 7 10 I høj grad 24 24 31 I moderat grad 37 41 37 I ringe grad 19 17 13 Slet ikke / intet prestigetab ved ledighed 12 9 8 Ved ikke 2 2 1 Figur 2 viser, at flere opfatter ledighed som et prestigetab end tidligere. Udviklingen er sket fra 2011 til i dag, mens tallet stod stille fra 2010 til 2011. Samlet forbinder 41 % ledighed med et prestigetab i høj eller meget høj grad.
Figur 3 De fleste ledige kunne få et arbejde hvis de ville (%) 2010 2011 2012 Meget enig 5 6 5 Enig 25 22 24 Hverken enig eller uenig 22 24 25 Ikke enig 31 33 30 Slet ikke enig 16 14 14 Ved ikke 1 2 2 Figur 3 viser, at tre ud af ti (29 %) mener, at de ledige godt kunne få et arbejde, hvis de gerne ville, mens 44 % afviser dette. Det er oplagt, at den massive medieomtale af langtidsledige, som står til at miste dagpengeretten i 2012, har påvirket folks generelle opfattelse af ledighed i negativ retning.
Det værste ved ledighed For personer i beskæftigelse angiver 83 %, at indtægtstabet vil være det værste ved at miste jobbet. Herefter følger det personlige i form af angst for fremtiden og en følelse af tab af selvtillid. 43 % af respondenterne angiver tab af selvtillid og angst for fremtiden som det andet- og tredjeværste ved ledighed. Som det fremgår af figur 5 er der ikke sket signifikante udsving i opfattelsen af, hvad det værste er ved at miste jobbet i løbet af de forgangne tre år. Figur 4 Hvad er det værste ved at blive ledig? 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% % 2010 2011 Indtægtstab Tab af kontakt til kolleger Lediggang og kedsomhed Angst for fremtiden Psykisk belastning ved arbejdssøgning Tab af selvtillid, en fornemmelse af, at der ikke er brug for en Spændt forhold i familien Venners og bekendtes negative indstilling Ingen ubehagelige følger af arbejdsløshed Ved ikke 2012 Figur 4 viser, at blandt danskere, der i dag er i arbejde, opfatter 83 % indtægtstabet som det værste ved ledighed. Herefter følger angsten for fremtiden og manglende selvtillid. 83 procent angiver, at indtægtstabet vil være det værste ved at miste jobbet.
Tilfredshed med job og løn Økonomisk krise giver løntilfredshed Hvor tiden før den økonomiske krise i 2008 bag præg af store årlige lønstigninger og bonusser, er 2012 præget af små lønstigninger og i visse tilfælde reallønsfald. I samme periode er tilfredsheden med job såvel som løn steget støt. Ikke mindre end 62 % angiver, at de er tilfredse med deres løn. I 2011 angav 52 %, at de var tilfredse, og i 2008 angav blot 38 %, at de var tilfredse med deres løn. Figur 5 70% Tilfredshed med løn 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2008 2010 2012 Figur 5 viser, at løntilfredsheden har været stigende siden 2008, hvor den økonomiske krise ramte Danmark. 62 % angiver i 2012, at de er tilfredse med deres løn mod 38 % i 2008. Tallene fra 2008 er fra en Adecco-undersøgelse og sammenligningen med denne skal således tages med forbehold for evt. forskelle i metodisk tilgang. Fra 2008 til 2012 er tilfredsheden med både job og løn steget støt.
Stigende tilfredshed med jobbet To ud af tre (65 %) siger, at de ikke har lyst til at skifte arbejde, mod 60 % i 2010. Hele 83 % angiver da også, at de ikke er trætte er deres arbejde mod 76 % i 2010. Figur 6 Ville du gerne skifte arbejde, hvis det var muligt? 2010 2012 Ja 26 % 22 % Nej 60 % 65 % Ved ikke 14 % 13 % Figur 7 Er du træt af dit arbejde? 2010 2012 Ja 17 % 13 % Nej 76 % 83 % Ved ikke 7 % 4 % To ud af tre siger, at de ikke har lyst til at skifte arbejde. Dermed er folk mere tilfredse end for to år siden
Løn kan få folk til at skifte job Lønnen ligger på en suveræn førsteplads over forhold, der kan få danskerne til at skifte job. 48 % angiver således, at en bedre løn kan få dem til at skifte arbejde. Herefter kommer bedre arbejdstilrettelæggelse (19 %) og bedre udviklingsmuligheder (17 %). Figur 8 Hvilke af følgende forhold kunne få dig til at skifte job? Bedre løn Bedre arbejdstilrettelæggelse (arbejdsmængde, arbejdstid, flextid, Bedre udviklingsmuligheder 26% 19% 21% 17% 51% 48% Bedre virksomhedskultur Kortere transporttid 10% 19% 19% 18% Mere ansvar Ingen forhold kunne få mig til at skifte fra mit nuværende job Bedre kompetenceudvikling Bedre ledelsesforhold Bedre arbejdsmiljø Andre forhold Bedre efteruddannelsesmuligheder Bedre ansættelsesvilkår (barsel, pension, sygdom mv.) Ved ikke 16% 11% 16% 25% 11% 11% 11% 18% 9% 12% 9% 6% 8% 8% 7% 8% 5% 0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Adecco 2008 ASE 2010 ASE 2012 Figur 8 viser, at hvis danskerne skulle skifte job, så handler det for lige knap halvdelen (48 %) om en bedre løn. Herefter kommer bedre arbejdstilrettelæggelse (19 %) og bedre udviklingsmuligheder (17 %).
Fakta om analysen Godt 1.900 beskæftigede danskere over 18 år har deltaget i undersøgelsen, der er gennemført i oktober 2012, som en internetbaseret undersøgelse. Tilsvarende har ASE gennemført en undersøgelse vedr. danskernes syn på ledighed i 2010 og 2011, mens vikarbureauet Adecco i 2008 har gennemført en analyse om, hvad der kan få danskerne til at skifte beskæftigelse. Undersøgelsen er repræsentativ ift. køn, men der er en undervægt af personer under 30 år, hvilket skyldes kravet om at være i beskæftigelse. Herudover er undersøgelsen vejet op imod brancher. Alle data med undtagelse af den refererede Adecco-måling er indsamlet af AnalyseDanmark på vegne af ASE. Redaktion: Rasmus Gregers Pedersen, Mogens Folkmann Andersen og Thomas Telving. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse.