Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.



Relaterede dokumenter
Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. energiforbrug vil stige

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Fysik/kemi Fælles Mål

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl.

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl.

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

Fysik/kemi. Måloversigt

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Færdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi

ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi

Enzymer og katalysatorer

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

ÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Til læreren. Energi og læring. Klog på energien begrib begreberne. Udskoling klasse

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

ÅRSPLAN GEOGRAFI 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Energiforsyning nu og i fremtiden. Velkommen til Energi og læring - Energitraileren

Vejr og klima Råstoffer Energi. Befolkning Erhverv

Geografi Fælles Mål 2019

Besøgsprogram. Opgaver

ÅRSPLAN FYSIK-KEMI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Årsplan for Naturfag i overbygningen.

Biologi Fælles Mål 2019

Mål for forløb - overbygningen På tur i vildmarken

Færdigheds- og vidensområder

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Naturforvaltning. Dyrevelfærd. Bjerge

Fotosyntese og respiration, 7.-9.kl.

Delmål og slutmål; synoptisk

Årsplan i geografi klasse

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Geografia rsplan for 7. kl

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke

Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi

Årsplan i biologi klasse

Kommunikation og teknologi

Årsplan for 6.klasse i natek

Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9. klasse.

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

Årsplan 2012/ ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

ÅRSPLAN Biologi 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Samfundets elektriske energiforsyning

Energiomdannelse og energiproduktion Fjernvarme Skolerejse

Vonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi

Gasser. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Begrundet indholdsplan fysik/kemi

HAVET. LÆRINGSARENA HAVET Øresundsakvariet. 7. klasse. Øresund og saltvand LÆRINGSFORLØB OM DET KYSTNÆRE HAV

Lærervejledning. Varmens Vej. - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer.

ÅRSPLAN FYSIK/KEMI 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20

Undervisningsplan for natur/teknik

Færdigheds- og vidensområder

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Geografi 7. klasse årsplan 2018/2019

Fysik/kemi. Måloversigt

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2017

Færdigheds- og vidensområder

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi

Begrundet indholdsplan fysik/kemi

Årsfagplan for fysik/kemi 8. klasse

Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed

Natur/Teknologi Kompetencemål

Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl.

NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER

Kompetencemål for Geografi

A rsplan for fag: Geografi 8 a rgang 2015/2016

LÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST

Dong: Studstrupværket. Tandergaard/ LRØ: biogasanlæg. Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse. og Erhverv. Uddannelse: Midtbyskolen.

Kompetencemål for Fysik/kemi

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. vej fra råstof/resurse frem til hylderne i butikken.

Årsplan for Naturfag i overbygningen.

Asbjørn Madsen Årsplan for 8. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen

Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget fysik/kemi

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår. Tværfagligt forløb om ioniserende stråler Stråling og liv

Transkript:

Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige fokusområde Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan. I forløbet arbejdes der ud fra den overordnede problemstilling Hvordan kan vi i dag arbejde for, at der i 2050 er en bæredygtig energiforsyning til Verdens 9. mia. mennesker? Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Arbejdsspørgsmål: Den overordnede problemstilling Hvordan kan vi i dag arbejde for, at der i 2050 er en bæredygtig energiforsyning til Verdens 9. mia. mennesker? afgrænses af fire arbejdsspørgsmål. 1) Hvordan kan Mali skabe en bæredygtig energiforsyning? 2) Hvordan kan Samsø blive 100 % fri af fossile brændsler i 2030? 3) Hvorfor har Island så meget geotermisk energi, og hvordan udnyttes det? 4) Hvorfor har Norge og Sverige så meget vandenergi, og hvordan udnyttes det? Diagrammet viser sammenhæng mellem den ordnede problemstilling og arbejdsspørgsmål til fagteksterne om Mali, Samsø, Island, Sverige og Norge. Aktiviteterne er bygget op over arbejdsspørgsmålene, som eleverne kan arbejde med individuelt eller i grupper. 1

Baggrundsviden og progression: Baggrundsviden og placering: I fysik-kemifokus.dk er der yderligere to energiforløb i 8. klasse Energi og Energiteknologi. Energi nok til alle tager udgangspunkt i, at eleverne kender de grundlæggende energibegreber fra forløbet Energi. Klassen skal derfor helst arbejde med Energi, inden de går i gang med Energi nok til alle. Der er også en tæt relation mellem Energi nok til alle og Energiteknologi. I Energi nok til alle er udgangspunktet, at eleverne kender nedenstående begreber: CO 2 -neutral Fossile brændsler Vedvarende energi I geografifokus.dk findes på 7. klassetrin forløbene Vores vilde vejr og Jorden en levende planet, der er en god introduktion til arbejdet med emnet energi. I geografifokus.dk for 8. klassetrin findes forløbet Vandets evige kredsløb, som det vil være en fordel at eleverne har stiftet bekendtskab med, inden de starter på dette forløb. På 9. klassetrin ligger forløbet Produktion samfundets udnyttelse af naturens ressourcer i forlængelse af dette emne. Her er det de samfundsmæssige perspektiver og elevernes mulighed for refleksion over forskellige globale problemstillinger der er i fokus. Organisering af undervisningen De fællesfaglige forløb lægger op til, at eleverne arbejder problemorienteret. Forløbets indhold er bygget op omkring en overordnet problemstilling og tilhørende arbejdsspørgsmål, som både har enkelt- og fællesfaglig karakter. 2

Overblik over forløbet: Fagtekst 1: Verdens energiforbrug stiger Læringsmål Faglige begreber Opgaver Aktiviteter Eleverne kan begrunde, at Verdens energiforbrug vil stige Bæredygtig energiforsyning Vedvarende energi 1. Verdens energiforsyning 2. Beliggenhed Ingen aktiviteter Eleverne kan redegøre for, hvad bæredygtig energi er CO 2 -neutral 3. Indbyggertal Eleverne kan anvende definitionen på vedvarende energi Befolkningstal BNP 4. BNP pr. indbygger 5. Energiforbrug Eleverne kan opliste forskelle i energiforbrug Energiforbrug pr. indb. forskellige steder i Verden Energienhed 3

Fagtekst 2: Mali Læringsmål Faglige begreber Opgaver Aktiviteter Eleverne kan placere Mali på et verdenskort Energiforsyning 6. Landet Mali 1. Hvordan kan Mali Elevere kan fortælle om Malis befolkning, klima, landområder og floder Eleverne kan fortælle om de negative konsekvenser ved produktionen af trækul i Mali Fossilt brændsel Trækul Vandkraft 7. Malis vigtigste erhverv 8. Malis vigtigste eksportvare 9. Produktion af strøm skabe en bæredygtig energiforsyning? 2. Malis energiforsyning 3. Solceller i Mali Eleverne kan argumentere for fordele og ulemper ved anvendelse af vandkraft i Mali Eleverne kan argumentere for, fordelen ved i Mali at anvende lokale energiløsninger fremfor centrale Dæmninger Dieselgenerator Små energiplatforme 10. Manantali 11. Energiomsætninger Mali 4. Skovfældning i Mali 5. En Malisisk landsbys energibehov Eleverne kan argumentere for nødvendigheden af at øge Malis energiforbrug 4

Fagtekst 3: Island Læringsmål Faglige begreber Opgaver Aktiviteter Eleverne kan placere Island på et verdenskort Elektrisk energi 12. Geotermiske begreber 6. DONG, vindmøller eller Eleverne kender til befolkningsudviklingen i Island og til push-pull faktorer Eleverne kan forklare, hvordan et geotermisk anlæg fungerer Eleverne kan argumentere for, hvordan Island kan eksportere en stor del af deres geotermiske energi Energiforbrug Energiforsyning Gejser Generator Geotermisk energi 13. Find landene 14. Hydrotermfigurer i Island og Danmark 15. Snakker du islandsk? geotermik 7. Geotermisk energi fra Island 8. En overset energiform 9. Energi fra Island til udlandet til udlandet Kinetisk energi 10. Push-pull faktorer Eleverne kan komme med ideer til, hvordan geotermik kan bruges på alternative måder, Kontinentalplader eksempelvis til dyrkning af tropeplanter i drivhuse Magma Eleverne har en forståelse for de økonomiske interessemodsætninger ved udnyttelse af forskellige energiformer Spredningszone varmeenergi 5

Fagtekst 4: Samsø en ø med vedvarende energi Læringsmål Faglige begreber Opgaver Aktiviteter Eleverne kan placere Samsø på et Danmarkskort Vedvarende energi 16. Samsøs vigtigste erhverv 11. Hvordan kan Samsø Eleverne kender Samsøs befolkningstal og hovederhverv Eleverne kan beskrive Samsøs el- og varmeforsyning Vindenergi Solceller Solfangere 17. Samsøs elforbrug 18. Energiomsætninger Samsø 19. Produktion af energi blive 100 % fri for at anvende fossile brændsler i 2030? 12. Elbiler på Samsø Eleverne kan argumentere for, at Samsøs energiforsyning er CO 2 -neutral, selvom der stadig bruges fossile brændsler til transport og varme Eleverne kan komme med eksempler på, hvordan Fjernvarmeværk Varmpumpe Biomasse 20. CO 2 -neutral energi 21. CO 2 -regnskab 13. Samsøs biogasfærge 14. Vindmøller på Samsø 15. Samsø og lavenergihuse Samsøs overskudsproduktion af elektrisk energi kan nedbringe brugen af fossile brændsler CO 2 -neutral Eleverne kan komme med løsninger på, hvordan Biogas Samsø i 2030 kan blive helt fri for at anvende fossile brændsler Overproduktion 6

Fagtekst 5: Vandkraft i Sverige og Norge Læringsmål Faglige begreber Opgaver Aktiviteter Eleverne kan placere Sverige og Norge på et Bæredygtig energiforsyning 22. Skandinaviens geografi 16. Vandkraft i Norge og verdenskort CO 2 -neutral 23. Gudenåen Sverige Eleverne har en forståelse for de skandinaviske landes indbyrdes geografiske forskelligheder Eleverne kan forklare forskellen på mulighederne Elektrisk energi Energiforbrug 24. Glomma 25. Ord på andkraftværket 17. Regn i Norge 18. Skagerrak 4 vindkraft og vandkraft for udnyttelse af vandkraft i Sverige og Norge sammenlignet med Danmark. Energiforsyning 19. Et vandkraftværk Eleverne har en forståelse for de erhvervsmæssige Energiomsætning 20. Vandkraft i Danmark fremtidsmuligheder for handel med vindenergi og vandenergi Fossile brændsler Generator Eleverne kan forklare hvordan et vandkraftværk fungerer Kinetisk energi Eleverne kan argumentere for fordelene ved Vandkraft vedvarende energi i forhold til de fossile brændstoffer Vandreservoir Vindkraft 7

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at verdens Eleven kan undersøge enkle reaktioner mellem stoffer Energiomsætning kemiske reaktioner og stofbevarelse energiforbrug vil stige Eleverne kan redegøre for, hvad bæredygtig energi er og anvende definitionen på vedvarende energi energiforbrug vil stige. I den sammenhæng redegør eleven for, hvad bæredygtig energi er og anvender definitionen på vedvarende energi. Eleven kan undersøge energiomsætning energiformer Eleverne kan placere det land/omåde han/hun arbejder med på et verdenskort 2. Eleven argumenterer for, at verdens energiforbrug vil stige. I den Eleven kan undersøge Eleverne kan argumentere for fordele og sammenhæng redegør eleven for, transport og lagring af energi i energiforsyning ulemper ved den form for udnyttelse af hvad bæredygtig energi er og naturgivne og energi han/hun har arbejdet med. anvender definitionen på vedvarende menneskeskabte processer Eleven kan med enkle Eleven kan sætte de forskellige former for udnyttelse af energi i sammenhæng. energi. Eleven beskriver det land/område han/hun har arbejdet med, og modeller visualisere energiomsætninger Eleven kan med modeller energiomsætninger Eleverne kan argumentere for fordelene ved vedvarende energi i forhold til de fossile brændstoffer behersker aktiviteter, der underbygger disse landes/områders udnyttelse af energi. 8

beskrive elektriske kredsløb Eleven kan med modeller forklare energiomsætninger Eleven kan identificere energiomsætninger i den nære omverden Eleven kan vurdere ændring i energikvalitet ved energiomsætninger i samfundet repræsentationer af elektriske kredsløb naturgivne og menneskeskabte energikæder energikilder og energiomsætning ved produktion og forbrug energiressourcer og energikvalitet 3. Eleven argumenterer for, at verdens energiforbrug vil stige. I den sammenhæng redegør eleven for, hvad bæredygtig energi er og anvender definitionen på vedvarende energi. Eleven beskriver det land/område han/hun har arbejdet med, og behersker aktiviteter, der underbygger disse landes/områders udnyttelse af energi. Eleven anvender sin nye viden i argumentationen om bæredygtig energi. Eleven kan diskutere udvikling i samfundets energiforsyning udvikling i samfundets energibehov 9

Jorden og Universet Eleven kan visualisere vands kredsløb og Jordens energistrømme Jordens energistrømme Eleven kan beskrive sammenhænge mellem livsbetingelser og Jordens bevægelser, atmosfære og magnetfelt Jordens opbygning og bevægelser Eleven kan forklare, hvordan Jordens systemer påvirker menneskets levevilkår 10

Produktion og teknologi Eleven kan undersøge udnyttelse af råstoffer og dele af produktionsmetoder råstoffer og produktionsprocesser Eleven kan med modeller forklare funktioner og sammenhænge på tekniske anlæg forsynings-, rensnings- og forbrændingsanlæg Eleven kan designe enkle teknologiske løsninger på udfordringer fra hverdag og samfund metoder til udvikling af tekniske løsninger Eleven kan beskrive sammenhænge mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling centrale teknologiske gennembrud Eleven kan vurdere en teknologis bæredygtighed teknologiers påvirkning og effekt på naturgrundlaget 11

Naturfaglige kompetencer Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser i naturfag indsamling og validering af data Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde kriterier for evaluering af undersøgelser i naturfag Eleven kan anvende modeller til forklaring af fænomener og problemstillinger i naturfag modellering i naturfag Eleven kan vælge modeller efter formål 12

Eleven kan vurdere modellers anvendelighed og begrænsninger vurderingskriterier for modeller i naturfag Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling Kommunikation Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier metoder til at formidle naturfaglige forhold Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et påstande og begrundelser 13

naturfagligt grundlag Eleven kan mundtligt og skriftligt udtrykke sig præcist og nuanceret ved brug af fagord og begreber ord og begreber i naturfag Eleven kan målrettet læse og skrive tekster i naturfag naturfaglige teksters formål og struktur og deres objektivitetskrav 14

15

16